Vores telefonnummer.

3314 0387

Modtag Nyhedsbrev

Modtag info, nyheder, tilbud og invitationer til smagninger via vores nyhedsbrev!

:

Argentina Mendoza Escorihuela Gascón
Argentina Patagonien Bodegas Calafate
Australien Barossa Valley St. Hallett
Australien Victoria Heathcote II
Australien Victoria Brown Brothers
Chile Central Valley Viña Casablanca
Chile Central Valley Baron Philippe de Rothschild, Chile
Chile Curicó Viña Echeverria
Frankrig Bourgogne Domaine Pierre Amiot
Frankrig Rhone Le Sang des Cailloux
Frankrig Normandiet Christian Drouin
Frankrig Bordeaux Ch Lescalle
Frankrig Languedoc Château de Lastours
Frankrig Bordeaux Château de Pez
Frankrig Alsace Hubert Beck
Frankrig Bordeaux Château Saint-Ahon
Frankrig Bordeaux Château Maucamps
Frankrig Normandiet Domaine Christian Drouin
Frankrig Bourgogne Domaine Louis Carillon
Frankrig Loire Domaine Jean-Paul Balland
Frankrig Bourgogne Lupé-Cholet
Frankrig Rhone Yves Cuilleron
Frankrig Bourgogne Joseph Cartron
Frankrig Alsace Domaines Schlumberger
Frankrig Beaujolais Domaine de Bel-Air
Frankrig Armagnac Château de Maniban-Castarède
Frankrig Bordeaux Baron Philippe de Rothschild, Bordeaux
Frankrig Rhone Pierre Gaillard
Frankrig Rhone Château Grillet
Frankrig Bourgogne Château de Citeaux
Frankrig Bourgogne Domaine Méo-Camuzet
Frankrig Cognac Domaine Frapin - Château de Fontpinot
Frankrig Bourgogne Domaine Vincent & Sophie Morey
Frankrig Provence Domaines Ott
Frankrig Bordeaux Château Milon / Clos de la Cure
Frankrig Alsace Kuentz-Bas
Frankrig Normandiet Château d’Hébertot
Frankrig Bourgogne Domaine Armand Rousseau
Frankrig Loire Château de la Roulerie
Frankrig Bordeaux Château Haut-Beauséjour
Frankrig Rhone Les Vins de Vienne
Frankrig Languedoc Baron Philippe de Rothschild, Languedoc
Frankrig Champagne Louis Roederer
Frankrig Rhone Château La Canorgue
Frankrig Bourgogne Lucien le Moine, Bourgogne
Frankrig Loire Domaine Chatelain
Frankrig Champagne Jean Vesselle
Frankrig Beaujolais Vincent Lacondemine
Frankrig Bordeaux Château de Haux
Frankrig Bourgogne Domaine Thomas Morey
Frankrig Languedoc Domaine Madeloc
Frankrig Rhone Paul Jaboulet Aîné
Frankrig Languedoc Mas de Daumas Gassac
Frankrig Bourgogne Jean-Claude Boisset
Frankrig Bourgogne Louis Bouillot, Crémant de Bourgogne
Frankrig Rhone Clos Saouma, Châteauneuf-du-Pape
Frankrig Languedoc Domaine Montrose, Côtes de Thongue
Frankrig Rhone Château Maucoil
Frankrig Cognac Cognac François Voyer
Italien Piemonte Angelo Gaja
Italien Sicilien Planeta
Italien Toscana Pieve di Santa Restituta, Gaja
Italien Toscana Villa Calcinaia
Italien Toscana Caparzo
Italien Toscana Borgo Scopeto
Italien Veneto Lenotti
Italien Abruzzo Valle Reale, Abruzzo
Italien Toscana Avignonesi
Italien Piemonte Cascina Ballarin
Italien Piemonte Ca' Del Baio
Italien Toscana Ca' Marcanda, Gaja
Italien Marche Il Pollenza
Italien Veneto Cecilia Beretta
Italien Toscana Doga delle Clavule
Italien Piemonte Mauro Sebaste
Italien Alto Adige - Trentino Tenuta San Leonardo
Italien Toscana Il Paradiso di Frassina
New Zealand Marlborough Wither Hills
New Zealand Marlborough Konrad & Co
Østrig Kamptal Weingut Jurtschitsch
Portugal Duoro Ramos Pinto
Portugal Maderia Blandys Maderia
Spanien Catalonien Cims de Porrera
Spanien Penedes Caves Soler Jose
Spanien Navarra Bodegas Ochoa
Spanien Rueda Bodegas Montebaco
Spanien Penedes Raventós i Blanc
Spanien Rioja Marqués De Murrieta
Spanien Andalusien Bodegas Barbadillo
Spanien Rioja Bodegas Luis Cañas, Rioja
Spanien Catalonien Celler Piñol, Terra Alta
Spanien Valencia Bodegas Murviedro, Utiel-Requena
Spanien Rueda Bodegas Val de Vid, Rueda
Syd Afrika Stellenbosch Simonsig Estate
Syd Afrika Stellenbosch Kanonkop
Syd Afrika Stellenbosch Neil Ellis
Tyskland Mosel-Saar-Ruwer Reichsgraf von Kesselstatt
Tyskland Rheingau Prinz von Hessen
Tyskland Baden Shelter Winery
Tyskland Baden Freiherr von Gleichenstein, Baden
Ungarn Tokaj Château Dereszla
USA Oregon Lemelson Estate
USA Californien Jacuzzi Family Estate
USA Californien Cline Cellars
USA Californien Roederer Estate
USA Californien Robert Mondavi Winery
USA Californien Scharffenberger Cellars

 

 

Escorihuela Gascón

 

 

Kælder hos Escorihuela Gascón

Don Miguel Gascón var kun 19 år, da han i 1880 ankom til Argentina fra Aragón i Spanien – uden ret mange mønter i lommen! Men allerede fire år efter kunne han købe ca. 17 ha. land i Mendoza, beplante markerne med vin og bygge sin ”bodega”. Året var 1884, og vingården Escorihuela Gascón, som også står bag Candela-vinene, var hermed grundlagt, men allerede i 1920 var man nødt til at bygge et nyt og større vinhus.

Det var Don Miguels efterfølgere, som i 1940’erne var de første til at aftappe en 100% Malbec-vin i Argentina. Dengang anede de ikke, at netop denne drue 50 år senere skulle blive den bedste ambassadør for argentinske vine.
I dag består teamet bag Candela-vinene bl.a. af Estela Perinetti – en af Argentinas yngste og mest lovende agronomer og oenologer – og Gustavo Marin samt Olivier Ruhard som oenolog. For dem er ”innovation” ikke et tomt ord, og tilsammen har de erfaringer med vinificering og dyrkning fra Portugal, Spanien, Italien, Frankrig, Californien og Australien.

Escorihuela Gascon-vinene laves på druer høstet i den nordlige del af Mendoza-provinsen – øst og syd for selve byen Mendoza. Markerne Agrelo, La Consulta og Vistalba ligger i en højde af 900-1000 meter med vinstokke, som er 10, 25 og over 50 år gamle. Firmaets egen vinmark (Finca Carcassonne: 155 ha.) ligger i Agrelo og er beplantet med så forskellige druesorter som Cabernet Sauvignon (66 ha.), Malbec (27 ha.), Merlot (8,5 ha.), Syrah (6 ha.), Barbera d’Asti, Pinot Noir, Sangiovese, Cabernet Franc samt hvidvinsdruerne Chardonnay (16 ha.), Sauvignon Blanc (8,5 ha.), Sémillon (6,5 ha.) og Verdicchio. I 1992 var Bodegas Escorihuela Gascón den første, som plantede druesorten Viognier, som man i dag dyrker på 2,2 ha.

Estela Perinetti mener, at en stor vin bliver født i vinmarken og modnes i kælderen. ”Opmærksomhed for enhver detalje i væksten på vinmarkerne – fra udformning og beskæring af vinstokkene til beslutninger under høsten, i vinificeringen – fra gæring til aftapning – er nøglen til frembringelse af en stor vin. Mit mål under vinificeringen er at sikre, at hver druesorts karakter og typicitet kommer så meget som muligt frem i hver en flaske”, siger hun. 

Hjemmeside for Candela: www.escorihuelagascon.com

 

Druer hos Escorihuela Gascón

 

 Bodegas Calafate

 

Området
Vindyrkningen i Argentina er ikke et moderne påfund, for det hele startede i begyndelsen af 1500-tallet, hvor spanske bosættere kom til landet sandsynligvis medbringende deres egne vinstokke. Men det var først i perioden fra 1530 til 1550, at man kunne begynde at producere spændende vine med druekerner importeret fra Peru og især Chile.

De europæiske druesorter kom først til Argentina mellem 1885 og 1910, da flere bølger af indvandrere fra Spanien, Italien og Frankrig kom til landet med deres egne – gennemprøvede – druesorter.

Området Patagonien breder sig på begge sider af Andesbjergene i Chile og i Argentina. I den argentinske del finder man køligere vindistrikter som Neuquén og Rio Negro, hvor druer som Sauvignon Blanc, Malbec og Pinot Noir viser sig at give fremragende resultater på kridt/kalkholdige vinmarker.


Producenten
Det er det chilensk-argentinske vinfirma Bodegas Universo Austral, som står bag Calafate. Med i alt 1.500 hektarer beplantet med vin i Chile (Aconcagua, Maipo, Alto Cachapoal, Colchagua og Bio Bio) og i Patgonia området i Argentina (Neuquén Valley og Rio Negro) samt et internationalt team af vinmagere, har firmaet kontrol over hele produktionen – fra plantning af vinstokkene til aftapning af vinene. I teamet finder man Chief Winemaker Pascal Marchand, en canadier født i Montreal, som efter sin vinuddannelse i Beaune i Frankrig har arbejdet på flere anerkendte vinhuse i Frankrig (Bourgogne), Canada og USA. Han betragtes i dag som en af de bedste oversøiske specialister i Pinot Noir og Chardonnay.

Desuden består teamet af den chilenske Winemaker Pablo Herrera, som ud over at deltage i vinificeringen af vinene styrer dyrkningen på vinmarkerne og den overordnede administration af firmaet. Som rådgivende ønolog og koordinator for bygning og indretning af de forskellige vinkældre benytter man sig af den argentinskfødte Ricardo Gonzales, der i Argentina er kendt som en af hovedaktørerne i landets ”vinrevolution”, hvor kvalitet og innovation har været i fokus.

 

 St Hallett

 

Vinmarker hos St. Hallett

 

Barossa Valey ligger i det sydøstlige Australien. nord for byen Adelaide og er egentligt en del af området South Australia. Navnet stammer fra det spanske ”Barrosa” som betyder ”rosernes bjerg” og som senere blev til Barossa. Det var tyske tilflytter som i 1847 plantede de første vinstokke i området. Distriktet Eden Valley, øst for Barossa-bjergene blev først beplantet i 1890’erne og blev officielt godkendt som ”sub-region” i begyndelsen af 1950’erne.

Det er de store variationer i jordbunden og i landskabet, som gør området så spændende rent vinmæssigt. Højdeforskellen i de forskellige områder giver for eksempel store forskel i regnmængder og temperatur. Området nyder godt af eftermiddagsblæsten fra den nærliggende St. Vincent bugt, noget som holder druerne kølige og sunde.
Den stor forskel mellem de forskellige meso-klimaer giver gode kombinationsmuligheder for at dyrke de rigtige druesorter på de mest velegnede parceller, noget som en producent som St. Hallett forstår at bruge.

Vingården St. Hallett ligger nær byen Tanunda, men firmaet henter sine druer i flere forskellige del af både Tanunda og Eden Valley. Firmaet bygger på en lang historie og en stærk familietradition, som en af de første vinhuse der var med til at gøre området berømt. Det var familien Lindner som grundlagde vingården i 1944. Som mange af de andre huse havde man i mange år fokus på fremstilling af vine i hedvins type. Fra 1970- og 80’erne fandt man ud af at udnytte Barossa-områdets potentiale fuldt ud, og man begyndte at lave vine i den stil vi kender i dag.

Den aktuelle direktør og chefønolog Stuart Blackwell ankom hos St. Hallett for ca. 30 år siden. I 1988 kunne han tage de nye presnings- og vinificeringsfaciliteter på gården, med de mest moderne teknikker som var til rådighed. Men traditionen for det klassiske er ikke glemt! I 2003 blev Stuart Blackwell valgt som ”Barossa Winemaker of the Year”.

I dag har han, sammen med hans assistent, den yngre ønolog Toby Barlow en enestående mulighed for at selektere de rigtige druer på de mere end 200 forskellige parceller med hovedsageligt Shiraz, men også Grenache, Touriga Nacional og Riesling. Nogle parceller med Shiraz er mellem 60 og 100 år gamle!

Hver parcel byder på særskilte vækstforhold, klimaer og jordbunde og giver derfor en vifte af forskellige aromaer, smag og stile. De enkelte vine kan senere sammensættes eller holdes hver for sig og vise enkeltmarkens særlige karakter. Her er kældermesterens kunnen og vinfilosofi afgørende. Hos St. Hallet lader man f.eks. druer fra 60 forskellige parceller gære og vinificere separat!

Præsentation af Toby Barlow (winemaker) (PDF)
toby_barlow.pdf

Årgang 2007 hos St. Hallett (PDF)
aargang07_st_hallett.pdf

Hjemmeside for St. Hallett
http://www.sthallett.com.au

 

Old Block St. Hallett (RenaudB)

 

 

Heathcote II

 

Vinmarker på Heathcote 2 (Foto Renaud Bronner)   

2004-2009 på Heathcote II: 6 spændende årgange. Læs mere her

Vinregionen Heathcote

Heathcote er et af de nyeste vinområder i Australien. Det er kun ca. to år siden, de blev tildelt deres egen form for A.O.C., Geographical lndication (G.I.). Før den tid hørte området under Bendigo i det centrale Victoria og druknede derfor lidt i mængden.

Byen Heathcote ligger 100 km. stik nord for Melbourne, og vinregionen strækker sig vidt deromkring. Det er et langt smalt område, der begynder 15 -20 kilometer syd for byen og slutter ca. 70 kilometer længere mod nord. Det er vel maks. 20 km. i bredden.

Det, der er helt specielt ved Heathcote er, at langs hele strækningen løber der en bjergkæde, som i undergrunden består af vulkanske klippeformationer. Det er den såkaldte røde jord, Cambrian, som er oldgammel, nærmere 500 millioner år gammel. Jorden har en evne til at holde utroligt godt på vandet og samtidig dræner den godt. Det betyder, at man her kan dyrke vin uden brug af kunstvanding, hvilket giver meget intense og koncentrerede vine. De fleste vinproducenter opnår aldrig et høstudbytte, der ligger over 35 hI./ha., mens de store kommercielle vinmarker, som kunstvander, ligger på 100 hl./ ha.

Der har været dyrket vin i området de sidste 30-40 år, men det er først inden for de seneste 3-5 år, at det virkeligt er blevet kendt. Alle Australiens vinjournalister skriver om Heathcote og priser vinene højt, især de Shiraz-vine, der laves her. Men også andre druesorter giver vellykkede vine, såsom Cabernet Sauvignon, Merlot, Sangiovese og Tempranillo. Der er endog nogle få eksempler på gode hvidvine på Viognier og Verdelho. Men primært er det rødvine, der laves her.

De første seriøse vinproducenter begyndte for ca. 30 år siden, men i dag er der kommet mange nye til, og der er vel omkring 35 vinhuse i området. Dertil kommer et tilsvarende antal af vindrue dyrkere, som sælger til de kæmpestore vinhuse. Men generelt er det en vinregion for de små, individuelle og kvalitetsbevidste producenter. 

 


Heathcote II

Heathcote II er skabt af danskeren Peder Rosdal og franskmanden Lionel Flutto, som producerer rødvine af højeste kvalitet.

Vinene er udelukket lavet af druer dyrket på ejendommen, og vinstokkene er ikke kunstvandet. Høstudbyttet er sjældent over 5 tons pr. hektar, hvilket svarer til max. 35 hl./ha. Ejendommen ligger i 240 meters højde og strækker sig over 32 hektar med bløde bakker og den karakteristiske røde jord, men kun 4,5 ha. er tilplantet med vinstokke. Heraf er det meste Shiraz, men også små parceller af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

De ældste vinstokke har en gennemsnitsalder på 10 år. Nye tilplantninger i 2004 inkluderer også Tempranillo. Druerne bliver ikke høstet, før de er helt modne, det vil sige når smagsstofferne er fuldt udviklede og ikke kun baseret på et højt sukkerindhold.

Peder er fransk-uddannet ”winemaker”, og han er ansvarlig for at lave vinen. Han bruger traditionelle men stadigvæk moderne vinifikationsmetoder hentet fra sine erfaringer i Europa og Californien.

Gæringen varer fra 10 til 14 dage og foregår i små, åbne kar. For at udtrække så mange farve- og smagsstoffer som muligt bliver den gærende most presset ned under overfladen to gange dagligt. Denne meget effektive teknik (pigeage) blev udviklet i Bourgogne for mange år siden og er stadig betragtet som den mest skånsomme metode. Alle vinene er tørre, og de er fadlagret i de fineste franske egefade i 18 måneder.

Lionel er mere involveret i arbejdet i vinmarken. Her fokuserer han på at holde vinplanten i balance, så den nemmere kan klare sommervarmen uden at blive stresset. For at opnå den optimale ydeevne, uden nogen form for kunstvanding, bliver hver vinplante individuelt vurderet og hånd-beskåret. De tørre betingelser næsten hele året rundt gør, at sygdomme i vinmarken bliver reduceret drastisk, hvilket gør det nemmere at styre vinmarken med et minimum af kemikalier.

 

 

Heathcote II: Winery (Foto Renaud Bronner)

2004: Årgangen og vinene
I 2004 lavede vi 3 forskellige rødvine; en Shiraz, en Cabernet Sauvignon/Cabernet Franc/Merlot blanding og vores Reserva HD Shiraz.

Et køligere vejr i januar og mere regn i foråret gjorde. at vinstokkene blev knap så stressede i sommervarmen. Resultatet blev, at druerne fik tilført den nødvendige mængde næring, og de høje temperaturer i februar og marts sikrede perfekt modenhed. I slutningen af marts modnede druerne så hurtigt, at vi var nødt til at høste med kun en dags varsel. Der var ikke det mindste tegn på overmodne druer, og kvaliteten var helt i top. Meget lovende!

Alle 4 varianter blev håndplukket, men af Merlot var der kun 140 kg, og derfor valgte vi at gære den sammen med Cabernet Franc. Cabernet Sauvignon blev gæret for sig. Høstudbyttet for Shiraz var omkring 17 hI./ha. mens udbyttet for Cabernet og Merlot var meget lavere.

Fra årgang 2004 er vinene lavet i vinkælderen på ejendommen, som blev færdig kun et par uger inden høsten. Gæring i små åbne kar og "pigeage" markerer en vigtig overgang fra tidligere vinifikationsmetoder brugt i de forgående årgange.

Efter en gæring på 10 til 14 dage, bliver vinen skånsomt presset i en manuel presse. Vinen lagrer derefter i 100% fransk eg fra enten Allier, Nevers eller Tronçais. For ikke at overdøve frugten i vinen er kun ca. 30% af fadene nye. Dette er også et nyt og vigtigt skridt fremad i forhold til tidligere årgange. Vores Reserve HD Shiraz er derimod lavet helt anderledes. Den er håndafstilket og gæret i åbne, nye franske egetræsfade og lagret i 100% nyt fransk eg.

Heathcote II: Modning af vinen (Foto Renaud Bronner)

Smagsnotater (maj 2006)
Shiraz 2004
Farven er intens, mørkerød, næsten sort. Den er ekstrem fed i glasset. I duften byder den på komplekse toner af brombær, lakrids og røgede nuancer. Smagen er stor med koncentrerede frugttoner, og egetræet virker meget flot integreret i vinen. Tanninen er allerede godt udviklet og afrundet, og vinen har en lang, tør og kompleks eftersmag.

Robert Parker Dec. 2006: 94 Points "An impressive specimen from Victoria
James Halliday Wine Companion 2007 : 95 Points
Stephen Tanzer International Wine Cellar Jul/Aug 2006: 91 Points

Reserve HD Shiraz 2004
Klaserne for denne vin er håndafstilkede, og gæringen foregår i 100% nye franske egetræsfade mod kun 30% for den almindelig Shiraz. Lige nu er vinen stadig lukket – dog ikke i duften, som byder på komplekse, mørke og krydrede frugtaromaer. For ung nu, men med stor potentiale.

Robert Parker Dec. 2006: 95 Points "A connoisseur's Shiraz"
Stephen Tanzer International Wine Cellar Jul/Aug 2006: 93 Points
James Halliday Wine Companion 2008: 96 Points  "Formidable concentration"

Myola Red 2004
Denne vin er en blanding af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot (i 2007 dog en smule Shiraz også). Farven er mørk, dybrød med nuancer af solbær og masser af kompleksitet og underliggende toner i duften. Både i næsen og i munden lover vinen noget godt. Tanninen er stadig en smule aggressiv på tungen, men egetræet smelter godt sammen med frugten. Sammen med mad er den allerede ganske spændende. For alle tre vine kan en iltning på karaffel før serveringen anbefales.

James Halliday Wine Companion 2008: 93 Points

Årgang 2005: Udsolgt

Shiraz 2005
James Halliday Wine Companion 2008 : 93 Points  "Fragrant and complex"

HD Shiraz 2005
James Halliday Wine Companion 2008 : 94 Points

Årgang 2006: Udsolgt

Shiraz 2006
Stephen Tanzer's International Wine Cellar: 92 Points
"Impressively concentrated"

Robert Parker's Wine Advocate #181' : 92 Points
"Large-scaled on the palate"

HD Shiraz 2006
Stephen Tanzer's International Wine Cellar : 93 Points
"I really like the streamlined personality of this wine"

Robert Parker's Wine Advocate #181' : 94 Points
"Violets, espresso, scorched earth, blueberry..."

Wine Spectator : 93 Points
"Old World character"

Myola 2006
Stephen Tanzer's International Wine Cellar : 93 Points
"This could run with plenty of high-end Napa wines"

Robert Parker's Wine Advocate #181' : 94+ Points
"Sophisticated, intellectual style of wine owing more to Bordeaux than Napa"

ÅRGANG 2007:

 

Peder Rosdal skriver: ”Vækstsæsonen for 2007, som er den seneste aftappede årgang, var noget anderledes end normalt og mere stressende for os. Det er næsten blevet normen, at vi har et meget tørt forår (september og oktober) med meget lidt regn. Som om det ikke var nok, blev vi tidligt i november 2006 ramt af en minus 5 graders frost. På dette tidspunkt var de nye skud ca. 10 cm. fremme, og de fleste af dem visnede fuldstændigt på grund af frosten. Nogle af vinstokkene begyndte at skyde igen, men uden den nødvendige fugtighed i jorden blev det ikke rigtigt til noget. Vi fik ikke rigtigt noget regn i nov./dec., og året endte på sølle 280 mm!

Shiraz var hårdest ramt (det er de lavest beliggende rækker i vinmarken), men hvor slemt det var, viste vi ikke rigtigt, før vi kom til høsten. Under høsten blev vi derfor enige om, at der ikke var nok frugt til at lave både Shiraz og HD Shiraz. Til gengæld var kvaliteten helt i top, og vi lavede således kun HD Shiraz.

Høstudbyttet for Shiraz var for første gang helt ufatteligt lavt, på kun 6 hl/hektar. Der blev kun et enkelt fad med almindelig Shiraz som er blandet i Myola’en. For at vi kunne lave de sædvanlige tre fade Myola, indeholder den for første gang 22% Shiraz.”  Det er denne vin James Halliday i sin 2011 guide sammenligner med Château Haut Brion. Ikke så dårligt endda!

HD Shiraz 2007
Stephen Tanzer's International Wine Cellar: 93 Points
"Zesty minerality and concentrated black and blue fruit flavors"

James Halliday Wine Companion 2011: 90 Points

Myola 2007
Stephen Tanzer's International Wine Cellar : 91 Points
"Captivating...impressively energetic finish"

James Halliday Wine Companion 2011: 94 Points
"A very complex bouquet...as does Château Haut Brion"

ÅRGANG 2008: På lager

 

Peder Rosdal fortæller: ”I løbet af vinteren i 2007 (juni, juli og august) fik vi meget regn. Jeg tror faktisk, at vi fik over gennemsnittet. Det er i den periode, vinstokkene er i dvale, og det er også den tid, hvor beskæringen foregår. Det er meget vigtigt, at vinstokkene får rigeligt med vand på dette tidspunkt. Det får de brug for til foråret og sommeren.

Igen var foråret tørt, men til gengæld fik vi så meget regn i december, at vejen til Toolleen var oversvømmet! Vinstokkene gik amok, og frugtsætningen var helt perfekt. I januar fik vi en god omgang sommerregn, og det tegnede til at blive en fantastisk sæson.

Vi begyndte høsten i den sidste uge af februar, og vi startede med de unge Shiraz fra 2004 efterfulgt af Tempranillo. Kvaliteten var rigtig god, og vi høstede omkring et ton Shiraz, men det blev desværre kun til 150 kg. Tempranillo.

Efter den første uge i marts med mildere vejr fik vi en hedebølge som rigtigt satte gang i modningen. Vi høstede Shiraz’en i den gamle vinmark de næste 10 dage frem, samt Merlot og Cabernet Franc ind imellem. Hvert år har vi et hold på ca. 10 plukkere, som høster hos os. De plukker også på andre vingårde rundt omkring, og da det pludseligt blev varmt, var det derfor meget svært at skaffe plukkere. Alle ville høste på samme tid, så der var faktisk ventetid på at få høstet. Da Cabernet Sauvignon var klar, høstede Lionel og jeg derfor alene, simpelthen for at få druerne af så hurtigt som muligt. Også selv om det var 35 grader!

2008 er vores største høst til dato, det blev til lige under 9 tons druer - ca. 7.000 flasker. Kvaliteten er også helt fantastisk. Vi smager ofte på vinen eller tager en fadprøve med op til huset for at smage den sammen med mad. Den har stadig omkring 10 måneder tilbage af sin fadlagring, inden den bliver tappet, og den bliver bare bedre og bedre for hver gang!”

Årgang 2009: Frigives sommeren 2011.

Peder Rosdal siger: ”Vinstokkene begyndte at skyde ca. midt i september, og vi havde en god frugtsætning med mange pæne klaser. Foråret er desværre næsten altid tørt, og vinstokkene gror derfor på reserverne fra vinterregnen.

I november og december måned fik vi en god mængde regn (132mm i alt), og året endte på i alt 375 mm. På årsbasis er det ikke ret meget, og det går lige an (normalt ligger det på 500 mm regn om året). Det gav vinstokkene noget ekstra energi til at gro. Grenene fik en pæn længde, og det giver flere blade pr. vinstok, som igen er nødvendigt for at kunne modne druerne (fotosyntesen).

Indtil slutningen af januar så det ud til at blive en fantastisk høst. Det blev det så sandelig også, men den ekstreme varme, vi havde indtil midten af februar, var hård ved de nye (2004) vinstokke. Så der blev vi nødt til at droppe en hel del frugt på jorden, og der var ikke så meget tilbage. Udbyttet på de unge vinstokke var derfor reduceret fra sidste år.
Derimod var der ikke mange tegn på stres i den gamle vinmark. Her klarede vinstokkene sig godt og vi fik en rigtig god høst med druer af en meget høj kvalitet.

På grund af varmen besluttede jeg mig for at høste alt Shiraz’en i løbet af nogle få dage. Normalt kan jeg godt lide at høste Shiraz’en over et par uger for at få druer med forskellige modningsgrader, som igen giver mere kompleksitet i vinen. Det kunne jeg ikke gøre i år, for der var simpelthen fare for at druerne ville blive til rosiner. I sådan en situation gælder det jo om at tage en beslutning, også selvom det er en svær én.

Men jeg er meget glad for resultatet. Lige nu, efter tre måneder på fad, smager vinen allerede rigtig godt. Det er ikke alle fadene der er igennem den malolaktiske gæring, men det kommer, når vejret igen bliver varmere. Der er sådan lidt Rhône-stil over den, og der er en god frugt og koncentration.

I kvantitet er vi på Shiraz lidt nede fra sidste år, men til gengæld slog Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon rekord i år. Og drueklaserne var meget store, og flotte - så der bliver lidt mere Myola i årgang 2009!”

Årgang 2010: "Vinteren er nu ved at infinde sig og vejret er blæsende og koldt, og vi er gået igang med beskæringen. Men vi skal nu ikke klage, for vi har indtil nu i år fået næsten den samme mængde regn som hele sidste år. Det er noget vinstokkene har godt af! Høsten gik godt i år omend det var en lidt anderledes sæson med køligere vejr og endda lidt regn. Det bliver en årgang der er lidt mere "Europæisk" med lidt lavere alkohol men stadig med en rigtig god koncentration og måske også lidt mere elegant. Vinen er på fad nu og det bliver spændende at følge med i udviklingen".

Peder Rosdal - Juni 2010


Hjemmeside for Heathcote II
http://www.heathcote2.com/

Peter Rosdal på Heathcote 2 (Foto Renaud Bronner)

 

Brown Brothers

 

Brown Brothers: Vinfade

John Francis Brown var den første i familien Brown, som i 1885 plantede vinstokke i Milawa i den nordøstlige del af Victoria i det sydøstlige Australien. Den første vin kom ud af familiens presser i 1889, og vinproduktionen blomstrede støt, indtil et "phylloxera" angreb (vinlus) gjorde det af med alle planterne. Men familien Brown tabte ikke modet, og i 1920 var det hele på højkant igen.

I 1934 udviklede tingene sig i en ny og spændende retning for Brown familien: efter endt skolegang sluttede John Charles Brown sig til sin far på Milawa vingården. Området havde altid været kendt for sine kraftige og alkoholrige vine, men John Brown Senior så mange andre muligheder i distriktet.
John Brown Senior og hans kone Patricia fik 4 sønner, hvoraf de 3 af dem – John Graham, Peter og Ross – i dag arbejder i familieforetagendet Brown Brothers.

Brown Brothers vinmarker ligger i Victoria på grænsen til New South Wales nær de "Australske Alper". Her er en af forklaringerne på, hvorfor Brown Brothers vine har mere sprødhed, friskhed og vitalitet end de fleste australske vine. Et hav af "mikro-klimaer" giver mulighed for at anvende mange forskellige druer, noget som ikke kunne tænkes i et vinområde i Europa. De vigtigste vinområder er følgende: Milawa, som ligger højt mellem Valleys of the King og Ovens Rivers, Mystic Park, som ligger langs Murray floden nær Kangaroo søen og King Valley syd for Milawa hvor især Cabernet Sauvignon og Chardonnay giver fremragende resultater.

Hos Brown Brothers anvender man ingen kunstgødning, og hele dyrkningen foregår for 90% vedkommende uden brug af ikke-organiske behandlingsmiddler mod f.eks rådangreb. Høsten foregår med maskiner, altid om natten, sådan at mosttemperaturen ikke er for høj i starten, og strækker sig fra februar til maj.

Brown Brothers dyrker et sted mellem 30 og 40 forskellige druer og har dermed et imponerende program. Ikke mindre end 60 druesorter indgår i forskningen med mikro-vinificering, d.v.s. at man på forsøgsbasis sætter gæringen i gang under forskellige forhold for at udnytte druernes karakter optimalt og udvikle de bedste teknikker. Brown Brothers høje kvalitet er derfor ikke tilfældig.

Brown Brothers Winery (Foto Renaud Bronner)

 

Vingården i Milawa, som udover selve vinproduktionsanlægget byder på et gastronomisk center med egen kok, smagslokaler og det meget berømte vinforsøgscenter "The Kindergarten Winery", bliver hvert år besøgt af ikke mindre end 150.000 mennesker, som gang på gang får sig en vin- og gastronomioplevelse.


Brown Brothers' hjemmeside
http://www.brown-brothers.com.au/

 

Vina Casablanca

 

Vina Casablanca - Vinmarker


Viña Casablanca is going green

Siden september 2008 har Viña Casablanca i Chile haft prædikat som CARBON NEUTRAL (cert. CN2010011026), en status, som har krævet vigtige ændringer i såvel dyrkning som produktion. Derfor er firmaets vine (Cefiro, El Bosque og Nimbus) i nyere årgange blevet udstyret med et ”Feel Green” skilt på forsiden af flaskerne og et ”Carbon Neutral” segl trykt på bagetiketten.

Det er ”The Carbon Neutral Company”, som kontrollerer ordningen, og både før og efter opnåelsen af certifikatet (fornyes hvert år) følges og rådgives Viña Casablanca.

Hos Viña Casablanca har man helt tilbage fra grundlæggelsen praktiseret miljøvenlige teknikker med f.eks. genbrug af vand på vingården, opsamling af både kemisk og organisk affald. Grundet større fokus på udledning af CO2 (”carbon footprint”) i de senere år, besluttede man hos Viña Casablanca at gøre noget mere konkret ved problemet.

Ved at måle ”carbon footprint” (udledning af CO2 og andre drivhusgasser målt i ton) kan man definere et menneske eller en virksomheds udledning af CO2 på forskellige områder og derved hjælpe med bedre at kunne reducere forureningsudslippet.

Med hjælp fra The Carbon Neutral Company (www.carbonneutral.com
)  har Viña Casablanca således gennemgået alle processer i dyrkning, produktion, lokal transport samt eksport og fået fastlagt deres Carbon Footprint. Derefter har man taget initiativer til konkrete handlinger internt for at reducere udledningen. Desuden har man lavet en plan for deltagelse i diverse projekter som plantning af skov, vindmølleprojekter eller andre grønne projekter.

Ved disse initiativer går klimaregnskabet til sidst i nul, og firmaet er derfor blevet godkendt som ”Carbon Neutral” ifølge WBCSD-WRI GHG Protocol (www.ghgprotocol.org
).

Se vedlagte PDF.

Beregn din egen Carbon Footprint:
http://www.carbonfootprint.com/calculator.aspx


Chile-vine

er beskyttet af naturens egne grænser – i vest af Stillehavet og i øst af Andesbjergene. Disse to barrierer er årsag til, at Chile som eneste land i 1863 ikke blev ramt af den farlige vinlus, Phylloxera, der som bekendt lagde det meste af Europas og Nordamerikas vinområder øde.
Vinstokkene i Chile gror derfor på deres egne rodskud. Mange nye druesorter er imidlertid kommet til landet, som har været mester i at tilpasse sig markedsbehovet. Den meget traditionelle og førhen en smule gammeldags vindyrkning har i dag udviklet sig til en meget moderne produktion med stort potentiale for fremtiden.

Selvom flere firmaer i Chile i mange år har været kendte for at lave hæderlige hvidvine, har landet som sådan aldrig været kendetegnende herfor. Det er de klassiske dyrkningsområder ganske enkelt for varme til. Men fra begyndelsen af 1990’erne ændrede tingene sig. En håndfuld vinproducenter fandt på at plante vinstokke i den kølige Casablanca Valley og blandt dem firmaet Viña Casablanca. Disse pionérer måtte høste en del foragt fra deres konkurrenter, men da de første vine blev høstet og vinificeret, var man klar over, at der vist her lå nogle muligheder, man havde overset.

Området ligger lidt afsides mod vest i forhold til Central Valley, hvor vindyrkningen ellers før havde koncentreret sig. Dets udformning som en lang dal vendt nord og syd – afgrænset på den østlige side af en bjergkæde og på den vestlige side af havet – sikrer en god afkøling fra nordenvinden, som suser igennem dalen samt ligeledes afkøling pga. havets nærhed. Her blev dagstemperaturen i vinplantens vækstperiode sænket med 8-9 grader i forhold til Central Valley, noget som gav druerne en længere modning og deraf større frugt og finesse i vinene.

Måske som et held for områdets spæde start var Viña Casablancas kældermester og ønolog dengang en af Chiles bedste vinmagere – Ignacio Recabarren, som i starten mest var interesseret i hvidvin. Han gav helt klart druen Sauvignon et brag af en start i Casablanca Valley. Men folk som ham har det med at danne skole, og flere kældermestre laver i dag fremragende hvid- og for den sags skyld rødvine.

Få områder har i de seneste år oplevet en større investeringsinteresse for vin end Casablanca Valley. Gamle etablerede chilenske firmaer og udenlandske vinfirmaer har investeret millioner af dollars i områderne.

Samtidig med beplantningen af vinmarkerne i 1990 iværksatte man bygningen af en mønster vingård med alt det vinudstyr, man havde brug for til produktion af topvine. De første vine fra Viña Casablanca kom på markedet i 1992. Viña Casablancas produktion er opdelt i fire kategorier: Cefiro, Nimbus Estate, El Bosque og prestige-vinen Neblus. Alle hvidvine fra Viña Casablanca kommer udelukkende fra Casablanca Valley, mens de røde kommer fra Maipo Valley, Rapel Valley og Casablanca Valley.
Det er i dag den unge ønolog Andrés Caballero som har ansvaret for vinificeringen af vinene.

 

 

Viña Casablancas hjemmeside

http://www.casablancawinery.com/

 

 

Høsten hos Viña Casablanca

 

Baron Philippe de Rothschild, Chile

 

 

Selvom vinhuset Baron Philippe de Rothschild i dag producerer vin i Bordeaux, Languedoc og Chile, har man aldrig glemt, at familiefirmaet oprindeligt startede i Médoc med vine, som hele verden talte om – og stadig gør. Konceptet har altid været baseret på at producere kvalitetsvine, typiske for deres område, vine, der kunne nydes!

I årenes løb har man samlet et ”know how”, hvor tradition og modernisme har været nøgleord, og man har aldrig været bange for at gå nye veje. Det er almindeligt kendt, at Baron Philippe de Rothschild i alle de områder, hvor man har været involveret i vinproduktion, har vist vej til bedre vine, takket være stor teknisk kompetence og betragtelige, økonomiske investeringer. Desuden har familien bag det kendte vinfirma – i dag med Philippes datter, Baronne Philippine de Rothschild ved roret – altid missioneret for kvalitet, kunst og glæde i livet. En filosofi, som helt klart smitter af på måden, man laver og drikker vin.

Vinene produceres af druer, som enten er fra egne vinmarker eller som købes hos faste drueproducenter, man har langtidsaftaler med. Vinene vinificeres på Baron Philippe de Rothschild og sættes sammen med de vine, man køber fra andre udvalgte producenter, i den rette harmoni. Rothschilds vingård i Saint-Laurent-Médoc, hvor vinene vinificeres og aftappes, er en af de mest moderne i Frankrig.

Philippe de Rothschild Chile



Baron Philippe de Rothschild Maipo Chile blev grundlagt i januar 1997 og i 2003 indviede man firmaets bodega med alle de moderne faciliteter, som er nødvendige for at producere topvine. Siden har man produceret vine med druer fra egne parceller, suppleret med druer fra faste leverandører i Maipo, Rapel og Casablanca dalene.

Hjemmeside for Baron Philippe de Rothschild: www.bpdr.com


Philippe de Rothschild Chile

 

Vina Echeverria

 

Området
Curicódalen er et lokalt vinområde i Central Valley, syd for Santiago i Chile og levede i mange år i skyggen af distrikterne Rapel og Maule, som Curicó blev betragtet som en del af. Efterhånden som man opdagede at Curicó-vinene havde en særlig karakter og stil, og at lokale producenter beviste at de satsede mere på kvalitet end på kvantitet, fik Curicó sin egen ”subregion” status. Det har givet området et kæmpe løft.

Vinmarkerne ligger i Valle del Teno distriktet (med kommunerne Teno, Romeral, Rauco og Hulãne), og Valle del Lontué distriktet (med kommunerne Curici, Molina, Sagrada Familia og Rio Claro). Klimaet i Curicó ligner lidt det man finder i Middelhavsområdet med passende regn, dog med større forskel i temperatur mellem dag og nat (ca. 15 grader), pga. Andesbjergenes nærhed. Selv om man her befinder sig præcis på den 35. sydlige breddegrad (det svarer ca. til Sydspanien som ligger på den 35. nordlige breddegrad) betyder indflydelsen fra bjegene og havet, at vinene får stor friskhed og en delikat aroma.

Producenten
Familien Echeverria flyttede i 1740 fra Baskerlandet i Spanien til Chile og ernærede sig i flere generationer med landbrug. I begyndelsen af 1900-tallet grundlagde familien en vingård i udkanten af Molina i Curicó Valley, og det er stadig medlemmer af den samme familie, som ejer stedet. Selvstændige familievingårde er ved at være sjældne i Chile, men Echeverria er en af dem. Det er forrældreparret Roberto og Gloria Echeverria, som i dag står ved roret, mens sønnen Roberto (junior)  har ansvaret for dyrkningen og vinificeringen. Døtrene Paulina og Viviana Echeverria står hhv. for økonomi og for salg.

Vinmarkerne er beplantet med kloner af franske pre-phylloxera vinstokke, og hos Echeverria praktiserer man en såkaldt præcisionsdyrkning, hvilket betyder at man analyserer hver parcels jordbundsforhold og micro-klima og tilpasser druesorter og dyrkning efter hver parcels potentiale. Kælderen er udstyret med det mest moderne udstyr, herunder tanke i mange forskellige størrelser som tillader separat vinificering af druerne fra hver enkelt parcel. Udover 80 ha. vinmarker i Curicó råder Echeverria også over et par vinmarker i Maipo Valley og Colchagua Valley.


 

Domaine Pierre Amiot

 

Domaine Pierre Amiot & Fils har nu været i familien Amiots hænder i 6 generationer i Morey-Saint-Denis og det er i dag brødrene Jean-Louis som laver vinen og Denis som tager sig af markerne. Ejendommen består af 9 ha. vinmarker, hvoraf de 7 ha. er ejet af familien, og de 2 ha. er i såkaldt "métayage" en gammel ordning i Bourgogne, hvor en vinbonde dyrker en mark, han ikke selv ejer, og som "leje" afleverer halvdelen af høsten.

Domaine Pierre Amiot består bl.a. i Morey-Saint-Denis af 1,2 ha. i Clos de la Roche (Grand Cru), 0,3 ha. Clos St. Denis (Grand Cru), 0,5 ha. i 1. Cru Aux Charmes, 0,5 ha. i 1. Cru Les Ruchots og 0,7 ha. i 1. Cru Les Millandes. I Gevrey-Chambertin ejer man bl.a. 0,7 ha. i 1. Cru Les Combottes og 0,2 ha. Charme-Chambertin (Grand Cru). Det er ganske almindeligt for en typisk Bourgogne vinbonde, at man har sin ejendom splittet på mange små parceller i flere distrikter. Det gør selvfølgelig ikke livet og arbejdet nemmere og er i øvrigt forklaringen på, at der kan være så mange forskelle på vine, som f.eks. kommer fra en enkelt Grand Cru.

Dyrkningen af druerne hos Domaine Amiot er baseret på såkaldt ”integreted farming” og udbyttet pr. hektar holdes nede til 25-35 hl. pr. ha. for at prioritere koncentrationen i vinene. Under vinificeringen er Jean-Louis Amiot tilhænger af, at gribe ind i processen så lidt som muligt, men den stil man prøver på at ramme på ejendommen er mere mod det delikate end mod det rustikke. Vinene er hverken klareret eller filtreret og kan derfor være en smule ”upolerede” når de er unge, men udvikler sig mod det bløde og det komplekse med alderen.

 

Les Sang de Cailloux

 

Le Sang des Cailloux (Foto Renaud Bronner)Vacqueyras-distriktet med sine ca. 1300 ha. ligger øst for byen Orange i Vacqueyras og Sarrians kommunerne, som er naboer til Gigondas i den sydlige del af Rhône. Området har først fået sin egen Appellation Contrôlée i 1990, selvom vindyrkningen i Vacqueyras går helt tilbage til det 14. årh.

Den stenede undergrund og det solrige klima giver ideelle betingelser for vindyrkning. Hoveddruen er Grenache, som i en rød Vacqueyras mindst skal udgøre 50%, samt Syrah, Mourvèdre og Cinsault. Sammenlignet med naboen Gigondas er vinene fra Vacqueyras ofte mere potentialerige, men som altid afhænger stilen også meget af producenten.

Le sang des Cailloux: Jordbund (Foto Renaud Bronner)


Domaine le Sang des Cailloux nævnes af mange eksperter som en af topproducenterne i området og består af 16 ha. på et plateau beliggende mellem Serrians og Vacqueyras. Serge Férigoule, som i dag ejer stedet, startede egentlig i 1979 som ganske almindelig vinmarksarbejder på Domainet. Allerede i 1982, da den daværende ejer gik på pension, fik han mulighed for at blive medejer af stedet, og i 1990 købte han ejendommen. Som han selv siger, "jeg købte jo ikke katten i sækken! Jeg kendte hver stump mark og vidste hvilket potentiale, stedet havde”.

Inden sin ankomst til Domaine le Sang des Cailloux i 1979, var Serge blevet uddannet oenolog på Montpellier Vinuniversitetet og havde derefter arbejdet inden for négoce. Han stammer fra Avignon, og for ham er det at dyrke jord en fortsættelse af en lang familietradition, som han er meget stolt af.

Navnet le Sang des Cailloux (stenenes blod) kommer fra de mange sten i jordoverfladen, som fra at være lysegrå, når det er tørvejr, nærmest bliver rødlige blødende, når de bliver våde. Da det bl.a. er disse sten, som er årsagen til kvaliteten af vinene i området, er symbolikken - vin = blod fra sten - til at få øje på. Ejendommen er beplantet med 70% Grenache, 20% Syrah, 7% Mourvèdre og 3% Cinsault, en sammensætning som man finder i husets ”almindelige” Vacqueyras Cuvée Floureto, Doucinello og Azalaïs. Der foretages ingen kemisk ukrudts- og insektbehandling på markerne.

Høsten foregår manuelt og begrænses (bl.a. med en grøn høst i juli) til 30-35 hl. pr. ha. En 100% afstilkning foretages efterfulgt af en gæring i ca. 14 dage med daglige omrøringer og temperaturkontrol i klassiske tanke af beton belagt med keramik. Den første sammenstikning af vinene lavet på de forskellige druer foretages på tank, og vinen bliver derefter modnet i 6 måneder på 25-30 år gamle "foudres" (store træfade). Der foretages ingen klaring og filtrering af vinen, da Serge Férigoule mener, at vinen bliver forstyrret og i øvrigt "fattigere" af det.

Det er Serges tre døtre, som giver navnet til ejendommens normale Vacqueyras, som således skifter navn hvert år. Den ældste datter Floureto har således givet navn til årgang 1995, 1998 og 2001, den anden datter Doucinello har givet navn til 1996 og 1999, mens 1997 (med kælenavnet Alaïs) og 2000 bærer navnet for familiens yngste datter Azalaïs. Alle sammen typiske provencalske pigenavne...

Hjemmeside for Le Sang des Cailloux

www.sangdescailloux.com


Serge Feriguoule (Foto Renaud Bronner)

 

Christian Drouin

 

Christian Drouin

Det franske nordvestlige område Normandiet minder i grunden en hel del om Danmark, både klima- og landskabsmæssigt. Distriktet producerer ingen vin men derimod nogle af Frankrigs mest berømte oste (Camembert, Livarot, Pont-l’Evêque) og frugter af høj kvalitet. I Normandiet finder man stadig nogle af Frankrigs ældste æblesorter, som bl.a. anvendes til fremstilling af Cidre, Pommeau og Calvados. Æblerne anvendes også klassisk i områdets gastronomi. Især distriktet Pays d’Auge nær havnebyen Honfleur er kendt for siden 1500-tallet at producere fremragende Cidre lavet på områdets traditionelle æblesorter.

Producenten
Det var i 1960 at Christian Drouin - en naturinteresseret forretningsmand fra byen Rouen – opkøbte ejendommen Les Fiefs Sainte-Anne ved Gonneville nær Honfleur. Hans plan var at producere den bedste Calvados i Pays d’Auge og at stadfæste området som en af verdens bedste producenter af brændevin. Inspireret af sin fars passion for sit værk kom sønnen Christian Drouin Jr. til firmaet i 1969, efter endt studie i statskundskab og jura. Først i 1979 følte de to, at de havde en kvalitet og et lager, som gav dem mulighed for salg og eksport. Succesen blev så stor, at man allerede i 1992 var nødt til at flytte firmaet til et gammelt stutteri nær Pont-l’Evêque. Her blev Domaine Christian Drouin grundlagt.

I dag er det tredje generation, Guillaume Drouin, agronom og oenolog, der siden 2004 har haft ansvaret for produktion og salg. Det er stadig æbleplantagen på ejendommen Les Fiefs Saint-Anne i Gonneville, som leverer hovedparten af æblerne. I 1991 og 1993 har man plantet og podet en ny plantage, som vil være i fuld produktion senest i 2010.

Æblerne og fremstillingen
Hemmeligheden bag kvaliteten for Cidre, Pommeau og Calvados ligger først og fremmest i valget af råvarer. Mere end 30 æblesorter anvendes til produktion af Cidre, Pommeau og Calvados hos Drouin. De er fordelt på fire hovedtyper, som giver en perfekt balance mellem sødme, tannin og friskhed: Søde, søde-syrlige, syrlige og bitre æbler, der alle giver et meget lille udbytte. Høsten foregår udelukkende ved at ryste grenene og samle æblerne på en presenning under træerne. Æblerne, som anvendes til produktionen af Cidre og Pommeau, bliver lageret i nogle uger på et loft i pressehuset for at opnå den perfekte modning.

Fremstillingen
De mange æblesorter modner i store træk på tre forskellige tidspunkter: De tidligste sorter modner i september og kaldes æbler af første sæson. Æbler af anden sæson plukkes fra oktober til november, og tredje sæson plukkes i december og gemmes normalt til januar. Æbler af første sæson bruger man udelukkende til produktion af Calvados, hvor sommerens høje temperatur er en fordel. Til gengæld kræver produktionen af en god Cidre lavere temperaturer.

Efter plukning og modning bliver æblerne først hakket (revet) groft og derefter bragt på tank, hvor frugtkødet blødgøres i nogle få timer. Til sidst presser man æblerne skånsomt med en luftpresse, som fyldes og tømmes for hver presse. For produktionen af Calvados presser man kun æblerne én gang og ekstraherer derfor kun 65% af mosten. Et ton æbler giver normalt fra 650 til 750 liter most til produktion af Cidre. Der skal normalt ca. 13 liter Cidre (5% alkohol) til 1 liter rå Calvados (70% alkohol). Domaine Christian Drouin råder over to destilleringsapparater. Det ene, som er bygget i 1946, er flytbart og blev indtil midt i 1970’erne brugt til destillering rundt omkring landsbyerne i Pays d’Auge. Det bliver stadigt opvarmet med træ og står nu fast hos Drouin. Et nyt apparat blev anskaffet i 1993. Det er af typen ”Charentais” (Cognac), opvarmes med gas og har en mostkapacitet på 12 hl.

Destilleringsteknikken minder meget om Cognac med en første opvarmning, som giver ”les petites eaux”, et produkt med ca. 30% alkohol. Man fjerner ”hovedet” og ”halen”, det første og det sidste i destilleringen og destillerer ”hjertet” én gang til. Calvados’en måler 70% i alkohol, når den kommer ud og ligner klart vand. Derefter bliver Calvados’en hældt på træfade, hvor den med tiden bliver blødere og smider sin vildskab og i øvrigt en del alkohol. Det er træet, som både giver farven og fedmen til brændevinen. Den tillader også en oxydering, der bringer komplekse duftaromaer og nuancer til smagen.
Til modning bruger man udelukkende små træfade (225 l.) som tidligere er blevet brugt til f.eks. modning af Sherry eller anden hedvin. På denne måde undgår man de bitre og grønne toner, som nye fade ofte tilbringer. Store fade af 15-25 hl. bruges kun til sammenstikning inden tapning.

Produkterne
Cidre Bouché Brut
På samme måde som man ofte finder ældgamle olivenmøller af sten i Provence eller Italien, finder arkæologer ofte stenhjul af granit fra produktion af Cidre i Normandiet. Man mener, at produktionen er ca. to tusinde år gammel. Cidre er i hvert fald områdets mest berømte drik og fik en stor opblomstring under phylloxera-perioden efter 1860, da de fleste vinmarker i Frankrig blev ødelagt. I gammel såvel som i nyere tid er Cidre ofte blevet fremhævet for sine helbredende virkninger.

Hos Christian Drouin bruger man en sammensætning af mere end 30 æblesorter fra nøje definerede parceller og en meget langsom, kølig gæring. Dette fremmer letheden, tørheden og finessen frem for en tungere stil. Cidre Brut (tør) kan nydes som velkomstdrik eller uden mad til, men passer også fint til retter ”à la Normande”, dvs. med fløde eller med æbler. I området (eller i Bretagne) bruges den traditionelt til saltede eller søde pandekager. Den er en naturlig ledsager til retter, hvor Cidre indgår i tilberedelsen. Cidre bør servers afkølet, og i Normandiet vil man normalt servere den i et krus frem for glas...

Pommeau
Pommeau, som fik sin egen Appellation i 1991, er sammensat af ca. 2/3 ugæret æblemost og 1/3 min. to år gammel Calvados. Denne geniale blanding forhindrer gæringen af mosten og tilfører brændevinen en frugtsødme, som gør den blødere og friskere.

Til deres Pommeau bruger Domaine Drouin most fra 30 æblesorter, som klassisk bruges til Cidre. Efter blandingen bliver den lagret på egetræsfade i mere end 14 måneder og aftappes, når den er 3 år gammel. Pommeau serveres traditionelt som aperitif og egner sig fint til f.eks. honningmelon eller til en dessert med æbler – æblesorbet, æbletærte…

Fine Calvados, Pays d’Auge
Selvom man ikke har en præcis dato for den første Calvados i Normandiet, er produktionen af Calvados flere hundrede år gammel. F.eks. skriver agronomen og gastronomen Sire de Gouberville i sin dagbog i 1553, at han selv destillerede sin Cidre lavet på æbler til brændevin. I nyere tid er Calvados også kendt som politikommissæren Maigrets foretrukne brændevin!

I dag kontrollerer det franske statslige Appellation-system (INAO) oprindelsen og fremstillingen af Calvados. For eksempel kan en Calvados du Pays d’Auge udelukkende produceres på Cidre fra æbler høstet i området, som er destilleret efter den klassiske proces i to omgange. Hver destillering skal godkendes efter en teknisk analyse og en smagning foretaget af INAO. Efter destilleringen er Christian Drouins Fine Calvados modnet i tre år på små egetræsfade. Den er lys i farven, har god aromatisk og en smule røget karakter. Smagen er kompleks og samtidig delikat. Giv den lidt luft i glasset.


CIDRE, POMMEAU OG CALVADOS - SERVERING OG GASTRONOMI
Cidre Brut (tør) kan nydes som velkomstdrik men passer også fint til retter ”à la Normande”, dvs. med fløde eller med æbler. I Normandiet eller i Bretagne bruges den klassisk med saltede eller søde pandekager. Den er en naturlig ledsager til retter, hvor Cidre, Pommeau eller Calvados indgår i tilberedelsen.

Cidre bør servers afkølet, og i Normandiet vil man normalt servere den i krus frem for glas...

Cocktail med Cidre
Kom 1 cl. solbærlikør og 1 cl. Calvados i et champagneglas. Fyld op med Cidre Brut (tør).

Pommeau
Med sine ca. 20% i alkohol hører Pommeau mere til hedvin end til brændevin. Den er derfor perfekt som aperitif, serveret afkølet i ikke alt for store glas. Den passer fint sammen med snaks af tørrede æbler eller andet frugt samt til søde eller saltede kerner.

Pommeau kan serveres sammen med honningmelon og desserter lavet med æbler. Den kan også serveres sammen med fyldte, søde pandekager. Her må den gerne serveres ved en lidt højere temperatur end til en aperitif – mellem 8 og 10 grader.

I gastronomien kan Pommeau bruges til retter med fisk eller skaldyr (pighvar, bars, hummer, kammuslinger – gerne med æbler eller f.eks. selleri), frisk foie gras på pande, fjerkræ (and, kylling, kalkun), kalv eller svinekød. Sammen med retterne kan man f.eks. servere Cidre.

Calvados
Som aperitif
Moden med at nyde en Cognac, Armagnac eller en Calvados som aperitif med isterninger breder sig. Calvados kan også serveres som long drink med f.eks. 3/10 Calvados og 7/10 Tonic. I cocktails kan Calvados bruges på samme måde som andre brændevine. Det er bare med at eksperimentere!

”Avec”
Det mest klassiske er nok at anvende Calvados i slutningen af et måltid, f.eks. sammen med kaffe. Calvados serveres bedst i et brændevinsglas (ballon eller tulipanformet) ved rumtemperatur. Calvados må gerne iltes i glasset.

”Le trou Normand”
”Det normanniske hul” kalder franskmændene det at tømme et glas Calvados midt i et måltid for at få sulten igen. Traditionen går efter sigende langt tilbage til en tid, hvor man på områdets berømte borg godt kunne gå i stå i løbet af de store gilder.

Med osten ”Livarot”
Til dem som er glade for ost, kan det anbefales at prøve en moden Livarot med et glas Calvados. Sammensætningen er ganske spændende og i hvert fald ganske klassisk i Normandiet. A propos ost er Normandiet leverandør af nogle af frankrigs mest berømte oste, ud over Livarot: Camembert, Pont l’Evèque og Brillat-Savarin.

”Café-Calva”
Traditionen på de franske caféer med at bestille en kop kaffe og et glas Calvados kommer oprindeligt fra de Normanniske gårde eller kroer. Først drikker man kaffen fra koppen og derefter hælder man Calvados’en i den endnu varme kop. Harmonien mellem den smule kaffe (og lidt sukker) i bunden af koppen og den opvarmede Calvados er en drøm for nogle. Andre betragter vanen med afsky, fuld af foragt for hvad pøbelen dog kan finde på! Prof’erne hvad ”Café-Calva” angår anvender kaffe fra Haiti eller fra Permanbuco i Brasilien, som har en let æblearoma.

Husk: Som det gælder for de fleste brændevine, bliver Calvados ikke bedre på flaske. Det er opholdet på fad (kort eller lang), som betyder noget. Har man åbnet en flaske Calvados, bør man huske at hælde brændevinen over i en mindre flaske eller karaffel, når niveauet er under det halve. Ellers bliver Calvados efterhånden ”vandet”... Det samme gælder i øvrigt også for Cognac, Armagnac, Whisky, Rom...

I øvrigt...påstår nogle, at navnet Calvados kommer fra det spanske skib ”El Salvador” fra den spanske Armada, der i 1855 blev sendt til England og som led skibbrud på klipperne ved Normandiet. I folkemunde skulle det være blevet til Calvados og senere til navnet for kystområdet og Normandiets berømte brændevin. Historisk er det nok mere sandsynligt, at navnet kommer fra de latinske søkort, hvor kystområdet var nævnt under navnet ”calva dorsa” (skaldet højde), pga. at højderne ved Normandiet så bare ud fra havets side.

Opskrifter

Vagtler med rosiner og Pommeau på både af brød
(Barquettes de cailles aux raisins)

Ingredienser (6 pers.)
- 6 vagtler
- 75 g. lyse rosiner
- Et lille glas Pommeau de Normandie (15 cl.)
- Salt, peber
- 1 flute (hvidt brød)
- 50 g. smeltet smør
Vagtlerne pensles med Pommeau de Normandie ca. ½ time i forvejen. Lad derefter rosinerne macerere i resten af Pommeau’en. Giv vagtlerne salt og peber indvendigt og put også nogle rosiner i dem. Pensl vagtlerne med smeltet smør og læg dem på brødet som er delt på langs og udhulet. Steges i ovnen (mellemvarm) og væd vagtlerne 2 eller 3 gange med lidt Pommeau. Når vagtlerne er stegt (normalt 20-25 min.) serveres de med f.eks. ris, pinjekerner og rosiner.

(Kilde: Le grand Livre du Calvados, af Christian Drouin og Jacques Billy)

 

Ch Lescalle

 

 

Château LescalleChâteau Lescalle ligger i Macau kommunen i Margaux distriktet. Det blev bygget i 1875 af Tessandier familien, som stadig ejer slottet. Dets beliggenhed er nærmest ideel for at opnå en fremragende kvalitet: tæt ved Garonne floden og i et af de bedste produktionsområder i Bordeaux.

I 1954, hvor det bedre kunne betale sig at producere kød end vin, blev vinmarkerne erstattet med græsmarker, men i 1983 gik man tilbage til vinbrug. I dag er vinmarkerne på 30 ha. og ligger på to parceller. Den ene (les Paruades) ligger nær Haut-Médoc-slottet Château Maucamps og den anden omkring selve slotsbygningen på Lescalle. Drueplukningen foregår stadig manuelt, og høstudbyttet er begrænset til 40 hl./ha., hvilket viser, at man på slottet prioriterer kvalitet frem for kvantitet.

Gæringen foregår på rustfrie ståltanke udstyret med temperaturstyring, og man kan derfor holde en konstant gæringstemperatur på 28-30 grader. Under disse forhold varer gæringen fra 2 til 3 uger (i 1998 20 dage) med daglige omrøringer. Modningen af vinen foregår i 12 måneder på egetræsfade, hvoraf 20% er nye. De andre er 1 til 2 år gamle og er blevet brugt til de 2 Haut-Médoc Cru Bourgeois slotte: Château Maucamps og Château Dasvin-Bel-Air, som er umiddelbare naboer og ejet af samme familie som Lescalle.

 

Vinen
Druesammensætningen for Château Lescalle er på 60% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon, 10% Cabernet Franc og 10% Petit Verdot. Det høje indhold af Merlot druen giver en meget saftig vin, som modner fint allerede efter få år.

Château Lescalle har som regel en virkelig god balance mellem frugtkoncentrationen, finessen og strukturen i sin ungdom. Den har Merlots klassiske indsmigrende karakter men vil helt klart have godt af lidt modning og ved servering i sin ungdom af en iltning på karaffel inden servering. Slottets typiske karakter med nuancer af kirsebær, mandler og bitter chokolade kommer fint frem i både duft og smag med en god sprødhed og en flot, lang eftersmag.

Margaux karakteren finder man især i eftersmagen, som er meget delikat og lang. Igen er det frugtkarakteren, som er meget dominerende.

Vinen vil egne sig til alle kødretter især vildt eller lam eller evt. til ost. Det er en vin, som man nærmest ikke kan lade være med at holde af. En virkelig god oplevelse til prisen!

 

Château de Lastours

 

 



Området
Ved foden af Montagne Noire (det sorte bjerg) i en firkant mellem Carcassonne, Narbonne, Perpignan og Quillan finder man distriktet Corbières – et af de områder i Languedoc, som er klassificeret som AOC (Appellation d’Origine Contrôlée). Vintraditionen i området er lang, og under romerne var Corbières så stor en konkurrent til italienske vine, at den romerske kejser Domitius befalede en halvering af produktionen i år 92. Med grundlæggelsen af de Cistersianske og Dominikanske klostre (som Lagrasse og Fontfroide) blev flere tusinde hektarer skov ryddet mellem det 11. og det 13. årh. til fordel for vinmarker. Men kirkens jagt på Katharerne (kætterne) i det 13. årh. bragte store ødelæggelser til området. Først i det 18. årh. kom området igen til at have betydning vinmæssigt.

Udviklingen er gået stærk i Corbières siden distriktet fik sin AOC-status i 1985. Med hjælp udfra (i visse tilfælde fra Californien og Australien) er flere kooperativer begyndt at markere sig kvalitetsmæssigt. Men perlerne findes helt klart hos de små producenter, som i mange år har måttet kæmpe for deres anerkendelse, og som i dag retfærdigvis høster frugterne af deres anstrengelser...og får en bedre pris for deres ofte fremragende vine.




Producenten
Produktion af vin på Château de Lastours går tilbage til det 12. årh., hvor slottets daværende ejer fik restaureret den gamle romerske vej, som gik fra Narbonne til Spanien, og besluttede samtidig at anlægge vinmarker på slottet. Fra at fungere som vagtpost over den flere århundrede gamle vejforbindelse, fik slottet efterhånden større og større betydning som vinproducent.

I 2004 blev slottets og de 800 ha. jord (og klipper) købt af det franske forsikringsfortagende Filhet-Allard, og et kæmpe restaureringsarbejde i både slottet, i kældrene og på de 100 ha. vinmarker anlagt i terrasser blev sat igang. Ejendommen ligger i en højde af 300 m.o.h. og ligger kun få hundrede meter fra Middelhavet. Både højden og vindpåvirkningen fra havet mildner områdets meget varme klima. Desuden består jordbunden her mest af ler og kalk, en betingelse for at lave store vine i Corbières.

Vinene fra Château Lastours laves udelukkende på egne druer – de klassiske vinsorter i området: Syrah, Grenache, Carignan, Mourvèdre og Cinsault. Et kæmpe jordanalysearbejde af de forskellige parceller er blevet gennemført på slottet for at tilpasse de rigtige druesorter til de rigtige jordbunde. De nye beplantninger m.m. vil være på plads senest i 2015.

Vinene
Der er ingen tvivl om, at de nye ejer på slottet har prioriteret kvaliteten af vinene siden overtagelsen. Ønologen Delphine Roulier er blevet ansat, og hun har helt klart været med til at give en mere delikat – feminin – karkater til vinene. Med årgang 2010 vil Château Lastours tage nye produktionslokaler (1.700 m2) og topudstyr i brug. Allerede nu foregår hele produktionen under temperaturregulerede forhold, som hjælper med at styre den aromatiske balance i vinene.





Arnaud de Berre får sit navn fra en berømt middelalder rider, som i en periode boede på slottet. I dag er det også navnet for den å, som løber ved foden af ejendommen. Vinen er sammensat af 50% Carignan, 30% Grenache og 20% fra vinstokke som er mellem 5 og 15 år gamle. Druerne bliver plukket ved deres optimale modning for at kunne producere en afrundet, aromatisk og frugtrig vin. Efter en total afstilkning bliver druerne skånsom mast og gennemgår en gæring (24 grader) i ca. 14 dage på rustfrie ståltanke. Vinen er modnet på ståltanke i 12 måneder inden aftapning.

Vinen har en flot, rubinrøde farve med et lilla skær. Duften er meget åben og aromatisk med toner af røde frugter. I smagen fremkommer områdets dejlige, varme og krydrede karakter, men samtidig har vinen også en god struktur og en finesse, som gør den meget harmonisk.

Server den til klassiske retter fra Middelhavet med f.eks. tomater, oliven, krydderurter, parmesan eller gedeost.





Simone Descamps
Siden 1970’erne har slottet haft et samarbejde med et arbejdscenter for handicappede, som hjælper med at vedligeholde slottet og arbejder i vinmarkerne. Det var Simone Descamps som grundlagde og forærede hele sin formue til centret. Denne Prestige-vin er navngivet til ære for hende. Vinen er sammensat af 50% Carignan, 30% Grenache og 20% fra vinstokke som er mellem 5 og 20 år gamle. Druerne bliver plukket ved deres optimale modning på de forskellige parceller, og høsten varer derfor generelt fra midten i september til midten i oktober. Efter en total afstilkning bliver druerne skånsom mast og gennemgår en gæring (24 grader) i ca. 21 dage på rustfrie ståltanke. 50% af vinen bliver modnet på ståltanke i 12 måneder. De andre 50% modnes først i 6 måneder på brugte træfade (225 l.), og de resterende 6 måneder i ståltanke inden aftapning.

Vinen har en flot, mørk, rubinrøde farve. I duften finder man aromaer af lakrids, mørke bær og violer. I smagen har vinen en god velour, med toner af vanille og syltede mørke bær. Vinen slutter meget dyb og elegant. Server den til retter med stegt kød (okse, lam, kalv) med også til lyst kød (svinekød eller fjerkræ).

Simone Descamps har løbende opnået gode scores i f.eks. Guide Hachette og Decanter.



 

Château de Pez

 

Château de Pez 

Området
Saint-Estèphe er en af de fire mest eftertragtede appellationer på Médoc-halvøen i Bordeaux. Det er samtidig den af appellationerne, der ligger nærmest Girondes udløb i Atlanterhavet, hvilket øver kraftig indflydelse på klimaet, men også jordbunden bærer præg af havets nærhed, idet den er mere lerholdig end længere oppe ad floden. Disse faktorer giver Saint-Estèphe-vinene deres helt egen ”terroir”.

 

Producenten
Grundlagt i det 15. årh. – Château de Pez er sammen med Château Calon den ældste ejendom i Saint-Estèphe. Det var ejerne af Château Haut-Brion - familien Pontac, som gav Château de Pez sine vinmarker. Indtil den franske revolution var den i same families hænder, men den blev ved denne lejlighed statsejendom. Senere har den tilhørt flere ejere for sidst i 1995 at blive købt af Jean-Claude Rouzaud fra Champagne Roederer. Dette sidste ejerskifte har efter sigende betydet en stor kvalitetsforbedring.

Selve ejendommen ligger vest for byen Saint-Estèphe og består af 30 ha., hvoraf de 24 ha. er beplantede med 45% Cabernet Sauvignon, 44% Merlot, 8% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot. Vinstokkene er min. 35 år gamle og ligger på et en meter tykt "graves"- (småsten) lag, som hviler på en kalk- og lerholdig jordbund. Et sindrigt dræningssystem sikrer en god dræningsbalance på markerne, noget som i området betyder temmelig meget for kvaliteten.

I den nye 2003 Cru Bourgeois klassifikation er Château de Pez kommet med blandt eliten – som Cru Bourgeois Exceptionnel.

Château de Pez: Regisseur

 

Vinen
På Château de Pez foretages høsten manuelt, og hver drue vinificeres for sig. Gæringen varer i 3 uger efterfulgt af en malolaktisk gæring, der omdanner den lidt skarpe æblesyre til den blødere mælkesyre og giver vinen mere kompleksitet. Gæringen foretages i for Médoc klassiske gæringskar af træ. Derpå foretages ”assemblage”, hvor Jean-Claude Rouzaud og hans smagepanel udvælger det optimale blandingsforhold for årgangen. Vinen bliver derefter modnet 15-18 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 40% er nye.

Farven er meget dyb med et blankt skær. Duften kommer fint frem med lidt iltning med nuancer af kakao, solbær, blåbær og brombær. I smagen virker vinen først ret aromatisk, frugtrig og umiddelbar, men ret hurtigt udvikler dybden og kompleksiteten sig i vinen.

Det er en vin, der fortjener at blive gemt i nogle år for at give fuldt udbytte.

Prøv den sammen med krydrede retter med lam, vildt eller okse.

Hjemmeside for Château de Pez:
www.chateaudepez.com/

Gæringskar på Château de Pez

 

Hubert Beck

 

 

Hubert Beck - Dambach-la-Ville


Hubert Beck er et lille familieforetagende i den meget smukke by Dambach-la-Ville i nærheden af byen Selestat. Flere familiemedlemmer er vinbønder i samme by og Hubert Beck viser gerne med ligeså megen stolthed sin fars eller brors kælder som sin egen. Samme stolthed fornemmer man, når han breder familiens stamtræ ud på det massive køkkenbord i stuen og viser, at familien har haft med vindyrkning eller vinhandel at gøre siden 1579!

I dag råder Hubert Beck over 8 ha. vinmarker i Dambach-la-Ville, hvoraf nogle er klassificerede i den meget eftertragtede "Grand Cru" kvalitet. Områdets jordbund består hovedsageligt af granit, som giver vinen stor finesse. Udover at sælge vine fra egne marker sælger Beck også vine lavet hos hans nabo i byen, som råder over 11 ha. vinmarker ligeledes på bakkerne bag Dambach-la-Ville. Siden år 2000 er Hubert Beck gået over til biologisk dyrkning af de parceller, han får druerne fra til sine vine. En interessante udvikling som vi følger med spænding!

 Fra Hubert Becks sortiment har vi udvalgt Pinot Blanc, Riesling, Pinot Noir og Gewürztraminer p.g.a. deres typicitet og deres charmerende karakter. Her får man kvalitet for pengene.

 

Château Saint-Ahon

 

Château Saint-Ahon: Vinmarker

Området
Det er faktisk ikke mere end 400 år siden, at Médoc-halvøen for alvor blev taget i brug til vindyrkning. Før den tid bestod halvøen mest af skov i den nordlige del og sump i den sydlige. Omkring år 1600 blev man klar over hvilke muligheder, der skjulte sig i dette vildnis. De store sumparealer blev drænet med hjælp fra hollandsk ekspertise, og skovarealerne langs Gironde-floden blev ryddet.

I dag kommer nogle af verdens mest eftertragtede rødvine fra Médoc-halvøen. Her mellem Atlanterhavet og Gironde-floden skabes nogle rammer for vindyrkning, som er helt unikke. Det milde klima, som sikres af havets nærhed, er med til at give lune vintre og en ikke for varm sommer. Disse forhold giver druerne en lang vækstperiode, en lang modning og dermed masser af finesse. Jordbunden består hovedsageligt af grusbanker på en leret undergrund. Der, hvor gruset er dybest, dyrkes primært Cabernet Sauvignon druen, der giver en kraftig og fyldig vin. Hvor den lerede og kalkholdige jordbund dominerer dyrkes Merlot-druen, der giver vinen mere rundhed og finesse. 

Château Saint-Ahon: Parken

Producenten
Château Saint Ahon er beliggende i Haut-Médoc-området, som er den sydligste del af halvøen lige nord for Bordeaux by. Det er en af de fem tilbageværende vinejendomme i Blanquefort, den kommune i Haut-Médoc som ligger tættest på byen Bordeaux.

Slottet er af meget gammel oprindelse. Navnet – den hellige Ahon – kan spores helt tilbage til det 14. århundrede dog ikke med tilknytning til vindyrkning men til et kapel af samme navn.
Navnet blev knyttet sammen med vindyrkning i det 17. århundrede, hvor den daværende ejer Charles de Secondat de Montesquieu efter datidens normer lagde stor entusiasme og energi i vindyrkningen. Både slot og kapel led fælles skæbne med en del af områdets flotte bygninger og blev ødelagt under revolutionens tumulter. Det blev først genopbygget omkring 1875. Sådan kendes slottet i dag med de tilhørende marker – 40 hektarer i alt, hvoraf 31 ha. er vinmarker.

 
Vinen
I 1985 købte familien Comte og Comtesse de Colbert slottet og med stor seriøsitet og entusiasme gik de i gang med at restaurere både vinmarkerne, kælderne og ejendommen. Siden 2003 er det deres datter Françoise og hendes mand Nicolas de Courcel, som har overtaget slottet. Heller ikke de sparer på anstrengelserne – sammen med kældermesteren Paulin Escouboué og rådgivende ønolog Eric Boissenot – for at give vinen de bedste vinificeringsforhold.

Saint Ahon er sammensat af 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 8% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot, der vokser i en jordbund bestående af sandet grus, der hviler på en undergrund af ler, mergel og kalk. Ideelle forhold for vindyrkning i området. Vinstokkenes gennemsnitsalder er i 2005 ca. 19 år, og man genplanter fast 1 ha. om året for at bevare den høje gennemsnitsalder på stokkene. Man praktiserer en såkaldte ”Lutte raisonnée” (Integrated farming) på ejendommen.

I 1999 tog man et nyt druesorteringsbord i brug, som giver mulighed for at frasortere de druer, som ikke er optimalt udviklede. Takket være en hård selektering af druerne under den grønne høst og med det nye sorteringsbord – producerer man på Château Saint Ahon en usædvanlig fyldig vin, som bl.a. i de ”små” årgange er langt ud over det generelle niveau i området.

Gæringen af de enkelte druer foregår adskilt og under temperaturregulering i både cementtanke og rustfrie ståltanke. Gæringen varer 18-21 dage ved ca. 30 grader. Efter endt gæring lagres vinen på egetræsfade i 12 måneder, hvoraf 20-30% er nye.

Saint Ahon har en flot og for slottet klassisk granat-rød farve og en meget rig frugtagtig bouquet, hvor man også fornemmer modningen på egetræ. Smagen er umiddelbar med masser af charmerende frugttoner, hvor man finder nuancer af brombær og blommer, en smule lakrids, kirsebærsten og sødmefulde krydderier. Det er en utroligt harmonisk vin, som sagtens kan nydes i sin ungdom, men som generelt kan gemmes i 5-6 år og vel at mærke blive bedre af det.

Saint Ahon kan anbefales til kraftige kødretter – især marinerede eller tilberedte med krydderurter eller til ost. Den er bedst at servere ved 18 grader.

Hjemmeside for Château Saint-Ahon:
http://www.saintahon.com/

Francoise og Nicolas de Courcel

 

 

Château Maucamps

 

 

Chateau Maucamps: Modningsfade  

Château Maucamps
er beliggende i kommunen Macau i Haut-Médoc, lige på grænsen til Margaux distriktet. Slottet har en lidt særpræget historie. Vinmarkerne blev anlagt i det 18. årh., men da familien Tessandier købte slottet i 1954, besluttede de at drive kvægavl med henblik på mælkeproduktion: en sikker måde at tabe penge på i Haut-Médoc! Først i 1973 gik man tilbage til vinbrug med moderne produktionsmetoder, og siden har Chateau Maucamps’ vine ikke manglet udmærkelser eller roser. Ejendommen består af 58 ha., hvoraf de 15 er beplantet med Cabernet Sauvignon (55%) og Merlot (45%). Vinmarkerne er anlagt på en enkelt parcel, kun delt af selve slotsbygningen og med en meget klassisk og ideel jordbund bestående af især "Graves" (grov sand og sten) og ler.

På slottet har man gjort meget for at forbedre vinen. Gæringen tager hele tre uger og foregår i rustfrie ståltanke, som i dag betragtes som det udstyr, der giver de bedste forhold til en vingæring. Der foretages en "blanding" af mosten og bærmen ikke mindre end tre gang om dagen, for at give mere farve og smag til vinen. Man opnår således på Maucamps en meget fed vin med en flot rubinrød farve og en meget charmerende frugtkarakter. Den anden gæring (malolaktisk gæring) foregår i 12-16 måneder på egetræsfade, som er max. 3 år gamle, og man opnår en vin, som har en fin struktur med god tannin men uden for meget præg af trækarakter.

Château Maucamps modner således meget fint. Allerede efter 4-5 år er den meget harmonisk og afrundet. I karakter, både i duft og smag, kan man finde den koncentration og den blødhed, som er typisk for Margaux vine.

 

Om Maucamps skriver man i La Revue du Vin de France, som i øvrigt i 2001 placerer Maucamps på det næstbedste niveau i sin 4 trins uofficielle klassifikation af Cru Bourgeois, ”desværre alt for lidt anerkendt laver Maucamps ikke desto mindre en af de mest frugtrige og fyldige vine blandt Crus Bourgeois i det sydlige Haut-Médoc. Vinen er vinificeret med stort omhu og modnet dygtigt. I visse årgange er den lige så stor som sine naboer Cantemerle og La Lagune.”

Château Maucamps: Gærkar

 

Domaine Louis Carillon

 

Jacques Carillon - Foto: Renaud Bronner

Et af de mest kendte områder for produktion af hvidvine i verden er uden tvivl Puligny-Montrachet i Côte de Beaune. I størrelse fylder Puligny kun halvdelen af Meursaults areal og 2/3 af Chassagnes – begge hvidvinsproducerende nabokommuner, men i berømmelse slår den dem begge. Det er i jordbunden, man skal finde årsagen til Puligny-Montrachets særlige kvalitet. Udover Bourgognes klassiske blanding af kalk og ler finder man her lag med småsten, som sikrer en god dræning og samtidig optager varmen ved overfladen og afgiver den senere.

Det er i øvrigt oprindeligt til vandet og ikke til vinen, kommunen skylder sit navn, idet området i middelalderen var kendt for sine mineralvandskilder, de findes stadig den dag i dag, og sine sumpede områder (på gammel fransk hed sump "pol"). Fra Poligny – stedet med vand – blev det til Puligny, og som flere andre kommuner fik landsbyen i det 19. årh. lov til at tillægge navnet for den bedste vinmark i området til sit eget navn. Her var det Grand Cru-marken Montrachet, som gav navnet, en mark som Puligny må dele med nabokommunen Chassagne i lighed med Grand Cru-marken Bâtard-Montrachet. Men kommunen Puligny har dog to Grand Cru-marker for sig selv nemlig Chevalier-Montrachet og Bienvenues-Bâtard-Montrachet og i øvrigt flere fremragende 1. Cru marker.
I den nordlige del af kommunen ligger landsbyen Blagny, hvor cistercienser fra klosteret i Maizières i middelalderen havde en stor ejendom og byggede den smukke kirke, som man stadig kan beundre. Også Blagny-vine må Puligny dele i dag i dette tilfælde med Meursault.

Man kan i grunden godt forstå, at familien Carillon er stolte af at vise frem, at en af deres forfædre Jehan Carillon allerede i år 1520 var vinbonde i Puligny. De tre generationer vinbønder, som i dag træffes på Domaine Carillon, sætter familietraditionen både menneskeligt og vinmæssigt meget højt på dagsordenen, og deres begejstring og seriøsitet er almindelig kendt langt ud over landsbyens grænser. Det smitter af på deres vine, som anses for at høre til eliten i Puligny. Husets logo, som gengives på etiketten, er en reproduktion af en udskæring i en støttebjælke over en port på familieejendommen, som er bygget i 1632.

Det er i dag Louis Carillons sønner Jacques og François, som tager sig af familiens 12 hektar vinmarker og af vinificeringen. Vinmarkerne fordeler sig på følgende appellationer:

AOC i hvid:

Grand Cru Bienvenues-Bâtard-Montrachet 0,12 ha.

Puligny-Montrachet 1. Cru:
- Les Combettes 0,47 ha.
- Les Champs Canet 0,55 ha.
- Les Perrières 1,12 ha.
- Les Referts 0,24 ha.
- Les Champs Gains 0,23 ha.

Puligny-Montrachet 5 ha.
Chassagne-Montrachet 0,25 ha.
Bourgogne Aligoté 0,25 ha.

AOC i rød:

Chassagne-Montrachet 1 ha.
Mercurey 1 ha.
Saint-Aubin 1. Cru Les Pitangerets 1 ha.
Bourgogne 1 ha.

Selve vinificeringen er meget traditionel hos Carillon. De hvide bliver gæret og modnet på egetræsfade (228 l.) i ca. et år og bliver sammenstukket og lagret i ca. tre til seks måneder i rustfrie ståltanke inden aftapningen. For rødvinene laver man efter årgangen en total eller delvis afstilkning af druerne. Gæringen foretages på tank i 15-20 dage, og vinen bliver derefter modnet på egetræsfade (228 l.) i ca. et år, inden de før aftapningen samles og lagres i tre til seks måneder på rustfrie ståltanke.

For begge typer vine bruger man kun ca. 15-20% nye fade årligt. Man vil gerne producere vine med gemmepotentiale, men de skal samtidig være typiske for de områder eller marker, de kommer fra, noget som anvendelsen af for mange nye træfade kan vanskeliggøre.

Hele produktionen sælges aftappet – den største del til eksport men også til private kunder og toprestauranter i Frankrig.

Hjemmeside for Louis Carillon

 

 

 

Domaine Jean-Paul Balland

 

 

Sancerre (Foto Renaud Bronner)

Sancerre hører med til Loire distriktet, selvom området i grunden ligger lidt afsides i forhold til de andre appellationer. Det er sammen med nabodistrikterne Pouilly Fumé og Ménetou-Salon de østligste vinområder i Loire sydøst for byen Orléans. Nogle af de bedste Loire vine kommer herfra.

Årsagen til områdets berømmelse og vinenes generelle høje kvalitet skyldes dels landskabet og jordbunden og dels vinbøndernes stolthed over distriktet.

Vinmarkerne i Sancerre er anlagt på flotte grus-, flint- og kridtholdige bakker, som gennemskæres af Loirefloden. Mange af dem vender mod solen og er beskyttet mod vinden fra nord som for eksempel nogle af de bedste marker i området "Chêne Marchand", "Chemarin", "Clos d'Ervocs" og "La Moussière", hvor Sancerre fra Domaine Balland bl.a. kommer fra.

Den nye europæiske lovgivning giver imidlertid ikke mere lov til at skrive markens navn på etiketten, da man i Sancerre distriktet ikke har en officiel markklassifikation. Det er derfor i dag vigtigt at lægge mærke til, hvem producenten er på en Sancerre etiket.

 

Producenten

 

Jean-Paul Ballands kældre ligger på ejendommen "Les Maillettes" ved byen Bué-Vanaire i hjertet af Sancerre. Vinmarkerne består af 26 ha. beplantede med 80% Sauvignon og 20% Pinot Noir. Selv i svage år er han kendt for at producere en høj kvalitet. Hans hemmelighed er ganske enkelt en kraftig sortering af druerne især i form af en "grøn høst". Plukker man kun de bedste druer under høsten, er det selvfølgelig en måde at producere en mere koncentreret vin på, men fjerner man allerede i juli-august de klaser, som viser sig ikke at være fuldtudviklede, får de resterende druer al "saften" fra vinstokken og bliver meget mere koncentrerede. En dyr løsning men forudsætningen for en topvin!

Jean-Paul Ballands Sancerre er som alle Sancerre udelukkende lavet på druen Sauvignon høstet på vinmarker, hvor 3/4 kommer fra den såkaldte "Caillottes" jordbund og 1/4 fra "Terres Blanches". "Caillottes" består af grus og kalksten og giver meget delikate vine, og de hvide "Terres Blanches" består af ler og kridt, som giver kraftige vine. Høsten foregår både med maskine og med håndkraft, og druerne bliver umiddelbart efter afstilket og presset med en skånsom luftpresse.

Vinen gennemgår en lang gæring i temperaturregulerede tanke (15-18°) og bliver derefter så lang tid som muligt på deres "lie" (bundfald), inden de bliver aftappet i maj-juni efter høsten. Jean-Paul Balland er tilhænger af at få finessen, frugten og områdets karakter frem i vinen. I de bedste årgange laver han i øvrigt en "Grande Cuvée" på druer, som er håndplukkede fra en lille parcel med vinstokke, som er ældre end 40 år.

Sancerre fra Jean-Paul Balland har en flot, brillant farve med et grønligt skær. I duften finder man nuancer af grape, fersken, flint og hyld. Vinens klasse afsløres især i smagen, som er tør, meget fyldig men samtidig meget frugtrig, præget af friskhed og finesse med en sart nuance af mandler i eftersmagen. I det hele taget en meget harmonisk og stilfuld vin.

Sancerre bør generelt drikkes relativt ung (3-4 år), men en vin i Jean-Paul Ballands klasse kan sagtens gemmes længere.

Den bør nydes ved 8-10 grader og er en glimrende ledsager til de fleste skaldyr- og fiskeretter. I området bruger man i øvrigt den hvide Sancerre som ledsager til distriktets berømte gedeost: Crottin de Chavignol.

Jean-Paul Ballands Sancerre "Grande Cuvée" er udelukkende lavet på Sauvignon-druer, som kommer fra et lille parcel på 1,5 ha. med mere end 40 år gamle vinstokke. Høsten foregår kun ved håndkraft, og druerne bliver umiddelbart efter afstilket og presset med en skånsom luftpresse.

Vinen gennemgår en lang gæring i temperaturregulerede tanke (15-18°) og bliver derefter så lang tid som muligt i løbet af foråret på deres "lie" (bundfald), bortset fra 10% af vinen som bliver modnet på nye egetræsbarriques. Vinen bliver sammenstukket ca. 18 måneder efter høsten og bliver aftappet i maj-juni 2. år efter høsten.

Når man smager Jean-Paul Ballands "almindelige" Sancerre, kan man næsten ikke forestille sig, at det vil være muligt at lave en bedre vin i området, men når man har smagt hans "Grande Cuvée", reviderer man sin opfattelse. Denne vin er absolut toppen af Sancerre.

Duften er så intens, let "røget" med en fin karakter af hyldeblomst, at man nærmest kunne nøjes med at dufte til "Grande Cuvée". I smagen har man en fylde og en finesse, som med druen Sauvignon ellers kun findes i de rigtig store Graves hvidvine i Bordeaux. Eftersmagen er lang, og selvom vinen må betragtes som en meget kraftig vin, efterlader den et indryk af finesse og friskhed.

Drik den til en god fisk i sauce eller til østers og skaldyr.

 

Aug. 08:
På Decanter Awards 2008 har vores Sancerre producent Jean-Paul Balland opnået følgende awards:

- Sancerre Hvid 2007: Silver
(Vi har stadig 2006 men vil gå over til 2007 derefter. Fremragende vin i øvrigt).

 

- Sancerre Grande Cuvee 2006: Bronze
(Er på lager)

 

- Sancerre rød 2006: *** - Recommended
(Tages hjem på bestilling)

I øvrigt er den unge (kvindelig) generation hos Balland - Isabelle og Elise - ved at tage over. Den ene datter er ønolog og den anden handelsuddannet. Men både far og mor hjælper stadig til...
De ha købt alt i alt 3 ha. vinmarker mere og er derfor oppe på 26 ha. nu, så der er lidt mere vin...

 

Lupé-Cholet

 

Høst 1903 hos Lupé-Cholet

 

 

Nuits-Saint-Georges 1903

 

Firmaet Lupé-Cholet blev grundlagt i hjertet af Bourgogne. Mødet mellem "vinmanden" greven de Mayol de Lupé og "landmanden" greven de Cholet i 1903 blev starten til et godt makkerpar, og deres passion for gode vine har præget firmaet siden. Lupé-Cholet koncentreret sig fortsat om at producere vine i den burgundske tradition med stor omhu og både på egne domainer og med vine, som opkøbes og modnes i egne kældre.

At tage unge vine under sine vinger for at bringe dem frem til modenhed kræver i øvrigt stor dømmekraft, kunnen, ja næsten kunstnerisk fornemmelse!

Lupé-Cholet ejer følgende slotte:

 

Kælder på Clos de Lupé

 

 
Clos de Lupé

Kører man sydpå ad Route Nationale 74 fra Dijon til Beaune, skal man se både til højre og venstre. Til højre ligger de kendte kommunevine som Gevrey-Chambertin og Chambolle-Musigny. Her er priserne høje selv hos de små vinbønder. Til venstre ligger der marker, der må nøjes med Appellation Bourgogne Contrôlé, til priser der er mere overkommelige.

Clos de Lupé ligger på den "billige" side i udkanten af byen Nuits-St.-Georges. Bagsiden af ejendommen vender ud mod vejen. Parken og vinmarkerne udgør kun ca. 2,5 ha. og ligger gemt på den anden side af bygningen. I huset bor Comtesse de Lupé. Hun er stadig medejer af firmaet Lupé-Cholet, der har sit hovedsæde her. Produktionen er selvsagt ganske lille, men ejendommen har været betydeligt større. En del af markerne er blevet doneret til kommunen, som har bygget et friluftsbad og et hospital på grunden.

Kældrene er meget smukke med klassiske hvælvinger. De rummelige kældre bruges nu af firmaet Lupé-Cholet, der her modner de vine, som man køber fra andre producenter eller distrikter. En nylig afsluttet restaurering af slottet afslørede i øvrigt, at der på stedet tidligere havde været et kloster, som sikkert stod i forbindelse med nabobygningen det berømte hospital Hospices de Nuits.
Clos de Lupé vinens karakter er typisk for Nuits-St.-Georges omend måske lidt kraftigere. Det skyldes den høje alder på ejendommens vinstokke. Vinen nyder særlig stor opmærksomhed under vinificeringen og behandles som en af de dyreste. Den klares bl.a. med friske æggehvider.

Château Gris

Château Gris
Château Gris (vinmark og slot) blev beplantet h.h.v. bygget efter den store revolution i 1793 i perioden fra 1793 - 1802. Denne periode var præget af kolossal arbejdsløshed, og opførelsen af Chateau Gris skete som beskæftigelsesarbejde. Slottet blev opført af M. Jeanniard (Comtesse Ines og Lilly de Mayol de Lupé's stamfader 5 generationer tilbage). M. Janniard blev bistået af sin svigersøn Grev Alexandre de Mayol de Lupé.

M. Jeanniard var den største vinavler i Côte d'Or men var samtidig kendt for sine på det tidspunkt meget fremsynede ideer. Han skrev bl.a. i sin dagbog, (som stadig er i familiens eje): "Almissegivning og velgørenhed er et angreb mod social værdighed, man skal give mænd et arbejde", og på denne baggrund lod han arbejdsløse opføre og beplante Château Gris.

Château Gris' vinmark blev anlagt på den bedste grund i Nuits-Saint-Georges, denne grund bærer også navnet "Les Crots". Jordbunden er ideel, og grunden har en perfekt hældning mod sydøst og dermed mange solskinstimer. I øvrigt er vinmarken anlagt i terrasser, hvilket er bemærkelsesværdigt i Bourgogne.

Slottet, som dog er et ganske lille slot, blev ligeledes bygget af de bedste materialer, og sten og træ måtte transporteres ved håndkraft. Til dette formål blev anvendt særlige kurve kaldet "hotte". Det var den første bygning i Nuits-Saint-Georges, som fik skiffertag, og befolkningen døbte da også straks slottet Château Gris (det grå slot). I dag har stort set alle huse i Nuits-Saint-Georges skiffertag. En anden bemærkelsesværdig ting man kan notere er, at Château Gris er en såkaldt "Monopole" for Lupé-Cholet, idet dette firma ejer alle parceller på slottets vinmarker, mens de fleste af de andre 1. Cru eller Grand Cru marker altid er splittet i små parceller, som ejes af mange forskellige vinbønder. For Château Gris betyder det en stor kontinuitet i kvaliteten fra år til år og en ensartethed i produktionen for en bestemt årgang.

Château Gris nyder stor anseelse for sin vin, som er kendetegnet ved sin kraft og holdbarhed samtidig med stor finesse. Disse kvaliteter er kendetegnende selv i "svage" årgange. I store år har Chateau Gris en næsten ubegrænset holdbarhed.

Château de Viviers, Chablis

Château de Viviers
Château de Viviers ligger ca. 10 km. øst for Chablis i en lille landsby, som bærer slottets navn. Slottet stammer fra det 16. århundrede og har igennem århundreder været en højt skattet vin ved det franske hof - bl.a. hos Solkongen Louis d. 14.. Så efterspurgt var vinen, at man en overgang overvejede at grave en kanal fra slottet og ned til floden Yonne, så vinen kunne sejles direkte fra slottet til Paris. Château de Viviers ejes i dag af bourgognefirmaet Lupé-Cholet i Nuits-St.-Georges. Slottet består af 27 ha. vinmarker i Appellation Chablis, Chablis 1. Cru (Vaillons, Epinotte og Vaucopins) og Chablis Grand Cru (Blanchots) og anses i området for at være en af de mest velholdte og prestigiøse ejendomme.

Udover vine fra egen vingård tilbyder Lupé-Cholet et udvalg af de fleste appellationer fra Bourgogne.

 

Yves Cuilleron

 

 

Yves Cuilleron (Foto Renaud Bronner)

Saint-Joseph ligger på Rhône-flodens højre side i Ardèche departementet, dermed vender bjergene mod Hermitage. Fra toppen af Saint-Joseph's stejle bjergskråninger har man en fantastisk udsigt mod Mont Pilat, Gorges du Doux, Vecors og Mont Ventoux. Mod syd ses snedækkede bjerge - i godt vejr kan man se Mont Blanc.

Da der var franske konger til, nød de godt af vinene fra Saint-Joseph, og mange poeter har i beruselse af kvaliteten besunget deres elegance. Rødvinene fra Saint-Joseph er udelukkende lavet på druetypen Syrah mens de hvide laves på Marsanne og Roussanne. Rødvinene er som regel delikate og de har ofte fordel af nogle års lagring. Der produceres i området kun ganske lidt hvidvin. De få hvidvine som hæver sig over gennemsnittet er lidt i Hermitage stil, men bør som regel drikkes tidligere end storebroderen, mens de stadig har deres friskhed og charme i behold.

 




Blandt producenterne i området anses Yves Cuilleron for en af de allerbedste. Familieejendommen blev grundlagt i forrige århundrede, men det var først i 1947 at man lavede den første flaskeaftapning på gården. Yves Cuilleron overtog roret efter sin onkel i 1987 og i 1992 lod han en helt ny kælder og vinificeringslokaler bygge. Allerede i 1999 var han nødt til at bygge til. Yves Cuilleron omtales ofte som en ren mester hvad hvidvine angår, men med de nyere årgange fornemmer man helt klart, at han er ved at nå samme niveau med rødvinene.

Skilt Cuilleron - Foto Renaud BronnerEjendommen består af 20,5 ha. i Condrieu, St. Joseph og Côte Rôtie samt 2 ha. i Vin de Pays. Parcellen l'Amarybelle udgør 3,5 ha. med vinstokke som er fra 35 til 60 år gamle og som i 1997 kun gav 100 hl. vin i alt (ca. 30 hl./ha.!). Jordbunden består af et ikke særlig dybt sandholdigt lag på granit undergrund. Kun den bedste del af marken på skråninger og terrasser bliver anvendt. Som altid hos Cuilleron bliver der kun anvendt organisk gødning og behandlingen af vinstokkene foregår uden insektmidler. Høsten foretages manuelt og en kraftig selektering af druerne foretages.




Hjemmeside for Domaine Yves Cuilleron:  www.cuilleron.com

Domaine Cuilleron (Foto Renaud Bronner)

 

Joseph Cartron

 


De fleste kender Bourgogne området som en af verdens bedste producenter af vin med navne som Chablis, Meursault, Montrachet for de hvide og f.eks. Chambolle-Musigny, Volnay eller Pommard for de røde. Området er imidlertid også kendt i Frankrig som en af de bedste leverandører af kvalitetsgastronomiske specialiteter såsom sennep, marmelade, eksklusive bolsjer eller frugtlikører og brændevin. På samme måde som det var klostrene i området, som bragte vintraditionen videre fra middelalderen til nutiden, var det ofte munke, som stod bag fremstilling af de fleste af disse specialiteter. Man kan stadig den dag i dag besøge Citeaux klosteret nær Nuit-Saint-Georges og få et indtrykt af, hvor omfattende og magtfuldt dette net af klostre må have været og i øvrigt købe den fremragende Citeaux-ost, som de nuværende munke stadig fremstiller.
Ellers må man sige, at de fleste af Bourgognes gastronomiske produkter i dag er gledet ud af hænderne på munkene og fremstilles af ofte meget traditionsrige og gamle firmaer som f.eks. Joseph Cartron i Nuits-Saint-Georges.

Producenten
Nogle firmaer i Bourgogne kan måske prale af at være større eller mere opreklamerede end Joseph Cartron, men Cartron, som blev grundlagt i 1882, er helt klart en af de meste anerkendte for deres kvalitet. Hemmeligheden bag de fremragende likører og brændevine (Eaux-de-vie) ligger først og fremmest i udvælgelsen af den rå frugts kvalitet. En solbær, en hindbær, en pære eller en blomme, som bruges til destillering eller macerering, skal være perfekt i sin modning og sundhed. Her kan enhver lille fejl ødelægge det hele. Som for vinen starter kvaliteten af en likør elle Eau-de-vie ikke i kælderen men på markerne under dyrkningen. I Bourgogne har Cartron en fantastisk forsyning af frugter for eksempel på skråningerne over Grand Cru vinmarkerne eller på Hautes Côtes i baglandet. Hvert produkt får sin egen destillering efter en opskrift, som har været brugt i flere generationer. Er der ændringer, er det kun for at forbedre produktet.

Nogle af produkterne:
Crème de Cassis de Bourgogne Double Crème
er en likør lavet af solbær af "Noir de Bourgogne" sorten, som er dyrket på de luftige skråninger bag Grand Cru marker i Côtes de Nuits. Frugtsortens evne til at afgive aroma og smag giver den en ganske særlig intensitet. Høstudbyttet er holdt nede på 3-4 tons pr. ha., noget som sikrer en god koncentration, og høsten foregår i begyndelsen af sommeren, når frugten er optimal moden. Derefter bliver tankene fyldt med frugt til 2/3 af deres volume og bliver derefter fyldt med 1. kvalitets spiritus. En 4-5 ugers kold macerering følger, hvor netop denne lave temperatur er vigtig, idet den sikrer en langsom og intens frugtekstrakt. I slutningen af processen fjerner man løbende likøren fra frugten. Double Crème fra Cartron er næsten udelukkende sammensat af 1. macereringslikør, men en smule likør fra en 2. macerering bliver dog tilsat for at give en bedre balance. Til sidst tilsætter man ganske langsomt sukkeret for naturligt at bringe alkoholprocenten ned og frigive endnu mere frugtsmag. Den bedtse måde at bedømme en likør på er i grunden at smage den selv. Man vil opdage, at Cartron er i topklasse med utroligt rene frugtaromer. Man siger i Bourgogne, at solbær er frugternes konge!

Crème de Cassis kan bruges alene eller tilsat 4/5 Aligoté hvidvin (Kir), 4/5 Champagne eller Crémant de Bourgogne (Kir Royal). Den kan også bruges i mange typer cocktails.

Très Vieux Marc de Bourgogne "Dames Huguettes"
Marc er det franske ord for "kvas" og er samtidig den type Eau-de-Vie, man opnår ved at destillere kvaset efter presning af druerne til vin efter endt gæring. Marc adskiller sig fra "fine" (som f.eks. fine de Bourgogne eller Cognac), som opnås ved destillering af vin. Mens destilleringen for de fleste af Cartrons produkter foregår i deres egne lokaler, er hemmeligheden bag en kvalitets Marc de Bourgogne bl.a. at flytte destilleringsapparatet til kilden, som i dette tilfælde er udvalgte vinproducenter i Côte de Beaune og Côte de Nuits. Praktisk foregår det på denne måde, at man uddelegerer arbejdet til specialister (ofte arvetager efter flere familiegenerationer), som med deres omrejsende destilleringsapparat af kobber tager til Cartrons faste leverandører af kvas. Destilleringen foregår så hurtigt som muligt efter presning af kvas fra helst afstilkede druer, som ikke må være presset for hårdt, og som stadig skal indeholde "essencen" af Pinot Noir druen i form af lidt vin. Går der lidt tid mellem presningen og destilleringen, bør kvaset opbevares i lukkede tanke uden kontakt med luft, som ellers vil betyde en oxydering og en dårligere kvalitet for marc'en. Som det er tilfældet med Marc de Bourgogne fra Cartron, bruger man for gode Marc kun resultatet i midten af processen. Starten af destilleringen - "les têtes" (hoved) samt den sidste - "petites eaux" (tyndt vand) bør kasseres, og kun "le coeur" (hjertet) bliver brugt.
Efter destilleringen sikrer en modning i 10 år på store egetræsfade en god afrundning. Til sidst er kunsten om at sammenstikke Marc fra forskellige oprindelser afgørende.
Très Vieux Marc de Bourgogne fra Cartron har en meget intens aroma uden at være aggressiv eller "sprittet". Smagen er ligeledes meget koncentreret med en spændende kompleksitet og samtidig en god blødhed. En meget harmonisk Marc.

Hjemmeside for Cartron: www.cartron.fr

 

 

 

Domaines Schlumberger

 

Domaines Schlumberger - Kitterlé

 

Når man betragter Domaines Schlumberger’s fantastiske terrasseanlagte vinmarker på skråningerne ovenfor selve byen Guebwiller i det sydlige Alsace, fødes tanken øjeblikkeligt, at betingelserne for at producere store Alsacevine må være samlet netop hér. Forventningerne bliver næsten automatisk skruet i vejret, men de bliver til fulde indfriede. Vinene fra Schlumberger er ganske enkelt nogle af de bedste i Alsace og med de seneste investeringer i det absolut bedste tekniske vinifikationsudstyr, kan man godt forvente endnu mere i fremtiden.

Da familien Schlumbergers forfædre flyttede til Guebwiller i det 16. årh., var det benediktinerklosteret i Murbach i bunden af Guebwiller-dalen, som siden 700-tallet havde ejet og dyrket vinmarkerne i området. Udover munkene bestod klostret af gejstlige, som kom fra områdets adelsfamilier. De blev kaldt ”Princes Abbés”, da de havde rang af ”Prinz af den hellige romersk-tyske kaiserdom”, og munkene selv bar titlen af ridder! Den franske revolution i 1789, hvor klostrene blev frataget alle deres ejendomme, bragte således 1000 års ejerskab og dyrkning af områdets vinmarker til ophør. Vinmarkerne blev derefter opdelt i mindre enheder.

Det var 20 ha. af disse vinmarker, Nicolas Schlumberger købte, da han i 1810 kom til byen for at grundlægge en maskinfabrik til den blomstrende tekstilindustri. Han var også meget interesseret i landbrug og ville nok gerne satse på to forskellige heste... Domaines Schlumberger var født.

Tre generationer senere, i begyndelsen af det 20. årh., i en periode hvor mange vinbønder havde opgivet vindyrkningen efter phylloxera-angrebet, overtog Ernest Schlumberger (1885-1954) fimaet og restaurerede vinmarkerne. Det var i hans periode, at man knyttede flere parceller til ejendommen og i øvrigt indrettede alle vinmarkerne som terrasser. Han indførte dermed også en såkaldt ”vandret dyrkning” på dem.

I 1971 overtog Eric Beydon-Schlumberger ledelsen af  firmaet. Med stor begejstring gik han i gang med en total renovering af Domaines Schlumberger, herunder en omplantning af flere parceller.

I dag er det Alain Beydon-Schlumberger (6. generation) og hans niece Séverine Schlumberger (7. generation), som styrer det ca. 200 år gamle firma. Domaines Schlumberger’s vine bidrager dermed til de kun 22% af hele produktionen i Alsace, som laves af private vinbønder med druer fra egne vinmarker.

Domaines Schlumberger ejer i dag 140 ha. vinmarker, hvor størstedelen ligger lige ovenfor Guebwiller på en skråning, som visse steder hælder 60 %… Vinmarkerne er anlagt i en højde af 250 til 390 meter over havet og er uden tvivl nogle af de mest imponerende i Alsace. Terrasserne vender mod sydvest, syd og sydøst. Ingen andre kommuner i Alsace kan præstere at samle hele 4 Grands Crus’er som i Guebwiller.

70 ha. af Domaines Schlumbergers vinmarker ligger netop på disse Grand Cru-marker: Kitterlé, Kessler, Spiegel og Saering. De andre vinmarker ligger i Guebwiller-kommunen og få kilometer mod nord, bl.a. ved skråningerne Bollenberg og Bux.

Domaines Schlumberger - heste

 

Hos Schlumberger tager man såvel respekten for naturen som ønsket om at overdrage en bæredygtig produktion til de næste generationer alvorligt. På hele ejendommen har man siden 2001 produceret vinene efter kontrollerede Tyflo-principper (integreret landbrug). Fra samme tidspunkt har 60 ha. været dyrket økologisk og siden 2006 er 30 ha. desuden dyrket bio-dynamisk. Dette for at bibeholde markernes microbiologiske rigdom og beskytte jorden, vandet og luften.

Til vedligeholdelse af den del af vinmarkerne som er indrettet i terrasser har Domaines Schlumberger et fast hold af 4 murere fastansat. De er specialister i netop den form for muropbygning (over 50 km. i alt) som man bruger her, og som stammer helt tilbage fra romertiden. Man anvender områdets mest udbredte stenart, vogesernes røde sandsten. Det viser sig i dag, at terrassedyrkningen er optimal, da jorden på skråningerne er meget sandholdig og nemt vil kunne skylles væk under uvejr, som f.eks. i Piemonte, Douro eller den nordlige Rhônedal. Kombinationen af disse terrassers indretningform og beskæringen af vinstokkene er afgørende for planternes trivsel og naturlige modstandskraft mod uvejr og sygdomme.

Det er i dag blevet mere almindeligt, at man igen anvender heste til arbejdet i vinmarkerne, men hos Domaines Schlumberger har man til alle tider brugt heste. Lidt udenfor byen Guebwiller ejer firmaet en gård, hvor man bl.a. holder 4 heste af racen ”Franc Comtoise”, en rolig og arbejdsom hest – som ikke lider af højdeskræk! På samme gård har markarbejderne deres udstyr og værktøj, og det er også her, man frembringer den bio-dynamiske gødningsblanding, som man anvender på markerne.

Domaines Schlumberger hovedsæde med kontor, kældre og lager ligger midt i den lille by Guebwiller. Kælderen er et skoleeksempel på, hvordan man kan udnytte tradition og modernisme fuldt ud. Hypermoderne luftpresser garanterer en skånsom presning som bibeholder druernes aromaer. 80 rustfrie ståltanke i et utal af størrelser tillader, at man kan vinificere små parceller for sig og dermed sikre deres særlige karakterer hele vejen frem til den færdige vin. Friskheden og frugten prioriteres hos Schlumberger. I modningskælderen råder man over 120 store træfade som alle er udstyret med temperaturregulering.

Høstudbyttet er begrænset på hele ejendommen til højst 60 hl./ ha. Det er ekstremt lavt for Alsace. Men på visse parceller er udbyttet ekstremt lavt – helt ned til 20 hl./ha. Alt i alt producerer Domaines Schlumberger ca. 800.000 flasker årligt. Ca. 65% af vinene går til eksport.

Domaines Schlumberger producerer følgende vine:

Les Princes Abbés-serien: Omfatter de 7 klassiske druesorter fra Alsace og laves dels på druer produceret på Grands Crus-marker samt druer fra de andre vinmarker. Navnet er til ære for de gejstlige, som i ca. 1000 år passede vinmarkerne i Guebwiller.

Grands Crus: Kun tre af de fire druesorter som er tilladte på de lokale Grands Crus, produceres hos Schlumberger: Riesling, Pinot Gris og Gewürztraminer. Grands Crus-vinene bliver ikke nødvendigvis produceret hvert år. I mindre gode årgange bliver nogle vine deklassificeret til Prince Abbés.

Markerne er beplantede således:
Grand Cru Saering: Riesling
Grand Cru Spiegel: Pinot Gris
Grand Cru Kessler: Riesling, Pinot Gris, Gewürztraminer
Grand Cru Kitterlé: Riesling, Pinot Gris Kitterlé (Schlumberger’s klon), Gewürztraminer.

Cuvées de Collection: Vine lavet på Vendanges Tardives (senhøst) eller Sélections de Grains Nobles som kun produceres i de bedste årgange og udelukkende fra Grands Crus-marker.

Cuvée Christine: Gewürztraminer Vendange Tardive
Cuvée Anne: Gewürztraminer Sélection de Grains Nobles (11 årgange siden 1945) : 1945, 1947, 1959, 1964, 1971, 1976, 1988, 1989, 1997, 1998 og 2000.
Cuvée Clarisse: Pinot Gris Sélection de Grains Nobles (6 årgange siden 1945) : 1945, 1964, 1989, 1997, 1998 og 2000.
Cuvée Ernest: Riesling Sélection de Grains Nobles : 1945, 1971 et 1999.

Hjemmeside for Domaines Schlumberger:
http://www.domaines-schlumberger.com/

Nyheder fra Domaines Schlumberger jan. 200):
DVS NEWS 2008.pdf

Præsentation som pdf:
schlumberger_generelt_grafik_pdf.pdf

Domaines Schlumberger - familien

 

Domaine de Bel-Air

 

Domaine de Bel Air Beaujolais

 

Domaine de Bel-Air: På toppen af Beaujolais
I mere end 160 år har en imponerende bygning af blå granit våget over Beaujolais’ historiske hovedstad Beaujeu og over åen Ardières smukke dal. Det er Domaine de Bel-Air. Ejeren Jean-Marc Lafont og hans kone Annick har lagt mange kræfter i at restaurere ejendommen, som har tilhørt familien i 2 generationer. Også vinmarkerne har fået en tur. I dag ligger Domaine de Bel-Air ikke bare på toppen af skråningen, Jean-Marc Lafont har også bragt det på toppen rent vinmæssigt.

Det var ikke vanskeligt at finde sten, da man skulle bygge Bel-Air i begyndelsen af 1800-tallet, for huset ligger nærmest på en klippe af meget hård, blå granit, som man simpelthen har hugget i. Det har givet plads til de smukke stenkældre med klassiske hvælvinger som ligger umiddelbart under hovedbygningen. Her smager gæsterne vin, og det er her, en del af vinen bliver modnet på flaske og de sjældne flasker får lov at hvile. Bag hovedbygningen ligger selve vingården med pragtfulde bygninger til selve vinproduktionen. Mange danskere har besøgt Bel-Air i årenes løb og mærket det specielle sus, når man igennem porten kommer ind i den lukkede gård og næsten mærker en middelalderlig stemning på stedet. I mange år tilbød stedet feriebolig i de forhenværende markarbejderlejligheder, men i dag bliver pladsen brugt til familien selv samt til bedre aftapnings- og lagringsfaciliteter.

Jean Marc og Jannick

 

13,15 ha. vinmarker
Jean-Marc og Jannick Lafont ejer i alt 13,15 ha. vinmarker beliggende langs Ardières-dalen, som er fordelt på 5 kommuner. Den vigtigste produktion på slottet er Beaujolais-Villages, som produceres på 6 ha. vinmarker i 3 af de bedste ”Villages”: Beaujeu, Quincié og Lantignié. Gennemsnitsalderen for vinstokkene er – usædvanligt for Beaujolais – 50 år gamle, og beplantningen er på 10.000 vinstokke pr. ha. Brouilly marken ”Briante” udgør 6,65 ha. i Saint Lager med 40 år gamle vinstokke. Régnié produceres på en parcel på 0,5 ha. kaldt ”la Ronze” med vinstokke som er 75 år gamle!

Vinstokkenes høje alder og den tætte beplantning på Bel-Air betyder et begrænset udbytte pr. vinstok men til gengæld meget koncentrerede vine. Da vinmarkerne ligger i områder med 20-38% hældning, er en mekanisk dyrkning praktisk talt umulig, og processer som beskæring, lugning, pløjning, binding og selvfølgelig plukning, høstemaskiner er i øvrigt bandlyst i Beaujolais, da klaserne skal plukkes hele, foregår manuelt. Et kæmpe arbejde, men samtidigt skånsom for vinstokkene og en god måde for Jean-Marc at lære sine marker at kende på.

Jean Marc i sin kælder

 

Jean-Marcs vinfilosofi
Jean-Marc Lafont er kendt for at lægge mange kræfter i udviklingen af sine vine. Velvidende at en god vin starter i vinmarkerne, er han meget opmærksom på pasning af sine vinstokke og er bl.a. kendt for en skrap selektering af druerne under høsten. Hans vine får derfor megen intensitet og en god frugtkarakter. Allerede for 5 år siden besluttede han at gå over til det, man i Frankrig kalder ”lutte raisonnée” (fornuftig dyrkning), en dyrkning som uden at være 100% økologisk dog er meget tæt på hos Bel-Air. Det kræver meget opfølgning og kontrol af plantens udvikling i løbet af året men er bedre for miljøet.

Hos Jean-Marc Lafont foregår gæringen traditionelt (semi-carbonique) og varer fra 5 til 11 dage alt efter parcellen. Man anvender små gæringskar, således at de forskellige parceller bliver holdt adskilt og senere kan blandes mere harmonisk. Jean-Marc anvender temperaturregulering især for Beaujolais-Villages, hvor en køligere gæring får mere frugt og karakter frem i vinen.

Ligeledes er han tilhænger af en malolaktisk gæring og en modning på store egetræsfade for de store vine, hvilket giver vinen en ekstra sprødhed og en utroligt flot harmoni mellem frugtkarakter og kompleksitet. Efter aftapningen (i slutningen af månefasen) bliver vinene gemt yderligere i min. et par måneder i kælderen på Bel-Air.

"I en tid hvor alting skal gå stærkt, minder vinen os om, at man ofte skal lade naturen tage sin tid for at opleve kvalitet", plejer han at sige.

Klare linier for Jean-Marc Lafonts vine
Størrelsen af vingården og hovedbygningen på Domaine de Bel-Air minder om, at stedet engang – længe før den aktuelle generation – ejede mange flere vinmarker end nu (40-50 ha.) og dette i flere Beaujolais’ appellationer. De flotte og store vinificeringslokaler er blevet restaurerede, og fra 1996 besluttede Jean-Marc Lafont at supplere sine egne vine med udvalgte vine, han køber, plejer og aftapper på slottet. Tingene bliver holdt adskildt. Bel-Airs egne vine aftappes under Domaine de Bel-Airs etiket, mens hans ”Sélections” har deres egen etiket.

Jean-Marc finder topvine hos dygtige vinbønder, han kender i f.eks. Beaujolais-Villages Blanc, Chénas ”Les Bucherats”, Chiroubles, Juliénas ”La Bottière”, Saint-Amour ”Les Billards”, Morgon ”Côtes du Py”, Fleurie ”La Madone” og Moulin-à-Vent ”Les Pérelles”. Modningen og aftapningen af vinen foregår hos vinbønderne, når det er bedst, eller på Domaine de Bel-Air, hvis de små producenter ikke har optimalt udstyr. Det er Jean-Marc som følger vinen fra fødslen. Flere præmier og anerkendelser for disse vine, han på denne måde lægger navn til, er blevet lagt til dem, han i mange år har fået for vinene fra sine egne domainemarker.

Det er engagerede og helstøbte mennesker, man møder på Bel-Air, og man glæder sig i dag sammen med dem, når de stolte viser rundt i deres nyrestaurerede vinkældre og vinificeringslokaler. For når man har fulgt dem siden midt i 80’erne, hvor de overtog gården efter Jean-Marcs forældre, ved man, at deres succes først og fremmest skyldes to ting: hårdt arbejde og dygtighed. Og pragtfulde vine. Men smag selv!

 

Udsigten fra Domaine de Bel Air

 

Château de Maniban Castaréde

 

I årevis har franskmændene eksporteret deres Cognac, mens de selv har drukket Armagnac. Det er der flere gode grunde til.

Armagnac-traditionen har i århundreder beskæftiget håndværkere til fremstillingen af et rigt, blødt og modent resultat. Faktisk kalder man ofte Armagnac "den fløjlsbløde". Ingen brandy noget sted i verden tør overhovedet lade sig sammenligne med denne unikke drik.

Armagnac er Frankrigs ældste brandy. Allerede i det 15. århundrede har folk i Gascogne draget fordel af regionens usædvanlige jordbund og klima til at fremstille en hvidvin, som senere er destilleret til produktet Armagnac. Klimamæssigt ligger Armagnac således at de kølige vinde fra Pyrenæerne opvarmes af de varmere vinde fra Atlanterhavet. Armagnac lagres i egefade, som er fremstillet af regionens specielle egetræs sorter. Først efter flere års lagring blandes de forskellige fade. Derefter må blandingen blive kaldt Armagnac.

Huset Castarède er velkendt overalt i verden som det ældste handelshus i Armagnac. Det blev grundlagt i 1832. Hver flaske indeholder de 6 forskellige smagsnuancer, som er et resultat af fadlagringen. Man vil kunne genkende smagen af: hasselnødder, fersken, vanille, lime, blommer og peber. Der vil kunne bruges flere sider på at uddybe nuancerne i Armagnac Castarède. Men når alt kommer til alt er det bedre at smage end at bruge tusinde ord.

Castarède er ejer af Château de Maniban, der er beliggende i Cers. Dermed er Château de Maniban en Bas-Armagnac.

Lidt mere om Armagnac Castarède og Château de Maniban
En af årsagerne til at Armagnac-området ikke er så kendt som Cognac er, at området ligger mere isoleret inde i landet. Eksporten var lidt mere besværlig end igennem havnen i La Rochelle.
Bas Armagnac, hvor Maniban ligger, er det bedste område, da undergrunden her består af aflejringer fra havet d.v.s. kalk som f.eks. i Grande Champagne i Cognac.
Druen Folle Blanche er fremragende til Armagnac-produktion men er en svær druesort, som næsten blev udryddet i området under phylloxera angrebet i slutningen af 1800-tallet. Den er meget følsom overfor sygdomme og klimaet. Den repræsenterer i dag kun 1% af hele arealet i Gascogne men udgør 3 ha. ud af 16 ha. på Château de Maniban. Resten er Ugni Blanc og Colombard. Druen Baco findes ikke på Château de Maniban men anvendes i området og stammer oprindeligt fra Folle Blanche. Den skal dog være væk fra området senest i 2010.
Høsten foregår normalt ultimo september og primo oktober.
Destilleringen foregår allerede i november på Château de Maniban, da det er vigtigt at destillere vinen, når den stadig har sin friskhed og sprødhed. Venter man f.eks. til januar, som nogle gør, kan man risikere at destillere en vin som har taget skade (oxydering, bismag eller smag af gamle vin) og få en dårlig Armagnac. Den gammel lovgivning gav mulighed for at destillere en årgang indtil d. 30. april året efter. Den nye lovgivning siger senest 28. februar efter høsten.
For at opnå en liter Armagnac på f.eks. 54% i alkohol skal man destillere ca. 4,5 til 5 liter vin.
Til modning af Armagnac bruger man på Château de Maniban 400 l. træfade i eg fra området.
Årgangs-Armagnac bliver kontrolleret af Bureau National Interprofessionel de l'Armagnac (BNIA), som laver en månedlig status over hvad de forskellige firmaer har i kælderen. Samtidig får de oplysninger hver gang, der er bevægelser hos producenterne. Den gamle tradition med at skrive en bestemt årgang på en Armagnac, som var destilleret indenfor 5 år i forhold til årgangen, har været forbudt længe. Garantien ligger lige så meget i producentens seriøsitet. I samme årgang kan kvaliteten variere enormt fra Armagnac til Armagnac. Som altid ligger sandheden i glasset, og man skal derfor smage sig frem til sin foretrukne producent og årgang.

Hjemmeside for Armagnac Castarède Klik her www.armagnac-castarede.fr

 

Baron Philippe de Rothschild, Bordeaux

 


Selvom vinhuset Baron Philippe de Rothschild i dag producerer vin i Bordeaux, Languedoc og Chile, har man aldrig glemt, at familiefirmaet oprindeligt startede i Médoc med vine, som hele verden talte om – og stadig gør. Konceptet har altid været baseret på at producere kvalitetsvine, typiske for deres område, vine, der kunne nydes!

I årenes løb har man samlet et ”know how”, hvor tradition og modernisme har været nøgleord, og man har aldrig været bange for at gå nye veje. Det er almindeligt kendt, at Baron Philippe de Rothschild i alle de områder, hvor man har været involveret i vinproduktion, har vist vej til bedre vine, takket være stor teknisk kompetence og betragtelige, økonomiske investeringer. Desuden har familien bag det kendte vinfirma – i dag med Philippes datter, Baronne Philippine de Rothschild ved roret – altid missioneret for kvalitet, kunst og glæde i livet. En filosofi, som helt klart smitter af på måden, man laver og drikker vin.

Vinene produceres af druer, som enten er fra egne vinmarker eller som købes hos faste drueproducenter, man har langtidsaftaler med. Vinene vinificeres på Baron Philippe de Rothschild og sættes sammen med de vine, man køber fra andre udvalgte producenter, i den rette harmoni. Rothschilds vingård i Saint-Laurent-Médoc, hvor vinene vinificeres og aftappes, er en af de mest moderne i Bordeaux.


Hjemmeside for Baron Philippe de Rothschild: www.bpdr.com


 

Pierre Gaillard

 

Pierre Gaillard var ikke en nybegynder i vindyrkning, da han i 1981 købte Clos de Cuminaille, idet han i 7 år havde været "chef de culture" (vinmarksforvalter) hos Rhône-producenten Guigal. Stedets tidligere ejere fortalte dengang Gaillard, at der indtil omkring år 1956 blev dyrket Viognier med god succes på nogle af markerne, noget som kun var med til at forstærke Pierre Gaillards enthusiasme. Han gik derfor i gang med at plante først 1 ha. Viognier i Appellation Côtes du Rhône og senere endnu 1 ha. i Vin de Pays. I alt råder Pierre Gaillard i dag over 7 ha. i Saint-Joseph Rouge, 1 ha. i Saint-Joseph Blanc, 2,3 ha. i Côte-Rôtie, 1 ha. i Condrieu, 1 ha. i Côtes du Rhône Viognier og 2 ha. i Vin de Pays. Da vinstokkene er ret unge, de første marker blev først ryddet og genbeplantet i 1981, og da hele ejendommens arealmæssige potentiale endnu ikke er fuldt udnyttet kan man godt vente både bedre og flere flasker fra Pierre Gaillard i fremtiden. Han bliver betragtet som en af de mest seriøse producenter i området, hvad adskillige udmærkelser tydeligt viser.

Pierre Gaillard ejer også Domaine Madeloc i Collioures (Banyuls), Transhumance i Faugères og er en af de fire medejere af Les Vins de Vienne i Seyssuel.

Et par af Gaillards vinene

Côte Rôtie
Pierre Gaillards Côte Rôtie laves på druer høstet på de forskellige parceller han ejer, på skråningerne ved Ampuis (2,5 ha.). Markerne vender her mod syd-sydvest og er både af typen Côte Brune og Côte Blonde. Parcellerne på Côte Brune ligger på brune shisterlag, som indeholder en del jernoxyd og giver meget koncentrerede og mørke vine, mens parcellerne på Côte Blonde giver mere aromatiske og bløde vine. Druesammensætning er 85% Syrah og 15% Viognier. Bemærk at hele vinificeringen foretages separat for hver parcel.

Druerne bliver alle håndplukkede og sorteres allerede i vinmarkerne. Derefter bliver druerne delvist afstilkede og let knust. Vinificeringen foregår bagefter i 3 faser. Først en kold macerering i 4-5 dage ved 5-9 grader. Derefter en alkoholisk gæring i 4-5 dage ved 18-20 grader i begyndelsen af forløbet og 34 grader i slutningen. Til sidst gennemgår vinen en varm macerering i 1-2 uger ved ca. 30 grader. Hele processen foretages i åbne gæringstanke, hvor daglige omrøringer og omhældning af vinen foregår. Meningen med et sådant indgreb er at blande det faste "kvas", som danner et låg øverst i gærtanken, med vinen og på denne måde sikre en større ekstraktion af farven og frugten samt en mere aktiv gæring. Den malolaktiske gæring foretages på barriques.

En modning på 225 l. barriques, hvoraf 20% bliver fornyet hvert år, foretages i en periode på 18-20 måneder for denne Côte Rôtie – med en omstikning af vinen hver 3. måned.

Gaillard-St. Joseph - Foto Renaud BronnerSaint-Joseph Rouge "Les Pierres"
I Saint-Joseph finder man en blanding af sand- og granitholdig jordbund og i den øverste del af distriktet, hvor denne vin kommer fra, et ret køligt klima. Begge dele giver gode forhold for Syrah, især det lange modningsforløb, som på denne måde giver mere sprøde og delikate vine.

Cuvée ”Les Pierres” (stenene) må siges at være sammensat af cremen af Saint-Joseph vinene, som bliver produceret på Clos de Cuminaille. Vinene, som indgår i denne Cuvée, er udvalgt i to omgange. Først udvælger man druerne fra de bedste parceller, dels midt på skråningen ved Clos de Cuminaille, hvor de bedste granit-jordbunde ligger, dels fra Côte Bellay og Côte de Limony, som også har et toppotentiale. Som altid hos Pierre Gaillard er druerne håndplukkede og sorterede ved plukningen. Derefter er druerne delvist afstilkede og gennemgår en koldmacerering (5-9 grader) i 4-5 dage, inden den alkoholiske gæring sættes i gang. Den varer 4 til 5 dage og starter ved 18-20 grader for til sidst at nå 34 grader. Herefter sænkes temperaturen til 30 grader, og vinen får lov at macerere videre i 2-3 uger for til sidst – efter presning – at blive omstukket fra tank til nye barriques (225 l.) af eg fra Alliers og Nevers i Frankrig. Her gennemgår vinen en malolaktisk gæring og en modning i 18-20 måneder kun afbrudt af en omstikning af vinen hver 3. måned.

Den anden udvælgelse foregår i slutningen af modningen typisk i marts, lige før man foretager ”assemblage”, hvor fadene med vine fra de forskellige parceller skal blandes til en vin. Her udvælger man ganske enkelt vinene fra de 10 eller 15 bedste fade, hvilket bliver til Cuvée ”Les Pierres”. Som man kan se, er det en ret eksklusiv Cuvée!

I duften finder man en utrolig dybde med masser af kraft og samtidig også finesse. I smagen fanger man først intensiteten og de flotte krydderier i vinen samt en dejlig afdæmpet trækarakter fra de nye fade. Men som altid i Gaillards vine forstyrrer træet på ingen måde de meget delikate nuancer af både røde og mørke bær – samt en smule sort peber. Vinen udvikler sin blødhed og finesse i munden, og dette indtryk bliver ved i eftersmagen. Det er helt klart en vin, som er blandt eliten af de røde Saint-Joseph vine.

Det er i særdeleshed en vin, som vil vinde ved en smule modning – eller evt. en iltning på karaffel i 1-2 timer, men selv i sin ungdom giver den en stor oplevelse. Server den til lam, vildt eller til kraftige rødvinsmarinerede fjerkræsretter. Prøv den også til f.eks. en Tournedos Rossini.

Hjemmeside for Domaine Gaillard: www.domainespierregaillard.com

 

 

 

Château Grillet

 

 

Chateau Grillet


Lidt syd for Vienne i den nordlige Rhônedal ligger et af Frankrigs mest unikke hvidvins-områder: Condrieu. Hvidvin udgør ikke en ret stor del af produktionen ved Rhône-floden, men netop i Condrieu-området produceres der kun hvidvin og det udelukkende på Viognier-druen. Denne særprægede drue har ikke haft den store udbredelse, men i de senere år har den alligevel vakt vinproducenters interesse verden over efter netop sine flotte resultater i Rhône og Sydfrankrig.
Midt i Condrieu-området ligger Château-Grillet som en enklave med ret til egen appellation. Med sine 3,8 ha. er ejendommen Frankrigs mindste enkeltejede appellation.

Familien Neyret-Gachet erhvervede ejendommen i 1830, og stedet var på 3 ha., da det fik sin selvstændige appellation. I 1961 var det André Baratin-Canet, der havde giftet sig ind i familien, som overtog slottet, der på dette tidspunkt var nede på 1,7 ha. vinmarker. Han fik gavn af sin tidligere virke som ingeniør til at foretage en kæmpe renovering af både terrasserne omkring slottet og selve bygningerne. Han købte desuden et hektar jord bag slottet og genplantede Viognier overalt, hvor det var muligt. Kritikerne siger, at han måske brugte lidt for meget gødning og havde tendens til at producere for mange druer (bl.a. i årgange som 1983 og 1984, hvor vinen var en smule tynd), men han foretog et kæmpe arbejde for at bringe slottet til dets oprindeligt høje niveau.
Han døde i 1994 i en alder af 82, natten før høsten skulle gå i gang. Hans datter Isabelle Baratin-Canet, som havde fulgt hans arbejde tæt i nogle år, besluttede sig for at fortsætte hans virke. Som en af de første opgaver moderniserede hun udstyret i kælderen. Langsomt men sikkert var hun med til at forbedre vinene.

Da hendes fars ønolog Max Leglise døde, blev hun klar over, at hun skulle bruge ekstern hjælp til vinificeringen. Fra årgang 2001 sikrede hun sig derfor hjælp fra hvidvinspecialisten Prof. Denis Dubourdieu. At hente en super-ønolog til hjælp var noget af en satsning, især i et område, hvor man ikke altid ser velvilligt på ønologer fra Bordeaux!

Slottets vinmarker er anlagt på terrasser på de stejle granitklipper omkring ejendommen. Skråningerne antager her en nærmest amfiteater-agtig form med syd-sydøstlig soleksponering. Denne fordybning beskytter vinmarkerne mod nordenvinden, som godt kan være et problem i resten af Condrieu. Jordbunden, som næsten udelukkende består af granit og mergel, adskiller sig også fra resten af Condrieu, hvor man finder mere skiffer og ler. Mens man ofte har været tilbøjelig til at plukke druerne sent i Condrieu, med en alkoholpotentiale på ca. 14%, har det altid været tradition for at plukke druerne tidligt på Château-Grillet. Alkoholprocenten er derfor en smule lavere (ofte ca. 13%, dog min. 11% ifølge AOC) og syreindholdet modsat en smule højere. Disse forhold er med til at give en vin, der i sin ungdom kan virke mere bastant og med mindre umiddelbar frugt end en Condrieu, men samtidig en vin, der med alderen åbner sig og opnår aromaer som få Condrieu-vine er i stand til at opnå.

Viognier-druen er tørkeresistent som få hvidvinsdruer og derfor som skabt til det tørre og varme klima i Rhônedalen. Druen er i stand til - på trods af stegende hede - at bevare sin syrlighed og sin fine parfumerede aroma, selv om udbyttet kan være høj.
Et af de første indgreb, som Prof. Didier Dubourdieu foretog på Château-Grillet, var fra årgang 2003 at nedsætte udbyttet fra ca. 47 hl./ha. til max. 37 hl. på de forholdsvis gamle vinstokke (gnst. 40 år). Dette er opnået ved en kraftigere beskæring og en bedre selektering af klaserne.

Også i kældrene har Dubourdieu sat sit præg. En ny luftpresse er blevet installeret, som er meget mere skånsom med presning af druerne end den gamle, og mindre tanke (7-20 hl.), som tillader en mere individuel behandling af de forskellige parceller, er nu i anvendelse. Mens man før i tiden gav alt vinen systematisk 24 mdr. på nye og gamle træfade, er man siden 2003 gået over til kun at lagre 25% af vinen på nye træfade. Man har i øvrigt også skiftet fadleverandør.
Husets tykke vægge sikrer en god, stabil, lav temperatur, og man behøver derfor ikke at anvende temperaturreguleret udstyr.

Château-Grillet er stadig let genkendelig på den slanke brune flaske, den aftappes på, og som ingen andre i Frankrig anvender.
I øvrigt udbyder Château-Grillet også to af Frankrigs mest spændende brændevine, nemlig Fine og Marc du Château-Grillet, som henholdsvis laves på vin lavet på druer fra slottets marker og fra kvas efter presningen af vinen.

Der burde i grunden være et stilskifte i vinen fra og med årgang 2001 og især efter 2003 (som i øvrigt allerede blev høstet fra d. 15. august), hvor Dubourdieus ændringer slår igennem. Ud fra f.eks. 2003 som overalt i området ellers var en lidt voldsom årgang og fra 2004 og 2005, kan man godt spore en mere delikat og frugtrig linie. Men Château-Grillet skal - som altid - have lidt luft, før den giver det hele fra sig. Det anbefales derfor at bruge store glas til serveringen.

Vinen har en lys, brillant farve i sin ungdom og plejer at udvikle sig mod det gyldne efter nogle år. Efter få minutter i glasset udvikler vinens flotte aromaer sig med nuancer af mandler, fersken og abrikos. I smagen er vinen rig og fed, men årgangens charme giver den også et meget delikat og friskt præg. Man forbavses virkeligt ved Château-Grillets blanding af både en mineralsk og en vegetalsk stil, som er ret enestående.
(Renaud Bronner 2008)

 

Château Citeaux

 

Chateau de Citeaux i Meursault: Vinmarker

Med Meursault kommunen i det sydlige Côte de Beaune starter området for Bourgognes absolutte tophvidvine. Sammen med nabodistrikterne Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet producerer man her nogle af de mest kraftfulde og komplekse vine på Chardonnay. Selve byen Meursault bærer præg af, at stedet engang har været et af de største centre for vinhandel i Bourgogne. Her finder man utallige flotte ejendomme og et hav af flotte modningslokaler bygget helt tilbage i middelalderen. Også i Meursault har Bourgognes mange klosterordner sat deres præg i løbet af områdets spændende historie. I dag ser byen måske en smule søvnig ud men tag ikke fejl. Vinaktiviteten er der stadig i allerhøjeste grad, selvom de store firmaer er flyttet til Beaune eller Nuit-St.-Georges.

I Meursault findes ingen Grand Cru-marker men til gengæld en del Premier Cru. Skal man drikke Meursault, når de er unge, kan man med fordel vælge "almindelige" Meursault Appellation Contrôlée, mens 1. Cru ofte kræver lidt mere modning. 

Producenten
Château de Cîteaux er ikke til at overse i Meursault, idet slottet er en af de største bygninger i byen. At den bærer samme navn som det berømte moderkloster for cistercienser munkeordenen nordøst for Nuits-Saint-Georges er ikke tilfældigt. Ca. et år efter grundlæggelsen af Abbaye de Cïteaux i 1098, tog munkene deres allerførste vinmark i brug, beliggende i Meursault og kendt under navnet ”Le Vieux Clos”. På denne vinmark byggede de en vingård med tilhørende pressehus og kældre, som de senere kaldte ”Maison de Cîteaux”. Jorden var en gave i 1098 fra Eudes I, Hertug af Bourgogne til grundlæggeren af Cîteaux-klosteret Abbed Robert de Molesme. Først senere grundlagde munkene fra Cîteaux det famøse Clos de Vougeot, som skulle blive deres mest berømte vinmark.

I 1792, få år efter den franske revolution, blev munkenes ejendom i Meursault beslaglagt som statens ejendom og videresolgt til en privat køber. Først i 1865 byggede den daværende ejer, vinhandleren Jules Bernard, det aktuelle slot oven på munkenes oprindelige bygninger. I slutningen af det 19. årh. blev vinmarkerne dog ødelagt af vinlusen Phylloxerra og Bernards forretningen ophørte.

I 1995 køber et lokalt vinproducentpar Philippe og Liliane Bouzereau Château de Cîteaux for at give stedet et nyt liv og samle deres vinproduktion på slottet. Udfordringen var at genskabe munkenes oprindelige vinmarker omkring slottet ”Le Vieux Clos” og at gøre de oprindelige kældre fra det 12. årh. med plads til ca. tusinde klassiske Bourgogne fade, brugbare igen. En sjov detalje er, at det i sin tid var Philippes bedstefar Edmond Bouzereau, dengang forvalter for Château de Cîteaux, som plantede de sidste vinstokke inden de måtte tages op pga. phylloxera i slutningen af 1800-tallet.

I januar 2006 overtog Philippes ældste søn (også kaldt Philippe) ejendommen og det er ham som nu styrer familiens 16 ha. vinmarker, hovedsageligt i Meursault men også i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Monthélie, Auxey-Duresses, Santenay, Beaune og Corton.

Domaine du Château de Meursault dyrker sine druer efter ”Agriculture Raisonnée” (integreret dyrkning) principper og anvender udelukkende egne udviklede kloner, som man har anvendt i familien i flere årtier. På denne måde kan han prioritere kvalitet frem for kvantitet.

Vinene
Meursault "Les Grands Charrons"
fra Château de Cîteaux produceres med druer fra parcellen af samme navn på 0,95 ha. Vinstokkene er plantet i 1950, 1981, 1987 og 1997. Jordbunden er meget dyb og består mest af ler i den nederste del af marken og af en blanding af jord og småsten længere oppe. Man praktiserer pløjning mellem rækkerne og anvender således ingen form for ukrudtsmidler. Sygdomsbekæmpelsen foregår efter ”Lutte Raisonnée” foreskrifter.

Vinen er gæret på egetræsfade med løbende ”batonnage” (omrøring). Efter gæringen bliver vinen modnet på fade i 18 måneder, hvor 20% af fadene er nye. inden tapningen bliver vinen let klaret, men ikke filtreret for at bevare den optimale frugt og finesse.

Selv i sin ungdom har vinen et flot, gyldent skær i farven, og duften er meget koncentreret og eksotisk med nuancer af appelsin, citrusfrugt og en smule vanille. Smagen er meget intens og har både fedme og sprødhed. Efter et par år på banen får vinen en meget flot harmoni mellem den modne og åbne duft og den meget rene og næsten en smule mineralske struktur.

Meursault "Les Grands Charrons" egner sig fint til alle kraftige og eksotiske fiske- eller skaldyrsretter men vil også være flot som hvidvin til fjerkræ eller f.eks. til kalvefrikassé. Meursault bør serveres i store glas, da den har godt af lidt iltning. Serveres afkølet men ikke iskold.

Meursault 1er Cru "Les Charmes" fra Château de Cîteaux produceres med druer fra en parcel på 0,22 ha. på 1. Cru-marken ”Les Charmes”. Vinstokkene er plantet i 1950. Jodbunden består mest af ler blandet med småsten. Man praktiserer pløjning mellem rækkerne og anvender således ingen form for ukrudtsmidler. Sygdomsbekæmpelsen foregår efter ”Lutte Raisonnèe” foreskrifter.

Vinen er gæret på egetræsfade med løbende ”batonnage” (omrøring). Efter gæringen bliver vinen modnet på fade i 18 måneder, hvor 30% af fadene er nye. Inden tapningen bliver vinen let klaret, men ikke filtreret, for at bevare den optimale frugt og finesse.

I næsen giver Meursault Charmes meget fra sig med nuancer af abrikoser, mandler og akacia. man fornemmer allerede en god mineralitet. I smagen møder man først nuancer af "Crème Brûlée" men også sprøde toner af citrusfrugter og grønne mandler. I smagen finder man Chardonnays spændstighed og toner af hasselnødder og – igen – mandler. Vinen slutter meget mineralsk og ren og afslører et potentiale på ca. 4 til 8 år.

Charmes vil egne sig fint til kammuslinger, hummer, til fisk med kraftig fondsauce eller til f.eks. and i hvid sauce (f.eks. à l'orange).
Meursault bør serveres i store glas, da den har godt af lidt iltning. Serveres afkølet men ikke iskold.

 

 

 

 

 

 

Domaine Méo-Camuzet

 

Méo-Camuzet: Kældre (Foto Renaud Bronner)


Jean Nicolas Méos syn på skruelåg (maj 2009). Læs her

Domaine Méo-Camuzet er helt sikkert en af de mest berømte producenter i Bourgogne - og har været det længe. Det blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet af Etienne Camuzet - vinbonde i Vosne Romanée og repræsentant for Côte-d'Or i det franske deputeretkammer fra 1902 til 1932. Det var ham, som samlede de fleste af de berømte parceller, ejendommen i dag består af. Han var i øvrigt den sidste ejer af slottet Clos de Vougeot, og den som solgte bygningen til vinbroderskabet Confrérie du Tastevin. De parceller (i alt 2,9 ha.) på marken Clos de Vougeot, som Domaine Méo-Camuzet råder over i dag, er blandt de absolut bedste og stammer fra den tid, hvor Etienne Camuzet ejede slottet.

Det var datteren Maria Noirot, som arvede vinmarkerne, men da hun var barnløs ved sin død i 1959, havde hun testamenteret ejendommen til sit nærmeste familiemedlem Jean Méo, som dengang var medlem af præsident de Gaulles stab. Maria Noirots ønske var, at alt skulle fortsætte som før på ejendommen, og Jean Méo sørgede for at ansætte såkaldte "métayers", markarbejdere og vinbønder, som skulle styre Domaine'et og som løn fik halvdelen af høsten.

Det var Jean Méo selv, som tog sig af vinsalget til lokale "négocianter", mens han stadig passede sit arbejde i Paris. I 1985 begyndte man at sælge vinene fra Domaine Méo-Camuzet på flasker direkte fra ejendommen, og fra 1988 overtog Jean Méo også styringen på markerne, efterhånden som "métayers" gik på pension. I dag er 2,5 ha. på ejendommen i øvrigt stadig dyrket af nogle af disse "métayers".

Fra 1989 overtog Jean Méos søn Jean Nicolas Méo styringen af Domainet godt hjulpet af Christian Faurois, som selv havde været "métayer" på ejendommen.

I dag råder Domaine Méo-Camuzet over følgende parceller eller appellationer (marker, areal, alder for vinstokke):

Clos Vougeot: 2,90 ha.- 40% 75 år, 60% fra 12 til 35 år
Richebourg: 0,35 ha.- 35/45 år
Echezeaux: 0,45 ha.- 50 år
Corton: 0,45 ha.- 70 år
Vosne Romanée, Aux Brûlées: 0,70 ha.- ca. 70 år
Vosne Romanée, Aux Cros Parantoux: 0,30 ha.- ca. 45 år
Nuits St. Georges, Aux Boudots: 0,50 ha.- 50% 35 år og 50% 50 år
Nuits St. Georges, Aux Murgers: 0,75 ha.- 25/30 år
Vosne Romanée, Les Chaumes: 1,20 ha.- 20/45 år
Vosne Romanée: 1,40 ha.- 20/30 år
Nuits St. Georges: 0,55 ha.- 40/50 år
Bourgogne: 0,75 ha.- 40 år (2/3), 10 år (1/3)
Marsannay Rouge: 0,90 ha.- ca. 10 år
Hautes Côtes-de-Nuits Blanc: 3,60 ha.- ca. 10 år

TOTAL: 14 ha.

Filosofien på Domaine Méo-Camuzet
Som rådgivende oenolog hentede Jean Nicolas Méo for nogle år siden en af de mest kendte vinmagere i Bourgogne Henri Jayer, og sammen udviklede de enkle teknikker til at nå et ambitiøst mål: Vinene fra Méo-Camuzet skulle samle struktur, finesse, koncentration og charme. For det første skulle udbyttet holdes nede. Det er nemt nok for vinstokke, som er over 30 år gamle, for når de ikke bliver overgødede, giver de højest 25 hl./ha. eller endnu mindre i visse årgange. Men vinstokke på 15-20 år kan nemt give 50 hl./ha., og det kan mærkes på vinen, som ikke har samme kvalitet. Man gennemfører derfor systematisk en grøn høst selv på marker med ældre vinstokke, da der også på disse marker kan være enkelte vinstokke, som er blevet plantet løbende og derfor er ret unge.
Under høsten foretager man en sortering af druerne på et tæppebånd, hvor man fjerner umodne eller botrytisangrebne klaser, og hvor man også kan tørre druerne, hvis det er nødvendigt. Derefter bliver druerne 100% afstilkede og gennemgår en 3-5 dages koldtmacerering på tank, inden den alkoholiske gæring naturligt starter. Her sørger temperaturreguleringen for, at temperaturen ikke overstiger 34-35 grader.

Efter gæringen bliver vinene hældt på nye egetræsfade for at sikre den bedste modning.
Aftapningen foregår i gennemsnittet efter 17 måneder, (vinen fra høsten N bliver aftappet mellem januar og juli i året N+2), uden brug af pumper, uden filtrering og allerhelst uden klaring. På denne måde bliver vinene ikke forstyrrede og beholder deres typicitet. I det hele taget er en gylden regel på ejendommen at respektere vinen, for det den er: en levende substans, som kræver omhu. Det betyder ikke, at man skal være passiv overfor naturen, men at man skal støtte den for at få det bedste frem, som den kan give.

Et par ord om dekantering (af Jean Nicolas Méo)
"Bourgogne vine har som regel ikke brug for en lang iltning på karaffel. Men selv med unge årgange kan man ofte opleve, at en vin har brug for iltning. Ved åbning af flasken kan man opleve, at vinen dufter lidt "indelukket". Hvad skal man gøre?
Hvis man åbner en flaske, som skal vare hele måltidet, vil man opleve de forskellige faser, når vinen udvikler sig. Men hvis flasken skal serveres til en bestemt ret, et det bedst, at den er på toppen ved servering. Åbn flasken en time før servering og hæld to glas op, som derefter skal hældes tilbage i flasken. Det skulle bringe ilt nok til vinen, således at de "indelukkede" aromaer forsvinder. Operationen skal selvfølgelig foretages i køkkenet... og er et kompromis mellem det bare at åbne flasken, (som ikke hjælper meget for iltningen), og det at hælde vinen på karaffel, hvor vinen kan risikere at blive iltet for meget".

Et par ord om årgangene (af Jean Nicolas Méo)


Jean-Nicolas Méo1999
På Domaine Méo-Camuzet startede man høsten i 1999 så tidligt som muligt, mens mange naboer ventede... Og regnen kom – heldigvis først i slutningen af høsten for Méo-Camuzet. ”Vi var heldige, for det regnede ikke om dagen, og druerne nåede at tørre hen ad formiddagen, og da begyndte vi så at høste. Men vi følte os stressede ingen tvivl om det!”, siger Jean Nicolas Méo. Det hjalp selvfølgelig godt, at man ad to omgange havde tyndet ud i klaserne i løbet af sommeren.
Årgangen er det, man kalder en ”pleaser”, for det er de bløde og sødmefulde toner, som kommer frem. Vinene har fine tanniner, som ikke er overvældende, og derfor modner de godt og hurtigt, selvom man sagtens kan gemme dem og forvente en god udvikling i løbet af de næste 3-5 år.

2000
Årgang 2000 har en del til fælles med 1999. Man oplevede en tidlig og udbytterig høst med meget modne druer, men vinene var en smule skuffende i starten – meget charmerende men ikke særligt strukturerede. Men efter tre måneders modning ændrede de sig fuldstændigt og blev dybere i farven og mere intense og fyldige. Efter et par år kan vi nu sige, at årgangen er ganske interessant – mere koncentreret end 1997, som havde ca. samme syreindhold. Vinene har 1999’s modne stil men knap så megen struktur og vil derfor udvikle sig hurtigere end vine fra netop denne årgang.
Man kan tale om en succes i Côte de Nuits med sensuelle, modne og runde vine. En del 2000-vine vil rent faktisk med fordel kunne drikkes inden 1999 vinene, men tag ikke fejl: de fleste 2000 har et godt potentiale.

2001
Det er en årgang, som er utroligt populær hos producenterne, fordi den er meget typisk ”Bourgogne”. Vinene er nemlig for de flestes vedkommende ret koncentrerede og med god tannin, og deres aromaer minder meget om mørke bær. Selv om de stadig er ret lukkede i deres ungdom og for nogle af dem en smule hårde, finder man ofte en god karakter fra det område, de kommer fra.
Det er uden tvivl vine, man bliver nødt til at vente på, men de er helt klart mere imponerende end 2000. Bevares 2000 har mange fordele og megen charme med deres sødmefulde aromaer og deres blødhed, men for os som producenter virker 2001 måske mindre charmerende men til gengæld mere potentialerig og derfor mere typisk for området.
Det var en kølig september med en langsom modning af druerne, som gav struktur og en god tannin. Vinene blev sprøde, alkoholrige og med en god harmoni mellem frugtsødmen og strukturen.
Under vinificeringen på fad var det først syreindholdet, som dominerede, men det var først og fremmest p.g.a. en sen og langsom malolaktisk gæring, noget som altid er tegn på en senere langsom udvikling på flaske. Vores vigtigste opgave som vinmagere var langsomt at ”åbne” vinene, at få de delikate og bløde toner frem, som lå lidt skjult i vinene.
Det er altid en smule hasarderet at sammeligne årgangene, men man kan sige, at 2001 hører til familien af årgange som 1993, 1998 eller 1991, som den ligger meget tæt på.
Det er ikke en årgang, man skal drikke alt for tidligt, men den er langt fra at være urørlig, især hvis man taler om Bourgogne eller Villages AOC’er.

2002: på vej til at blive en stor årgang
Et uforskammet held. Andet kan man ikke sige om forholdene under høsten i september 2002.
Man har læst meget om de vanskelige endda katastrofale betingelser, andre vinområder led under i sommeren 2002. Uden at det har været så slemt i Bourgogne, må vi konstatere, at helt til midten af september var vejret ret skuffende. Men miraklet indtraf pludseligt: 5 dage med pragtfuldt vejr med masser af lys og en tør og kraftig nordenvind. Druerne fik således lige inden høsten en god modning og en koncentration, som de ikke havde indtil da. Ellers foregik høsten uden problemer, og man oplevede oven i købet fremragende solvejr i slutningen af perioden, og det gav f.eks. Clos St. Philibert en usædvanlig god modning.

Selvom de stadig er lidt unge, virker vinene til at have et godt potentiale, og det skyldes to ting:
- en kombination af god modning og godt tanninindhold som er klassisk for store årgange.
- en balance og smagsnuancer som minder meget om store årgange som 1990 og 1999.

Men lige nu (2004) kan man ikke sige, at 2002 er større, for især 1999 havde en charme og en struktur, som er svær at nå op til. I starten var 2002-vinene ret lukkede og dominerede af syren, men udviklingen på fadene har rundet dem af. Mange vil nok blive lidt forskrækkede over deres ranke stil i deres ungdom, men jeg tror, at den blødhed og den aromatiske karakter, de skjuler, vil komme frem i løbet af få år. Vinene fra de store marker vil kunne gemmes i ca. 20 år.

2003: en utrolig høst
Vi er nødt til at finde alle superlativer frem for denne årgang. Vanvittig tidlig, ekstremt moden, utroligt koncentreret og farverig, mega-begrænset...
Høsten sparede i hvert fald producenterne for de sædvanlige tre ugers bekymringer og frygt for vejret i september uden at kunne gøre noget ved det, for høsten begyndte d. 28. august under blå himmel. Vi var klar til at tage alt i anvendelse til at afkøle druerne og mosten, men heldigvis faldt temperaturen efter få dage, og vejret blev nærmest efterårsagtigt.
Selve høsten var lidt kompliceret og udbyttet meget lavt. Selvom plukningen var blevet gjort nemmere for plukkerne af, at bladene var faldet af, var man nødt til at fjerne de mange druer, som var blevet brændt af solen, da disse ville have givet en karakter af rosin til vinene.

Ret hurtigt kunne vi se, at alkoholprocenterne vil blive meget høje, og selv i den første fase af gæringen kunne vi notere en god farveekstrakt. Der var i hvert fald ingen grund til at overdrive på dette område. Omrøringen var derfor begrænset under gæringen, som blev ret kort. På trods af et lavt syreindhold i vinen, var svovlforbruget som sædvanligt begrænset. Men netop det lave syreindhold var det, som kunne holde os vågne om natten. Og der er ingen grund til at tro, at syreindholdet vil ændre sig væsentligt under modningen på fad. Men vi må vent og se.

Generelt må vi sige, at vinene lover godt, de er intense og frugtrige med en god blød, moden karakter. De er meget venlige allerede i dag, nogle vil måske sige med aromaer, som ikke er særligt typiske for Bourgogne, men virker samtidig som om de godt kunne ligge i nogle år endnu.
Vi vil nok bedre kunne vurdere dem, når modningen på fad er bragt til ende.

Hjemmeside for Méo-Camuzet: http://www.meo-camuzet.com/

Kældermesteren hos Méo-Camuzet (Foto Renaud bronner)

 

Domaine Frapin - Chateau de Fontpinot

 

Domaine Frapin - Château Fontpinot, Cognac (Vinder af både "Trophy" og "Gold Medal" på Wines & Spirits International Challenge 1998 i London).

I 1997 kunne Cognac Frapin glæde sig over, at deres VIP XO Cognac vandt selve "Trophy" (den højeste udmærkelse) på Wines & Spirits International Challenge 1997 i London. Det betød bl.a., at VIP XO Frapin blev valgt som topcognac for Business Class hos British Airways.

I 1998 var det Château Fontpinot, som løb med sejren, idet den ikke bare vandt the "Trophy" men også blev tildelt "Gold Medal" som beløning for dens exceptionelle kvalitet.

Men hvem er egentlig denne producent, som i mange år levede en beskeden tilværelse? Dog ikke m.h,t. kvaliteten, altså!

Cognac siden 1270
Få firmaer i Cognac kan som familien Frapin føre traditionen for cognacproduktion helt tilbage til år 1270. Blandt sine forfædre tæller Madame Geneviève Cointreau -født Frapin- bl.a. en af Frankrigs mest berømte filosoffer fra det 16. årh., François Rabelais. Det var dog først i det 19. årh., at vinbonden og cognacproducenten Pierre Frapin startede sit selvstændige cognac-hus i Segonzac, Cognac Frapin, som hurtigt skulle få succes.

I dag har Cognac Frapin den sjældne ære at være den største vinmarksbesidder i Grande Champagne distriktet. Udover de 200 ha. vinmarker, som alle ligger i Grande Champagne området, ejer Frapin også en af de flotteste og mest berømte ejendomme i 1. Cru området: Château Fontpinot på 147 ha. vinmarker. Bedre beliggenhed kan man ikke tænke sig. Château Fontpinot er et af de mest bemærkelsesværdige samt et af de største godser.

Tradition og kvalitet
Gennem århundreder er der opbygget tradition for godt håndværk og stabilitet i produktet, og det er en af hemmelighederne bag familien Frapins gode ry som destillatør af luksus-cognac. En anden forklaring ligger i kunsten at blande en Frapin cognac. Den er sammensat af cognac med stærkt varierende alder. Den ældste cognac i blandingen er omkring 100 år, og den yngste er mindst 8 år. Udregner man gennemsnittet for en flaske Château Fontpinot, indeholder den cognac, der er mindst 20 år gammel.

Château Fontpinot lagres i årevis i fade fremstillet af egetræ fra Limousin-skovene, der ligger godt 100 km. fra godset. Dette egetræ har et meget lavt indhold af garvesyre, og det er opholdet i disse Limousin-fade, som er med til at give Premier Cru de Cognac den udsøgte, elegante, afrundede smag. Château Fontpinot er slotsaftappet og har en standard, som andre cognac'er måles op imod. Det er en cognac, der værdsættes af kendere, og som ikke er tilsat karamel. Den er kraftig og karakterfuld med den klassiske karakter, som kendes hos en Grande Champagne.

VS, Grande Champagne 1. Cru
Cognac Frapin VS (Very Special) er den mest "beskedne" Cognac fra prestigehuset Frapin. Men selv med denne Cognac viser Frapin, at man behersker kunsten at producere et usædvanligt produkt - og som noget ret enestående for en VS Cognac oven i købet i Grande Champagne 1. Cru kvalitet. Når man er så heldig at kunne producere en stor del af sine egne druer til destillering, har man mulighed for at følge hele produktionen meget nøje. I nogle tilfælde har man for en Cognac som VS mulighed for at bruge unge kvalitets cognacer og derefter at modne dem i egne kældre.
Blendet er naturligvis anderledes, og den gennemsnitlige alder lavere, end det er tilfældet for f.eks. VSOP eller Château de Fontpinot, men man har med denne VS en meget frugtrig og fyldig klassisk Cognac. Frapin VS får først en kort lagring på nye træfade fra Limousine og derefter 5-6 års lagring på ældre fade. Opholdet på de nye fade giver den blandt andet den flotte vanille karakter som man allerede finder i duften og dens flotte ravgylden farve. Ingen "sprittet" tendens her, men til gengæld en flot aromatisk righed og en meget charmerende blødhed. Det er finessen som dominerer, med nuancer af vilde blomster og krydderier.

VSOP Grande Champagne 1. Cru
Cognac Frapin VSOP er en anden af Frapins fremragende produkter. Det er den eneste VSOP Cognac, som udelukkende kommer fra "Grande Champagne", og den kan oven i købet bryste sig af at komme 100% fra 1. Cru distriktet. Det er principielt en "mærke Cognac", som kunne komme fra en hvilken som helst vinmark i "Grande Champagne". Men som en følge af Frapins store jordbesiddelse på Château de Fontpinot, anvendes der kun cognac lavet på Fontpinot til denne VSOP.
Blendet er naturligvis anderledes, og den gennemsnitlige alder lavere end i Fontpinot. Principielt skal en VSOP være mindst 4 år, men gennemsnitsalderen for Frapin VSOP er omkring 10 år.
Bemærk ligheden med Château de Fontpinot i smag og duft. VSOP'en har megen frugt og en flot dybde, som gør den til en eksklusiv cognac og en af de fornemste VSOP cognacer på markedet. Som alle Frapin Cognac er den også uden karameltilsætning i modsætning til mange af konkurrenterne.

"Chez Piet" Millésime er en årgangscognac fra Frapins anden ejendom af samme navn, som ligger kun 5 km. fra Château Fontpinot, og som har eget destilleri. I de bedste årgange vælger man de bedste parceller på ejendommen og holder dem adskilt efter "Single Vineyard Cognac" princippet, d.v.s. at man under hele produktionen, både under destilleringen og modningen holder disse cognac'er for sig selv. "Chez Piet" er først modnet 6 måneder på nye træfade fra Limousin derefter 6 år på 5-20 års træfade og de sidste 8 år på ældre træfade. Hele processen foregår i såkaldte "chaix secs", tørre loftrum, hvor både en del af alkoholet men især vandet fordamper. Det giver er mere intens og samtidig mere delikat cognac. Efter få minutters iltning i glasset vil man kunne nyde en utrolig kompleks og fyldig 1. Cru cognac.

Mere om "Chez Piet"?
Klik Chez Piet

Prøv også Domaine Frapin Grande Champagne 1. Cru, den præmierede cognac XO VIP, Frapin Napoléon Grande Champagne 1. Cru eller Frapin Patrimoniale Extra Grande Champagne 1. Cru i krystal karaffel.

Små detaljer - store forskelle Vil man forstå, hvad der adskiller Cognac Frapin fra mange andre cognacfirmaer, kan man f.eks. se på de små detaljer, som spiller en afgørende rolle for kvaliteten i det færdige produkt. Principielt starter høsten altid 100 dage efter, at vinstokkene har blomstret, men den nøjagtige dato bliver hvert år fastlagt af den ansvarlige for Frapins vinmarker, Patrice Piveteau, efter analyse af druerne i samarbejde med den statslige kontrolorganisation. Frapin høster altid tidligere end de andre ejendomme. I slutningen af druemodningen stiger sukkerindholdet drastisk i druerne. Vinbønder, som sælger deres produktion af vin, prøver altid at opnå et så stort indhold af sukker som muligt, fordi de bliver betalt efter alkoholindholdet i vinen. Men hos Frapin, hvor man selv leverer druerne, prøver man at høste druerne, mens de stadig kan levere en del syre. Det sikrer senere mere finesse og nuance under destilleringen.
Desuden bruges udelukkende "hvide" druer af Ugni Blanc typen, som giver et lavt alkoholindhold og et højt syreindhold, hvilket er en betingelse for kvaliteten. Hos Frapin presses druerne umiddelbart efter, de er plukket, og gæringen starter højest 2 timer efter høsten. På den måde undgås "forkerte" gæringer eller forstyrrende elementer som f.eks. oxydering, der kan forringe kvaliteten.
Efter gæring i ca. 1 uge opnår man vine med en alkoholprocent på ca. 8. De skal destilleres inden den 31. marts året efter. Denne dato kan ikke skubbes.

Vil man besøge Domaine Frapin, er adressen:
Rue Pierre Frapin
F-16130 Segonzac
Tlf. (33) 5 45 83 40 03 - Fax (33) 5 45 83 33 67

 

Domaine Vincent & Sophie Morey

 

Vincent Morey - Kaeldre


I vinbyen Chassagne-Montrachet har navnet Morey været synonym med kvalitet i flere generationer, og en af de vingårde, man især har lagt mærke til i de seneste år, er Domaine Bernard Morey. Efter 46 års arbejde på vingården har hr. og fru Morey nu overdraget deres livsværk til deres to sønner, Vincent og Thomas. 2006 var således den sidste årgang, Bernard Morey stod for, vinmæssigt såvel som kommercielt. Som Bernards far gjorde, da han overdrog gården til den nye generation, har Bernard beholdt en parcel eller to som han kan ”lege” med...

I 2006 grundlagde de to sønner hver deres eget domaine, dels med de vinmarker, som de har arvet fra deres forældre, dels med vinmarker, der kommer fra deres koners familier. 2007 var deres første årgang.

Den ældste søn Vincent og hustruen Sophie arvede forældrenes ejendom i Morgeot i udkanten af Chassagne, hvor Bernard vinificerede sine rødvine. Efter endt ønologistudie i Beaune og praktik i St. Emilion i Bordeaux, vendte Vincent tilbage til familiens vingård i 1986 og har således arbejdet sammen med Bernard i ca. 18 år. Det har naturligt nok præget ham. Sophie stammer selv fra en familie af vinproducenter i Santenay, Domaine Ménager-Belland. 1986 var i øvrigt den første årgang, hun selv vinificerede på familiens vingård.

Vingården har fået navnet Domaine Vincent et Sophie Morey og dyrker vin på i alt ca. 20 ha. i Cheilly-les-Maranges, Santenay, Chassagne-Montrachet, Saint-Aubin og Puligny-Montrachet.

Vincent og Sophie dyrker deres vinmarker som deres have. ”For at lave flotte vine, skal man først og fremmest have flotte druer”, er de begge enige om. ”Hele teamet på gården er ekstremt fokuseret på dyrkningen. Det er ingen hemmelighed, at vi bruger meget tid på arbejdet i vinmarkerne og går op i detaljerne. Det har vi arvet fra min far”, siger Vincent.

En anden grundregel for Vincent og Sophie er at tilpasse kunnen og erfaring efter den aktuelle årgang. Årgangene ligner ikke hinanden, klimatiske forhold kan ændre sig radikalt. Høstdatoen er enormt vigtig. ”Man skal ikke høste for tidligt. Hvis man har lavet arbejdet ordentligt siden vinteren, og planterne er sunde, er der ingen grund til at forhaste sig”, siger Vincent.

Vincent Morey - Druesortering



Et års arbejde på Domaine Vincent og Sophie Morey:
Den første beskæring foretages i november. Hovedbeskæringen foretages i februar-marts, Guyot for Chardonnay og Cordon de Royat for Pinot Noir. De beskårede grene bliver brændt på selve parcellen i en trillebør med tønd, som traditionen er i Bourgogne. Marts er også tiden, hvor man erstatter planter i rækkerne, nyplanter parceller eller vedligeholder støttetrådene i rækkerne. Det er også perioden for pløjning eller maskinelt fjernelse af ukrudt. Sygdomsbekæmpelse er spredt fra marts til juli-august efter principperne for ”integreret landbrug”.

Når foråret kommer, fjernes overflødige skud eller grene, og grenene løftes. ”Hvis man fjerner de overflødige skud allerede på dette tidspunkt, behøver man ikke senere at foretage en for omfattende ”grøn høst”, hvor man fjerner en del af klaserne”, forklarer Sophie og fortsætter: ”Fra juni begynder vi manuelt at fjerne en del af bladene for Pinot Noir. Dels vinder vi tid senere under høsten, da klaserne er nemmere at se og plukke, dels høster vi druer, som er mere modne og tørre. Alt i alt bedre”.

Vinificeringen af rødvinene
- Sortering af druerne ved plukningen og på vibrerende sorteringsbord ved ankomsten i kælderen.
- Kold temperatur under vinificering.
- Gæring i 15-20 dage med mindst to omrøringer pr. dag.
- Presning og derefter naturlig bundfældning i 48 timer.
- Overførelse på fad (50% nye fad).
- Modning på fad i 12 måneder.
- Overførelse på tank inden den næste høst.
- Aftapning i starten af november.

”For de røde prøver vi på at fange så meget frugtkarakter som muligt i flasken. Vi vil gerne undgå tørhed (astringens) i vinen og hellere fremhæve finesse. Derfor skal vi høste modne Pinot Noir-druer. Vore vine skal kunne drikkes unge”, siger Vincent Morey.

Vinificeringen af hvidvinene
- Masning og presning.
- Naturlig bundfældning i 24 timer.
- Overførelse på fad hvor gæringen starter.
- Sukkerkontrol til midten af april.
- Afstikning.
- Overførelse på tank og tilbage på fad til midten af juli.
- Overførelse på tank og klaring.
- Aftapning midten i august.

”Vi har valgt at prioritere rundhed, righed og fedme i vore hvidvine og prøver på at fremhæve de ”smørrede” toner. Sammen med aromatisk friskhed og godt potentiale giver det en god harmoni”.

Familien Vincent Morey

 

Domaines Ott

 

Ott er først og fremmest navnet på familien, som grundlagde det mest prestigefulde vinhus i Provence - og den franskkyndig vil måske bemærke at Domaines her skrives med ”s” i slutningen og altså er i flertal. Domaines Ott består i virkeligheden af tre forskellige selvstændige ejendomme, den ene i AOC Bandol (Château Romassan) og de to andre i AOC Côtes de Provence (Château de Selle og Clos Mireille).

En spændende historie
Efter sine landbrugsstudier på Institut National Agronomique i Paris i slutningen af 1800-tallet var Marcel Ott’s største ønske at overtage eller grundlægge en vingård. Som den ægte pioner han var, rejste han rundt i Frankrigs vindistrikter for at finde det bedste sted.

Hans valg faldt først på en lejet ejendom i Cavalaire i Provence, hvor han i 1896 plantede de første vinmarker. Det var almindeligt dengang med en lejeperiode på ni år, et frustrerede faktum, når man ved at det minimum tager 15 år at få vinstokkene til at yde deres bedste.

Det var først i 1912, da familien Ott blev i stand til at købe Château de Selle i Tarandeau nær Draguignan, at Marcel Ott kunne fuldt ud omdanne sine ideer i praksis. Hovedaktiviteten i distriktet dengang var i øvrigt produktionen af morbærtræer til silkeorm, dyrkningen af oliven og lavendel.

Marcel Otts principper var:

- Respekt for naturen: ”Alt som er tilsat jorden eller vinen ender i forbrugerens krop. Ingen bør lege med andre folks helbred”, sagde han. I praksis betød hans ideer, at man udelukkende skulle bruge organisk gødning på vinmarkerne, at man skulle bruge trådnet til at støtte vinrækkerne, og få vinstokkene til at vokse i en luftig miljø. Dette for at undgå f.eks. skimmelsygdomme og derved brugen af kemiske midler. Desuden skulle man gære vinen med plantens egen gær, fortsætte gæringen til den var helt overstået, og til sidst modne vinen på træfade.

- Produktionen af kvalitetsvine. Provence er en af de ældste vindistrikter i Frankrig, og dens berømmelse for kvalitet varede helt til slutningen af det 19. årh., hvor området blev fuldstændig ødelagt af vinlusen (Phylloxera). Af økonomiske årsager, og fordi området med oprettelse af jernbaneforbindelse til Paris kunne blive storleverandør af vin til bl.a. hovedstaden, genplantede man næsten kun dårlige, hurtigvoksende og højtproducerende druesorter. Marcel Ott faldt dog ikke for fristelsen. Han valgte kun ædle druer, valgt blandt dem som havde givet Provence dens berømmelse i mange århundrede.

- Produktion af top rosévine. Da Marcel Ott kom til, fandtes der gode hvide og rødvine i flere distrikter i Frankrig, men nærmest ingen gode roséer. Det inspirerede ham til en producere hans Rosé Coeur de Grains, som senere skulle anerkendes som den ”bedste rosé i verden”.

I slutningen af første verdenskrigen købte en af Marcel Ott’s venner en vinejendom, Clos Mireille, beliggende ved Middelhavet i La Lande les Maures. Ott blev hyret som bestyrer med sønnen André som assistent, og i årernes løb blev samtlige vinmarker genplantet. Familien Ott fik i 1936 tilbud om at købe ejendommen og slog til. 1938 var det først årgang hvor man producerede slottets berømte vin: Blanc de Blancs.

Fra starten havde Marcel Ott besluttet selv at aftappe, markedsføre og sælge sine vine – noget ret usædvanlig dengang – og da han erfarede, at det mest af hans vin blev solgt lokalt langs Middelhavskysten, åbnede han et slagssted for sine vine i Antibes med sin yngste søn René som bestyrer. Det var i øvrigt René Ott som i begyndelse af 30’erne designede den særlig flaske, som Ott stadig bruger den dag i dag.

I 1956 – nu med familiens tredje generation af vindyrkere, købte man Château Romassan i Castellet, midt i det pragtfuld område Bandol.

I januar 2004 indgik Domaines Ott et samarbejde med Champagnehuset Louis Roederer for at sikre firmaet en langsigtede fremtid.

I Danmark har vi valgt at importere vine fra to af Domaines Ott’s slotte, Château Romassan i Bandol og Clos Mireille i Côtes de Provence. 

<font color=#990000>Domaines Ott, Provence</font>

Vinificeringsteknikker på Domaines Ott:
.
Hvid- og rosévine: En fast opskrift.

Dobbeltsortering: Druerne bliver først sorteret under plukningen og senere ved ankomsten til vingården.

Afkøling inden presningen: Druer som er plukket om formiddagen bliver presset umiddelbart efter ankomsten til vingården. Druer, som plukkes om eftermiddagen og kan nå op på en temperatur af 35 grader, bliver efter ankomsten lagt ned i et kølerum og kølet ned til 17 grader inden presningen.

Børste druerne frem for at mase dem: Kun sunde druer bruges og de plukkes/transporteres i små kasser eller mindre beholdere. De maskiner Domaines Ott bruger til at mase druer inden presning er justeres således, at de nærmest børster dem frem for at knuse/mase dem.

Forsigtig presning: Druerne bliver presset umiddelbar efter ”masningen” eller i tilfældet af rosé efter en nats gæring. Mosten bliver ekstraheret ved at bruge et tryk på 2 kg../cm2 frem for de normale 7 kg./cm2. I mængden er resultatet den samme (1,4 kg. druer giver ca. 1 l. most), men på den måde undgår man bitter nuancer fra stilke, kærne og skindet pga. for hård presning.
Efter presning bliver mosten kølet ned til 14-17 grader og bliver natten over i store tanke. Næste dag bliver den overført til mindre træfade eller rustfrie ståltanke, hvor den for alvor starter sin gæring.

Gæringen: Normalt tager den alkoholisk gæring otte dage, og den efterfølges af en malo-laktisk gæring, der starter spontant når temperaturen er på ca. 19 grader i tankene eller på fad.

Klaring og modning på træfade: Modningen på fad byder på en række fordele, f.eks. en perfekt bundfældning og naturlig klaring. Desuden bringer træfadene en god blødhed til vinene i løbet af vinteren.
Blandingen af vinen fra forskellige parceller og fruesorter foretages i februar efter høsten. Derefter får vinen lov til at ”hvile” nogle uger på tank.

Aftapning foregår om foråret (april-maj) efter en dekantering (klaring) med ler (eller piskede æggehvider for de røde), en let filtrering og desuden en dags ophold på tank.

Rødvine: ligesom for hvidvinene, bliver druerne til rødvinene sorteret ved plukningen og ved ankomsten til kælderen.
Efter en afstilkning og en knusning, bliver mosten og druerne overført til cement- eller rustfrie ståltanke til gæring. Der dannes en slags låg på toppen, lavet af de hårde substanser i druerne, og man er derfor nødt til løbende, at pumpe mosten over for at sikre en bedre farve- og frugtekstraktion.
Temperaturen holdes ved ca. 30 grader, og gæringen varer fra 5 til 15 dage, afhængig af årgangen.
Efter endt gæring bliver vinen som løber af sig selv (vin de goutte) overført til separate tanke og resten bliver presset. Denne ”vin de presse”, som normalt er mere tanninholdig) vil normalt udgøre ca. 5-10% af den totale blanding.

Château Romassan
Château Romassan ligger midt i AOC-distriktet Bandol, i den vestlige del af Var-departementet. Undergrunden her består hovedsageligt af mergel, sandsten og kalkaflejringer. Dette, kombineret med områdets ganske særlig klima med masse af sol og varme, giver gunstige forhold til vindyrkning.

Slottet blev købt af familien Ott i 1956 og både hovedbygningen og vinmarkerne gennemgik en grundig restaurering efter overtagelsen. I løbet af de første 30 år blev vinmarkerne reorganiseret, efterhånden som man hvert år genplantede parceller på ca. 2 ha. ad gangen. Stenmurene mellem de enkelte parceller blev fjernet for at tillade en nemmere adgang til vinstokkene, og alle vinmarker blev omdannet til kæmpe terrasser - som ikke er for stejle, for at undgå at jorden bliver skyllet væk af vandet under regnbyger. Alle vinstokke er anlagt som espalier for at sikre en god bladeksponering mod solen og en god udvikling af rødderne i dybden. Det sidste er afgørende for at tillade planterne at nå vandreserverne i dybden, især i de lange tørkeperioder som kan ramme området.

I dag råder man over 70 ha. vinmarker på Château Romassan, med 50% Mourvèdre, 30% Cinsault og 20% Grenache. Mourvèdre er klassisk for Bandol og giver vinene deres mørk farve, deres struktur og en ekstremt lang eftersmag. Grenache giver krop og aroma og Cinsault bringer friskhed og sarte, bløde nuancer.

Vinene

Château Romassan, Rosé Coeur de Grain, Bandol
Som det altid er sædvane hos Domaines Ott, er druerne til denne vin håndplukkede og gennemgår en dobbelt selektering, dels når de plukkes, og dels når de ankommer til kælderen.
Druerne bliver presset ved lav tryk og gæres derefter i temperaturregulerede tanke. Efter en malo-laktisk gæring bliver vinen modnet i 6-8 måneder i store træfade (12-20 hl.).
Druerne Grenache, Cinsault og Mourvèdre giver her en meget aromatisk, kompleks og harmonisk vin. ”Coeur de Grain” er først ret blød og frugtrig i munden. Ret hurtigt udvikler den en struktureret og krydret smag som er klassisk for Bandol rosé og især for Ott. Dens sprødhed og rene stil gør den perfekt til fisk eller fjerkræ i sauce, eksotiske retter med skaldyr eller kalv.
Den bør ikke serveres for koldt - 10-12 grader er den ideelle temperatur.

Château Romassan, Rød, Bandol
Druerne til denne vin er håndplukkede – som altid hos Domaines Ott - og gennemgår en dobbelt selektering, dels når de plukkes og dels når de ankommer til kælderen.
Det er Mourvèdre som dominerer i denne vin, men også Cinsault, Grenache og Syrah indgår i blandingen. Druerne bliver 100% afstilket inden de overføres på temperaturregulerede tanke for en kort macerering efterfulgt af en alkoholiske gæring. Derefter bliver vinen overført til store træfade, hvor den gennemgår en langsom malo-laktisk gæring. Til sidst bliver vinen modnet på store træfade i 18-20 måneder.

Mourvèdre giver vinen dens krydret og vilde karakter - først i duften, med nuancer af vilde kirsebær og solbær. Også vinens flotte struktur kommer fra denne drue. Cinsault giver friskhed, charme og finesse, Grenache den store aroma, og Syrah god nerve og toner af lakrids.
Server den røde Château Romassan til grillet oksekød, stegt vildt, lammekølle og kraftige, faste oste. 

<font color=#990000>Château Romassan</font>

Clos Mireille
Clos Mireille, Cru Classé AOC Côtes de Provence
Ejendommen blev grundlagt i det 18. årh. og blev familiens Ott’s eje i 1936. Den ligger i den sydlige del af Var-departementet, nær ved det berømte Brégancon-fort, tæt ved Middelhavet. Undergrunden af skiffer og ler - som tilbageholder varmen - og indflydelsen fra det nærliggende hav, giver en ganske særlig ”terroir”, som man hos Domaines Ott har forstået at udnytte, både i valget af dyrkningsteknikker, og i anvendelsen af druesorter til produktionen af slottes store hvidvine, og et par af de røde.

Selv om ejendommen består af 170 ha. bliver kun 50 ha. brugt til vinproduktion. Vinstokkene er i dag (2007) i gennemsnittet ca. 20 år gammel, men små parceller af 1-2 ha. bliver beplantet løbende (ca. hver 5. år). Også her bruger man espalier-systemet for at anlægge vinrækkerne, dette for at sikre en god bladeksponering mod solen og en god udvikling af rødderne i dybden. Det sidste er afgørende for planternes evne til at nå vandreserverne i dybden, især i de lange tørkeperioder som kan ramme området.

På Clos Mireille finder man druerne Sémillon (kendt for sin blødhed og sin charme), Ugni Blanc (som giver friskhed og sprødhed) og Rolle (som bringer frugtkarakter og kompleksitet).

Vinene:

Clos Mireille, Blanc de Blancs, Côtes de Provence
Utrykket ”Blanc de Blancs” bruges (især i Champagne) når en hvidvin laves på hvide druer, noget som ofte giver mere delikate og frugtrige vine. Det er i hvert fald tilfældet med Clos Mireilles eneste vin: Blanc de Blancs. Sémillon, Ugni Blanc og Rolle (også kaldt Vermentino) druerne er håndplukkede og gennemgår en dobbelt selektering, dels når de plukkes og dels når de ankommer til kælderen.
Druerne bliver presset ved lav tryk og gæres derefter i temperaturregulerede tanke. Efter en malo-laktisk gæring bliver vinen modnet i 6-8 måneder i store træfade (12-20 hl.). De aftappes i april efter høsten, og bliver lagret i flaskerne i kælderen i yderligere 8-12 måneder inden de sendes på markedet.

Clos Mireille Blanc de Blancs er en meget kompleks hvidvin som både i duften og i smagen byder på et væld af nuancer: Vilde blomster, kirsebærsten, mandler, citrusskal og krydderier. Det er en tør og elegant vin, men samtidig ren, sprød, med eksotiske toner og honning i eftersmagen.
Den matcher f.eks. østers, stegt fisk, fisk- eller skaldyrssuppe, og fjerkræ i hvid sauce. Den egner sig også fint som aperitif.

Udover vinene fra Château Romassan, Château de Selle og Clos Mireille producerer Domaines Ott nogle få vine lavet på en selektering af druer som kommer fra forskellige parceller på de tre ejendommen, og som derfor bærer appellationen Côtes de Provence. Det drejer sig bl.a. om:

Les Domaniers, Rosé, Côtes de Provence
Sammensat af Grenache, Cinsault og Syrah som kommer fra Domaines Ott’s forskellige ejendomme i Bandol og Côtes de Provence. Efter en blød knusning får druerne lov at lægge i tank natten over inden skindet (som giver farven) og kærnerne bliver presset fra. Det giver den sarte, klassisk, rød-orange farve, som er kendetegnet for Rosévine fra provence.
Her finder man nuancer af fersken, abrikos, hvide vilde blomster og krydderier.
Prøv den til et kolde bord, gerne med fisk eller skaldyr, til fjerkræ, hvidt kød eller til provencalske og eksotiske retter

Les Domaniers, Rød, Côtes de Provence
Lavet på Cabernet Sauvignon, Carignan, Cinsault, Grenache og Syrah fra Domaines Ott’s forskellige ejendomme i Bandol og Côtes de Provence.
I den klassiske provencalsk stil med toner af røde frugt, tørrede urter, kaffe og chokolade. Eftersmagen er krydret og samtidig blød.
Server den til stegt lam, vildt, and eller til f.eks. gratinerede grøntsagsretter.

Infos om Domaines Ott 
www.domaines-ott.com

 

Château Milon / Clos de la Cure

 

 

Château Milon/Clos de la Cure

 

Saint-Emilion er uden tvivl et af de mest kendte og efterspurgte distrikter, når danskerne skal købe vin til en god middag. Selve byen Saint-Emilion er én af de smukkeste seværdigheder i Bordeaux-området. Det er en middelalderby, som oprindeligt var befæstet og havde et kloster med egen domkirke. Byen er en fornøjelse at besøge i dag med sine små hyggelige torve og skrå gader, som smyger sig mellem smukke gamle huse. Jordbunden under byen består af kalksten, som har gjort det nemt at grave de mange vinkældre, hvilket giver den dejlige fornemmelse af altid at gå over millioner af Saint-Emilion flasker. Selve kirken, som stammer fra det 11.-12. årh., er således hugget i klippen.

 

Vinene fra Saint-Emilion er primært produceret på Merlot, hvilket skyldes den meget ler- og kalkholdige jordbund, som dominerer området. Château Les Giraudels de Milon produceres på Château Milon-Clos de la Cure, som er en af de ældste ejendomme i Saint-Emilion, og som har været i Bouyer familiens eje i mere end 300 år. Fra og med årgang 1999 er det nu den unge generation med Céline og Pierre, som har overtaget ejendommen, mens forældrene Christian og Françoise nu vil nyde et velfortjent otium, hvis de kan holde sig fra arbejdet. Rent vinificeringsmæssigt var det dog allerede fra årgang 1995, at den nyuddannede oenolog (kældermester) og søn Pierre overtog styringen.

 

Slottet ligger ca. 3-4 km. øst for byen Saint-Emilion, og vinmarkerne udgør i alt 20 ha. Sjældent i Bordeaux ser man så velplejede marker og vellavet vine som på Château Milon. På Milons marker er fordelingen 75% Merlot og 25% Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon med et gennemsnitligt udbytte på 40 hl./ha.
Château Les Giraudels de Milon/Clos de la Cure er klassificeret som Grand Cru, og karakteren er klassisk for Saint-Emilion.

 

Les Giraudels de Milon 
På slottet foretager man altid en kraftig sortering af druerne under høsten, og man behandler hver parcel på marken i en tank for sig. Siden han overtog ansvaret for vinificeringen i 1995, foretager Pierre Bouyer en ”saignée” (åreladning), hvor ca. 20% af mosten blev sorteret fra inden gæringen. Dette for at give en mere koncentreret vin. Gæringen og macereringen varer 3 uger med 4 daglige omrøring i masken for at fremme frugtkarakteren og begrænse astringensen i vinen. Derefter bliver ca. 70% af vinen modnet på fad i 18 måneder, hvor 1/3 af fadene er nye, 1/3 1 år gamle og 1/3 2 år gamle. Klareringen foregår som på de store slotte med æggehvider, og aftapningen finder sted uden filtrering, hvorved ingen aromaer eller smagsnuancer går tabt.

Vinen ligger flot i linie med den vin, som Pierres far lavede indtil 1995, men den har helt klart fået mere struktur og harmoni efter Pierres overtagelse. Allerede i sin ungdom giver den en masse fra sig, men man fornemmer, at hvis man har lidt tålmodighed, vil Les Giraudels de Milon give endnu større oplevelser.

Vinen er velegnet til f.eks. kalvekød, lammekød, fjerkræ og fulgevildt eller til ost.

 

Clos de la Cure
Fra og med årgang 1995 er det som sagt sønnen Pierre, som har overtaget styringen af vinificeringen på Clos de la Cure, og det er først og fremmest i kælderen, han har sat sit præg. Nye rustfri ståltanke til gæring og flere og nyere træfade til modning af vinen er blevet anskaffet. Vinene får generelt en længere gæring og ligeledes en længere modning på træfade.

Gæringen og macereringen varer 3 uger med 4 daglige omrøring i masken for at fremme frugtkarakteren og begrænse astringensen i vinen. Derefter bliver vinen modnet på fad i 15-18 måneder, hvor 35-40% af fadene er nye og resten 1-2 år gamle. Klareringen foregår som på de store slotte med æggehvider, og aftapningen finder sted uden filtrering, hvorved ingen aromaer eller smagsnuancer går tabt.

I smagen har vinen Saint-Emilions klassiske frugtsødme samt flotte nuancer af lakrids og chokolade med en lang koncentreret eftersmag. Clos de la Cure har altid godt af nogle års lagring, før den når sin balance, og den har potentiale nok til 8-10 år i kælderen.

Server Clos de la Cure til braiserede vildtretter, til lamme- eller oksekød eller til en mild rødskimmelost.

 

Kuentz-Bas

 

Kuentz-Bas (Alsace) - Foto: Renaud Bronner


Alsace er vel et af de franske vinområder, som gennem de seneste år har været genstand for den største opmærksomhed. Heller ikke uden grund! Området er noget af det smukkeste og mest idylliske, man kan forestille sig.
Vinmarkerne ligger for foden af Vogeserne og danner en fin baggrund for de mange hyggelige landsbyer, som findes langs "Route du vin", Alsaces vinvej.Vogeserne yder læ til vinmarkerne, så her finder man området med den laveste nedbørsmængde og de fleste solskinstimer i Frankrig.

 

Med mere end 200 års erfaring, 12 ha. vinmarker i et af de allerbedste dyrkningsområder i det sydlige Alsace er familiefirmaet Kuentz-Bas en producent, der lægges mærke til i Alsace. Markerne og vingården ligger i landsbyen Husseren-les-Châteaux – Alsaces højest beliggende vinproducerende landsby – samt i Eguisheim og Türckheim sydvest for Colmar. Området hører – sammen med nogle byer lidt nord for Colmar – til blandt de bedste i Alsace.

Hos Kuentz-Bas anvender man "Tradition" og "Collection" til angivelse af kvaliteten.
"Tradition" benævnelsen anvendes for den normale kvalitet, som bør nydes indenfor 1-3 år, afhængig af druetypen og årgangen.

"Collection" anvendes for de bedste kvaliteter, som er langt rigere på karakter og finesse. "Collection" har altid en længere holdbarhed. Vine i "Collection Rare" kvaliteten laves kun med druer af egen høst, i øvrigt dyrket efter biodynamiske principper.

Desuden kan man være så heldig at finde "Vendange Tardive" benævnelsen på etiketten, som betyder senthøstet. Hos Kuentz-bas lavede man den første Vendange Tardive i 1981 og har siden haft stor succes med sine senthøstede vine. Vendange Tardive høstes normalt sidst i november eller først i december, og vinen er fantastisk rig på karakter og finesse. Ofte er disse vine angrebet af "pourriture noble", som også kendes under navnet "den ædle råddenskab", hvilket giver vinen en særlig karakter.

Den absolut fineste kvalitet kaldes "Sélection de Grains Nobles" lavet på meget senthøstede druer, som er angrebet af botytis. Kuentz-Bas lavede deres første Selection de Grains Nobles i 1983, hvor betingelserne herfor var optimale.

Grand Cru "Eichberg" og "Pfersigberg" er topkvalitetsvine, som kommer fra to privilegerede marker mellem Husseren-les-Châteaux og Eguisheim. Beliggenheden og jordbundsforholdene er perfekte, og det giver et fremragende resultat.

Hjemmeside for Kuentz-Bas:
http://www.kuentz-bas.fr/

Høst hos Kuentz-Bas - Foto: Renaud Bronner

 

 

 

Château d'Hébertot

 

Calvados er som bekendt æblebrændevin og var politikommissær Maigret’s yndlingsdrik.

Château d’Hébertot i Pont l’Evêque var blandt de første slotte, der fik tilladelse til at destillere æble-cider til "Eau de Vie de Pommes". I 1741 giftede kongens personlige rådgiver, Henri François d’Aguesseau, sig med Francoise de Nollet, arvingen til Château d’Hébertot, og siden da har husets produkter båret hans navn.

Marquis d’Aguesseau er fremstillet af knuste æbler, gæret i minimum 1 måned (ca.4% alkohol), derefter destilleret 2 gange i den traditionelle pot-stil. Marquis d’Aguesseau Vieille Fine er blandet sådan at den gennemsnitlig er min. 5 år.

Destilleringen foregår meget langsomt og derefter er Marquis d’Aguesseau lagret på egetræsfad. Hele produktionen er klassificeret som Appellation d’Origine Contrôlée Pays d’Auge, den fornemste betegnelse i området. Marquis d’Aguesseau er en meget ren og harmonisk Calvados med en pragtfuld duft og smag af modne æbler. Den er ikke for voldsom, og en del af dens charme er den gode balance mellem friskhed og en utrolig, nærmest "fløjlsagtig" eftersmag.

Marquis d’Aguesseau er en pragtfuld "drikke-Calvados" og ikke bare en Calvados man kun kan bruge til flambering og sauce.

 

Domaine Armand Rousseau

 

 

Domaine Rousseau: Vinkaelder (Foto Renaud Bronner)Samtidig med at Gevrey-Chambertin er den største kommune volumemæssigt i Côtes de Nuits, samler den et hav af fremragende vinmarker - den ene mere prestigiøs end den anden. Kommunen hed oprindeligt bare Gevrey men fik i 1847 lov til at omdøbe sig til Gevrey-Chambertin p.g.a den bedste mark i kommunen - le Chambertin, som uden tvivl er en af verdens mest berømte vine.

Før 1936, hvor det nye AOC system satte en stopper for det, var der mange vinbønder i Bourgogne, som gav navnet Chambertin til deres vine, idet de sikkert håbede på, at Chambertins kvalitet på denne måde ville "smitte af" på deres vine.

Kommuneappellationen Gevrey-Chambertin tæller 25 1. Cru, hvoraf nogle ganske enkelt er fremragende. Blandt disse 1. Cru bør man fremhæve Clos St. Jacques (også kaldt Côte St. Jacques) på i alt 7 ha., som af nogle anses for at være bedre end f.eks. Ruchottes.

Skulle man nævne et par berømte producenter i Gevrey Chambertin, ville Domaine Armand Rousseau uden tvivl være en af dem. Med 13,7 ha. topvinmarker i Gevrey-Chambertin og Morey-St.-Denis (2,21 ha. i kommuneappellation, 3,47 ha. i 1. Cru og 8,01 ha. i Grand Cru!) og vinstokke med et aldersgennemsnit på 40-45 år har man mulighed for at lave gode vine, og det bliver indfriet fuldt ud hos Rousseau. Det var den nu afdøde Armand Rousseau, som i begyndelsen af 1900-tallet startede Domaine Rousseau, da han som 21-årig arvede familiens parceller i Gevrey-Chambertin. Hans bryllup i 1909 med en pige fra området bragte yderligere nogle marker og i øvrigt de flotte bygninger midt i landsbyen Gevrey, hvor Domaine Armand Rousseau i dag ligger som nabo til kirken.

I starten gjorde Armand Rousseau som de fleste i området nemlig at sælge sin vin "en vrac" (i fad) til områdets négocianter (vinfirmaer), men ret hurtigt - og især efter opkøb i 1919, 1920 og 1921 af mere prestigiøse parceller (Charmes-Chambertin, Clos de la Roche, Chambertin) - besluttede han at sælge sine vine på flaske direkte til toprestauranter og private vinentusiaster.

Efter indførelsen af AOC-lovgivningen i 1935, hvor de store marker i Bourgogne nu officielt blev klassificerede, fortsatte Armand Rousseau med at erhverve parceller f.eks. i Mazy-Chambertin i 1937, Mazoyères-Chambertin i 1940 (markedsført som Charmes-Chambertin), Chambertin i 1943 og 1956. Parcellen på Clos Saint-Jacques blev købt i 1954 - i øvrigt i sønnen Charles' navn, som efter jura- og oenologistudier i Dijon siden 1945 var med til at styre ejendommen. Da Armand Rousseau i 1959 døde i en bilulykke, var det sønnen Charles, som overtog ejendommen med sine dengang 6 ha. vinmarker.

Flere parceller blev købt i Charles' tid: I Chambertin Clos de Bèze i 1961, 1989 og 1992, Clos des Ruchottes i 1977, (som Rousseau i dag har som Monopole), Chambertin i 1983, 1990 og 1993. Samtidig styrkede den sprogkyndig Charles faderens kontakter i USA, England, Canada, Australien, New-Zealand, Brasilien, hele Europa og knyttede nye kontakter til Asien.


Nyt udstyr blev anskaffet, og i begyndelsen af 1980'erne blev to nye kældre bygget til bedre at kunne vinificere og lagre vinene. Det var i denne periode, at Charles' søn Eric - efter oenologistudier i Dijon - overtog ansvaret for dyrkningen og vinificeringen på familiens Domaine. Det var ham, som var med til at indføre en såkaldt "integreret" eller "fornuftig" dyrkning på ejendommen med minimal brug af kemiske stoffer i bekæmpelsen af sygdomme eller insekter.

I dag er de 14,1 ha. vinmarker beplantede 100% med Pinot Noir med ca. 10.000 vinstokke pr. ha.  Se listen over markerne og kortet her.

Der praktiseres kun Guyot-simple beskæring på markerne, som alle ligger på ler- og kalkholdige skråninger, som vender mod øst. Høstudbyttet er meget lavt fra 30 til 35 hl./ha. Der er i mange år ikke blevet anvendt nogen form for gødning på markerne. Man foretager systematisk fjernelse af en del knopper på vinstokkene, ligesom man altid paraktiserer den grønne høst for at give mindre udbytte og mere koncentration.
Vinificeringen er meget traditionel med en 90% afstilkning og en 15 dages gæring på rustfrie ståltanke med daglige omrøringer. Efter presning i luftpresser får vinen lov at bundfælde i 24 timer, hvorefter den hældes på træfade, hvor den malolaktiske gæring foregår i løbet af vinteren.

Domaine Armand Rousseau: Arbejde i kælderen (Foto Renaud Bronner)

Modningen foretages i 100% nye fade for Chambertin, Chambertin Clos de Bèze og Clos Saint-Jacques. For Clos des Ruchottes, Clos de la Roche bruger man generelt 25-30% nye fade, mens de andre vine modnes på 2 år gamle fade. Alle fade kommer fra Allier-skoven og bliver medium-brændte. Modningsforløbet varer fra 20 til 22 måneder med to eller tre omstikninger. Aftapningen foregår ad to omgange i maj-juni og juli-august efter en klaring med piskede æggehvider samt en let filtrering. Aftapning foregår umiddelbart efter sammenstikningen (assemblage) og uden brug af pumper.

Domaine Armand Rousseau producerer årligt ca. 65.000 flasker. 90% går til eksport, og vinen sælges i Frankrig af få vinforretninger og stjernerestauranter i Paris, Alsace og Rhône.


Hjemmeside for Domaine Armand Rousseau:
http://www.domaine-rousseau.com/

Clos St. Jacques, Domaine Rousseau

 

 

 

Château de la Roulerie

 

Chateau Roulerie

 

Château de la Roulerie ligger i kommunen Saint-Aubin-de-Luigné nord for den berømte landsby Chaume midt i Anjou distriktet i Loire-området. Slottet er bygget på toppen af en bakke med udsigt til den kendte Layon flod, som kun ligger få hundrede meter derfra.

Slottet er en pragtfuld bygning fra 1450, som har fået navn efter den første ejer ridderen Raoul. Fra "Raoulerie" blev navnet senere til Roulerie. Allerede i det 18. årh. var ejendommen kendt som en af de bedste vinproducenter. Som flere andre naboejendomme nød den godt af, at Ludwig d. 15.’s broder, Hertugen af Anjou, byggede Layonkanalen, som skabte forbindelse til de flamske købmand og dermed bidrog til at gøre Layon-vine kendte over hele verden.

Den initiativrige Bordeaux vinmager, Bernard Germain, købte slottet i 1996, og med de anerkendelser, som han har fået for sine første 2 årgange, er der lovende fremtidsudsigter for at lave topvine på ejendommen. Betingelserne for at lave topvine på Château de la Roulerie, (som mange sammen med Château de Fesles kalder for Lafite og Latour fra Anjou), er helt klart til stede.

Ejendommen består af 21 ha. vinmarker omkring selve slotsbygningen, hvoraf 7,5 ha. er klassificerede som Côteaux-du-Layon-Chaume. Markerne er opdelt i 2 typer jord. Først skråningerne, som er beplantede med Chenin Blanc og en smule Chardonnay, og som er nogle af de mest stejle skråninger i Loire, hvor traktordyrkning ganske enkelt ikke er muligt. Her består jordbunden af skifer, sand og en smule ler. Layon-åen i nærheden er skyld i hyppig morgentåge, som i efteråret fremmer "botrytis" (ædel råddenskab) på Chenin Blanc druerne, som er årsagen til den særlige karakter af Chaumes-vine. Den anden type jord ligger på plateauet, højsletten som hovedsageligt består af skifer, og hvor de røde vinsorter som Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon er beplantet.

 

Château Haut Beauséjour

 

Château Haut-Beauséjour

 

Området
Saint-Estèphe er den appellation i Médoc, der ligger nærmest Girondes udløb i Atlanterhavet, hvilket har kraftig indflydelse på klimaet. Også jordbunden bærer præg af havets nærhed, idet den er mere lerholdig end længere oppe ad floden. Her finder man nemlig mindre graves-holdige jorde (graves består mest af småsten) end sydpå, og det er tunge jorde, som dominerer i undergrunden. Disse faktorer giver Saint-Estèphe-vinene deres helt egen ”terroir” og karakter. Det forklarer vinenes mørke farve og deres strukturerede, kraftige, krydrede og mere tanninholdige karakterer.

Vinene fra Saint-Estèphe kan godt være lidt aggressive eller bondske i deres ungdom, men tiden giver dem blødhed og finesse.

 

Producenten
I 1992 opdagede Jean-Claude Rouzaud – oenolog og ejer af Champagne Louis Roederer – 2 slotte i Saint-Estèphe, som udgjorde en ejendom på i alt ca. 31 ha.: Château Picard og Château Beauséjour begge klassificerede som Cru Bourgeois i 1932. Ejendommen var til salg, og Jean-Claude Rouzaud kunne med det samme se de muligheder, som bød sig her.

Jean-Claude opdelte den erhvervede ejendom i to og døbte den mest prestigiøse del: Château Haut-Beauséjour. Denne parcel består af i alt 19 ha. og nyder godt af en ideel beliggenhed.

Siden købet har Jean-Claude Rouzaud iværksat renoveringsarbejde både i vinmarkerne og i kælderen for at forbedre vinens kvalitet. Målet er klart, her skal én af Saint-Estèphes bedste vine produceres. For at opnå den høje kvalitet har Jean-Claude bl.a. indført en skrappere beskæring og dermed nedsat antallet af "skuddannelser" i foråret. "Grøn høst" er indført, hvilket består i at fjerne en del af de svage klaser i løbet af sommeren, samt tilbagevending til manuel høst og sortering af druerne. Endelig er et helt nyt team af medarbejdere blevet ansat for at give Château Haut-Beauséjour en ny start og den bedste fremtid.

 

Vinen
Grundet den lerholdige jordbund dominerer Merlot på slottets marker. Druesammensætningen er følgende: 52% Merlot, 40% Cabernet Sauvignon, 5% Petit Verdot og 3% Malbec (Côt), en sammensætning man også finder i vinen.

Hver drue vinificeres for sig, og gæringen varer 3 uger efterfulgt af den malolaktiske gæring, der omdanner den lidt skarpe æblesyre til den blødere mælkesyre og giver vinen mere kompleksitet. Derpå foretages ”assemblage”, hvor Jean-Claude Rouzaud og hans smagepanel udvælger det optimale blandingsforhold for årgangen. Derefter er vinen modnet i 12-15 måneder på franske egetræsfade, (hvoraf de 30% er nye), og yderligere et år på flaske inden den afskibes.

Haut-Beauséjour har en blank, mørkerød farve. I duften finder man ofte nuancer af ristet brød, kirsebær, vilde blomster og skovbund. I smagen afsløres Merlot tydeligt med toner af syltede frugter og vanille fra fadlagringen. I eftersmagen fornemmer man tannin, som allerede er rundet af i vinens ungdom, men som generelt vil give vinen et lagringspotentiale på mindst 6-8 år. Nyder man den i sin ungdom, er det bedst at ilte den i karaffel i ca. 2 timer.

Vinen vil passe godt til lam, okse, krydrede eller ostgratinerede retter.

 

 

 

Les Vins de Vienne

 

Coteaux de Seyssuel

 

Historien om vinmarkerne omkring Seyssuel er tæt forbundet med historien om vinene nær byen Vienne i det nordlige Rhône og går helt tilbage til Romerne. I romersk tid var byen Vienne hovedstaden for Allobrogie, (et land og en befolkning som bredte sig i Dauphiné og i Savoie), og skråningerne ved Seyssuel nord for byen Vienne var berømte for deres vines høje kvalitet. Stedets navn kommer fra det romerske Saxeolum, som betyder ”den lille klippe”.

Den romerske forfatter og videnskabsmand Plinius fremhæver vinene fra Vienne for deres meget kraftige og koncentrerede smag med nuancer af tjære og harpiks. Han nævner vinene som nogle af de mest værdsatte i romerriget.

Efter at have lidt meget under religionskrige i det 16. årh. blev hele området omkring Vienne ødelagt af phylloxera i slutningen af 18-hundredetallet og kun delvist beplantet igen i begyndelsen af 19-hundredetallet. I 1960’erne blev vinmarkerne ganske enkelt opgivet som værende alt for besværlige og for lidt rentable. Det var perioden, hvor ”industrielle” vine fra Syd-Rhône og Languedoc havde kronede dage. Da man i 1970’erne genopdagede områder som Condrieu, Hermitage, Cornas og Côte-Rôtie, glemte man fuldstændigt markerne ved Seyssuel.

Det var derfor mest buske, krat og ukrudt, som siden phylloxera voksede på disse smukke skråninger på den anden side af Rhône floden i forhold til f.eks. Côte-Rôtie.

Renæssance
Under sine oenologi-studier opdagede vinbonden Pierre Gaillard et par bøger, hvor Seyssuels gyldne fortid blev omtalt. Det gjorde ham nysgerrig, og nogle år senere udforskede han de skråninger, som i sin tid blev dyrket af romerne. Hans begejstring for stedet smittede af på to af hans venner – François Villard og Yves Cuilleron – begge vinbønder i området. Under en god middag i maj 1995 blev tanken om at genskabe vinmarkerne for Vins de Vienne født.

Efter en del undersøgelser i området besluttede de 3 venner at genbeplante 25 ha. vinstokke på parceller udvalgt efter deres beliggenhed og deres undergrund. De samme druesorter, som i sin tid gjorde området berømt, blev brugt: Syrah og Viognier.

Det er i Seyssuel, at Rhônedalen er smallest med sine kun 700 m. bredde. Her finder man et for det nordlige Rhône usædvanligt middelhavsklima med cikader, blomsterarter og kaktus, som normalt findes 200 km. længere sydpå. Dalens forsnævring giver stor vindaktivitet, noget som er gunstigt for at undgå fugtighed på bladene og druerne og på den måde forhindre dannelse af skimmel eller mug.

Jordbunden består af kvarts- og glimmerholdigt skiffer, som har en ganske særlig evne til at optage solvarmen og afgive den langsomt om natten, og som kombineret med terrasserne giver en ganske god dræning.

Til markedsføringen af vinene fra Seyssuel har man bestemt at anvende de oprindelige romerske navne.

Sotanum, som under romerne blev fremhævet for sine helbredende evner, laves på druen Syrah. 1999 er utroligt koncentreret i farven. I duften finder man en meget kompakt frugtkarakter med en flot sødme og nuancer af mørke kirsebær, krydderier og en smule vanille. Smagen er ufatteligt intens med toner af tjære, sort peber og igen kirsebær. De 20 måneder på nye træfade har præget vinen, men trækarakteren smelter fint i vinen. I eftersmagen bliver vinen ved med at give fra sig. Det kan kun være terroiren og vinificeringen, som giver en så perfekt vin, når vinstokkene er så unge.
Taburnum, hvis navn henviser til de flotte terrasser, hvor den vokser, laves ligeledes på Syrah.
Heluicum laves kun i de bedste årgange på Syrah druen.
Sotanum rosé laves på Syrah og modnes 20 måneder i barriques.
Viognier produceres ved foden af ærkebiskoppen af Viennes gamle slot udelukkende på druen Viognier.

Druerne
Syrah giver utroligt aromatiske, farverige og koncentrerede vine i Seyssuel. Her finder man nuancer af viol, lakrids, hindbær og solbær.

Viognier, som også bliver brugt i områder som Château-Grillet og Condrieu, har det bedst på fattige og stenrige jordbunde. Den er derfor ideel til Seyssuel området. Den giver alkoholrige vine, som samtidig er runde og helstøbte med nuancer af viol, akacie og, når den modner, fersken og abrikos.

Dyrkning
Druerne, klimaet og terroir’en har stor indflydelse på vinens karakter, men det er menneskene bag vinen, som påvirker den mest. På Domaine des Vins de Vienne bruger man de teknikker,som skal til for at lave en stor vin.

Den vigtigste regel i dyrkningen på Domainet er at forsøge at høste druer, som er optimalt modne. For at fremme dette bliver f.eks. parceller med den største hældning tættest beplantet. Det giver en god konkurrence mellem vinstokkene og sænker hver plantes udbytte. På knap så stejle skråninger bliver vinstokkene plantet på en sådan måde, at man opnår en optimal eksponering til solen. Desuden praktiserer man teknikken med at fjerne en del af bladene et par uger inden høst samt en ”grøn høst”, hvor man allerede i juli fjerner de klaser, som ikke er optimalt udviklede.

Den anden regel er at praktisere en dyrkning så tæt på naturen som muligt. På Domaine des Vins de Vienne anvender man ingen insektmidler eller ukrudtsmidler. Skråningerne ved Seyssuel påvirkes af så ideelle klimatiske forhold, at man ikke behøver nævne værdig behandling mod skimmel eller svamp. Kun organisk gødning bliver anvendt, noget som favoriserer udvikling af gunstige mikro-organismer i jorden.

Den tredje regel er kun at anvende højkvalitets vinstokke til beplantning. De valgte kloner prioriterer kvalitet frem for kvantitet.

Vinificering
Også under vinificeringen forsøger man at anvende så naturlige og traditionelle teknikker som muligt. Druerne bliver afstilkede, mast med den ældgamle trædning med fod. Mosten gennemgår derefter en lang gæring udelukkende med druernes egen gærkultur.

Til sidst bliver vinen modnet 20 måneder i nye egetræsfade fra Allier.

Le Négoce des Vins de Vienne
Udover vinene, som udelukkende kommer fra deres nyindkøbte marker i Seyssuel, har de 3 producenter bag Vins de Vienne – med hver især deres erfaring med dyrkning og vinificering i hvert deres område Côte-Rôtie, Condrieu og St. Joseph – besluttet at supplere deres sortiment med vine lavet på druer udvalgt hos andre producenter. Udvælgelseskriterierne er strenge, og kun topkvalitetsdruer bliver indkøbt. Udvalget består p.t. af Côte-Rôtie, Condrieu, Saint-Joseph, Hermitage, Crozes-Hermitage, Cornas, Saint-Peray, Châteauneuf-du-Pape, Gigondas samt Côte-du-Rhône og en enkelt Vin de Table.

Selve vinificeringen følger de samme principper som vinene fra egne marker.

Les Vins de Vienne i dag
Seyssuel
10 ha. Syrah
1,5 ha. Viognier

Vinene
Egen høst (i alt ca. 40.000 fl.):
Sotanum
Taburnum
Heluicum
Faugères ”Transhumance”

Négoce
Ca. 20 vine fra Nordrhône, Sydrhône og Languedoc.

Omsætning: ca. 2 Mio. €.
Totalproduktion: 200.000 flasker.
Ca. 40% går til eksport.

Les Vins de Vienne - 10 aar efter.pdf

De fire venner

 

Baron Philippe de Rothschild, Languedoc

 

 

Philippe de Rothschild Languedoc

Selvom vinhuset Baron Philippe de Rothschild i dag producerer vin i Bordeaux, Languedoc og Chile, har man aldrig glemt, at familiefirmaet oprindeligt startede i Médoc med vine, som hele verden talte om – og stadig gør. Konceptet har altid været baseret på at producere kvalitetsvine, typiske for deres område, vine, der kunne nydes!

I årenes løb har man samlet et ”know how”, hvor tradition og modernisme har været nøgleord, og man har aldrig været bange for at gå nye veje. Det er almindeligt kendt, at Baron Philippe de Rothschild i alle de områder, hvor man har været involveret i vinproduktion, har vist vej til bedre vine, takket være stor teknisk kompetence og betragtelige, økonomiske investeringer. Desuden har familien bag det kendte vinfirma – i dag med Philippes datter, Baronne Philippine de Rothschild ved roret – altid missioneret for kvalitet, kunst og glæde i livet. En filosofi, som helt klart smitter af på måden, man laver og drikker vin.

Vinene produceres af druer, som enten er fra egne vinmarker eller som købes hos faste drueproducenter, man har langtidsaftaler med. Vinene vinificeres på Baron Philippe de Rothschild og sættes sammen med de vine, man køber fra andre udvalgte producenter, i den rette harmoni. Rothschilds vingård i Saint-Laurent-Médoc, hvor vinene vinificeres og aftappes, er en af de mest moderne i Frankrig.

Philippe de Rothschild Carabas


Det var i 1995, at teamet bag Baron Philippe de Rothschild besluttede at producere en serie vine fra Languedoc-Roussillon i Sydfrankrig - et område, der dengang som i dag har et stort kvalitetspotentiale for produktion af vine. Senere, i 1998 købte man også en ejendom i Limoux-området, sydvest for Carcassone, Domaine Lambert. I dag består den af 48 ha. vinmarker og er omdøbt til Domaine de Baron d’Arques.

Til produktion af Vins de Pays d’Oc indgik man i 1995 langtidsaftaler med lokale drueproducenter – især i Limoux-distriktet – på parceller, som var særligt egnet til dyrkning af bestemte druesorter. Det er Baron Philippe de Rothschilds team, som genplanter eller nyplanter vinstokke, følger dyrkningen i løbet af året, og som foretager høsten og vinificeringen.

Hjemmeside for Baron Philippe de Rothschild: www.bpdr.com


Philippe de Rothschild Languedoc

 

Louis Roederer

 

 


Grundlæggeren Louis Roederer satte de højeste standarder, og efterfølgende har hans arvinger, der stadig kontrollerer firmaet, aldrig tilsidesat hans idealer. Louis Roederer besluttede, at den eneste måde, hvorpå han kunne sikre, at hans vine var af enestående kvalitet, var ved at kontrollere enhver proces i fremstillingen af Champagne inklusiv at eje og drive vinmarkerne.

Når man disponerer over 214 ha. af Champagne områdets bedste vinmarker - oven i købet klassificerede som "Premier og Grand Cru" - og næsten kan være selvforsynende med druer fra år til år, er man uden tvivl i en privilegeret situation. Men privilegiet er ikke noget, man kommer let til. Den enestående kvalitet og elegance fra Louis Roederer Champagne er resultatet af to århundreders erfaringer med kun at lave de fineste vine. Værdsat af Champagne elskere verden over hvor den ensartede høje kvalitet står som et landemærke blandt Champagner.

I dag er det Frederic Rouzaud, der har ansvaret for og ejerskabet af Champagne Louis Roederer. Et bekendtskab med ham overbeviser hurtigt en om, at de høje kvalitetsnormer, som grundlæggerne og deres efterfølgere satte for deres Champagnefirma, fortsat holdes i hævd den dag i dag.

Huset Louis Roederer dækker selv 80% af sit behov med druer fra egne marker, der er harmonisk fordelt i de 3 bedste regioner fra Champagne: Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs. 97% af Louis Roederers vinmarker er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru. Samme fordeling findes i de opkøbte druer fra Bouzy og Ambonnay, og begge dele giver helt klart kvalitetsmuligheder.

Vinificeringen foregår i moderne rustfrie ståltank på 60-100 hl. Det giver den bedste hygiejne og en fuldstændig kontrol over alle processer. Et par etager under jorden findes Roederers meget kendte Vins de Réserve. Det er et lager af gamle vine, som ligger på flerårsbrugte egetræsfade á 60 hl. Remuage - drejning af flasken - foregår stadig med hånd, og hos Louis Roederer lagres flaskerne i min. 6 måneder efter "dégorgement", d.v.s. påsætning af den endelige prop. En detalje som sikrer en endnu større kvalitet, fordi en Champagne, som lige er "degorgeret", skal have tid til igen at falde til ro.

Årgange hos Roederer
2011 - læs vedlagt PDF (på engelsk)

2007 var for det meste et varmt år, men man oplevede dog vejrmæssige ekstremer. Efter usædvanligt mildt efterår og vinter oplevede man en aprilmåned, som er gået ind i historien som en af de mest varme, tørre og solrige – med temperaturer som mindede om julimåned.
Junimåned var præget af et stormfuldt vejr, efterfulgt af juli og august med store temperaturskift og kølige perioder. Alt dette betød en lang modningsperiode, som var gunstig for vinens kvalitet. Fra den 25. august oplevede man en stabil, tør og stadig kølig periode, med vedvarende vind som sikrede en langsom men god modning, med meget sunde druer, som havde en perfekt balance mellem sukkerindholdet og syren. Høsten begyndte d. 27. aug. for Pinot Noir i Marne dalen, d. 30. aug. for Chardonnay i Côte des Blancs og d. 31. aug. for Pinot Noir i Montagne de Reims og var meget spredt i tiden, under perfekte vejrforhold i hele perioden.

The 2005 vintage was a year of marked contrasts between seasons and regions. Following a fairly harsh winter, 2005 had a mild spring with relatively warm temperatures all year long. THere was above average sunshine and a slight water deficit, as had been the case throughout the dry cycle of 2005/2004 and 2003.
The heat and humidity in July produced larger grapes and bunches, rather unusually for the Champagne region, while the cooler weather in August, followed by a very sunny month of September, led to favourable ripening in spite of heavy parasite pressure. The harvest dates were «typical» of those of the decade: September 12th for Chardonnays and the following day for Pinots noirs.

2004 hører til blandt årgange som 1970, 1982, 1983 og 1999, der alle kombinerede stort udbytte og meget høj druekvalitet.

Årgangen havde en meget normal start med skuddannelse på planten den 10. april, en hurtig og stabil blomstring og dannelse af frugt ca. 12. juni. Udsigten til et stort udbytte (nærmest 25 klaser pr. vinstok!) gjorde det nødvendigt at foretage en kraftig beskæring i alle vinmarker for at komme ned til et acceptabelt udbytte på ca. 15 klaser pr. plante. Det var desuden nødvendigt på 20 ha. Chardonnay at foretage en beskæring i august, hvor man fjernede yderligere otte klaser pr. vinstok.

Efter en kold og våd august målte man i september en vægtforøgelse for klaserne på 30% over områdets gennemsnit. Solen skinnede fra begyndelsen af september til høsten og betød en forøgelse af alkoholpotentialet på 1,5% pr. uge. Høsten startede under perfekt forhold d. 20. sept. i Marne-dalen (Pinot Noir), d. 23. sept. i Côte des Blancs (Chardonnay) og d. 27. sept. i Montagne de Reims (Pinot Noir). Gennemsnitsudbyttet var på ca. 16.000-18.000 kg./ha., lavest på de ældre vinstokke i Marne-dalen (13.500 kg./ha.) og højest på de yngre Chardonnayvinstokke (22.000 kg./ha.). Med andre ord: En kæmpe høst både kvantitativt såvel som kvalitativt!

Druerne ankom til kælderen i perfekt tilstand med en fantastisk balance mellem sukker- og syreindhold. Tidlige smagninger i løbet af den efterfølgende vinter bekræftede den store kvalitet. Lige den type årgang, vi elsker!


Mere om Champagne Louis Roederer: www.champagne-roederer.com

 

Château la Canorgue

 

Chateau La Canorgue

 

Côtes du Lubéron er i dag en AOC som hører til i Rhône distriktet. Området breder sig nord for bjergekæden Lubéron, omkring byen Apt, og især syd for bjergene, mellem Cavaillon, Pertuis og Manosque i Vaucluse-départementet. Distriktet er et af de flotteste vinområder i Frankrig og der vrimler med spændende besøgsmål, restauranter og hyggelige vingårde.

Klimamæssigt er Lubéron området under indflydelse af Middelhavet som gennemsnitlige har 2.600 timers sol, men bliver en smule afdæmpet af en mere kontinentalt klima fra Rhônedalen og Alperne med lidt køligere vinde.

Grundlæggende er der tre typer jordbund i Côtes de Lubéron: Kalk og mergel i det nordlige område nær Apt, kalksten nær selve Lubéron bjergene og aflejringer bestående af sand, sandsten og kalkholdig ler.

 

Lubéron (Foto Renaud Bronner)

 

Château La Canorgue ligger nær landsbyen Bonnieux på den nordlige side af Lubéron-bjerget. Huset er bygget ovenpå en gammel romersk villa, hvor flere kanaler fra den romersk tid stadig bringer vand til ejendommen. Bygningerne ser nærmest ud som på etiketten og var da også årsagen til at folkene bag filmen ”A good year” henlagde handlingen i det smukke slot.

Ejendommer har været i samme familie eje i 200 år og allerede for 25 års siden, besluttede de at dyrke vinmarkerne og lave vinen efter rent biodynamiske principper. Det betyder bl.a. at man overhoved ikke bruger kunstgødning, men bruger i stedet planteekstrakter fra f.eks. mynte, grantræer, brandenælde m.m. Kemiske stoffer mod f.eks. meldug, mug eller insekter er ligeleds bandlyst og erstattes med mekanisk arbejde eller plantekstrakter.

Udover at producere vinene som biodynamiske, har man også for mange år siden besluttet kun at producere høj kvalitets vine ved at blande traditionnelle og topmoderne teknikker og reducere udbyttet til 30 hl./ha. Således er en del af kælderen begravet, så druerne eller mosten kan falde naturligt i tankene uden brug af pumper.

Kun skånsomme luftpresser bliver anvendt og alle rustfrie ståltanke er temperaturregulerede for bedre at kune kontrolerer gæringen. En del af vinene er derfter modnet på store eller små træfade i den ældste del af kælderen, som stammer fra det 17. årh.

For topvinene anvender man fade af type ”demi muids” (600 l.) lavet af en af verdens bedste bødker: Dominique Laurent i Bourgogne.

Det er i dag den 28-årrige datter Nathalie Margan, som efter overstået uddannelse som oenolog, har overtaget vinificeringen efter sin far. Hun har lavet vin i bl.a. Australien og USA.

Château La Canorgue er suverænt en af de mest kendte producenter i Lubéron-området.

Nathalie Margan (Foto Renaud Bronner)

 

 

 

Lucien le Moine, Bourgogne

 

 

Lucien le Moine: Mounir

Bag ved Lucien le Moine i Beaune finder man oenologen og winemakeren Mounir – en ”vildmand”, som totalt kompromisløst siden årgang 1999 har kastet sig ud i at frembringe det helt sublime fra en række af Bourgognes store appellationer – samt hans kone Rotem. Han er først i 30´erne og kristen libaneser, mens hustruen er fra Israel.

Efter endt oenologistudier i Montpellier og nogle år som kældermester på et kloster i Israel, hvor hans hustrus forældre leverede ost... , kom han i 1995 til Bourgogne for at arbejde med de druer, han helt klart foretrak: Pinot Noir og Chardonnay. Her blev han ansat som kældermester i et af de største vinfirmaer i Bourgogne og fik på denne måde sin daglige gang i mange af de bedste vinkældre i Bourgogne. Han betragter vinbønderne i Bourgogne som meget dygtige til at dyrke deres vinstokke og høste deres fremragende druer. Men der hvor han mener kæden hopper af er under vinificeringen og især under modningen af vinene. Ofte kan vinbønder komme til at ødelægge vine p.g.a. dårlige fade eller for gamle teknikker. En idé strejfede ham: Hvert år vil han købe absolutte topvine hos udvalgte producenter på 1. Cru og Grand Cru marker og overtage dem umiddelbart efter endt alkoholisk gæring hos vinbønderne. Derefter vil han vinificere dem videre i sin egen kælder i Beaune – bygget i det 17. årh. – udelukkende på nye klassiske ”pièces” (egetræsfade af 228 l.) fra Bourgogne.

Mounirs sammensætningen af Bourgogne Blanc 2007

Ideen til Lucien le Moine-vine var skabt, og første årgang var 1999.
Både de hvide og de røde er modnet på deres ”lie” (bundfald), noget som Mounir mener er afgørende for vinens typicitet: Det er ”lie’en”, som giver vinen fedme, struktur og karakter fra terroiren, og vinen skal derfor forblive på sit lie så længe som muligt under vinificeringen. En ugentlig ”batonnage” (omrøring) foretages.

Den malolaktiske gæring foretages ret sent på foråret og bevirker, at man ikke behøver at konservere vinen kunstigt (f.eks. med svovl). Alle vinene er aftappet fra fad direkte i flaske uden pumpning og filtrering – for 1999 i december 2000 og for 2000 i januar-marts 2002.
Hans første årgang var som sagt 1999, og det er ikke en overdrivelse at sige, at Mounirs vine fik en strålende modtagelse – både af vinentusiaster og af vinskribenter.

Vinstokkene vågnede tidligt i løbet af foråret, og modningsperioden var lang. Hvidvinene fra årgang 1999 var generelt delikate og harmoniske med en god blødhed og friskhed, og rødvinene havde en god struktur, med intense tanniner og et stort modningspotentiale. Årgang 2000 er generelt blødere med en god frugtrighed, sødme og finesse, og den udvikler sig hurtigere end 1999. 2001 ser ud til stilmæssigt nærmest at blive en blanding af 1999 og 2000.

Lucien le Moines vine er noget af det ypperligste, vi har smagt fra Bourgogne!

Lucien le Moine: Modningsfade

 

Domaine Chatelain

 


Pouilly-Fumé er en af de østligste appellationer i Loire og nabo til Sancerre, sydøst for byen Orléans, og er ubetinget et af de bedste vinområder i Loire. Vinene herfra kan måle sig med Frankrigs bedste hvidvine, som f. eks. Chablis eller hvid Bourgogne. Pouilly-Fumé er udelukkende lavet på Sauvignon-druen, mens Pouilly-sur-Loire vine hovedsageligt er lavet på Chasselas druen.

Sauvignon druen, som idag bedst kendes fra Bordeaux distriktet, stammer oprindeligt netop fra Pouilly og Sancerre området, hvor den allerede i det 12. årh. blev anvendt og rost af flere vinproducerende klostre.


Domaine Chatelain ligger i landsbyen "Les Berthiers" i nærheden af byen Pouilly-sur-Loire. Hvis man, efter at have smagt Chatelains fremragende vine, ser på den imponerende liste over udmærkelser vinene har opnået ved forskellige vinkonkurrencer, bliver man klar over, at man her har med en af de bedste producenter i distriktet at gøre. Den opmærksomhed er ikke ufortjent!

Udover at besidde vinmarker med perfekte jordbundsforhold - flintsten, ler og kalk- er Jean-Claude Chatelain en nærmest pertentlig vinmager. Jean-Claude Chatelain fortsætter idag en lang familie tradition: siden 1630 har man produceret vin på Domaine Chatelain. Moderne teknik, som temperatur regulering, blandes sammen med de traditionelle metoder i en spændende harmoni. Al vin bliver tappet på Domainet og kvaliteten er i top.

Pouilly-sur-Loire er lavet 100% på druen Chasselas. Dens flotte gyldne farve, lethed og frugtagtighed gør den til en flot apéritif eller ledsager til skaldyr eller fisk.

Pouilly-Fumé er en af Loires mest spændende vine. Den laves 100% på Sauvignon druen. Duften har en meget særpræget karakter af røde bær, som solbær og ribs, og af flintsten. Smagen er meget delikat, men samtidig fed og krydret. Pouilly-Fumé er velegnet til lyst kød med flødesauce, fisk, fjerkræ, skaldyr og ost.

Til sin Cuvée Prestige anvender han druer, som stammer fra "gamle" vinstokke, der er ca. 35-45 år, og som altid bliver plukket sidst under høsten...og kun i optimale årgange. Derefter bliver vinen gæret på rustfrie ståltanke, som hver især er temperaturregulerede ned til 16-18°. Efter endt gæring, hviler vinen på tank til januar, hvor den først da under "soutirage" (omstikning til almindelige cementtanke belagt med keramik indvendigt) oplever sin første kontakt med ilt. Den anden iltning foregår i september lige inden den næste høst. Efter at have tilbragt den 2. vinter på tank bliver den først aftappet efter en skånsom filtrering. Her har man eliten af Pouilly vine.

Mens Chatelains almindelige Pouilly Fumé er på sin top efter 2-5 år, er Prestige fuldmoden efter normalt 5-7 år og en god ledsager til f.eks. kalvekød eller fjerkræ med flødesauce, fisk (pighvar, sandart, gedde) og skaldyr. Prøv den også til kraftige oste som f eks. gedeost.

 

 

 

Jean Vesselle

 



Ved siden af de adskillige millioner flasker, som de store champagnefirmaer producerer årligt, må Jean Vesselles årlige produktion på ca. 80.000 flasker siges at være beskeden. Lidt kan være meget godt i området, og blandt champagnekendere anses familieforetagendet Jean Vesselle for at være en af de dygtigste "Récoltants-manipulants", en producent som selv vinificerer de druer, han producerer, og ikke bare sælger dem videre til et større firma.

Beliggende i byen Bouzy, som især er kendt for den gode kvalitet af Pinot Noir druen, var det lille familiefirma Jean Vesselle op til begyndelsen af det 20. årh. kendt for produktion af fremragende rødvine på Pinot Noir, mens Chardonnay og Pinot Meunier druer blev solgt videre til store producenter. Som mange andre producenter i Champagne så Vesselle i Bouzy alle vinmarker, som ikke var blevet ødelagt af vinlusen Phylloxera, blive udslettet af første verdenskrigs kamphandlinger på stedet. Man genopbyggede derfor alle vinmarker i 1921 og begyndte i 1928 og 1929, som var nogle kæmpe produktionsårgange, at producere fremragende druer.

Den økonomiske situation gjorde det imidlertid umuligt at sælge disse druer, og Jean Vesselles bedstefar begyndte derfor selv at lave Champagne. Jean Vesselles far fortsatte produktionen af Champagne men solgte ca. 30-60% af drueproduktionen. Da Jean overtog firmaet, besluttede han at lave Champagne af hele produktionen af druer. Efter Jean Vesselles død midt i 90'erne, er det datteren Delphine Vesselle, som i dag står ved roret. Firmaets nuværende 11 ha. er udelukkende beplantede med Pinot Noir (90%) og Chardonnay.

 

 

 

Château de Haux

 

  Chateau de Haux

Producenten
Det er 400 års historie samt en lang tradition for kvalitetsvine, som er samlet i det smukke Château de Haux i distriktet Premières Côtes de Bordeaux, ca. 25 km. sydøst for byen Bordeaux. De idylliske omgivelser i et af Bordeaux-områdets flotteste landskaber, kun få kilometer fra floden Garonne, giver også perfekte betingelser for dyrkning af de i dag ca. 80 hektar vinmarker. Bløde skråninger, små vandløb, forskelle i undergrunden giver en diversitet i vinproduktionen på de forskellige parceller og derved mulighed for en kompleksitet i vinene, der er ganske enestående for distriktet.

Under ledelse af Peter og Flemming Jørgensen – med en lang erfaring i produktion og handel med vin – og siden 1985 under dansk ejerskab, med i dag ca. 14.000 aktionærer, er Château de Haux uden tvivl det slot i området, som får størst opmærksomhed.


Vinene:

Marquis de Haux, Crémant de Bordeaux
En klassisk mousserende Crémant lavet på Sauvignon Blanc, Sémillon og Muscadelle, tør men samtidig med en meget charmerende frugtkarakter, som gør den meget anvendelig – både alene, som velkomstdrik eller sammen med snacks eller lette retter. Den perfekte ledsager til receptioner eller festlige lejligheder.

Château de Haux Blanc, Bordeaux
Bordeauxs typiske druesorter samt en moderne vinificering på temperaturregulerede gæringstank giver en liflig, sprød og aromatisk, tør hvidvin. Her finder man spændende nuancer af vilde blomster samt en klasse og charme, der er sjælden for hvide Bordeauxer. 64% Sauvignon tilfører vinen dens store aroma, 30% Semillon giver den struktur, og 6% af den specielle Muscadelle giver et touch af eksotiske nuancer, som afrunder det hele. Château de Haux Blanc betegnes af mange som en af distriktets bedste.

Château de Haux Clairet, Bordeaux Clairet
Nogen vil kalde den ”rosé”, men den er alligevel helt anderledes. Vinen er venlig i sin tørhed og med en langt større fylde og kompleksitet end det, man almindeligvis finder i rosévin. I virkeligheden er der tale om en ganske let rødvin skabt på ren Cabernet Sauvignon – en specialitet fra Premières Côtes de Bordeaux.
Velegnet som aperitif, som frokostvin, til lette forretter samt f.eks. til retter med hvidt kød eller fisk (prøv den til fersk røget laks!). Den skal helst serveres velafkølet.

Château de Haux Rouge, Premières Côtes de BordeauxAeldre vinstok - Foto: Renaud Bronner
Det er igennem årene lykkes at skabe en rødvin med en fylde og elegance, som tiltaler selv den mest kræsne kender. I kombinationen af de klassiske druesorter, vinstokkenes gennemsnitsalder, helt moderne vinifikationsmetoder samt lagring på små egetræsfade i slottets kælder inden aftapning finder man forklaringen på vinens høje kvalitet. Château de Haux Rouge er smuk, dybrød i farven med en charmerende duft og god balance mellem frugten, sprødheden og fylden. I smagen finder man klassiske Bordeaux-toner, nuancer af mørke bær og en let vanillesmag fra de nye egetræsfade, som vinen er blevet lagret på. Druesammensætningen for Château de Haux Rouge er 40% Cabernet Sauvignon, 18% Cabernet Franc og 42% Merlot.

Château Frère, Premières Côtes de Bordeaux
Château Frère var navnet på Château de Haux indtil 1899, og i dag er det navnet for slottets ”supervin”, lavet efter alle forskrifter for produktion af en ægte ”Grand Vin”. Her bruger man en selektion af de bedste druer på Haux, høstet på de ældste vinstokke, og så giver man vinen et længere ophold på fad. Vinen sælges i 6 stk. originale trækasser – perfekt som gave.

Petit Frère Rouge, Premières Côtes de Bordeaux
Mens Château Frère nærmest kan betragtes som Hauxs storebror, er Petit Frère slottes ”lillebror” med alle ungdommens kvaliteter: Umiddelbarhed, vildskab og gå-på-mod! Petit Frère fra Haux er bl.a. lavet på druer fra yngre vinstokke eller på cuvéer, hvor frugtkarakteren og rundheden i vinen kommer mere frem. Det er en vin, som er perfekt i sin ungdom, med masser af friskhed og frugt og samtidig en struktur, der gør den velegnet til især lette retter. Prøv den f.eks. til forretter med patéer, røget kød, gratinerede grøntsager, ostequiche eller retter med fjerkræ eller svinekød.

Hjemmeside for Château de haux: www.haux.com

Kaeldre på Chateau de Haux


 

 

 

 

 

Domaine Thomas Morey

 

Thomas Morey
I vinbyen Chassagne-Montrachet har navnet Morey været synonym med kvalitet i flere generationer, og en af de vingårde, man især har lagt mærke til i de seneste år, er Domaine Bernard Morey. Efter 46 års arbejde på vingården har hr. og fru Morey nu overdraget deres livsværk til deres to sønner, Vincent og Thomas. 2006 var således den sidste årgang, Bernard Morey stod for, vinmæssigt såvel som kommercielt. Som Bernards far gjorde, da han overdrog gården til den nye generation, har Bernard beholdt en parcel eller to som han kan ”lege” med...

I 2006 grundlagde de to sønner hver deres eget domaine, dels med de vinmarker, som de har arvet fra deres forældre, dels med vinmarker, der kommer fra deres koners familier. 2007 var deres første årgang.

Den yngste søn, Thomas, og hustruen Sylvie arvede forældrenes ejendom midt i landsbyen Chassagne, hvor Bernard før vinificerede sine hvidvine. Ligesom storbroderen har Thomas i mange år arbejdet sammen med Bernard. Det har naturligt også præget ham.

Vingården har fået navnet Domaine Thomas Morey, og man dyrker vin på i alt ca. 8,5 ha. på 13 appellationer i hvid og 6 appellationer i rød.

Domaine Thomas Morey
Hvide (13 appellationer, 60%):
Bourgogne Aligoté, Bourgogne Chardonnay, Saint-Aubin Village, Saint-Aubin 1. Cru le Puits, Beaune 1. Cru Grèves, Puligny-Montrachet 1. Cru la Truffière, Chassagne-Montrachet Villages, Chassagne-Montrachet 1. Cru Les Baudines, Chassagne-Montrachet 1. Cru Morgeot, Chassagne-Montrachet 1. Cru Les Embrazées, Chassagne-Montrachet 1. Cru Vide-Bourse, Chassagne-Montrachet 1. Cru Les Dents de Chien, Batard-Montrachet Grand Cru.

Røde (6 appellationer, 40%):
Bourgogne Pinot Noir, Santenay Vieilles Vignes, Chassagne-Montrachet Vieilles-Vignes Rouge, Maranges 1. Cru La Fussière, Santenay 1. Cru Grand Clos Rousseau, Beaune 1. Cru Grèves Rouge.

Læs vores PDF om Domaine Bernard Morey's overgang til den ny generation her

Hjemmeside for Domaine Thomas Morey: www.thomasmorey-vins.com/

 

 

 

 

Domaine Madeloc

 

Domaine Madeloc - Foto Renaud Bronner



Området
Banyuls området ligger i Roussillon og udgør den sydligste spids af Frankrig - langs Middelhavets kyst mod øst, umiddelbar før byen Cerbère ved grænsen til Spanien. Fra flade områder langs vandet længere nordpå bliver landskabet efterhånden mere bjergagtig med Pyrenæerne i baggrunden.

Distriktet er kendt for sine Vins Doux Naturels-hedvine (tilsat brandy – samme teknik som ved fremstilling af portvin) i AOC Banyuls. Almindelige hvid- eller rødvine bærer AOC Collioure, som er navnet på en lille kystby nær ved havnebyen Port-Vendres.
Allerede grækerne og romerne forsynede sig i området med vine dyrket ”ved foden af Pyrenæerne”.

Producenten
Domaine Madeloc består i dag af ca. 22 ha. vinmarker fordelt på flere parceller i Banyuls og Port-Vendres kommunerne. For nogle år siden blev Pierre Gaillard, producent i Nordrhône, opmærksom på denne pragtfuld ejendom beliggende nær ved Madeloc-tårnet (hvoraf dens navn), en af områdets mest yndet udflugtsmål. Den tidligere ejer var blevet dræbt ved et tragisk bilulykke og hans hustru ønskede ikke at fortsatte driften alene. Gaillard købte det meste af ejendommen (Fruen beholdt dog en lille andel) og vinmarkerne, som for en dels vedkommende er beliggende i det flade land tæt ved havet (i en højde af kun to meter o.h.), og for de deles vedkommende er beliggende længere væk mod baglandet i en højde af 300 m. Jordbundsforholdene varierer en del, men man finder hovedsageligt et stort indhold af skiffer og glimmer i form af småsten blandet med ler og sandholdig jord.
Det er i dag Pierre Gaillard som styrer produktionen på Domaine Madeloc.

Madeloc vinmarker - Foto Renaud BronnerEt kæmpe anlægs- og beskæringsarbejde blev sat i gang for at ændre strukturen i vinrækkerne og for at beskytte de parceller, som er særligt udsatte for Tramontane-vinden. F.eks. er en del af de vinstokke, som var anlagt i ”gobelet” systemet (små buske), blevet anrettet som ”espalier” for bedre at beskytte klaserne mod vinden og give planten en større overflade mod solen. Her kan Pierre Gaillard bruge de mange års erfaring, han har samlet med formning af vinstokke i det barske landskab, han kender fra det nordlige Rhône.

Den store andel af druesorten Grenache på vinmarkerne på Domaine Madeloc er ret enestående i forhold til dens naboer og er et fantastisk plus i produktionen af søde ”Vins Doux Naturels” som Banyuls men også for Domainets andre vine i Appellation Collioure.
Udover områdets klassiske druer Grenache, Carignan, Syrah, Muscat, Malvoisie (Vermentino), Picquepoul og Macabeu har Pierre Gaillard også indført Viognier, Roussanne og Marsanne, som han er vant til i Saint-Joseph, og som i dag er tilladt i området...

Her skal man bemærke, at de ældre parceller i Banyuls-området ofte blev beplantet med flere druesorter hulter til bulter. Før i tiden høstede man ofte det hele samtidigt, selv om de forskellige druesorter blev optimalt modne på forskellige tidspunkter. På Domaine Madeloc har man indført en 3-trins høst. Først høster man f.eks. Grenache Gris og Blanc (til husets almindelige Banyuls og Collioures) i slutningen af august, derefter Grenache Noir (til den almindelige Banyuls) i begyndelsen af september, og til sidst de mest modne Grenache Noir (til Banyuls Vintage og Solera) fra midten til slutningen af september.

Pierre Gaillard - Foto Renaud BronnerBanyuls-vinene

Banyuls Vintage  ”Cirera” er lavet 100% på Grenache Noir, som bliver høstet på en 2 ha.’s parcel kaldt ”Llané”, som ligger tæt ved landsbyen Banyuls. Druerne bliver afstilket og let mast og gennemgår derefter en kold macerering i et par dage, inden selve gæringen bliver sat i gang ved at opvarme processen og ved brug af druernes egen gærceller. Da alkoholprocenten når op på de lovpligtige naturlige 15%, foretager man tilsætningen af brændevinen (mutage) – en klassisk proces for Banyuls-vine, som kan sammenlignes med den teknik, man bruger i Sherry eller Portvin – inden presningen af druerne. Vinen gennemgår derefter en ”post-maceration” i yderligere 10 dage (36 grader), inden man foretager selve presningen. Vinen er derefter modnet på barriques af 228 l. (hvoraf de 15% er nye), og aftappet i oktober året efter høsten.
Det er i øvrigt vinens meget særprægede karakterer af modne kirsebær, som har givet den dens navn: Cirera som på katalansk betyder kirsebær.

”Cirera” har en utroligt flot, mørk farve, og duften er meget kompleks med mange nuancer af modne, mørke bær. Smagen afslører en utroligt spændende balance mellem sødme, alkohol og struktur. Vinen byder på friske nuancer af kirsebær, vanille og eksotiske krydderier. Eftersmagen er sprød, meget intens og samtidig charmerende.

Collioure-vinene
I modsætningen til Banyuls-vine fra samme området, som bliver tilsat brandy, bliver Collioure-vine vinificeret klassisk, som rødvine normalt bliver det.

 

 

Madeloc terrasser - Foto Renaud BronnerCollioure ”Serral”
Druerne (60% Grenache Noir og 40% Mourvèdre) bliver håndplukket og føres hurtigt til kælderen hvor de bliver afstilket og let mast. Derefter kommer de på tank og gennemgår en macerering i 5-6 dage, under max. 6 grader. Processen sikrer en god farve-, aroma- og frugtekstraktion fra druerne, inden alkoholen dannes under den efterfølgende alkoholgæring som foregår på træfade, såkaldte barriques (2-4 år). Til gæringen bruger man udelukkende druernes egen gær og temperaturen holdes på 30 grader. Der foretages 2-3 omrøringer pr. dag.
Efter afsluttet alkoholgæring, får vinen lov til at macerere med skindet mm. i ca. 14 dage inden vinen presses og bliver ført tilbage til fadene, hvor man gennemfører en malolaktisk gæring. Vinen bliver modnet i 10 måneder på fad.

”Serral” har en meget flot, mørk, rubinrød farve, og i duften vælter det ud med nuancer af kirsebær, engelsk lakrids og mandler. Smagen er ret blød i starten, men udvikler sig flot i munden, hvor det også er tonerne af røde bær og lakrids som dominerer. I eftersmagen finder man nuancer af tørrede frugter som sveske og figner.
Vinen fortjener retter med mørkt kød – lam, vildt eller fuglevildt, og vinder ved at blive hældt på karaffel og iltet i ca. en times tid.

Collioure ”Crestall”
Denne vine er lavet på 70% Mourvèdre og 30% Syrah som bliver behandlet på samme måde som druerne til lillebroderen ”Serral”.
Ud over druesammensætningen ligger forskellen i, at man udelukkende bruger nye træfade under gæringen og modningen, som her varer i 16 måneder.

”Crestall” er en ekstremt intens vin på flere forskellige måder. Farven er mørk, næsten tjæreagtig og duften er en smule lukket først, men udvikler sig enormt i glasset eller på karaffel. Smagen er voldsom og mørk, først i munden, men udvikler sig fantastisk med komplekse nuancer af mørke frugt, eksotiske krydderier, violer og lakrids. Det er uden tvivl en vin som vil blive endnu større og mere harmonisk med tiden, men 1-2 timer på karaffel gør mirakler nu.

Server den til vildt i gryde, oksekød med portvinssauce eller til en kraftig ost fra Savoie, Bourgogne eller Spanien.

Hjemmeside for Domaine Madeloc: http://www.domainespierregaillard.com/GB/MADELOC/indexmadelocgb.htm


 

Madeloc solmodning - Foto Renaud Bronner

 

 

 

Paul Jaboulet Aîné

 

Paul Jaboulet Aîné

 


Vinhuset Paul Jaboulet Aîné

 




blev grundlagt i 1834, da Antoine Jaboulet flyttede til Tain l’Hermitage i det nordlige Rhône og købte familiens første vinmarker i Hermitage og Crozes-Hermitage. Hans mål var at producere topvine, og eftersom han både var passioneret og kompromisløs, blev der hurtigt lagt mærke til hans vine. Det var hans søn Paul som lagde navnet til firmaet.

Efter Antoine Jaboulet er fulgt 6 generationer af vinmagere, som i løbet af årene har opkøbt perler af vinmarker i det nordlige Rhône i appellationer som Hermitage, Crozes Hermitage, St. Joseph, Cornas og St. Péray: La Chapelle, Le Chevalier de Sterimberg, Domaine de Thalabert, Domaine Mule Blanche. På et tidspunkt blev der desuden knyttet et negociantvirksomhed til produktionen af vine fra egne marker.

Efter Gérard Jaboulets pludselige død i slutningen af 1990’erne oplevede firmaet en vanskelig tid – både økonomisk og vinmæssigt. Heldigvis for denne juvel af et vinfirma kom redningen i januar 2006, da familien Frey opkøbte Jaboulet. Familien Frey stammer fra Champagne, hvor man i dag ejer ca. 100 ha. vinmarker og har interesser i et par champagnefirmaer. Desuden ejer familien et Cognachus, Château la Lagune i Bordeaux og nu også Jaboulet. Det er Caroline Frey, den ældste datter i familien, som har fået ansvaret for genopbygningen. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og startede sin karriere som kældermester på Château la Lagune, hvor hun i samarbejde med Prof. Denis Dubourdieu var med til at bringe slottets standard op til dets oprindelige meget høje niveau. Caroline Frey er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle Jaboulets eksisterende marker er blevet grundigt renoveret og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt.

Caroline FreyEfter overtagelsen i 2006 har Caroline Frey praktiseret en kontroleret dyrkning efter principperne i integreret landbrug (Agriculture raisonnée) og samtidigt iværksat et kæmpe program med overgang til biodynamisk dyrkning på alle firmaets vinmarker i det nordlige Rhône og i Châteauneuf-du-Pape.

Den internationale vinpresse har allerede noteret sig de seneste markante ændringer hos Jaboulet. Som Robert Parker udtrykker det i marts 2011 efter at have smagt 2009 årgangen fra firmaet: ”Welcome back Paul Jaboulet Aîné”.

Vindyrkningen
I alt ejer Jaboulet 114 ha. vinmarker fordelt over:

Hvidvine
Hermitage    4 ha.
Condrieu    2,5 ha.
Crozes Hermitage ”Domaine Mule Blanche” 7 ha.
Crozes Hermitage ”Domaine de Roure”  3 ha.
Saint-Joseph    1,25 ha.
Saint-Péray    1,25 ha.
Châteauneuf-du-Pape   1 ha.

Rødvine
Hermitage    21 ha.
Crozes Hermitage ”Domaine de Thalabert” 45 ha.
Crozes Hermitage ”Domaine de Roure”  2,15 ha.
Saint-Joseph    6,25 ha.
Cornas ”Domaine de Saint-Pierre”  4,75 ha.
Cornas ”Les Grandes Terrasses”  1,35 ha.
Côte Rôtie    2,7 ha.
Châteauneuf-du-Pape   11 ha.

I det nordlige Rhône dyrker man udelukkende Syrah til de røde og Roussanne, Marsanne og Viognier til de hvide. Til husets Ventoux, Côtes-du-Rhône og hvid Crozes-Hermitage Les Jalets supplerer man desuden med druer fra parceller, man ikke selv ejer, men hvor man selv foretager dyrkningen (max. 40-45 hl./ha.) og høsten, således at man selv har den fulde kontrol over hele processen.

På Paul Jaboulets Ainés egne vinmarker er vinstokkene i gennemsnit ca. 40 år, og på de mest prestigiøse parceller nærmer de sig de 80 år. Udbyttet pr. hektar holdes generelt mellem 25 og 35 hl. Beskæring, udtyndning og høst foregår manuelt og på de stejleste skråninger ved hjælp af hejseværk og heste. Druerne lægges i små kasser af maks. 20 kg. for at undgå oxydering under transporten til vingården.

Det integrerede landbrug, og overgangen til biodynamisk dyrkning indebærer bl.a., at man ikke bruger ukrudtsmidler, og at man udelukkende anvenderorganisk gødning. Det har tilført jorden en meget større koncentration af mikroorganismer og har endvidere betydet, at planternes rødder når dybere i undergrunden. Disse forhold giver helt klart mere koncentrerede vine.

Vinmarker JabouletVinificering
Hos Jaboulet arbejder husets ønologer sammen med Caroline Frey og Denis Dubourdieu. Sammen bærer de det tunge ansvar for at frembringe absolut topkvalitet og for at gengive hver parcels specifikke kendetegn i vinene. Det indebærer bl.a.,  at man for topvinenes vedkommende kun producerer dem i de bedste årgange.

Druerne til rødvinene bliver sorteret manuelt ved ankomsten til kælderen, afstilket og derefter skånsomt mast. For at fremme frugtaroma og farve kommer druerne på tank, hvor de gennemgår en kold skindmacerering. Efter den alkoholiske gæring gennemgår rødvinene en malolaktisk gæring og bliver enten lagret på tank eller på barriques af 225 liter i 12-24 måneder. Modningen på barriques foregår i firmaets prestigiøse kælder kaldet ”VINEUM”.

Druerne til hvidvinene bliver presset ved lav temperatur for at bevare friskheden og frugtaromaen i vinene. Under den malolaktiske gæring bliver vinene omrørt manuelt (batonnage) for at fremme kompleksiteten. Vinene ligger på træfade/barriques til begyndelsen af den følgende sommer. Efter aftapningen forbliver flere af vinene i Jaboulets kælder, indtil de er klar til at komme på markedet.

Hjemmeside for Paul Jaboulet Aîné: www.jaboulet.com

La Chapelle Jaboulet

 

 

 

Mas de Daumas Gassac

 

Mas de Daumas Gassac

”The only Grand Cru of the Midi (South of France)”, Hugh Johnson
“A Lafite in Languedoc”, Gault & Millau
“One of the best wines in the world”, Michael Broadbent
“Exceptional”, Robert Parker

En spændende historie
Allerede i 780 blev de første vinmarker anlagt langs åen i dalen Gassac i Hérault området i Languedoc. Initiativtageren var dengang en af Karl den Stores nærmeste, St. Benoit d’Aniane. Ret hurtigt fik Gassac dalen med det enestående kølige, lokale klima stor berømmelse for sine unikke vine.

Tættere på vores tid var det i 1970, at familien Guibert (der dengang var på udkig efter en vinejendom i området) faldt over en smuktbeliggende vingård tilhørende familien Daumas. De tilkaldte en af deres bekendte, Henri Enjalbert – berømt geolog på Bordeaux universitet – for at lave jordbundsanalyser. Det var ham, som i 1971 opdagede de ganske specielle forhold, der gjorde området til et ”ideelt og enestående terroir til produktion af Grand Cru vine”. Her finder man en lokal, ganske unik rød jordbund bestående af aflejringssmåsten fra istiden. Denne jordbund er magen til den, man finder i de bedste områder af Bourgogne. Gassac har et ganske køligt klima, som skyldes en kombination af påvirkninger fra Gassac åen, adskillige naturlige kilder, de nærliggende bjerge samt havet.
En kuriositet i Gassac-dalen er i øvrigt de ca. 40 forskellige druesorter, som findes. Flere af dem på upodede prephylloxera vinstokke med druer, der stammer fra Israel, Portugal, Schweiz, Armenien, Madeira m.fl... Nærmest et museum.

Da familien Guibert købte stedet i 1972, døbte de det Mas de Daumas Gassac og tilsigtede at producere ”Grand Cru-vine” på ejendommen. Betaget af den lange historie besluttede de at fortsætte de naturlige, økologiske dyrkningsteknikker, man havde praktiseret på gården i mange år. Man fulgte Enjalberts anbefaling om at plante Bordeaux druesorterne Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot i vinmarkerne
I forbindelse med produktionen af den første årgang i 1978 blev Bordeaux’s daværende berømte rådgivende ønolog, Prof. Emile Peynaud, hyret, og han har uden tvivl været med til at løfte ejendommen op blandt eliten af vinproducenter i Frankrig.


Berømmelsen for Mas de Daumas Gassac
kom i 1982, da slottets årgang 1980 i bl.a. Frankrigs berømte guide Gault & Millau og på et par andre internationale smagninger slog vine som Latour og Lafite af banen. Languedoc-vine af den karat var usete indtil da.
I løbet af 30 år har Mas de Daumas Gassac produceret vine, som i dag er anerkendte overalt i verden.






Familien Guibert

 

Jean-Claude Boisset

 


  Jean Claude Boisset - druer
Jean-Claude Boisset grundlagde sit vinhus i Gevrey-Chambertin i starten af 1960’erne, fuld af entusiasme og optimisme. Fra faderen, som var skolelærer, havde han arvet styrke og vedholdenhed, og i en blomstrende periode for Bourgognevine fik han hurtigt opbygget et marked i England, senere kom resten af Europa og også USA med. Senere flyttede Jean-Claude Boisset sit firma til Nuits-St.-Georges, i et tidligere nonnekloster. Her, midt i smukke og fredfyldte omgivelser, har man bevaret vinhusets oprindelige dyder: Stil, finesse og elegance.

I 2002 blev en af Bourgognes mest anerkendte, unge vinmagere ansat hos Jean-Claude Boisset: Grégory Patriat. Han havde indtil da arbejdet for Hospices de Beaune, Domaine Germain i Chorey-lès-Beaune og hos Lalou-Bize-Leroy i Vosne-Romanée (Domaine Leroy) og anses i dag som en af de absolut bedste vinmagere i Bourgogne. Hans opgave var ikke kun at få firmaet på rette køl igen, efter en periode med svingende kvalitet i 80’erne og 90’erne, men også at højne kvalitetsniveauet så meget, at man kunne indtage en plads blandt de ypperste producenter i Bourgogne. Hans filosofi er, at vinen laves lige så meget på vinmarkerne som i kælderen, og han fordeler derfor sin tid mellem mark og kælder.

Hos Jean-Claude Boisset er man ikke tilhænger af at påvirke vinene for meget med nyt træ. Det er vigtigere, at vinene udtrykker den karakter, som er typisk for Chardonnay og Pinot Noir og de appellationer, de kommer fra. Gregory Patriat bruger udelukkende druernes naturlige gærceller og laver sin vin uden tilsætning af enzymer eller tannin, som det ellers er sædvane i dag hos de fleste i Bourgogne. Vinene aftappes alle i kælderen – uden, eller med en ganske let filtrering.

www.jcboisset.com

Jean Claude Boisset - Kaeldermester

 

 

 

 

Louis Bouillot, Crémant de Bourgogne

 

 

Louis BouillotVinhuset Louis Bouillot blev grundlagt i 1877 i Nuits-Saint-Georges, og lige fra begyndelsen valgte man at specialisere sig i mousserende vine. Louis, den ældste søn i familien, var stærkt inspireret af Champagnedistriktet og den største fortaler for den type vine. Hans passion for kvalitet var legendarisk i Bourgogne. Han blev hurtigt kendt for at udvælge de bedste ”vins de base” til sine Crémant-vine, men også for at eksperimentere under vinificeringen, i forsøget på at forbedre enhver betydende del i fremstillingsprocessen.

Lige siden har vinhuset Louis Bouillot været kendt som en af de mest seriøse og bedste Crémant-producenter i Bourgogne. I 1997 blev firmaet opkøbt af vinhuset Boisset som tilførte det nødvendig kapital og tiltrængt teknisk kunnen, hvilket det dengang 120 år gamle vinfirma havde brug for. De to familier Bouillot og Boisset, som begge var kendte for innovation og kvalitet, var et perfekt match!


Dyrkningen
Vejen til en god Crémant starter i vinmarkerne, og siden 2004 har Louis Bouillot indgået langtidskontrakter med op til 100 drueleverandører i Bourgogneområdet, med henblik på at definere de bedste dyrkningsmetoder og finde de mest egnede parceller til bestemte druer eller bestemte typer Crémants. Louis Bouillot dyrker naturligvis selv de 20 ha., man selv ejer, men yder også rådgivning eller direkte hjælp til dyrkningen af de yderligere 180 ha., man køber druer fra. Hos Louis Bouillot har man faktisk ansat en såkaldt ”viniculteur” som er bindeled mellem firmaet og drueleverandørerne, med henblik på at sikre den højeste druekvalitet.

Vignes BouillotTeamet bag Louis Bouillot bruger en såkaldt ”parcel opfølgning”, hvor man analyserer hver parcels potentiale efter beliggenhed, jordbundsforhold  m.m., således at man hvert år kan finde de rette dyrkningsmetoder for hver enkelt parcel – i fuld respekt overfor ”terroir” og natur. Eksempelvis behandler man kun vinstokkene, når sygdom eller skadedyr forekommer og da kun med de mest naturlige stoffer, ligesom man kun bruger naturlig gødning til planterne. Man tillader en naturlig vækst af græs mellem rækkerne og bruger mekanisk vending af jorden frem for at anvende ukrudtsmidler. Desuden foretrækker man en beskæring, som fordeler klaserne på flere grene for at sikre en bedre frugtkoncentration i druerne. Det nære samarbejde med vindyrkere sikrer, at datoen for høsten i de forskellige vinmarker findes så tæt på den optimale som muligt.

Et afgørende incitament for vindyrkerene til at fokusere på kvalitet er, at man analyserer alle indkomne druepartier under høsten. Hver leverandør får bonus for druer af usædvanlig god kvalitet, men de kan også risikere at deres druer bliver nægtet modtaget, hvis de ikke opfylder den kvalitet, man kræver.
Louis Bouillot er tilsluttet producentsammenslutningen ”Crémant de Bourge” (UPECB) hvor man følger det program, som er udstukket af foreningen og som sikrer en god stabilitet i kvaliteten fra de vindyrkere, man aftager druer fra.

* : Union des Producteurs Elaborateurs de Crémants de Bourgogne

Udsnit fra Bourgogne-kalenderet « Almanach bourguignon » i 1885
(...) ”På en smuk sommerdag, for længe siden, gik Louis Bouillot op helt øverst på skråningen bag Nuits-St.-Georges, dèr hvor vinstokkene giver en hård, skarp vin, men samtidigt en vin som giver den bedste ”vin de base”.
Han talte højt for sig selv : ”Jeg håber, at børnene en dag bliver i stand til at fortsætte vores arbejde efter vores teknikker. Måske bliver de bedre end os, for udviklingen går så stærkt... Og efter dem, børnebørnene, og igen andre efter dem... Uanset hvilken tid de kommer til at leve i, så håber jeg, at de i deres lille moderne sind stadig vil bevare passionen for at lave mousserende vine her i Bourgogne.” (...)

Nye bygninger til Crémant de Bourgogne
 I 2004 tog man nye vinificeringskældre i brug hos Louis Bouillot - 8000 m2 som er specialbygget til produktion af Crémant de Bourgogne. Her modtager man druerne under høsten, presser dem med såkaldte ”intelligente” luftpresser, som kan tilpasses efter druetype eller tilstand. Her finder man også hypermoderne gærings- og lagringstanke af rustfri stål.
Tilvirkningen af ”basisvinen” er afgørende for den færdige kvalitet af de mousserende vine, uanset om man er i Champagne eller i Bourgogne, og renhed, temperaturstyring og den rette iltning er vigtige parametre i processen.

Vendanges BouillotDruerne høstes manuelt i hele klaser og transporteres til kældrene i Nuits-Saint-Georges i små kasser af 20 kg. for at undgå masning af druerne. Selve presningen foretages meget skånsomt og varer i mindst 4 timer, således at mosten løber naturligt, uden at indeholde for mange stilkerester som giver ”hårde tanniner”.
Den første gæring foregår på temperaturregulerede (18°) rustfrie ståltanke og varer i min. 15 dage. En langsom og kold gæring sikrer kvaliteten. Louis Bouillot’s store udvalg af gæringstanke i forskellige størrelser tillader mange separate gæringer, hvor man udnytter parcel-og druediversiteten så meget som muligt i forhold til at sikre den rette færdigblanding (assemblage) i alle Cremant’er.

Ved fremstilling af Crémant de Bourgogne tillader lovgivningen kun at anvende de første 100 liter most ud af 150 kg. druer, og hos Louis Bouillot laver man en yderligere seperation af mosten, som det er sædvane i Champagne : Den første druemost (”cuvée”) som kommer ud af pressen, er mere sød, aromatisk og syrerig end den anden del (”taille”), som har mindre syre og sødme. At adskille de to typer most giver den bedste mulighed for at optimere sammenstikningen de forskellige type Crémant’er senere.

Bygningerne i Nuits-Saint-Georges kan rumme ca. 10 mio. færdigflasker, som repræsenterer flere års produktion for Louis Bouillot.
I forlængelse af produktionsbygningerne, har man bygget et såkaldt ”Imaginarium”, som er viet til at give besøgende et virtuelt og sensorielt indblik i ”boblernes magi” og den fascinerende teknik bag fremstillingen af Cremant de Bourgogne.

Louis Bouillots Crémant opskrift : En symfoni i 5 satser.
- Som førnævnt
foregår den første gæring langsomt og ved lav temperatur for at sikre en optimal aroma- og smagsekstraktion. Vinene – også kaldet ”vins de base” bliver derefter yderligere modnede på deres ”lie” (bundfald) i rustfrie ståltanke, og for nogle af vinenes vedkommende i store træfade.
- Den anden gæring foregår på flaske, og er den proces, hvor boblerne dannes. Vin de base bliver tilsat en sukkerlikør samt en gærkultur, som giver næring til den proces, som hos Louis Bouillot varer i minimum 15 måneder og i en konstant temperatur af 12°. Den anvendte gærkultur er hjemmelavet og indeholder bl.a. gær fra Champagne-området.
- En Omrøring/drejning er derefter nødvendig for at samle bundfaldet, som dannes under den anden gæring. Fra en vandret lagring under den anden gæring, bliver flaskerne nu gradvist placeret i en lodret stilling med flaskehalsen nederst, så bundfaldet ved en daglig drejning af flaskerne samler sig her.
- Dégorgement (degorgering) er den afsluttende proces, hvor flaskehalsen dybfryses til minus 22°, og hvor bundfaldet bliver samlet i en isklump. Derefter åbnes flasken og trykket ”skyder” isklumpen naturligt ud.
- Dosage (dosering) foretages umiddelbart efter. Da lidt af vinen skydes ud sammen med bundfaldet, bliver flasken efterfyldt med vin af samme type, og får desuden tilført en doseringslikør, som normalt er producentens bedst bevarede hemmelighed. Det er doseringen af denne likør, som bestemmer om vinene efterfølgende bliver betegnet som Brut (tør), Demi-sec (halvtør) eller Sec (halvsød).

Louis Bouillot er kendt for at udforske nye veje og nye stilretninger i deres udvalg af Crémant de Bourgogne. I øjeblikket arbejder man f.eks. med at genskabe en af områdets største succeser i 1930’erne: Røde mousserende Bourgognevine.

Crémant de Bourgogne fra Louis Bouillot i vores sortimentPerle de Vigne

Perle de Vigne, Crémant de Bourgogne Brut, Grande Réserve
Perle de Vigne Brut laves på 60% Pinot Noir fra Côte d’Or, 35% Chardonnay fra Maconnais og 5% Aligoté og Gamay fra det sydlige Bourgogne. Gæringen på flaske varer i min. 12 måneder.
En spændende druesammensætning giver den rette harmoni mellem struktur, frugt og finesse. I farven er Perle de Vigne Brut flot lysgylden. Vinen har en god mousse med fine, vedvarende bobler. Duften er umiddelbar og frugtrig, med nuancer af hvide ferskner og vilde blomster. I smagen er den tør, med god friskhed og samtidig en velour, som giver den god fylde. Her finder man også toner af citrusfrugter og gule blommer.
Brug den som aperitif men også til gastronomien.
Restsukker: 10-12 g/l.

Perle de Vigne, Crémant de Bourgogne Demi Sec, Grande Réserve
Perle de Vigne Demi Sec laves på 60% Pinot Noir fra Côte d’Or, 35% Chardonnay fra Maconnais og 5% Aligoté og Gamay fra det sydlige Bourgogne. Gæringen på flaske varer i min. 12 måneder.
En spændende drueblanding giver den rette harmoni mellem struktur, frugt og finesse. I farven er Perle de Vigne Demi Sec flot lysgylden. Vinen har en god mousse med fine, vedvarende bobler. I duften finder man nuancer af honning, passionsfrugt og blomster. Smagen har en fin harmoni mellem sødme og friskhed, med sprøde toner af citrusfrugter. Perfekt som aperitif, til festlige lejligheder eller til en dessert.
Restsukker: 35 g/l.

Perle d’Aurore, Crémant de Bourgogne Rosé
Perle d’Aurore Rosé laves på 80% Pinot Noir fra Côte d’Or, 20% Gamay fra det sydlige Bourgogne og Chardonnay fra Maconnais. Den flotte roséfarve opnås ved at de røde druer gennemgår en kort skindmacerering inden de bliver presset. Gæringen på flaske varer i min. 12 måneder. Perle d’Aurore har en flot pink roséfarve og en god mousse med fine, vedvarende bobler. Duften er meget umiddelbar med delikate toner af rød frugt – hindbær, kirsebær og ribs. I smagen har vinen en god tørhed og en meget appetitgivende frisked – igen med nuancer af røde bær. Den slutter med lækre toner af syltede frugter. Både til festlige lejligheder og til retter med fisk, skaldyr eller fjerkræ i lys sauce.
Restsukker: 12 g./l.

Perle d’Ivoire, Crémant de Bourgogne Blanc de Blancs
Perle d’Ivoire, Blanc de Blancs laves på 80-90% Chardonnay og 10-20% Aligoté. Chardonnaydruerne kommer dels fra Maconnais, hvor druerne giver god fedme og blødhed til vinen og fra Yonne (Auxerre), hvor man får friskhed og nerve fra. Gæringen på flaske varer i min. 12 måneder. Blanc de Blancs har en flot lysgylden farve og en god mousse med fine, vedvarende bobler. Duften er meget aromatisk, med nuancer af vilde blomster, citrusfrugter og hasselnødder. Smagen er velouragtig, med lidt rugbrød og tone af ferskner og blommer.
En klassisk Crémant til festlige lejligheder og til gastronomi.
Restsukker: 12 g./l.

Perle de Nuit, Crémant de Bourgogne Blanc de Noirs
Perle de Nuit, Blanc de Noirs laves på 80% Pinot Noir fra Côte d’Or og Yonne (Auxerre) og på 20% Gamay fra Maconnais. De to røde druesorter bliver vinificeret som hvid og bliver derfor presset ved deres ankomst til kælderen. Gæringen på flaske varer i min. 12 måneder.
Vinen har fået dens gode struktur fra Pinot Noir, mens Gamay tilfører blødhed, frugtkarakter og lidt eksotiske toner. Det er en meget charmerende og umiddelbar Crémant, med god sprødhed og delikate toner. Som skabt til skovturen eller til receptioner.
Restsukker: 12 g./l.

2008 Perle Rare, Crémant de Bourgogne Millésime
Årgangscrémanten ”Perle Rare” laves kun i de bedste årgange på en blanding af Chardonnay, Pinot Noir og Gamay. Gæringen på flaske varer i min. 24 måneder. Perle Rare har en flot, blank lysgylden farve og en god mousse med fine, vedvarende bobler. I duften har den en udpræget karakter af ristet brød og milde krydderier, og derefter nuancer af abrikoser og akacieblomster.
Det er en meget fyldig og kompleks Crémant, som med garanti vil feje en del rigtige Champagner ud af banen.
Restsukker: 10 g./l.

 

Clos Sauoma, Châteauneuf-du-pape

 

Rotem & MounirBag ved Clos Saouma i Châteauneuf-du-Pape finder man Rotem og Mounir Saouma, som siden 1999 i deres firma Lucien le Moine i Beaune, har produceret Bourgognevine af en ganske særligt karat. Parret er blevet berømte for deres kompromisløshed i vinificeringen og for deres innovation. Listen over de udmærkelser de har opnået i årenes løb er ganske enkelt imponerende. Rotem og Mounir – hun er fra Israël og han er fra Libanon – har delt en fælles betagelse for Chardonnay og Pinot Noir, og da de startede deres vinfirma i 1999, var det ikke så lige til, at købe berømte vinmarker i Bourgogne. De specialiserede sig derfor i at opkøbe vine fra 1. Cru og Grand Cru-marker efter den første gæring, og derefter vinificere og modne dem videre på egne fade i deres kælder i Beaune. Deres drøm var blevet til virkelighed og i dag er deres succes ikke til at overse i Bourgogne, hvor de begge nyder stor respekt og anerkendelse fra deres kollegaer.

Tanken om selv at eje vinmarker og dyrke druer havde strejfet dem ofte, men muligheden for at købe vinmarker i Bourgogne opstår ikke ret ofte. De besluttede sig derfor fra 2007 for at lede efter vinmarker et andet sted, i Châteauneuf-du-Pape, som er det område uden for Bourgogne, de bedst kunne lide. Hjulpet af et par af deres venner i området, fandt de i 2009 2 ha. til salg på vinmarken Pignan, nær Rayas i Courthézon – et af de bedste områder i distriktet. En vinmark med Grenache Noir og en smule Mourvèdre plantet i 1940 og 1960, på en jordbund af sand og ”galets” (runde sten). Marken vender desuden mod nord, noget som i området giver mulighed for at lave mere delikate og aromatiske vine. Ren ønsketænkning!

Lidt senere lykkedes det at købe yderligere fire såkaldte lieux-dits (parceller med eget navn) Les Grès, Cabrières, Pied de Beau og les Serres, således at ejendommen i dag er på i alt 3,3 ha., beplantet med bl.a. Grenache Noir, Grenache Blanc, Mourvèdre, Syrah og andre klassiske druer fra området. En bygning med vinificeringslokale og modningskældre blev fundet i Sérignan-du-Comtat nær byen Orange, i appellationen Côtes-du-Rhône. Til huset hører der 9 ha. omkringliggende jord, som Rotem og Mounir har beplantet med ikke mindre end 11 druesorter – hvide og røde – så de, når produktionen kommer i gang, vil kunne eksperimentere med forskellige druesorter og vinificeringsteknikker.

Vinen vil blive lavet efter den samme opskrift, som har ført til succes i Bourgogne: Skrap selektering af druerne ved plukningen, 7-10 dages kold macerering, fadgæring, sen malolaktisk gæring, lang modning på lie (bundfald) i fade af 228 eller 500 l., ingen bundfældelse/omstikning, minimal tilsætning af svovl efter 20 måneders modning, ingen klaring, filtrering eller pumpning.

Magis, Châteauneuf-du-Pape Blanc
Clos Saoumas hvid Châteauneuf-du-Pape, Magis er sammensat af 70% Grenache Blanc og lige dele af Clairette, Roussane og Bourboulenc. Efter presning bliver mosten fyldt direkte på fade af eg fra Jupilles-skoven i Loire og gæringen starter naturligt med en enkelt omrøring om dagen, så længe gæringen står på. Derefter får fadene prop på og bliver flyttet i et koldere sted i kælderen, så den malolaktiske gæring ikke starter for tidligt. Den må gerne starte når sommeren efter høsten kommer. Vinen får en modning på 20-24 måneder.

Det første indtryk er friskhed – både i farven og i duften, noget som man helt bevist prøver at ramme. Farven er gyden-grøn. I smagen har den masse af smagsnuancer og mineralitet, med toner af hvide blomster. I eftersmagen finder man en sart balance mellem friskhed og sødmen. En meget klassisk hvid Châteauneuf-du-Pape lavet efter Bourgogne-traditionen!
Da vinen er aftappet direkte fra fad uden klaring eller filtrering, kan den indeholde lidt bundfald og tryk, hvorfor det er vigtigt at dekantere/ilte vinen inden servering.

Omnia, Châteauneuf-du-Pape Rouge
Omnia er sammensætning af vine fra de forskellige parceller på ejendommen, Pignan, Les Grès, Cabrières, Pied de Beau og les Serres. Det er Grenache som dominerer (70%), men vinen er også lavet på Syrah, Mourvèdre m.fl. Druerne er mast uden afstilkning og efter en 10 dages koldmacerering på tank lader man den alkoholiske gæring starte naturligt, uden tilsætning af gær. Efter ca. 10 dages gæring lader man ”vin de goutte” løbe fra af sig selv og resten af masken presses skånsomt i en lodret presse. Efter presning bliver mosten fyldt direkte på fade af eg fra Jupilles-skoven i Loire og fadene bliver flyttet i et koldere sted i kælderen, så den malolaktiske gæring ikke starter for tidligt. Den må gerne starte når sommeren efter høsten kommer. Vinen får en modning på 24 måneder uden omstikning.

Vinen har en meget dyb, blank farve og i duften fornemmer man friskhed og aroma, som uden tvivl er blevet forstærket af den koldmacerering, vinen har gennemgået. I smagen har den Châteauneuf du Papes kraftige og kødfulde side men også en god portion sprødhed og finesse, som helt klart vil udvikle sig. Det er stadig en bombe i sin ungdom, men alderen vil afrunde den. Da vinen er aftappet direkte fra fad uden klaring eller filtrering, kan den indeholde lidt bundfald og tryk, hvorfor det er vigtigt at dekantere/ilte vinen inden servering.

Arioso, Châteauneuf-du-Pape Rouge
Arioso er udelukkende lavet på druen Grenache Noir som kommer 100% fra Clos Saoumas parcel på ”lieu dit” Pignan. Stedet er kendt for at producere vine med stor finesse og sprødhed, derfor vinens navn ”Arioso”, som betyder syngende eller luftig i musikkens verden! Druerne er mast uden afstilkning og efter en 11 dages koldmacerering på tank lader man den alkoholiske gæring starte naturligt, uden tilsætning af gær. Efter ca. 10 dages gæring lader man ”vin de goutte” løbe af sig selv og resten af masken presses skånsomt i en lodret presse. Efter presning bliver mosten fyldt direkte på fade af eg fra Jupilles-skoven i Loire og fadene bliver flyttet i et koldere sted i kælderen, så den malolaktiske gæring ikke starter for tidligt. Den må gerne starte når sommeren efter høsten kommer. Vinen får en modning på 36 måneder uden omstikning.

Vinen har en meget mørk, rubinrød farve. Duften er stadig meget lukket, men med iltning i glasset fornemmer man dybe og komplekse frugtnuancer af mørke bær, lakrids og klassiske krydderier, men også mere friske toner af røde bær (ribs) til sidst. Trækarakteren kommer stadig meget frem. Smagen er stadig voldsom og upoleret, domineret af tannin, men kompleksitet og dybden er der. Vinen kræver tid!
Da vinen er aftappet direkte fra fad uden klaring eller filtrering, kan den indeholde lidt bundfald og tryk, hvorfor det er vigtigt at dekantere/ilte vinen inden servering.

 

Domaine Montrose, Côtes du Thongue

 

 

ThongueCôtes de Thongue er klassificeret som IGP (Indication Géographique Protégée – Frankrigs tidligere Vin de Pays klassifikation). Det ligger i Languedoc, mellem byerne Béziers og Pézenas og samler vinmarker fra 14 landsbyer. Distriktets vinhistorie går helt tilbage til grækerne og romerne, men det er først efter 1970'erne – med bl.a. anvendelse af bedre tilpassede druesorter og nye kloner – at en ny generation af vinbønder seriøst begyndte at placere området på vinkortet. I dag tæller Côtes de Thongue 5 kooperativer og ca. 35 små producenter, hvoraf nogle af dem er fremragende.

De vigtigste druer i området er Cabernet, Merlot, Carignan Noir, Syrah (rouge og rosé), Pinot Noir, Grenache (rouge et rosé), Sauvignon, Chardonnay, Cinsault, Tempranillo, Mourvèdre, Muscat Petits Grains og Viognier. Jordbundsforholdene varierer meget i Côtes de Thongue, dog med dominans af mergel, ler og stenaflejringer. Klimaet er til gengæld ret ensartet, med mange soltimer, men også med en god vindafkøling fra Middelhavet, som giver sunde og optimal modne druer.

Domaine Montrose - vingårdDomaine Montrose ligger kun få kilometer fra Pézenas og ca. 15 km. fra Middelhavet. Dets beliggenhed på toppen af en skråning (”mont” på fransk) over landsbyen Valros (”rosernes dal”) forklarer dets smukke navn Montrose. I dag kan man om foråret nyde de smukke rosa blomstrende vilde mandeltræer, som vokser langs vinmarkerne på ejendommen og fuldfører idyllen. Vingården er grundlagt i 1701, samtidigt med, at familien af kongen fik dens våben med de tre firben, som er afbildet på etiketten. Famillien Coste, som ejer Domainet i dag, er direkte efterfølgere af den oprindelige familie – så her kan man tale om lang familietradition.

I dag består Domaine Montrose af 85 ha. vinmarker omkring selve ejendommen, fordelt på tre typer jord: Vulkansk aske (skråningen Montrose er en gammel vulkan), ler og kalk, og runde sten (”galets”) – de samme sten man f.eks. finder i Châteauneuf-du-Pape. Jorddiversiteten i de forskellige parceller giver mulighed for at dyrke forskellige druesorter optimalt: Grenache Noir, Grenache Gris, Syrah, Mourvèdre, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Viognier, Grenache Blanc, Roussanne og Rolle.
Bernard Coste og hans søn Olivier dyrker deres vinmarker efter ”Agriculture Raisonnée” (integreret landbrug) forskrifter.

Vinene

Viognier fra Domaine Montrose
er lavet på 100% Viognier druer, som kommer fra forskellige parceller på ejendommen, hovedsageligt beliggende på hvide ler- og kalkholdige jord, men også på meget stenholdige aflejringslag. Parcellerne vinificeres separat. Efter en 100% afstilkning gennemgår druerne en kort skindmacerering for at opnå en optimal frugt- og aromaekstrakt. Derefter bliver druerne presset og mosten nedkølet til 6-8° i 2 dage, for at bundfælde naturligt. Gæringen foregår derefter langsomt ved en lav temperatur (15-18°) på rustfrie ståltanke. Efter gæringen bliver de forskellige vine sammensat og vinen får lov til at ligge på sit "lie" i ca. 3 måneder på de samme tanke. Aftapningen foregår i slutningen af vinteren eller i begyndelsen af foråret med en let filtrering.

Skindmacereringen og den lange, kølige gæring giver en meget aromatisk, frugtrig og umiddelbar vin. Allerede i duften fornemmer man en god friskhed og en sprød stil, med nuancer af eksotiske frugter – både passionsfrugter og mango – men også modne toner af hvide ferskner og rød grape. I smagen har den en flot struktur og fedme, men det er igen sprødheden og letheden, som vinder til sidst.

Server den som aperitif, til receptioner og til et måltid med f.eks. fisk- og skaldyrsretter inspirerede af det indisk eller det asiatiske køkken. Prøv den også til gratinerede grønsagsretter.


Domaine Montrose Rosé
laves på 65% Grenache, 25% Cabernet Franc og 10% Syrah som vinificeres separat. Efter en 100% afstilkning gennemgår druerne en kort skindmacerering for at opnå den sarte roséfarve og en optimal frugt- og aromaekstrakt. Derefter bliver druerne presset og mosten nedkølet til 6-8° i 2 dage, for at den bundfælder naturligt. Gæringen foregår derefter langsomt ved en lav temperatur (15-18°) på rustfrie ståltanke. Efter gæringen bliver de tre forskellige vine sammensat og vinen får lov til at ligge på sit "lie" i ca. 3 måneder på de samme tanke. Aftapningen foregår i slutningen af vinteren eller i begyndelsen af foråret med en let filtrering.

Sammensætningen af druesorterne Grenache og Syrah, som giver saft, frugt og umiddelbarhed, harmonerer fint med Cabernet Franc-druer, som giver koncentration og rygrad. Vinen har en flot, brillant, sund, rødlig farve, og allerede i duften finder man charmerende nuancer af røde bær som hindbær, jordbær og en sart aroma af ferskner. Smagen er let og harmonisk, med god balance mellem frugtsødme og friskhed og dejlige, friske, eksotiske krydderier i eftersmagen.

Vinen vil egne sig fint sammen med f.eks. fiskesuppe, skaldyr, sushi, grillet fisk, fjerkræ eller med sydlandske sammenkogte retter lavet med grøntsager eller kød med hvid sauce. Prøv den med en provencalsk "ratatouille". Den er ligesom født til et lille glas i utide, til skovturen eller til en kold buffet.

Olivier og Bernard Coste

 

Château Maucoil

 

Chateau MaucoilChâteau Maucoil ligger ca. 3 km. nord for selve landsbyen Châteauneuf-du-Pape. Dets historie går helt tilbage til romerne, som p.g.a. stedets vandkilde og dets beliggenhed nær Via Agrippa, brugte det som garnisonslejr. Druedyrkningen på Maucoil startede i det 17. årh. og slottet fik hurtigt stor anerkendelse for sine vine. Ifølge eksisterende matrikelkorte på slottet, svarer nogle af de parceller man dyrker i dag til dem man dyrkede oprindeligt. I dag består Château Maucoil af 30 ha. i Châteauneuf-du-Pape, 5 ha. Côtes-du-Rhône og 8 ha. i IGP Pays de Vaucluse. Familien Arnaud overtog slottet i 1995, og siden 2009 er det deres datter Bénédicte Arnaud-Bonnet og hendes mand Charles Bonnet, som står ved roret.

Da Château Maucoils 30 ha. er fordelt på forskellige parceller, dyrker man vin på de tre klassiske jordbundstyper i Châteauneuf-du-Pape: Lag af runde aflejringssten, blanding af ”graves” (små sten) ler og sand, og sidst dyb, sandholdig jord. Denne diversitet giver mulighed for at dyrke de rigtige druesorter på de rigtige jordbunde og til at variere blandingen en smule, efter årgangens karakter. Vinmarkerne er især beplantet med Grenache, Syrah, Cinsault og Mourvèdre for rødvinene, og Grenache blanc, Clairette, Roussanne og Bourboulenc for hvidvinene.

Maucoil vinmarkerPå Château Maucoils holder man fast i de dyrkningsmetoder man har praktiseret på stedet i flere generationer: Let pløjning, dækning og afdækning af foden på vinstokken, naturlig gødning (får- heste- og algegødning). Sygdom- og insektsangreb bekæmpes kun når det det er absolut nødvendigt og med miljøvenlige teknikker. Slottet dyrker vin efter kontrolleret integreret landbrug (ultra-raisonnée) teknikker.

VINENE
Côtes-du-Rhône Village er lavet på druer fra de 5 ha. vinmarker Château Maucoil ejer syd for Orange, lige på grænsen til Châteauneuf-du-Pape appellationen. Jordbundsforhold ligner meget Châteauneuf, med hovedsageligt ler, kalk, sand og runde aflejringssten. Sammensætningen er 60% Grenache og 40% Syrah som høstes manuelt ved optimal modning. Man gennemfører en grundig selektering både ved plukningen og ved ankomsten til kælderen. Høstudbyttet er lavt: Ca. 35 hl./ha.
Gæringen foregår separat for hver druesort og hver parcel og varer i 21 dage. Den foregår på temperaturregulerede (28-30 grader), åbne gæringskar, med hyppige omrøringer. Derefter gennemgår vinene en malolaktisk gæring og bliver sammenstukket inden et kort ophold på tank og aftapningen.

Famille på MaucoilCôtes-du-Rhône Village har en flot, dyb, rubinrød farve. Duften er umiddelbar, aromatisk og sprød, meget klassisk Côtes-du-Rhône, med masser af friske frugtnuancer af kirsebær og blommer. I smagen er den en smule mørkere i stilen, med toner af brombær og en smule peber. Den udvikler sig fint i glasset og får mere koncentration og harmoni. Den slutter med en flot kombination mellem fylde og friskhed, som gør den meget charmerende
Vinen vil matche grillet okse, lam eller kalv, gerne med provencalske krydderier. Brug den også til gryderetter med fjerkræ. Også perfekt til milde hvidskimmeloste. Serveres ved 14-16°C.

Châteauneuf-du-Pape Tradition 2010 er lavet på druer fra forskellige parceller i området, som høstes manuelt ved optimal modning i en periode som starter fra midt i september og varer i alt 4-5 uger frem. Man gennemfører en grundig selektering både ved plukningen og ved ankomsten til kælderen. Da nogle vinstokke er over 80 år gamle er høstudbyttet lavt (Ca. 25 hl./ha.) og 2010 er sammensat af 60% Grenache, 15% Syrah, 15% Mourvèdre og 10% Cinsault.
Gæringen foregår separat for hver druesort og hver parcel og varer fra 15-30 dage efter druesort eller parcel. Den foregår på temperaturregulerede (28-30 grader), åbne gæringskar, med hyppige omrøringer. Derefter gennemgår vinene en malolaktisk gæring efterfulgt af en modning i 12 måneder på en kombination af store tanke og et år gamle barriques, lavet af egetræ fra Allier. Sammenstikningen (assemblage) af de forskellige cuvéer foregår først efter modningen.

Flot, blank, intens, rubinrød farve. I duften er vinen mere på den delikate end den kraftige side, med nuancer af sorte bær og sarte toner af hvid peber. Smagen er klassisk Châteauneuf med frugtrige toner af mørk kirsebær, blommer og engelsk lakrids og milde krydderier til sidst. Den slutter med god velour og finesse samtidigt.

Vinen vil f.eks. matche grillretter med vildt, okse, lam eller svinekød men også middelhavsinspirerede risottoer og pastaretter. Serveres ved 16-18°C.


Hoest Maucoil

 

Cognac Francois Voyer

 

Voyer XOCognac Françcois Voyer betragtes i den internationale presse som en af de bedste producenter i Grande Champagne og findes på nogle af de bedste vinkort i verden. En af verdens største cognac-samlere, Michel Gillet, har Voyer-cognac blandt sine favoritter: ”Ikke nødvendigvis et af de mest kendte cognachuse, men helt klart et af de allerbedste”, siger han.

Grundlagt i 1795, Cognac François Voyer ligger nær byen Verrières, midt i Grand Champagne, 1er Cru du Cognac. I starten leverede familien sine druer til andre producenter, men fra 1870 begyndte man som en af de få i området, selv at destillere cognac og modne dem på fad. Det har man nu gjort i 5 generationer. Vinmarkerne ligger i to af de bedste kommuner i den sydvestlige del af Grande Champagne, 1er Cru du Cognac: Verrières og Ambleville, nær Segonzac. Fra 1960’erne begyndte man at aftappe og udvikle sit eget cognacudvalg, som i dag består af ca. 10 forskellige produkter, nogle af dem med over 50 års lagring.

Ejendommens 28 ha. vinmarker er udelukkende beplantet med områdets bedste druesort Ugni Blanc og ligger på en ler- og kalkholdig jord, med en undergrund af blødt kalk. Hos François Voyer er man tilhængere af en høj beskæring, dvs. at klaserne dannes fra 1,4 m. fra jorden og opefter. Det giver god luftning til klaserne og bladene, og dermed sundere druer. Mellem vinrækkerne vokser der græs, som tager en del af vandet ved overfladen og tvinger vinstokken til at hente sin næring i dybden, og på denne måde give færre, men mere koncentrerede druer. Dyrkningsforvalter David Charron anvender integrerede dyrkningsmetoder (Culture raisonnée) i vinmarkerne, metoder som regulerer anvendelsen af gødning, sygdom- og insektsbekæmpelse. François Voyer producerer selv de fleste af sine cognac’er, men det hænder, at man supplerer med cognacs fra andre producenter i Grande Champagne, som deler samme filosofi og opfattelse af kvalitet.

Destillering og traditionVoyer fade
François Voyer er en såkaldt ”bouilleur de cru” i Cognacområdet, dvs. en producent som destillerer cognac ude af sin egen vinproduktion. Gæringen af mosten sættes i gang med en kultur af druernes egen gær, som varierer fra årgang til årgang, og vinificeringen foretages uden tilsætning af sulfitter. Destilleringen foretages i firmaets to destilleringsapparater som max. kan klare 2.000 og 2.500 l. vin ad gangen, efter den klassiske dobbelt destillering man anvender i Cognac. Kun cognac fra den midterste del af processen kaldt ”hjertet” bruges. Ud af en total vinproduktion på 3.500 hl. årligt opnår man 380 hl. cognac, som er ekstremt koncentreret i frugt og aroma.
Et par detaljer forklarer den usædvanlige kompleksitet man opnå hos François Voyer:

- Man destillerer vinen med sit ”lie” (bundfald), noget som er lidt vanskeligere, men giver meget aroma og karakter.
- Man gennemfører en destillering på lavere ildtemperatur, noget som tager længere tid, men giver en mere aromatisk rigdom (uden brændte toner).
- Selekteringen af ”hjertet” er ikke automatisk men foregår for hver destillering ved en duftbedømmelse, igen for at prioritere aroma, frugt og karakter.

Modning og autenticitet
Den første del af modningen foregår på nye træfade i 3 år for at give cognac’en sin struktur, og derefter på ældre fade for at forfine aromaen. François Voyer anvender kun fade af eg fra nabodistriktet Limousin, som er mellemristet, da man prioriterer frugt- og blomsterstilen i unge cognac. Til cognac som bliver modnet længere, prioriterer man karakter af vanilje og tørre frugter, men man prøver også at få toner af krydderier, syltede frugter og cedertræ frem.

For at give endnu mere kompleksitet, har François Voyer mulighed for at anvende både fugtige og tørre modningslokale, da fordampningen af cognac (englenes andel) har stor betydning for stilen og kvaliteten. 10.000 flasker årligt (1 liter cognac pr. time) fosvinder på den måde i den blå luft!

For at opnå en naturlig reduktion af alkoholprocent fra ca. 70% til 40%, skal man lagre en cognac i mere end 50 år. Derfor tilsætter man gradvis (i løbet af 5-30 år) destilleret vand* til de cognac’er som sælges yngre. Disse cognac’er vil derfor altid have lidt mindre koncentration og kompleksitet end dem, hvor alkohol er reduceret naturligt.

*: Hos François Voyer bruger man en gammel teknik til denne proces, hvor man faktisk tilsætter gradevis brændevinen til vandet (og ikke det modsatte). Det giver cognac’en større blødhed og finesse!

Voyer blendModningen er en afgørende fase i cognacproduktionen:

- 1-3 år gamle cognac’er: Skarpe nuancer af brændevin, stadig domineret af trækarakter. En smule bitre toner.
- 4-8 år gamle: Nuancer af blomster udvikler sig; trækarakteren er mere integreret i frugten. Mere finesse.
- 8-12 år gamle: Blomsternuancerne er der stadig, men de giver mere og mere plads til frugttoner (blommer, abrikos, fersken) som topper omring 15 års alderen.
- 15-25 år gamle: Karakterer af nødder (hasselnødder og valnøder) begynder at dominere og krydrede toner dukker op. Her begynder man at find den klassisk ”rancio” karakter, som er klassisk for gamle cognac, dog stadig med François Voyers klassisk blomsterstil.
- Over 25 år gamle: Krydrede toner kommer mere og mere frem og harmonerer fint med karakter af tørrede frugter og læder (rancio).
- Over 40 år gamle: Mildere krydderier, nuancer af bivoks, cedertræ, muskatnød. Denne type cognac er toppen af det et cognachus kan tilbyde.

Det er kældermesteren Pierre Vaudon som tager sig af de forskellige “assemblage” (blandinger) og udvælgelse af de cognac’er som skal modnes videre. Han er garant for kvalitet og kontinuitet hos François Voyer. Den store reserve af gamle cognac’er i huset gør, at man for det meste kan producere cognac’er, som er langt ældre end loven foreskriver. Det er en af hemmelighederne bag Cognac François Voyers særlige kvalitet og harmoni.

Hjemmeside for Cognac Voyer: http://www.cognac-voyer.fr




 

 

 

Angelo Gaja

 

Barbaresco - GajaSagt uden tøven af en ældre vinbonde i Barbaresco da han blev spurgt, om han i store træk kunne fortælle Piemontes vinhistorie: »Det er enkelt: der er to perioder. Den før Angelo GAJA og perioden med Angelo GAJA!«. Måske kunne der spores en smule misundelse i hans stemme men frem for alt stor respekt. For en vinbonde som hele sit liv har arbejdet på sine marker ved, at i dette barske område, hvor både jord og himmel kan være imod en, skal der en stor portion flid, dygtighed og konstant fornyelse til. For at kunne skabe et firma som Angelo GAJA gjorde og for at blive ved med at være nr. 1, skal man være lavet af en speciel støbning.
Det bør man aldrig glemme, når man i dag ser den berømmelse og de priser, GAJA’s vine opnår rundt om i verden. Eller når man står midt i hans gård i byen Barbaresco og ikke kan andet end at blive imponeret af det, som stedet udstråler af: Ægte kærlighed til vellavet håndværk.

Pragtfulde kældre
Hos GAJA er alle detaljer i produktionen og i vinificeringen under kontrol. Vinmarkerne – både dem omkring huset i Barbaresco og i de andre områder – bliver passet, som det de er nemlig kilden til det hele. Udbyttet er begrænset på de bedste marker som Darmagi, Sori Tildin og Costa Russi helt ned til 32 hl./ha. Produktionslokalerne er bygget i fire etager, hvor druerne ankommer på det øverste niveau og mosten og vinen efterhånden kommer længere ned, uden brug af pumper, til de lavere etager, hvor gæringen og modningen foregår. Udenfor, på det nederste plan, ligger stabler af specialudvalgte egetræsstave og tørrer i flere måneder, inden de skal bruges til modningsfade.

Angelo GAJA var den første i området til at bruge træfade af 225 l. til modning af vinene. Mange var mere en skeptiske, (nogle har ikke overgivet sig endnu), og spurgte: »Hvorfor skulle man dog tilføre endnu mere tannin til Piemonte-vine, som i forvejen ofte har et for stort indhold af det?« Men GAJA vidste godt fra sine mange besøg i f.eks. Bordeaux, at træfadene i virkeligheden afrunder vinens naturlige tannin-skarphed og giver blødere vine. Især når man – ligesom Angelo – behandler alle »barriques« med varmtvand- og dampspuling i en time, før de bliver brugt, hvilket fjerner 50% af træets tannin og ellers bevarer træets gavnlige egenskaber.

En spændende historie
I den øverste gård, der hvor druerne kommer ind under høsten, ser den diskrete lille sidedør, som fører til GAJA’s vinkælder, i virkeligheden ikke ud af så meget på den store bygning. Men sikke en historie den ville kunne berette, hvis den kunne gengive de overvejelser, den begejstring, de skuffelser måske, den har været vidne til årgang efter årgang.

Angelo Gaja

Det var Angelo GAJA’s oldefar, som i 1859 grundlagde vinfirmaet i Barbaresco. Indtil 1961 solgte firmaet Barbaresco- og Barolo-vine, som både blev produceret på druer af egne marker, og druer som blev købt fra andre vinbønder. 1961 var det år, hvor Angelo GAJA (fjerde generationen hos GAJA), kom ind i familiens foretagende, og hvor Angelos far Giovanni besluttede udelukkende at producere vine på egne druer. Da man kun ejede marker i Barbaresco-området, tvang det firmaet til at opgive produktionen af Barolo. Først i 1988, hvor man fik mulighed for at købe en vinmark i Marenca e Rivette ved Serralunga, kunne man igen være leveringsdygtig i Barolo. Da Angelo GAJA i 1973 for første gang var på salgstur til USA, var ingen af de ca. 30 importører, han besøgte, interesserede i vine fra Piemonte. Allerede 20 år efter kunne han præstere at eksportere ca. 75% af hans produktion til Europa og staterne. Der skulle en god portion selvsikkerhed og dygtighed til for dengang at kunne placere italienske vine på samme niveau som f.eks. en Chambertin eller en Latour, men det lykkedes for Angelo GAJA.

Han var den første, som i slutningen af 70’erne plantede nogle hektarer Cabernet Sauvignon i Piemonte til stor ærgrelse for mange i området bl.a. hans egen far, som råbte »darmagi!« – på områdets dialekt »sikke en skam«, da han oplevede Angelo erstatte en parcel Nebbiolo med Cabernet Sauvignon-druer. I dag er Darmagi en af verdens bedste vine lavet på Cabernet Sauvignon.

GAJA har altid været i fuld gang siden 1961 og bliver ved med det. Måske var hans bedstemor Clothilde Rey med til at give ham drevet, da hun fortalte den otte år gamle Angelo, »Vin er en god forretning. Det giver dig tre nødvendige ting i livet. Penge – ikke en masse men nok til at leve af. Hvis vinen er god giver det håb. Håbet som kommer af at arbejde for at gøre vinen endnu bedre. Og hvis vinen er rigtig god, vil den også bringe dig lidt berømmelse!«

GAJA har aldrig været billig, men han byder på oplevelser, hvorom man må sige: »ingen over – og ingen ved siden af«, og der er kvalitet og smagsoplevelser for hver eneste krone!

Har man lyst til at læse mere om Piemonte, kan især en bog anbefales: "Barolo & Co" af Søren Franck, forlag Lindhardt & Ringhof.
Om GAJA: ”The Vines of San lorenzo” af Edward Steinberg, forlag The Ecco Press (NY).

(Tekst: Renaud Bronner - Billeder: Gaja og Renaud Bronner)

Angelo GAJA's ejendomme i dag

Piemonte
GAJA, Barbaresco: 101 ha. hvoraf de 88 ha. er beplantede med vin (2/3 Nebbiolo)
Her kommer bl.a. GAJA’s Barbaresco DOCG fra, men også enkeltmarksvine som Sori San Lorenzo (1967), Sori Tildin (1970) og Costa Russi (1978) (alle tre Langhe Nebbiolo DOC) samt Darmagi (1982) (Langhe DOC, Cabernet Sauvignon). Desuden GAJA’s hvidvine Rossj-Bass og Gaia & Rey (1983) (begge Langhe DOC, Chardonnay) samt Alteni di Brassica (Langhe DOC, Sauvignon Blanc). Men også Sito Moresco (Langhe DOC, 85% Nebbiolo, Barbera og Merlot), Sitorey (Langhe DOC Barbera)

Gromis, La Morra (Barolo området): 4 ha. (Nebbiolo)
Producerer druer til Barolo Gromis (DOCG) og Sperss (Langhe Nebbiolo DOC).

Toscana
Pieve Santa Restituta, Montalcino:
16 ha. (Sangiovese)
Leverer druer til Rennina og Sugarille (begge Brunello di Montalcino DOCG) samt Sangiovese-druer til Promis som aftappes på Ca’ Marcanda.

Ca’ Marcanda, Castagneto Carducci: 80 ha. hvoraf de 60 ha. blev beplantede med vin i 1996, hovedsageligt med Cabernet Sauvignon og Merlot, men også med Cabernet Franc og Syrah.
Her kommer vinene Magari (Toscana IGT, første årgang 1999), Camarcanda (Bolgheri DOC, første årgang 2000) og Promis (Toscana IGT. Her indgår også 10% Sangiovese fra Pieve Santa Restituta).

(OBS: Evt. årgang i parentes efter vinen er første produktionsårgang)


Sperss - Gaja

 

Planeta

 

Uprætentiøst og med en næsten cool selvfølgelighed producerer den unge Planeta generation vine. Vine, der efter ti års stjernekurs på den internationale vinscene, sælges kloden rundt. Fra deres fire topmoderne vingårde på Sicilien stræber Alessio, Santi og Francesca efter den ypperste kvalitet og typicitet i vinene – det vil sige vine, der afspejler Siciliens “terroir” – og hermed øens rå og skønne natur.

Familiens tradition for vindyrkning er over 300 år gammel, og de tre unge har med kontinuerlig eksperimentering og innovation tilføjet vinproduktionen på Sicilien en helt ny dimension. De første 50 hektarer er i dag blevet til 350 hektarer vinmarker, og den første Chardonnay fra 1994 har fået følgeskab af Merlot, Syrah, Cabernet Sauvignon, tillige med vine på lokale druer som Nero d’Avola, Frappato, og Grecanico.

Fra familiens olivenlund, som ligger helt ud til Middelhavet, producerer Planeta desuden en lækker olivenolie. Ligesom vinene må den sælges via allokeringer, for der er simpelthen ikke vin og olivenolie nok. Planeten Planeta er nemlig svær at forlade igen, når man først er landet på den!

Planeta2

 

Planetas ejendomme i dag:

Planetas vinmarker er i dag spredt i Sambuca di Sicilia, Menfi, Vittoria, Noto og Castiglione di Sicilia, og vingården ejer i alt 390 ha.

Det hel startede i Sambuca di Sicilia, hvor familien har ejet jord siden 1600-tallet. Her finder man vinmarkerne Ulmo og Maroccoli, ved søen Arancios bredder. De to marker udgør tilsammen 95 ha., som ligger i nærheden af familiens oprindelige vingård med egen vinkælder.

Ejendommens kalkholdige jordbund (hvid jord) giver fantastiske forhold til store, hvide druer som Chardonnay og Grecanico. Her kommer vine som Alastro, Chardonnay og Cometa (Fiano) fra.

Planetas hovedsæde ligger i dag i Menfi. Her ligger kontorene, aftapning-, etikettering- og forsendelsesfaciliteter samt en meget moderne vinkælder. I nærheden finder man to vingårde på i alt 165 ha.: Dispensa og Gurra. De to gårde byder på flere typer jordbunde (kalk, ler, sand), som tillader dyrkningen af flere druesorter.

Dispensas ”Cantina Piccola” (lille vingård) producerer man vine som Merlot, Syrah og Burdese (Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc). La Dispensa ”Cantina Grande” (stor vingård) er Planetas mest moderne vinkælder og bruges udelukkende til produktion af hvid og rød ”La Segreta”, baseret på Gracanico og Nero d´Avola) og rosé, produceret på Syrah.

I Menfi finder man også Planetas produktion af olivenolie på ejendommen Capparrina. Her er 80 ha. beplantet med olivensorterne Nocellara del Belice, Biancolilla og Carasuola som bruges til firmaets Extra-virgin olivenolie i DOP (Denominazione d’Origine Protetta) Val di Mazara.

I Vittoria producerer man vinen Cerasuolo di Vittoria DOCG på den nyindkøbte vingård Dorilli, med ca. 35 ha. jord, der tidligere tilhørte den aktuelle generations farmor. Her finder man en rød, sandholdig jord som giver meget aromatiske, delikate og charmerende vine. I dag er der også blevet indrettet otte gæstelejligheder på gården.

Efter i nogle år at have fulgt med stor interesse området Noto på den sydøstlige spids af Sicilien, købte Planeta for nogle få år siden ejendommen Buonivini med 60 ha. vinmarker. De smukke, oprindelige bygninger er bevaret, og man har gravet den nye kælder under jordens overflade. Her, på kalk og tuffo-holdig jord, finder man de vinmarker med Nero d´Avola og Moscato som bruges til vinene Santa Cecilia og Moscato di Noto.

Planeta ejer desuden 24 ha. nær vulkanen Etna, marken Sciara Nuova i Castiglione di Sicilia.

 

Hjemmeside for Planeta: http://www.planeta.it/

 

Planeta3

 

Pieve de Santa Restituta

 

Pieve


Allerede i det 13. årh. var vinene fra Montalcino i Toscana så efterspurgt, at nabobyerne Siena og Firrenze forsøgte at tage herredømmet over distriktet. I dag anses Brunello di Montalcino-vine for at være nogle af Italiens allerbedste, og var i øvrigt det første område i landet, som opnåede den fornemme betegnelse DOCG.

Pieve di Santa Restituta er en ejendom med en lang historie. Navnet Pieve (italiensk for landsbykirke) kommer fra den smukke kirke midt på ejendommen, som er tilegnet helgen Santa Restituta, der led en martyrdød i Kartago. I slutningen af det 4. årh. – tilbage i Toscana – byggede nogle af hans tilhængere en kirke som blev renoveret i romansk stil i det 12. årh. Fra samme periode finder man også de første skrifter om vindyrkning på ejendommen, idet man i 1132 beretter om vine derfra som bliver foræret til biskoppen af Arezzo.

I 1972 faldt en forretningsmand fra Brescia Roberto Bellini for stedets charme og købte ejendommen med tilhørende vinmarker. Et stort restaureringsarbejde på bygningerne og i markerne blev igangsat og nye vinproduktionslokaler blev bygget. I flere år producerede man på stedet en fremragende Brunello under navnet La Chiesa di Santa Restituta.

I 1994 indgik Roberto Bellini et partnerskab med Angelo Gaja i Piemonte, som på dette tidspunkt gerne vil udvide sin vinaktivitet til Toscana. Ejendommen blev omdøbt til Pieve di Santa Restituta og stedet potentiale er siden udnyttet fuldt ud. Siden har Gaja overtaget det fulde ejerskab af ejendommen, som i dag udgør 16 ha. udelukkende beplantet med Sangiovesedruer. Druerne bliver primært brugt til at producere stedets to Brunello’er Sugarille og Rennina, men leverer også de ca. 10% Sangiovesedruer, som bruges i vinen Promis, som produceres på Gaja’s ny ejendom Ca’ Marcanda i Bolgheri i Toscana Maremma.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Den, man ofte kalder for ”Kongen af Piemonte”, har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien. Han er forrest og nådesløst kvalitetskrævende, når det gælder hans egne produkter. Angelo Gaja er en ægte pioner, som til stadighed søger nye veje for at udvikle og manifestere den suveræne kunst, han behersker. Til dette har han nu også taget udfordringen op i Toscana-området.

 

 

 

Villa Calcinaia

 

Villa Calcinaia - slottet (Foto Renaud Bronner)

 

Villa Calcinaia er en 216 ha. stor ejendom beliggende i Greve in Chianti i Toscana området. Ejendommen består af et virkeligt stort og smukt slot grundlagt i 1524 og efterhånden bygget om og til – bl.a. i det 18. årh., hvor de store vinkældre blev indrettede og sidste gang i 1941, hvor slottet fik ny facade. Den aktuelle ejer – Conti Niccolo Capponi er en meget spændende person, og han har en klar mening om de vine, man producerer i området: "Hvis vine som Calcinaia kan præstere at være så berømte i fire et halvt århundrede, må der være noget ved dem!".

Trods det store areal er kun 33 ha. beplantede med vin, hvoraf 28 ha. har ret til Chianti Classico benævnelsen. Jordbunden består af ler og kalk og er ideel til produktion af kraftfulde vine. Der er ingen skifer, som ellers er typisk andre steder.

 

Villa Calcinaia (Foto Renaud Bronner)

 

Hovedvægten på Villa Calcinaia er selvfølgelig lagt på Sangiovese-druer, men på ejendommen finder man også lidt Canaiolo samt Merlot, som i dag er tilladt i Chianti Classico. Dette er helt klart med til at højne kvaliteten af Chiantien.

Sangiovese, Canaiolo og Merlot håndplukkes fra midt i september til begyndelsen af oktober og bliver gæret separat i ca. 3 uger på rustfrie ståltanke med temperaturkontrol (max. 33 grader). Det var i øvrigt en af de ting, som den nye kældermester Federico Staderini  lavede om på, da han kom til i 1996, da man før i tiden generelt havde en "varm" gæring på Villa Calcinaia. Det har helt klart betydet mere finesse fra og med 1996 i Calcinaias vine. Modningen af Villa Calcinaias Chianti Classico foregår i 6 måneder på store 30 hl. egetræsfade fra Slovenien.

Villa Calcinaia - Vin Santo (Foto Renaud Bronner)

(Fotos: Renaud Bronner)

 

 

 

Caparzo

 

 

Tenuta Caparzo

Tenuta Caparzo ligger 4-5 km. nordøst for den meget smukke by Montalcino på et sted, som oprindeligt hed Ca’ Pazzo (”den skøres hus”). Da den i 1970 blev købt af den tidligere ejer, var den på 72 ha., hvoraf kun 1 ha. var beplantet med vin! Produktionspotentialet var enormt på denne ejendom, som havde produceret vin igennem århundreder men som i løbet af 50'erne og 60'erne var blevet mere end forsømt.

Tingene ændrede sig fra 1970, hvor et dynamisk team lod ejendommen gennemgå en total istandsættelse, og hvor de omkringliggende jorder blev beplantet med især Sangiovese Grosso men også Cabernet Sauvignon, Trebbiano, Malvasia, Chardonnay og en smule Traminer.

I slutningen af 1990’erne blev ejendommen købt af Elisabetta Gnudi Angelini, som både investerede en del af sin formue men helt klart også sin sjæl i Tenuta Caparzo. I dag er ejendommen på i alt 190 ha., hvoraf vinmarkerne udgør godt 76 ha., 4 ha. er beplantet med oliventræer, og 87 ha. er dækket af skov. De sidste 23 ha. er velegnet til vindyrkning og er i gang med at blive beplantet med nye vinstokke. Mere end 30 års vindyrkning på ejendommen har givet teamet bag Tenuta Caparzo stor erfaring med, hvilke kloner, druesorter og teknikker, der er de bedste for stedet. Tenuta Caparzos undergrund er meget kalkholdig, og markerne omkring vingården producerer koncentrerede vine med fin frugt og finesse.


Hjemmeside for Tenuta Caparzo:
http://www.caparzo.it/en/index.php

Tenuta Caparzo - kælder

 

Borgo Scopeto

 

 

Borgo Scopeto - Relais

Borgo Scopeto er en af de vine, som man i området ikke har kunnet lade være med at lægge mærke til. Borgen Scopeto, som den befæstede ejendom hedder, har fået sit navn Scopeto efter de utallige buske af typen Erica Scoparia, som skovbunden omkring slottet er dækket med, og som i området ofte blev brugt til at lave fejekoste af.

Ejendommen nær Castelnuovo Berardenga få km. fra Siena er grundlagt i år 1000 og var dengang en del af landbrugsbesiddelsen for bispen i Siena. Det flotte tårn på ejendommen er bygget i 1200-tallet og var en del af et større forsvarsværk. I begyndelsen af det 14. årh. forærede kirken ejendommen til en af de mest betydningsfulde familier i Sienna, Sozzini, som beholdt den i mere end 5 århundreder. Under de nye ejere blev Borgo Scopeto hurtigt til et mødested for humanister, kunstnere og digtere – ofte anklaget for kætteri og på flugt fra kirken. Alt dette kan man læse om, når man benytter sig af de fremragende hotel-faciliteter, bygningen tilbyder i dag.

Selvom ejendommen havde produceret vin i flere århundreder, var det først med årgang 1990, at vinen blev solgt under slottets egen etiket. Fra og med årgang 1998 er ansvaret for vinificeringen på slottet overtaget af en af de mest anerkendte Brunello producenter i området – Tenuta Caparzo.

Selvom ejendommen består af 493 ha. beliggende i en højde af 350 og 400 m., er kun 37 ha. beplantede med vin på de mest egnede parceller med kalk-, sandsten- og mergelholdig jordbund. 30 ha. er beplantede med Sangiovese, mens 3 ha. er beplantede med Cabernet og Syrah og 4 ha. med Chardonnay. I de smukke kældre på slottet finder man det bedste udstyr til vinificering med rustfrie ståltanke og træfade i forskellige størrelser.

Hjemmeside for Borgo Scopeto:
http://www.borgoscopeto.com/it/index.php

Borgo Scopeto - kælderen

 

Lenotti
 

 

Cantine Lenotti: Vinmarker

 

I virvaret af turister fra alverdens nationer som – dag og nat – præger omegnen omkring Gardasøen, kan det være svært at holde hovedet koldt, og lade være med at falde for fristelsen til at lave nemme og ligegyldige vine, som forretninger og de fyldte restauranter i området tørster efter. Da sønnen Claudio fra familien Lenotti i Bardolino for nogle år siden skulle overtage ansvaret for familiens vingård var det netop det valg han stod overfor. Der var store forventninger til ham og han var ikke et øjeblik i tvivl: Firmaet skulle trækkes ud af det neutrale skær det havde, og der skulle fortsat satses på kvalitet.

l Nye linier skulle tegnes, som bl.a. krævede nybeplantninger på en stor del af firmaets vinmarker i Bardolino- og Valpolicella-områderne, modernisering af udstyret – både i kælderen og på flaskerne. Nye produktionslokaler og vinkældre blev bygget i udkanten af selve Bardolino-byen. Satsningen var stor og kritiske røster lod hurtigt høres. Bl.a. en dansk vinskribent, som under en italiensk vinfestival dengang, hånligt kaldte stedet for en ren „fabrik“.
Siden har Lenotti tydeligt vist, at selv om man har indført moderne teknikker i vinproduktionen, kan man lave vine med fuld respekt for områdets traditioner og særpræg – og oven i købet få stor opmærksomhed på det.

 

Cantine Lenotti: Høsten   

 

Et væld af nye vine med personlighed
De seneste år har været utroligt spændende for Claudio Lenotti, hans mor Marina som tager sig af salget i Italien og hans far Giancarlo, som stadig er firmaets oenolog og kældermester. I dag – sammen med sønnen og resten af familien – har han råd til at realisere nogle af sine tidligere drømme: En prestige-Bardolino (Le Olle), en spændende Ripasso (Le Crosare), en top-Amarone (Di Carlo, opkaldt efter faderen selv), en Veneto Rosso som er Lenottis flagskib (Massimo). Men samtidig har de mere beskedne „Denominazione“ også fået et ordentligt løft.

Når man spørger Claudio og Giancarlo Lenotti, om husets „almindelige“ vine ikke bliver fattigere af, at man er begyndt at la ve flere „prestige-vine“ på ejendommen og måske „stjæler“ de bedste druer fra de normale vine, kommer svaret prompte:

„Spørgsmålet er relevant nok, for hvis man laver prestige-vine uden samtidig – som vi har gjort det – at plante nye og bedre vinstokke, at studere hver parcels potentiale nøje, at forbedre udstyret i kælderen og anskaffe sig de nødvendige tanke og fade, d.v.s. uden samtidig at forbedre den generelle kvalitet, ville det være at udpine de andre vine“, siger Claudio.

Vine kræver tid
Og Giancarlo supplerer: „En enkelt faktor som tid er for eksempel meget afgørende når man laver vin. Det ærgrer os – og sikkert også vore kunder – at skulle melde udsolgt af en vin og være nødt til at vente på, at de nye årgange, som er i kælderen, er fuldstændigt klare til afskibning fra gården, men det er det eneste rigtige“.

„Kvalitetsvine skal have den tid, de skal have. Denne erkendelse smitter af på hele produktionen. Vi må ærligt indrømme, at vi simpelthen er blevet bedre til selv at forstå vore vine. Vi laver i dag bedre vine end før, og det gælder også mere beskedne vine som f.eks. vores Veneto Bianco, vores Soave, Valpolicella eller Bardolino“.
Og Lenotti er ikke de eneste, som har lagt mærke til denne udvikling…

Hjemmeside for Cantine Lenotti:
http://www.lenotti.com/

 

 

Cantine Lenotti: Druer

 

Valle Reale, Abruzzo

 

Området
Det bjergrige distrikt Abruzzo ligger på østkysten i Midtitalien – lige umiddelbart syd for Marche-området – på højde med Rom. Kun ca. 5% af den totale vinproduktion i Abruzzo er klassificeret som DOC, og de bedste resultater kommer selvsagt fra de producenter, som ikke lader sig friste af det meget høje tilladte udbytte i området. De hvide er typisk lavet på Trebbiano, mens de røde oftest laves på Montepulciano druen. Abruzzo rødvinenes alkoholrige og mørke karakter gjorde, at man før i tiden brugte den som "medicinvine" til at forbedre vine fra Norditalien og især Toscana. Man kan gøre virkeligt gode fund blandt Abruzzo vine, hvad denne Vigne Nuove fra producenten Valle reale tydeligt viser.

Producenten
Vingården Valle Reale (60 ha.) ligger på grænsen mellem Nationalparkerne Gran Sasso og Maiella lige i nærheden af Laga-bjergene, som i mere end hundrede år har været kendt (eller berygtet) for at være hjemstedet for Mariscano-ulven. Det er lige præcis her, hvor flere vigtige veje igennem Italien mødes, at man finder de oprindelige marker, hvor de første Montepulciano d’Abruzzo vine blev produceret.

Terroiren omkring Valle Reale er ret forskellig fra resten af Abruzzo-området. Jordlaget på en undergrund af ren klippe er meget tynd her og består mest af meget skeletonrige lage af sand og ler. Det umiddelbare naboskab til bjergene og højden, hvor vinstokkene vokser (300-350 m.) giver store temperatursvingninger mellem dagen og natten, noget som giver et langt modningsforløb for druerne og derved meget mere finesse, aroma og nuancer i vinene. Popoli-kløfterne (i ægte Gran Canyons stil) i dalen Peligna, nord for vingården, markerer den klimatiske grænse til det varmere Abruzzo-distriktet nordpå, hvor vindyrkningen er mere udbredt. Hos Valle Reale er man nødt til at være meget påpasselig i plejen af vinstokkene, høsten foregår ofte meget sent (oktober eller endda begyndelsen af november, mens toppen af Morrone-bjergen allerede er dækket af sne), udbyttet er lavere, men anstrengelserne lønner sig!

Det er den unge generation i familien Pizzolo, Leonardo Pizzolo, som i dag ejer denne historiske ejendom, dyrker vinmarkerne og laver vin, assisteret af ønologen Giulio Vecchio og rådgivende ønolog Leonardo Valenti. Ved siden af de ældre vinstokke, som typisk blev dyrket i det klassiske system Alberello, plantede man for nogle år siden 54 hektarer nye vinmarker i Popoli og Capestrano med nye kloner (hovedsageligt Montepulciano d’Abruzzo), som man i samarbejde med professor Valenti fra Vinuniversitet i Milano, var blevet defineret som de bedst egnede i området. I dag er en stor del af markerne dyrket efter de mere moderne beskæringsteknikker, dvs. i rækker med ophæng (cordon).



New York Times, okt. 08
Tasting report Montepulciano d’Abruzzo
Valle Reale 2005: *** (den eneste med tre stjerner blandt de udvalgte vine)
Lively and complex with cherry, floral and mineral aromas and flavors.
 
Gambero Rosso, Vini d´Italia 2009
2006 Montepulciano d'Abruzzo, Valle Reale: 3 glas.
2005 Montepulciano d'Abruzzo, Valle Reale: 2 glas.
2004 Montepulciano d'Abruzzo, Valle Reale: 2 glas.

2007 Montepulciano d'Abruzzo, Vigne Nuove, Valle Reale: 1 glas.
2006 Montepulciano d'Abruzzo, Vigne Nuove, Valle Reale: 2 glas.

2005 Montepulciano d'Abruzzo, San Calisto, Valle reale: 3 glas
2004 Montepulciano d'Abruzzo, San Calisto, Valle reale: 3 glas

 

Avignonesi

 

 

Avignonesi

Et af de italienske områder, som er meget kendt verden over, er Toscana med sine smukke gamle villaer, sine grønne dale og skove – og ikke mindst sine flotte vinejendomme. Her er landskabet præget af vin og oliven, og når man bliver forkælet med god mad og vin, føler man sig virkelig midt i det italienske paradis på jorden. Vine som Chianti, Montalcino og Montepulciano kommer herfra.

Det er i den sydøstlige del af Toscana, man finder det bjergrige område Montepulciano, som i 1983 fik det første DOCG i Italien. Avignonesi hører helt klart til blandt eliten af producenterne i området og er bl.a. kendt for Italiens mest efterspurgte Vino Santo.

I 1377 flyttede paven Gregoire d. 11. pavens residens, som siden 1309 havde haft adresse i Avignon, tilbage til Rom, og ved denne lejlighed fulgte nogle ædle familier med. En af dem, hvis navn måske var svært at udtale på italiensk, blev hurtigt kendt under navnet Avignonesi. Senere blev familien delt i tre grene, som bredte sig i Rom, Siena og Montepulciano. Det vides ikke, hvornår de første vinkældre blev bygget, men det kendte Palazzo Avignonesi-paladset i Montepulciano tegnet af Jacopo Barozzi (også kaldt Vignola) blev bygget i den anden halvdel af det 16. årh. og har altid fungeret som hovedsædet for vinfirmaet Avignonesi.

I 1974 overtog brødrene Falvo firmaet Avignonesi. De var i forvejen vinproducenter i Cortona-distriktet (nordøst for Montepulciano), og et kæmpe genopbygningsarbejde blev sat i værk. På vinmarkerne blev de bedste lokale druesorter valgt og nye sorter indført såsom Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Pinot Noir.

Vin Santo AvignonesiI dag består Avignonesi af fire vinproducerende ejendomme med i alt 225 ha., hvoraf de 109 ha. er beplantede med vin og 3 ha. med oliven. Den gamle vingård Fattoria Le Capezzine ligger i en højde af 300 m. kun få kilometer fra Montepulciano og er nærmest hjertet af hele foretagendet med sine store kældre med god plads til vinificering, modning og oplagring af vinene. På Le Capezzine finder man også vinsantaia, (stedet hvor man laver Italiens mest berømte Vin Santo), og frantoio (oliemøllen). Ejendommen består af 19 ha. med 8 ha. vinmarker fordelt på 6 ha. med vinstokke dyrket efter Alberello-systemet (små buske også kaldt gobelet), 1 ha. hvor man studerer udbyttet/kvaliteten med forskellig beplantningstæthed (2.000 til 8.500 vinstokke pr. ha.), og 1 ha. hvor man forsøger at redde 127 ældre lokale druesorter, som er ved at forsvinde fra Montepulciano eller naboområderne. På gården finder man også Avignonesis berømte hestestutteri for napolitanske heste.

Den anden ejendom på i alt 68 ha. jord hedder I Poggetti og består af to vingårde på Argiano-bakkerne i nærheden af Montepulciano i en højde af 290 m. Det er her Avignonesis Vino Nobile komme fra. Vinmarkerne udgør 30 ha. beplantede med de bedste kloner af Prugnolo Gentile, og to hektarer er beplantede med oliven af Correggiolo-sorten til produktion af firmaets grønne og aromatiske extravirgin olivenolie.

Avignonesis tredie ejendom La Selva (96 ha.) ligger i Cignano på Chiuso di Cortona-skråningerne i en højde af 300 m. og består af fire vingårde: La Selva, Val di Capraia, Paggino og Pan dell’Oca. Alle producerer klassiske vinsorter som Prugnolo Gentile, Merlot, Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Chardonnay og Sauvignon Blanc på i alt 51 ha. vinmarker. En hektar er dækket med oliventræer.

Den sidste ejendom La Lombarda (42 ha.) ligger også i en højde af 300 m. tæt ved Le Capezzine midt i Chiuso della Valdichiana bakkerne. Her er jordbunden nærmest perfekt til vindyrkning. I øjeblikket er 20 hektarer dækket med vin, og beplantningstætheden er meget høj ifølge Avignonesis nye plantningsforeskrifter.


Avignonesis hjemmeside: www.avignonesi.com

Avignonesi

 

Cascina Ballarin

 

 

Cascina Ballarin - Foto: Renaud Bronner

Få steder på jorden er smukkere end Piemonte på en solskinsdag ved efterårstide. De bølgende bakker med vinmarker står i gyldne farver med de sneklædte Alper i baggrunden og blå himmel foroven. Det ligner ren magi. Det, der præger efteråret i Piemonte, er nu ellers tågedis, der opstår, når den kolde bjergluft fra Alperne mødes med den lune luft fra lavlandet.

Alperne øver stor klimatisk indflydelse på området og frembringer bl.a. en del regn forår og efterår, men regnen kan såmænd også sætte ind om sommeren. Tørke er med andre ord sjældent noget problem for vinbønderne i området, hvilket naturligvis kan betragtes som en fordel, alt efter hvilken druesort man dyrker. Om vinteren bevirker Alperne, at temperaturen på virkeligt kolde dage og nætter til tider når ned på 10 graders frost.

Cascina Ballarin - Bussia - Foto: Renaud Bronner

Cascina Ballarin er et ægte familieforetagende, hvor alle medlemmer i familien deltager i det daglige arbejde omkring vinejendommen i La Morra – og dette siden 1928, hvor huset blev bygget, og markerne i La Morra og Monforte d’Alba blev erhvervede. I dag dyrker man på 6,5 ha. druerne Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og en smule Cabernet Sauvignon på nogle af de bedste marker i området – som for eksempel Bussia, Bricco Rocca og Giuli, som nærmest har status som ”Grand Cru” i området.

Både arbejdet på vinmarkerne og i kælderen er nøje tilrettelagt hos Cascina Ballarin, og vinificeringen bliver aldrig gjort til en fast rutine. Opskriften bliver hele tiden tilpasset hver druesort, hver mark og hver årgang. Små detaljer betyder utroligt meget for den færdige vins kvalitet.

Nebbiolo druen, der anvendes i Barolo, holder egentlig mest af meget sol og varme, og den kan derfor variere meget i kvalitet fra år til år under disse klimatiske betingelser. En god årgang i Barolo er langt fra en selvfølge. Nebbiolo modner oftest meget sent men opnår så til gengæld et meget højt sukkerindhold oftest nok til 13,5-14% alkohol.

Hjemmeside for Cascina Ballarin: www.cascinaballarin.it

 

Ca' Del Baio

 

Ca´del Baio - Foto: Renaud Bronner

Distriktet Piemonte i det nordvestlige Italien er uden tvivl et af de vinområder i Italien, som har fået størst opmærksomhed i de sidste år – og med rette.

Udover det pragtfulde landskab ved foden af Alperne byder Piemonte på nogle af Italiens bedste gastronomiske specialiteter f.eks. hvide trøfler og verdens bedste hasselnødder. Vinmæssigt er der ingen andre områder i Italien med så mange DOC og DOCG. 37 geografiske områder producerer ikke mindre end 42 forskellige typer vin. Årsagen til dette brede sortiment i området forklarer de lokale med, at man i Piemonte også drikker vin udenfor måltiderne og derfor har brug for andre typer vin end de kraftige vine, man drikker til maden. Navne som Barbaresco, Barolo eller Barbera d'Alba skaber i dag stor respekt i vinverdenen.

Både Barbaresco og Barolo har deres inkarnerede tilhængere, selvom entusiasmen for Barbaresco som regel er af nyere dato. Få områder som skråningerne omkring byen Barbaresco er dyrket så intensivt, og da jordbundsforhold og eksponering varierer meget, kan der være store forskelle i stil og kvalitet for vinene fra området. Vinbøndernes kunnen har selvfølgelig også meget at sige.

Ca' del Baio er et lille familieforetagende, som dels har parceller i nærheden af landsbyen Treiso (Valgrande, Marcarini) kun 7 km. fra Alba og dels i selve Barbaresco nærmere bestemt marken "Asili" syd for landsbyen. "Asili" har i Barbaresco området samme status som f.eks. en Grand Cru mark i Bourgogne. Selve Ca' del Baios "Cantina" (vingård) ligger i Treiso, og selvom man på gården finder moderne vinificeringsudstyr, går vintraditionen i familien helt tilbage til 1880. I dag produceres firmaets vine af faderen Giulio Grasso og datteren Paola, som efter overståede ønologstudier nu arbejder i kælderen.

Hjemmeside for Ca' del Baio: http://www.cadelbaio.com/sito/en/

 

 

Ca´del Baio - Foto: Renaud Bronner

NYT - 2012

Robert Parker ratings 2012 for Ca del Baio.
These rates and comments are by Antonio Galloni: “I was deeply impressed with the wines I tasted from Ca’del Baio this year. As always, the house style favors a juicy, fruit-forward expression of Nebbiolo. These supple, delicious Barbareschi will be ready to drink pretty much upon release.”

2009 Ca del Baio Barbaresco Asili: 94
“The 2009 Barbaresco Asili caresses the palate with soft, open fruit and a resonant personality that is quite striking.
The essence of red berries, rose petals and sweet spices blossom in the glass. This is an especially vibrant style for the year, with excellent freshness, color and balance.
Firm tannins support a highly attractive, delineated finish. The 2009 should be an absolute beauty in another few years, once the tannins soften.

2008 Ca del Baio Barbaresco Pora: 93
A host of dark aromas and flavors emerge effortlessly from the 2008 Barbaresco Pora.
Black cherries, plums, iron, scorched earth, licorice, tar and smoke burst from the glass as this powerful Barbaresco imposes its personality. The deep, muscular finish leaves a lasting impression.

2009 Ca del Baio Barbaresco Valgrande- 92+
The 2009 Barbaresco Valgrande is considerably more powerful and muscular than the Asili. Leather, iron, scorched earth, tar and smoke all emerge from this decidedly virile, imposing Barbaresco.
Here, too, the wine’s balance is impeccable. The Valgrande isn’t quite as fleshy as the Asili, but it is perhaps a bit more complex and certainly more structured. All around, this is a lovely wine, even if it is something of a brute today. 


 

Ca´del Baio - familien

 

Ca' Marcanda, Gaja

 

 

Angelo Gaja på Ca´marcanda Kystområdet syd for Livorno i det østlige Toscana kaldes Maremma og har i mange år produceret grøntsager og frugter. I dag har Maremma udviklet sig til en af de bedste vindistrikter i Italien. Områdets beliggenhed langs kysten giver et varmt klima, som dog bliver påvirket af kølige briser fra havet og er således perfekt til de internationale druesorter området netop er kendt for, og som også er beplantet af Gaja: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Syrah.

Jordbundsforholde er ret unikke og består af to forskellige typer. Den første kaldes terre brune (mørk jord) og består især af sandholdig lerjord og ler (uden sten eller kalk), og den anden terre bianche (hvid jord) med ler og sand, men også kalk og et stort antal småsten og sten i forskellige størrelser.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Den, man ofte kalder for ”Kongen af Piemonte”, har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien. Han er forrest og nådesløst kvalitetskrævende, når det gælder hans egne produkter. Angelo Gaja er en ægte pioner, som til stadighed søger nye veje for at udvikle og manifestere den suveræne kunst, han behersker. Til dette har han nu også taget udfordringen op i Toscana-området.

Først overtog Gaja ejendommen Pieve Santa Restituta i 1994 med 16 ha. vinmarker i Montalcino, hvor han nu producerer to Brunello-vine Rennina og Sugarille samt en del af druerne til Promis, som aftappes på Gaja’s anden ejendom i Toscana Ca’ Marcanda.


Ca´ Marcanda (Foto Renaud Bronner)


Det var i 1996, at Gajas nye eventyr i Toscana startede, mere præcis mellem Bolgheri og Castagneto Carducci. Her fik Angelo Gaja – efter lange og seje forhandlinger, som gav Angelos kone idéen til navnet Ca’ Marcanda, (på piemontesisk dialekt: huset hvor man tinger om noget) – mulighed for at købe en ejendom og yderligere 80 ha. jord. 60 ha. blev beplantet med vin i foråret 1996 og tanken er, at bringe det beplantede areal op på ca. 120 ha. i løbet af ti år.

Arkitekten Giovanni Bo, som har arbejdet med Gaja i Barbaresco i mange år, står for tegning og opførelse af de særprægede bygninger som skal udgøre Ca’ Marcanda. Tanken er, at bygningerne skal smelte ind i det smukke toskanske landskab, og en stor del af byggeriet er derfor ”gravet ned” i jorden. Desuden er en stor del af de bygningsmaterialer man har brugt til Ca’ Marcanda af lokal oprindelse.


Ca´ Marcanda - vinmarker (Foto Renaud Bronner)

 

Il Pollenza

 

Il Pollenza - VingaardenOmrådet
Marche-distriktet ligger i det østlige Italien, nordøst for hovedstaden Rom, mellem byerne Pesaro, Ancona og Teramo. Området byder på både billige og dyre vine, fordelt mellem det regionale Marche-IGT, 15 DOC´er og 2 DOCG´er, hvor ca. 55% er hvide og 45% røde.

Mens det er druesortene Verdicchio og Trebbiano, som dominerer for de hvide, er Sangiovese, Montepulciano og i dag også Syrah og Merlot de druer, der anvendes til de røde. Som flere andre vindistrikter i Italien har Marche oplevet en kæmpe udvikling inden for teknik og kvalitet, som gør, at man i dag finder flere meget spændende producenter.

Producenten
Ejendommen Il Pollenza ligger i Tolentino sydvest for byen Macerata, midt i Marches pragtfulde, bløde bakker. Stedet med sine smukke bygninger og ca. 200 ha. land, hvoraf de 60 ha. er beplantet med vin, blev overtaget for ca. 20 år siden af Grev Brachetti-Peretti. Et kæmpe renoveringsarbejde blev sat i gang, og i dag råder Il Pollenza over det mest moderne udstyr til at lave topvine og modningslokaler syv meter under jorden, som vil gøre nogle af verdens største vinslotte misundelige. Her ligger vinene på både franske barriques fra topproducenter som Seguin Moreau, Taransaud og Saury, og på større, slovenske træfade (20 og 40 hl.).
Il Pollenza - Kaeldre
Vinmarkerne ligger alle omkring selve ejendommen, under indflydelse fra havet, som kun ligger 25 km. væk og fra Sibilline-bjergene ca. 35 km. væk, i en højde af 110 til 150 m. Der dyrkes både lokale druer som Trebbiano og Sangiovese, og også internationale druer som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Pinot Noir, Petit Verdot, Syrah, Gewürztraminer og Sauvignon Blanc.

Efter overtagelsen blev vinene på Il Pollenza i mange år lavet under vejledning fra den berømte ønolog, Giacomo Tachis, tidligere ansvarlig for vinificeringen på Antinori og god ven af Grev Brachetti-Peretti. I dag er det en anden berømt ønolog, Carlo Ferrini, som rådgiver slottets faste kældermester, Umberto Trombelli.


I Pollenzas hjemmeside: http://www.ilpollenza.it


Il Pollenza - Barriques

 

 

 

 

Cecilia Beretta

 

  Cecilia BerettaVINHUSET Cecilia Beretta har fået sit navn fra den pragtfulde Villa Beretta, bygget i det 17. århundrede af Greven Giuseppe Beretta i Mizzole, i den østlige del af Valpolicella området. Ejendommen blev købt af familien Pasqua i slutningen af 1940’erne, men dens fulde potentiale til vinbrug blev først alvorligt udnyttet fra 1980’erne, hvor vinmarkerne blev genplantet og et vinificerings- og vinforsøgscenter blev indrettet.

I dag producerer man vine på 89 ha. vinmarker, hvor de 54 ha. ejes af Pasqua familien og de resterende 35 ha. ejes af selvstændige vinbønder, som har en langtids drueleveringskontrakt med Cecilia Beretta. I Valpolicella og Valpolicella Classico distriktet er vinmarkerne fordelt mellem 8 ha. i Castello di Montorio (familieejet), 30,5 ha. i Mizzole (ligeledes familieejet) og 26,40 ha. i Terre di Cariano (ejet af selvstændige vinbønder, men dyrket af Cecilia Beretta). I Verona distriket ejer familien 15,50 ha. i Mattaranetta, og man dyrker også 8,40 ha. i Soave Classicodistriket.

Cecilia Berettas betragtes som familien Pasquas kronjuvel. Vinproduktionen hos Cecilia Beretta er totalt adskilt fra Pasqua. Vi har foreløbigt udvalgt 3 vine fra Cecilia Berettas sortiment, som alle er værdige repræsententer for det ypperste i Veneto.


Hjemmeside for Cecilia Beretta:
www.ceciliaberetta.it

Cecilia Beretta - Vinmarker

 

 

 

Doga delle Clavule
 

 

  Doga delle ClavuleMorellino di Scansano ligger i det sydlige Toscana, sydøst for Grosetto, omkring byen Scansano. Selv om vindyrkning i området går langt tilbage i historien, er det først med den sidste bølge af store investeringer i slutningen af 1990’erne, man er begyndt rigtigt at høre fra området. Navnet Morellino siges at komme fra den mørke hest Morello, hvis hud minder i farven om den lokale sort af Sangiovese (piccolo), som man traditionelt har dyrket i området og lokalt blev kaldt Morellino. Selv om det er tilladt at producere en Morellino di Scansano udelukkende på Sangiovese, benytter de fleste producenter sig af druesorter som Alicante (Garnacha – som siges at være indført til området af Napoléon i 1815), Cabernet og Merlot.

DOC klassifikationen Morellino di Scansano stammer fra 1978, men fra årgang 2007 er distriktet rykket op i eliteklassen for italienske vine, DOCG.

Det var i 2001, at Elisabetta Gnudi (ejer af Borgo Scopeto i Chianti Classico og Caparzo i Montalcino) købte ejendommen Doga delle Clavule nær Magliano, med 45 ha. vinmarker, samlet på en skråning i en højde af 120-190 m. Alt i alt er der 130 ha. jord, og der er derfor mulighed for mere beplantning, som allerede nu er oppe på 60 ha., hvoraf de 20 ha. producerer Morellino, 7 ha. Bianco Toscana og resten Rosso Toscana IGT. Jordbunden består mest af aflejringer med en del kalkholdige lommer. Bjerget Amiata mod nord beskytter området mod kølige vinde, og indflydelsen fra Middelhavet giver et stabilt klima.

Nye produktionslokaler blev bygget i 2004 og er siden blevet udstyret med det sidste nye inden for vinproduktion. Første årgang under Elisabetta Gnudis ansvar var 2003. Hendes mål var at være meget tro over for områdets klassiske karakter: Vine med stor aroma og fylde, med nuancer af kirsebær, lakrids og vilde bær.

Vinene

Morellino di Scansano fra La Doga er lavet på 85% Sangiovese samt 15% Alicante og Merlot. Efter en klassisk gæring og en malolaktisk gæring på rustfrie ståltanke er vinen modnet i 6 måneder på træfade (500 l.) af fransk eg (durmast). Efter aftapningen er vinen modnet yderligere i kælderen for en periode på minimum 4 måneder.

Farven en meget intens, mørkerød. I duften finder man toner af moreller, lakrids, solbær og lidt vanille. Smagen er kompleks, dyb, med lang eftersmag. Morellino di Scansano vil egne sig fint til suppe, pasta eller risotto med fjerkræ eller kalv og til ikke alt for modne oste. Prøv den også til grillet fisk med kraftige saucer.

Vermentino fra La Doga blev produceret for første gang i 2006 på druer fra vinstokke, som er plantet i 2001. Efter en forudgående skindmacerering bliver vinen gæret køligt på rustfrie ståltanke. Derefter bliver Vermentino modnet på de samme tanke i fire måneder og endnu to måneder på flaske i kælderen.

Vermentino fra la Doga har alle denne druesorts dyder: Flot lys, en smule grønlig farve. Aromatisk, med nuancer af citrus, vilde blomster og mere modne toner af ferskner. I smagen er den meget frisk med en god mineralitet, som især vil gør vinen velegnet til f.eks. grillet mager fisk, rejer, muslinger eller østers.

Serveres køligt, men ikke iskold.

Hjemmeside for Doga delle Clavule: www.dogadelleclavule.com


Doga delle Clavule

 

Mauro Sebaste

 

 

  Mauro SebasteFirmaet Mauro Sebaste Enologo, som producerer denne vin, ligger i landsbyen Gallo d’Alba, få kilometer syd for byen Alba. Det var Mauro Sebaste, som i 1991 grundlagde vinhuset, efter at have arbejdet på familiens vinhus i mere end 10 år. Da moderen Sylla døde, startede han for sig selv med samme filosofi som moderen: Kvalitet frem for kvantitet.

Sammen med hustruen Maria Teresa og hendes forrældre laver han vine med druer fra egne marker (ca. 20 ha. i alt) i Alba, Barolo, La Morra, Verduno, Serralunga, Montforte, Canale og Vezza d’Alba. Ud over at lave sine egne vine, rådgiver Mauro Sebaste og ønologvennen Dottor Domenico Franco andre vinproducenter i området i deres fælles rådgivende firma.

Det er Mauro Sebaste selv, som følger dyrkningen på vinmarkerne og følger nøje modningen af druerne. Under vinificeringen får han hjælp af ønologen Dottor Giovanni Bailo.

Hjemmeside for Mauro Sebaste: www.maurosebaste.it/en


Mauro Sebaste - vinmark


 

 

 

 

Tenuta San Leonardo

 

  San Leonardo - VinmarkOmrådet
Vigneti delle Dolomiti er en IGT som dækker Trentino-Alto Adige og en lille del af Veneto. IGT-lovgivningen giver bl.a. mulighed for at bruge druer, som ikke altid tillades i DOC-vine.
Området Trentino-Alto Adige ligger i det nordøstlige Italien, hvor Dolomitterne i øst og Alperne i nord og vest giver et køligere og mere fugtigt klima. I den sydlige del af området mod Gardasøen finder man et mere klassisk, varmt italiensk klima. Både højde og jordbundsforholde varierer meget i området og det giver derfor producenterne mulighed for at anvende mange forskellige typer druer. Den nordlige del af distriktet er kendt for sine liflige, aromatiske hvidvine lavet på Chardonnay, Pinot Bianco, Pinot Grigio, Sauvignon og Traminer Aromatico (Gewürztraminer). Til produktion af rødvine dyrker man især Cabernet Sauvignon, Merlot, Marzemino, Teroldego og Pinot Nero.

Producenten
San Leonardo ligger i Borghetto i den sydelige del af Trentino-Alto Adige, på grænsen til Veneto, kun få hundrede meter fra floden Adige. Vinhistorien på ”Campi Sarni” som stedet hed dengang startede allerede i det 6. årh., hvor tilflyttere fra Frankrig kom til dalen og benyttede sig af den frodige jord til vin- og landbrug. De byggede en kirke viet til Skt. Leonard af Noblac. Senere, i 1215 byggede munke af Fratres Cruciferi-orden et kloster på stedet, hvor landbrug og vindyrkning var en del af deres hverdag. Ejendommen beholdte navnet San Leonardo efter munkenes fraflytning i 1656. Klosteret husede oprindeligt et hospital forsyge og forfulgte, og det er disse lokaliteter, der i dag benyttes som modningskælder.

Den aktuelle ejer Carlo Guerrieri Gonzagas forfædre overtog ejendommen i 1770. I dag består Tenuta San Leonardo af 300 ha. hvoraf de 24 ha. er beplantet med vin. Vinmarkerne ligger mellem 150 og 200 m. over havet og vender Nord-syd. Merlot er plantet længst nede på den stenholdig aflejringsjord, mens Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon gror bedst længere oppe på sandholdig jord. Nogle af vinstokkene er stadig dyrket efter ”pergola Trentina” teknikken, men de fleste er i dag anlagt efter Guyot-systemet. De er i gennemsnit 10-25 år gamle og beplantet med 4.000-5.000 vinstokke pr. ha., en tæt beplantning som giver mindre udbytte og mere koncentrerede vine.

Mens området mest producerer rødvine på Marzemino og Teroldego har man hos Tenuta San Leonardo valgt at specialisere sig i rødvine lavet på Bordeaux-druerne Cabernet Sauvignon (ca. 60% af beplantningen), Cabernet Franc (ca. 30%), Merlot, Petit Verdot og Carmenère og en enkelt hvidvin på Sauvignon Blanc.

Hjemmeside for San Leonardo: www.sanleonardo.it

September 2012: Vinskribenten Jancis Robinson er blevet fan af San Leonardo. Læs hendes beretning her:
http://www.sanleonardo.it/pdf/Jancis-Robinson-Vertical-San-Leonardo.pdf?utm_content&utm_source=VerticalResponse&utm_medium=Email&utm_term=Read+the+full+article&utm_campaign=Gazzetta+di+San+Leonardo+September+2012content

Terra di San Leonardo

 

 

 

Il Paradiso de Frassina

 


  Il Paradiso CasaDet var ikke en nybegynder, som i 2000 grundlagde Il Paradiso di Frassina i Montosoli nær byen Montalcino, for allerede i 1972 havde den milanesiske advokat Giancarlo Cignozzi været den drivende kraft bag genoprejsningen af vingården Tenuta Caparzo (i dag blot kaldet Caparzo). Samtidigt med dette projekt, havde han været en inspirator i skabelsen af et par andre berømte ejendomme i området, nemlig Altesino og Case Basse.
I mange år var Giancarlo også med til at rådgive sammenslutningen af Brunello-producenterne (Consorzio di Brunello), og var samtidigt en galionsfigur for de små Brunello-producenter. De kæmpede nemlig mod de store mere industriprægede aktører, der efterhånden dukkede op i området, og som udfordrede Brunellos identitet og kvalitetsniveauet på vinene. Han var således en af de store fortalere for, at områdets vine (Brunello di Montalcino og Rosso di Montalcino) fortsat udelukkende skulle laves på druen Sangiovese Grosso (”Brunello”).

I 1999 solgte Giancarlo Cignozzi sin aktiemajoritet i vinhuset Caparzo for at realisere sin drøm om at skabe en mindre vingård, hvor han kunne dyrke vin helt efter sin egen filosofi. Stedet blev fundet i 2000 nær Montalcino, kun få hundrede meter fra Caparzo: Il Paradiso di Frassina. En gård grundlagt år 1000, men som i de seneste 50 år havde været forladt. Husets beliggenhed med udsigt over en uforstyrret dal med smukke, bløde skråninger gav Giancarlo den idé, som skulle blive hans varemærke: At dyrke vin under afspilning af klassisk musik.

GiancarloMellem 2000 og 2001 blev 4 hektarer på Il Paradiso beplantet med Sangiovese di Brunello, som voksede til tonerne fra den klassiske musik som udsendtes via højtalere i vinmarkerne. Eksperimentet tiltrak fra 2002 et par forskerhold fra Firenze-universitet, som dels studerede hvordan vinstokkenes vækst blev påvirket, og dels hvordan insekterne i vinmarkerne reagerede på musikken. Det amerikanske højtalerfirma Bose fandt (også) eksperimentet så interessant, at de i 2006 donerede et anseeligt antal højtalere, som kunne klare al slags vejr i vinmarkerne.
Fra 2008 anbefalede forskerne, at man udelukkende afspillede musik af Mozart for at påvirke vinstokkene med en mere enkel og unik musikprofil.
Resultaterne af denne forskning ventes i løbet 2013, men allerede i 2010 udgav Giancarlo bogen ”L’uomo che sussurra alle vigne” (The Vine Whisperer), hvor han uddyber sine tanker bag dyrkningen på Il Paradiso, og i det hele taget skriver om glæderne og ulemperne ved at lave tingene på en ret ukonventionel måde.
Såvel Giancarlo Cignozzis bog som hans vindyrkningsfilosofi har betydet stor opmærksomhed og undren – verden over. Selv håber han, at interessen vil betyde en større bevidsthed omkring brugen af renere metoder i vindyrkning, uden anvendelse af f.eks. kemikalier og genmanipulation.

Foreløbige resultater
Selv om de videnskabelige analyser som sagt først udkommer i 2013, kan man allerede fastslå, at påvirkningen af musikken har betydet:
- Større og tykkere vinblade, med større indhold af klorofyl.
- Bladene er mere modstandsdygtige for stress (tørke, regn, vind).
- Druerne har et større indhold af anthocyanin (farve) og polyfenoler (antioxidant).
- Druernes vækstcyklus er mere effektiv, så druerne kan høstes ca. 15 dage før normalt.

Il Paradiso vinmarkerMusikken bliver suppleret med biodynamisk dyrkning på Il Paradisso di Frassina, hvor alle former for kemikalier i dag er bandlyste, og hvor græs og blomster vokser mellem vinrækkerne. Man anvender planteekstrakt til at forhindre at vinstokkene udsættes for stress, f.eks. under perioder med stærk varme. Man praktiserer endvidere også en stærk udbyttereduktion for at opnå højere kvalitet og koncentration.
Også i kælderene på Il Paradiso di Frassina hvor modningen på træfade foregår, afspilles der musik af Mozart.
I dag producerer Il Paradiso di Frassina fire vine, hvoraf de to (Brunello og Gea Sant’ Antimo) udelukkende laves på druer, som er dyrket på selve ejendommen ved Montalcino. De to andre (Frassina Rosso og 12 Uve) laves hovedsageligt på druer fra det nordlige Maremma ved den toscanske vestkyst (dog anvender man i nogle årgange også druer inde fra Montalcino i disse to vine).
Fra 2013 vil man desuden producere en ny prestige-vin kaldt ”The Magic Flute”, på basis af særligt udvalgte Sangiovese-druer høstet på ejendommen i Montalcino.

Giancarlo besluttede for nogle år siden at være med på Super-Toscana eventyret i Maremma. Han plantede derfor vinstokke på en sydøst-vendt vinmark beliggende i 200 m. højde i det nordlige Maremma mellem Amiata-bjerget og kysten ved Middelhavet. Vinmarken er placeret for isoleret til, at man kan anvende samme ”musikterapi” som i Montalcino, men Giancarlo besluttede i stedet at opnå harmoni i vinene ved at blande 12 forskellige druer (inspireret af Bach’s halve toner), hvoraf de 6 er fra Toscana og de 6 fra andre områder – alle dyrkede efter de samme biodynamiske principper som på Il Paradiso.
Udfordringen i denne vin er at få hver druesort til at udvikle sin helt egen personlighed og derefter at få dem til at harmonere sammen i en perfekt symfoni.


Il Paradiso flasker



Vinene:
2011 FRASSINA ROSSO, IGT Toscana - Økologisk
Den mest umiddelbare og liflige vin blandt Il Paradisos vine. Her bruger man 35% Sangiovese, 30% Cabernet Sauvignon, 25% Syrah og 10% Ancellotta høstet på Il Paradisos vinmarker i det nordlige Maremma og i Montalcino, alle dyrket biodynamisk. Her giver en sand-, ler og mergelholdig jord meget farverige og fyldige vine. Koncentrationen øges yderligere ved, at udbyttet holdes nede på 56 hl./ha.

Efter håndplukningen i midten af september bliver druerne gæret på temperaturregulerede rustfrie tanke og efter presning gennemgår vinen en malolaktisk gæring. Modningen foregår på franske egetræsfade af 225 l. i 5 måneder, og efter aftapningen gemmes vinen i kælderen i yderligere 3 måneder, før den frigives.

Frassina Rosso har en flot, mørk, blank rubinrød farve. Duften er åben og aromatisk, med nuancer af kirsebær, blåbær og en smule vanille. Smagen er ligeledes åben, med god fylde og velour. Træet er meget flot integreret, og vinen slutter med en behagelig, krydret karakter.
Server den til pastaretter eller til retter med f.eks. and, kalv, svinekød, okse eller lam.
Også velegnet til ikke alt for modne hvidskimmeloste.

2009 GEA, SANT'ANTIMO ROSSO, DOC - Økologisk
Navnet ”Gea” er hentet fra jordens gudinde Gaea (eller Gaia) og i øvrigt fra navnet på Giancarlos yngste datter! Vinen er lavet 100% på Sangiovese Grosso-druer fra nogle af de bedste skråninger omkring Il Paradiso vingården nær Montalcino. Vinmarkerne her vender mod nord-nordvest og giver derfor en god temperaturforskel mellem dag og nat, hvilket giver mere faste og strukturerede vine og tilfører samtidig en sjælden finesse. Høstudbyttet holdes på ca. 60 hl./ha.

Efter håndplukningen i midten af september bliver druerne gæret på temperaturregulerede rustfrie tanke og efter presning gennemgår vinen en malolaktisk gæring. Modningen foregår på franske egetræsfade af 225 l. i 12 måneder, og efter aftapningen gemmes vinen i kælderen i yderligere 12 måneder, før den frigives.

Gea har en flot rubinrød farve med et lilla skær. Duften er tætpakket, med nuancer af modne kirsebær og æteriske toner af eksotiske frugter. Allerede i duften kan man nemt forveksle vinen med en ægte Brunello. I smagen er vinen meget koncentreret og en smule mineralsk og i eftersmagen slutter den med en god portion tannin, som giver den et godt gemmepotentiale.

2007 12 UVE ROSSO, IGT Maremma
En ægte symfoni af en vin lavet på 12 forskellige druesorter (”Uve” på italiensk) dyrket på Il Paradiso’s vinmarker på Cinigiano-skråningerne ved foden af Amiata-bjerget i det nordlige Maremma. Hver enkelt druesort er en node, som giver vinen den rette harmoni: To kloner af Sangiovese (25%), Cabernet Sauvignon (20%), Cesanese d'Affile (10%), Syrah (10%), Petit Verdot (8%), Merlot (6%), Ancellotta (6%), Alicante Bouschet (5%), Cabernet Franc (4%), Tannat (3%) og Canaiolo (3%).
Her giver en sand-, ler og mergelholdig jord meget farverige og fyldige vine. Koncentrationen øges yderligere ved, at udbyttet holdes nede på 32 hl./ha. Alle druer dyrkes biodynamisk, men da nogle af sorterne er plantet for nylig, og derfor endnu ikke er godkendte som økologisk dyrkede, kan vinen først fra årgang 2008 opnå certificering som økologisk.

Efter håndplukningen i midten af september bliver druerne gæret på temperaturregulerede rustfrie tanke, og efter presning gennemgår vinen en malolaktisk gæring. Modningen foregår på franske egetræsfade af 500 l. og større fade af 1.000 l. i 36 måneder. Efter aftapningen gemmes vinen i kælderen i yderligere 12 måneder, før den frigives.

12 Uve Rosso er på mange måder en meget kompleks vin. Duften er meget dyb med en lidt varm og krydret stil, som fortsætter i smagen. Her finder man sort peber, brombær, blommer og en smule tobak til sidst. Den slutter med en god struktur og mineralitet. En vin som gør sig godt til gastronomi, gerne til middelhavsinspirerede retter med lam, kalv eller fuglevildt.

2008 BRUNELLO DI MONTALCINO, DOCG
Denne Brunello er resultatet af en selektering af de bedste Sangiovese Grosso-druer på ejendommen Il Paradiso di Frassina. Vinmarkerne her vender mod nord-nordvest og giver derfor en god temperaturforskel mellem dag og nat, hvilket giver mere faste og strukturerede vine og tilfører samtidig en sjælden finesse. Høstudbyttet holdes på ca. 40 hl./ha.

Efter håndplukningen i midten af september bliver druerne gæret på temperaturregulerede rustfrie tanke og efter presning gennemgår vinen en malolaktisk gæring. Modningen foregår de første 12 måneder på franske egetræsfade af 500 l. og derefter i 18 måneder på franske egetræsfade af 20 og 30 hl. Efter aftapningen gemmes vinen i kælderen i yderligere 18 måneder, før den frigives.

Det er kompleksiteten og samtidig elegancen, som kendetegner denne vin. Farven er intens, rubinrød og i duften får man spændende nuancer af krydderurter, tørrede blomster, hvid peber og lidt vanille. Smagen er fantastisk dyb, meget klassisk Brunello med en perfekt træpåvirkning. Selv om den afslører en god tannin til sidst, er det dog finessen og harmonien, som dominerer. En meget vellavet vin.
Serverer den til rødt kød og vildt, gerne med en svampe og bær garniture.

Hjemmeside for Il Paradiso di Frassina: www.alparadisodifrassina.it/home.php


Il Paradiso druer

 

 

 

 

Wither Hills

 

 

Wither Hills: Landskabet

 

Wither Hills Vineyards ligger i den sydlige del af Warau Valley og samler i alt 354 ha. vinmarker på 20 forskellige parceller – de fleste af dem omkring selve vingården, kun få kilometer sydvest for byen Blenheim. Undergrunden er klassisk for området: Ler og sand.

Filosofien hos Wither Hills står skrevet over indgangsdøren til kælderen: Created in the vineyards. En vin laves lige så meget på vinmarkerne som i kælderen.

I dag styres firmaet af far og søn John og Brent Marris hjulpet af kældermesteren Ben Glover. Faderen plantede familiens første vinmarker i 1978 og inspirerede sønnen Brent til at tage ønologuddannelsen. Han blev således områdets først uddannede winemaker. De to forenede deres erfaringer og midler for i 1999 at grundlægge vingården Wither Hills.

Området
Waurau Valley i Marlborough hvor Wither Hills ligger blev først beplantet med vin i 1973 og er i dag helt klart New Zealands mest anerkendt vindistrikt. Dalen er afgrænset mod nord af Richmond Range bjergkæden, mod syd af Wither Hills og mod øst af Cludy Bay bugten. Koncentrationen af vinmarker og vingård i distriktet er ganske imponerende.

Undergrunden i området består hovedsageligt af stenaflejringer efter tidligere gletsjere i den nordlige del af dalen og af ler og sand i den sydlige del. Også fra øst til vest oplever man store variation i jordtype.

Klimaet i Marlborough regionen hører til i den kølige ende af skalaen. Faktisk ligger middeltemperaturen i den varmeste sommermåned januar på blot 17,7 grader, hvilket er koldere end Champagne i Frankrig. Frost er da også det overvejende problem for vinbønderne. Især om foråret når de sarte skud udvikles, og om efteråret hvor bladene, der er nødvendige for druernes modning, risikerer at falde af planterne, hvis de udsættes for frost.
Den sydlige del af Wairau Valley hvor Wither Hills ligger, er dog den mest solrige del af New Zealand og i dagtimerne kan temperaturen derfor være ret høj. Da den samtidig kan komme langt ned om natten giver det en sund veksling for druerne og sikrer mere delikate vine.
En andet risiko for vinbønderne er tørke. Der falder blot 300 mm regn i vinplanternes vækstsæson, og derfor er kunstvanding en absolut nødvendighed.

Hjemmeside for Wither Hills
www.witherhills.co.nz

Wither Hills: Vinmarker

 

 

 

 

Konrad & Co

 

 

Konrad & Co.: Huset

 

Firmaet Konrad & Co. ejes af ægteparret Konrad & Sigrun Hengstler, hvis søn er opkaldt efter sin far men blot med engelsk stavemåde nemlig Conrad. Konrad & Sigrun immigrerede i sin tid fra Tyskland for at hellige sig vinproduktion i Australien, men efter nogle år på det varme kontinent vendte de næsen mod mere vante temperaturforhold i New Zealand. I 1996 opkøbte de 20 ha. jord i Wairau Valley og 10 ha. i Waihopai Valley – begge markbesiddelser beliggende i Marlborough regionen. Markerne blev først og fremmest beplantet med Sauvignon Blanc.

Vinene fra Konrd & Co

Sauvignon Blanc
Konrad & Co.’s Sauvignon Blanc er fremstillet med det formål at gengive de fine aromaer, druerne udvikler i det kølige klima, samt den fine ”Marlborough-terroir”, der har gjort vinene på netop denne drue så populære. 50% af druerne til denne vin kommer fra firmaets vinmark i Andys Island i Wairau Valley og 50% fra Waihopai Valley, og alle bliver maskinplukkede. Vinen er for 97,5% vedkommende gæret og lagret på rustfrie ståltanke, de sidste 2,5% er gæret på nye franske egetræsfade. For at bevare vinen så frisk som muligt, er den aftappet blot 3 måneder efter endt gæring.

Sauvignon Blanc fremstår med et let, grøn-gyldent skær i glasset. I næsen mødes man af masser af frisk hyldeblomst samt lidt eksotiske toner. Smagen har stor fedme, pæn frugtsødme og klingende ren syre. Det er en utroligt velstruktureret vin, hvor alt er meget fint afstemt, og hvor man ikke finder et eneste urent element.

 

Konrad & Co.: Vinmarker

 

Pinot Noir

Marlborough Pinot Noir fra Konrad &amp; Co. er lavet på 100% Pinot Noir druer håndplukkede på familiens vinmarker i Waihopai og Warau Valleys, hvor en sten- og lerholdig jordbund giver god dræning og perfekte forhold til Pinot Noir. Markerne ligger i en højde af 67 m. og 124 m., og modningen foregår derfor ret langsom, noget som giver vinen mere sprødhed og finesse end normalt, men det betyder samtidigt, at druerne først bliver høstet i slutningen af april måned. Inden høsten fjerner man en del af de dårligt udviklede klaser for at tilføre mere næring til de andre samt en del af bladene for at give druerne mere direkte sol og en bedre modning. Ligeledes bliver grenene løftet i sensommeren for bedre at ”udstille” de nederste klaser mod solen.

Efter høsten bliver druerne let mast men ikke afstilket. Gæringen foregår i åbne rustfrie stålkar med nedkølingsanlæg (25 grader) og daglige omrøringer pr. håndkraft. Efter endt gæring bliver vinen presset og overført til brugte og nye barriques af fransk eg, hvor den malolaktiske gæring foregår, og hvor vinene derefter bliver modnet i 12 måneder.

I farven hører Pinot Noir fra Konrad & Co. til de lyse rødvine, og i duften finder man nuancer af blommer, mørke bær (modne kirsebær), læder og roser. De samme toner kommer også frem i smagen, hvor vinen afslører en god struktur men samtidig en delikat og sprød karakter. Trækarakteren er meget godt integreret i de sødmefulde toner, vinene ellers har.

Sigrun Noble Riesling
Hos Konrad & Co. kommer Riesling-druerne til denne vin fra firmaets vinmark i Waihopai Valley og bliver alle håndplukkede, når de er perfekt angrebet af den ”ædle råddenskab”. Høsten strækker sig over 6 uger. Druerne bliver først mast og gennemgår en skindkontakt i 2 dage for derefter at blive presset meget skånsomt og ad flere omgange for at opnå en meget koncentreret most. Gæringen foregår dels på rustfrie ståltanke dels på franske egefade og bliver standset ved afkøling, når vinen når op på 10-11% i alkohol.

Vi er ikke bange for at påstå, at Noble Riesling er en af de bedste og mest delikate dessertvine, vi har smagt. Farven er let gylden med et næsten grønligt skær, og i duften finder man komplekse toner af honning, bivoks, lime og friskplukkede druer. I smagen fornemmer man ”Botrytis” karakteren med flotte toner af rosiner, ferskner og eksotiske frugter men også en meget delikat sprød karakter af grønne blade, som giver vinen en utrolig frisk sødme. På trods af at 12% i alkohol er meget for en Riesling (f.eks. sammenlignet med en tysk vin af samme type), er det finessen, som dominerer i denne vin.

Konrad & Co.: Teamet

 

 

 

 

Weingut Jurtschitsch

 

 

Alwin - Jurtschitsch

Distriktet Kamptal ligger nordvest for byen Wien i Østrig. Byen Langenlois i centrum af området har været kendt for sine omkringliggende vinmarker siden 1083, hvor den på daværende tidspunkt hed ”Liubisa” (den yndige) – sikkert på grund af dens særprægede varme og beskyttende klima. Kampdalen langs floden Kamp er en naturlig forbindelse mellem området Waldviertel og floden Donau. Byen Langenlois ligger ved en sydvendt skaldyrsformet skråning og er således beskyttet mod vinde fra nord og øst, noget som giver mange soltimer og høje temperaturer om dagen. Om natten blæser der til gengæld kølige vinde igennem dalen (220-350 m. over havet), som kommer fra den højere beliggende Waldviertel (700-800 m. over havet). Disse temperaturskift er en af hemmelighederne bag vinenes delikate aromaer. Især for druesorter som Grüner Veltliner og Riesling er disse forhold afgørende for kvaliteten.

Weingut Jurtschitsch hører til på vingården Sonnhof fra det 16. årh., som med sine 700 år gamle oprindelige vinkældre er en af de flotteste vinhuse i området. Vinhusets logo forestiller et par nøgler fra gotisk tid, som familiens forfædre fandt i jorden på ejendommen. Nøglerne beviser, at ejendommens historie begyndte lang tid før de første skrevne dokumenter fra 1541, som nævner huset som ”huset ved klosteret”. Den imponerende herregård blev brugt som landbrugsgård for det fransiskanske nabokloster indtil det 18. årh. Familien Jurtschitsch overtog Sonnhof i 1868. I dag råder Jurtschitsch familien over 60 ha. og er helt klart et af Østrigs førende vinhuse – både hvad kvantitet og kvalitet angår.

Jurtschitsch er virkeligt et familieforetagende. De tre brødre Edwin, Paul og Karl Jurtschitsch, som henholdsvist tager sig af dyrkningen, vinificeringen og marketing, repræsenterer den mellemste generation, mens huset ”grand dame”, Gertrude Jurtschitsch, våger over familiens traditioner. I den unge generation er Alwin og Josef (Sepp) allerede i gang med at uddanne sig inden for vinbranchen, både internt i huset, men også på andre vingårde. Fremtiden er hermed sikret.

Listen over navnene på de vinmarker, familien ejer i Langenlois, er ganske enkelt imponerende. Markerne ligger både på tungt, lerholdigt jord og på mere mineralholdige jorde ved Zöbinger Helligenstein (hvor Riesling kommer fra). Dyrkningen foregår efter ”integrerede” teknikker, dvs. uden brug af unødvendig sprøjtning. ”Den måde vi behandler og dyrker vore vinmarker – med så naturlige teknikker som muligt – vil have en kæmpe indflydelse på de vine, vore børn og børnebørn vil kunne producere i fremtiden på ejendommen”, siger man hos Jurtschitsch.

Allerede i 1970’erne gik man fra kunstgødning over til kompost- og plantebaseret gødning på vinmarkerne og begyndte at anvende plantebeskyttelsesteknikker, der var gavnlige for nyttige insekter. I dag er alle vinmarker på Sonnhof dyrket efter Integrated Pest Management (IPM). Dette økosystem i landbruget er mere krævende i arbejdstimer og opmærksomhed, men giver til gengæld bedre råvarer til vinproduktionen. Desuden prøver man at undgå al mekanisk indgriben i vinmarkerne fra slutningen af oktober til begyndelsen af maj. Dette forhindrer erosion og fremmer udviklingen af et sundere mikro plante- og dyreliv.

Siden 2006 er produktionen på markerne godkendt som økologisk (Bio Zertifikat Lacon AT-O-02-bio), og fra årgang 2009 vil det fremgå af etiketten. ”Den måde vi behandler og dyrker vore vinmarker – med så naturlige teknikker som muligt – vil have en kæmpe indflydelse på de vine, vore børn og børnebørn vil kunne producere i fremtiden på ejendommen”, siger man hos Jurtschitsch.

De meget varierede vinmarker giver mulighed for at producere karakterfulde enkeltmarksvine, som f.eks. Steinhaus, Loiseberg, Schenkenbichl, Spiegel og Dechant – den sidste som leverandør af vore ”Alte Reben” vine (ældre vinstokke).

De 700 år gamle kældre under vingårdens bygninger består af en labyrint af flere gange med et genialt udluftningssystem, som stammer fra bygningen fra det 14. årh. Vinfadene ligger derfor under konstant temperatur (11 grader), optimal fugtighed og med en konstant strøm af frisk luft (men ikke tør). Midt i dette virvar af gange ligger husets ”skattekammer” eller vintotek med en imponerende samling af gamle årgange.

De moderne vinificeringslokaler, som blev bygget i 2000, er anlagt i fire terrasser på en skråning, således at druerne bliver indleveret fra vinmarkerne på den øverst etage. Derefter falder mosten og vinen naturligt ned under vinificeringen, uden brug af pumper. Målet er ganske enkelt at anvende de bedst kendte vinificeringsfaciliteter for at opnå den mest naturlige og kvalitetsgivende behandling af druerne.

Besøg Jurtschitschs hjemmeside
http://www.jurtschitsch.com

Jurtschitschs kældre

 

 

 

 

Ramos Pinto

 

 

Bom Retiro - Foto: Renaud Bronner

Et portvinshus med sjæl og profil
Huset Ramos Pinto blev grundlagt i 1880, og takket være en fremragende kvalitet i vinene fik Ramos Pinto hurtigt en meget høj status på eksportmarkederne. Den entusiasme og fantasi, som grundlæggeren Adriano Ramos Pinto lagde i sit arbejde, gjorde ham til en af pionererne i udviklingen af køb og salg af portvin. De farverige plakater og etiketter, som han brugte til at skabe opmærksomhed omkring portvin, er for længst blevet anerkendt som klassiske og geniale inden for plakatkunsten.

I dag ejer Champagnehuset Louis Roederer hovedparten af aktierne i Adriano Ramos Pinto. Dermed fastholdes de høje kvalitetsnormer, som blev etableret af brødrene Adriano og António Ramos Pinto. I ledelsen sidder dog endnu efterkommere af grundlæggeren Adriano. De bidrager til kontinuiteten i firmaet og til at bevare respekten for den karakteristiske stil, som kendetegner store portvine.

Vinmarkerne hos Ramos Pinto
Et grundlæggende element i Adrianos salg og profilering af vinene var bl.a. at markedsføre dem under navnene på de enkelte vinmarker. En oplagt idé, når man betænker, at portvin kun kan produceres i Douros afgrænsede område på grund af en ideel balance mellem jordbundsforhold, klima og druer. Visse steder i området skråner markerne 30 - 70% og bliver nærmest "bagt" i solen i løbet af de varme somre. Douro får stort set kun regn i de kolde vintermåneder, og det giver perfekte modningsmuligheder.

Ramos Pinto har altid været foran hvad nye initiativer angår. I 1976 indledte man således en omfattende undersøgelse af markerne for at finde ud af hvilke druesorter, der gav de bedste resultater. Konklusionen faldt entydigt ud til fordel for 5 druer, som Ramos Pinto valgte på deres marker, og de blev senere af kontrolmyndighederne i området foreskrevet som obligatoriske, når vinbønderne skal nyplante. Heraf er de fire vigtigste druer Touriga Nacional, Touriga Francesa, Barroca og Roriz, og også i dag fortsætter Ramos Pinto med deres stræben efter at finde de bedste druer.

Ramos Pinto - Foto: Renaud Bronner

Ca. 90 km. fra floden Douros munding i Atlanterhavet starter portvinsdistriktet godt beskyttet mod havet af en ca. 1400 meter høj bjergkæde i nord-sydgående retning. Derfra og til den spanske grænse består jordbunden af en ganske speciel skifer, som giver de bedste muligheder for vindyrkningen.

Blandt portvinsproducenterne har Ramos Pinto den særlige position at besidde den højeste andel af egne marker i forhold til produktionen. Firmaets 4 "Quintas", d.v.s. vingårde, ligger i Cima-Corgo og i Douro Superior distrikterne. Det er helt klart en af Ramos Pintos store aktiver, fordi dette ejerskab giver mulighed for at producere "Single Quinta Port" med eget særpræg og karakter.

De mest kendte Quintas er Quinta do Bom-Retiro, Quinta da Urtiga og Quinta da Ervamoira. Moderne dyrkningsmetoder bliver anvendt i markerne. Efter en modning gennem 2-3 år i fad på Ramos Pintos Quintas i Douro området, bliver vinene bragt til Vila Nova de Gaia, hvor de blandes til den ønskede stil. Først efter en yderligere modning på fad bliver de aftappet og sendt på markedet.

Vintage Port, som laves af en høst fra et enkelt og ekceptionelt år, lagres kun på fad i 2 år og modnes derefter på flaske. Late Bottled Vintages laves ligeledes af vine fra et bestemt år men gennemgår en betydeligt længere modning på fad som regel 4 til 5 år.

Som alle andre portvinshuse producerer Ramos Pinto også White Port, en fin portvin med en delikat sødme og rigdom på frugt, Fine Ruby en helstøbt og meget "frugtrig" portvin samt Superior Tawny en vellagret og modnet portvin med en fin aromatisk og tør eftersmag.
Firmaet producerer også en Aperitivo samt Lagrima, der er portugisernes foretrukne portvin. Den er hvid og lavet af meget modne druer, rig i duft af moden frugt og honning.

At Ramos Pinto nu er gået ind på bordvinsproducenternes arena har allerede givet genlyd i vinverdenen. Produktion af bordvine er ikke i sig selv noget særligt i Douro området, det har man gjort siden romertiden, men med Duas Quintas har kældermesteren hos Ramos Pinto vist, at han kan andet end at lave Portvine.

Hjemmeside for Ramos Pinto
www.ramospinto.pt

Quinta da Ervamoira, vingård & museum: quinta_da_ervamoira.pdf

Ramos Pinto - Foto: Renaud Bronner

 

 

 

 

Blandys Maderia

 

 


Området
Den vulkanske ø Madeira, hvor den berømte hedvin af samme navn kommer fra, ligger i Atlanterhavet ca. 600 km. vest for den nordafrikanske kyst. I det 15. årh. kom den under portugisisk herredømme og blev i 1479 hjemsted for den berømte italienske sømand og opdager Christoffer Columbus. Det var ikke ualmindeligt, at især engelske skibe på vej til kolonierne i Nordamerika eller i Vestindien gjorde ophold på Madeira for at proviantere af øens allerede berømte Madeira-vine. Det er ikke helt tilfældigt at Benjamin Franklin og Thomas Jefferson, som begge var store Madeira kendere, skålede med Madeira, da de skulle underskrive uafhængighedserklæringen.

Selvom øen er bjergrig og klippeagtig, er Madeira meget frugtbar, da de øverste lag af jordbunden består af et lag af smuldret vulkansk lava blandet med spagnum fra de mange træer, som dækkede øen i tidligere tider. Vinmarkerne, som ofte er anlagt på terrasser, dyrkes helt op i en højde af 660 m., og forskellige druesorter anvendes. Madeira vine kan gå fra knastørre til meget søde typer. De tørreste vine laves på druen Sercial, som er dyrket på høje, kølige skråninger, og som giver lyse, meget rene vine med god tannin. De sødeste Madeira vine laves på Malmsey-druer, som trives bedst på de lave varme marker især omkring Camara de Lobos ved den sydlige kyst. Malmsey er bløde og rundere men har samtidig en god struktur og en lang eftersmag. ”Rainwater” er en speciel Madeiratype, som er lavet af en blanding af forskellige druesorter. Den er halvtør, meget lys i farven og har en meget blød stil i smagen. Man siger, at den har fået sit navn fra et gammelt udtryk i området – ”blød som regnvand”.

Teknikken
Madeira er i lighed med f.eks. portvin en hedvin, som laves af en almindelig vin, som er tilsat brandy. Man standser gæringen ved at tilsætte brandy, når den passende mængde sukker er blevet omdannet til alkohol i vinen. De søde vine lavet på druerne Malmsey og Bual er tilsat brandy tidligere for at bevare deres righed og aroma, mens Rainwater og Sercial laves ved at lade vinen nærmest gære ud, til der ikke er mere sukker tilbage. Madeira indeholder generelt ca. 18% i alkohol. Det næste stadium i Madeiraproduktionen er opvarmningen. Mens den før i tiden foregik ved, at vinen – aftappet på fade – blev sejlet til tropiske områder og tilbage til øen og senere loftsrum som blev opvarmet af solen, bruger man i dag specielle lokaler (estufas), som er opvarmede til den rigtige temperatur med varmtvandsrør.

Producenten
Blandy’s hører sammen med Miles til det berømte Madeira Wine Company – en af de vigtigste producenter på Madeira. Begge firmaer udspringer af et af de ældste firmaer i området –Rutherford & Grant. Hos Blandy’s bliver alle vine modnet nogle år på fad og aftappet, når de er optimalt udviklede. De er klar til servering efter aftapning og behøver ingen yderligere lagring på flaske.

Vinene
Rainwater: En Madeira af Medium Dry typen med en lys farve og meget delikate frugtaromaer. Den er perfekt som aperitif og er den foretrukne Madeira til køkkenbrug – især for aromatiske saucer. Serveres en smule afkølet.

5 Years Old Dry Sercial: En tør Madeira – perfekt som aperitif eller til supper. Dens delikate sprødhed fremhæver detaljerne i f.eks. en fiske- elle skaldyrssauce. Serveres en smule afkølet.

5 Years Old Rich Malmsey: En sød Madeira, mørk i farven med karakterer af krydrede frugter og nuancer af bivoks eller honning. Perfekt til desserter eller for sig selv efter et måltid.

10 Years Old Rich Malmsey: Fyldig med god sødme men samtidig med en god sprødhed. Her finder man toner af Crème Brûlée, chokolade og nougat. En meget lækkert eftersmag.

 

 

 

Cims de Porrera

 

 

Priorat: Landskab

 

¨Et af Spaniens mest spændende distrikter i dag – Priorato – ligger i Catalonien ved den nordøstlige kyst sydvest for Penedès. Selvom dets berømmelse er ny for os, er det ikke desto mindre et område, som har produceret vin i mere end 500 år. Rent geografisk er Priorat nærmest omringet af det mindre feterede DO-område Tarragona, og områdets berømmelse skyldes først og fremmest dets jordbund og ganske specielle lokale klimatiske forhold. Midt i 1980’erne forstod en håndfuld foretagsomme producenter at udnytte områdets potentiale bl.a. ved at indføre nye druesorter og ved at begrænse udbyttet.

Flere steder i området finder man dale omringet af høje klipper, hvor druerne dyrkes på skiferholdige skråninger og terrasser i en højde af 100-700 m. Det blæsende næsten alpinske klima sikrer en langsom og lang modning af druerne, og det giver vine med en fantastisk balance mellem styrke og finesse.

Områdets navn kommer fra klosteret Priorato de Scala Dei bygget i slutningen af 1100-tallet.

Vinkooperativet Cims de Porrera, som producerer denne vin, ligger i byen Porrera ved Cortiella-floden i den sydøstlige del af Priorato. Selve kooperativet er grundlagt i 1932, men vinmarkerne i området er betydeligt ældre. I dette område deler vinstokkene jord med mandel- og hasseltræer. Cims de Porrera har i mange år været kendt som en af topproducenterne i området, især efter at en af områdets vinpionerer Josep Lluis Perez blev knyttet til stedet og forstod at udnytte vinmarkernes (ca. 60 ha.) fulde potentiale. Cims de Porrera er for nyligt blevet købt af Castillo Perelada – en berømt producent af vine i DO Empordà-Costa Brava i det nordøstlige Spanien og i Priorat (La Casa Gran) samt Cava i Penedès. Samarbejdet mellem de to firmaer, som er vant til ekstremt høj kvalitet, vil uden tvivl blive spændende.

 

Cims de Porrera: Kaeldre

 

 

 

 

Caves Soler Jose

 

 


Spanien har i de sidste år markeret sig som storproducent af "Cava" vine – mousserende vine, som bliver modnet i "Cava" – det spanske ord for kælder. Det er især Penedès området, som er kendt for dette. Kvaliteten af de mange spanske "Cava" mærker, der findes på markedet i Europa i øvrigt i konkurrence med de italienske, franske og tyske mousserende, varierer meget. Få meget store producenter dominerer markedet med vine, som teknisk set er vellavede, men som ofte mangler karakter og fylde.

Hemmeligheden bag en god Cava er dels kvaliteten af druerne, dels renhed under hele produktionen samt tid. En god Cava, Crémant eller Champagne kræver nemlig, at naturen får lov til at arbejde langsomt. En hurtig gæring vil nok betyde færre omkostninger men samtidig en vin med "grove" bobler og uden finesse.

 

Producenten
Caves Soler-Jové ligger i nærheden af Finca Prunamala, i Sant Sadurni d’Anoia området, nær Barcelona (Penedès). Firmaet er grundlagt i 1985 af Arturo Ramos Ramos og har specialiseret sig i Cava vine. Ca. 1,5 mio. flasker forlader hver år ejendommen, som blandt andet består af 2.300 m2 kældre til fremstilling og modningen af vinene.

Hos Caves Soler-Jové er man selvforsynende med druer, og druekvaliteten er netop noget, som man lægger stor vægt på. Druerne – for Brut Reserva Macabeo, Xarello og Parellada – bliver behandlet skånsomt indtil presningen, sådan at "basisvinen", som bruges til gæring på flaske, allerede er af høj kvalitet.

Vinen ligger derefter i flaskerne med "kapsler" for til sidst at blive "drejet" af erfarne arbejdere på de klassiske vinreoler inden "dégorgage", hvor man udstyrer flaskerne med den specielle prop til mousserende. Hele processen tager ikke mindre end 2,5-3 år for denne Reserva!

 

Vinen
Brut Reserva Mont Michel har en flot, lysegul farve med en god ”mousse”, som bliver ved i glasset. Både i duften og i smagen er det de sprøde og delikater toner, som dominerer. Vinen har en frisk sødme (10 g. restsukker/l.) og virker meget umiddelbar og charmerende.

Den vil egne sig fint som aperitif, til lette fiske- eller skaldyrsretter, salater, forretter eller til ikke for søde desserter.

 

 

 

 

 

Bodegas Ochoa

 

 

Bodegas Ochoa: Vinmark 1

 

Navarra distriktet ligger i det nordøstlige Spanien tæt ved Rioja distriktet, hvilket nok er årsagen til, at Navarra i mange år har levet en beskeden tilværelse i skyggen af "storebroderen". Men tingene er ved at ændre sig til stor glæde for dem, som leder efter gode spanske vine til rimelige priser. Her kan man blandt et stort udbud af vine få råd til at eksperimentere lidt.

Bodegas Ochoa ligger i byen Olite, som i mange århundreder var hovedstaden for Navarra kongeriget, og som vinproducent kan den føres tilbage til det 14. årh., hvor familien Ochoa var den officielle vinleverandør til kongen. Den lange vinhistorie for familien Ochoa blev kun afbrudt af "Phylloxera", som mellem 1900 og 1925 ødelagde vinstokkene fuldstændigt. I 1926 var man nødt til at beplante hele ejendommen igen. Den nuværende ejer af Bodegaen - Javier Ochoa - har i de sidste 10 år sikret sig et ry som en af de bedste vinmagere i Spanien og har i øvrigt høstet meget stor anerkendelse som leder af vinforsøgsstationen i Navarra. I 12 år var han med til at forbedre niveauet for vinproduktionen i området og blandt andet "genopdage" lokale druer som Graciano og Masuello. For nogle år siden forlod han stationen for at hellige sig produktionen på de 143 ha. på familiens ejendom sammen med sin kone Marivi, som tager sig af salg og administration.

I dag er Bodegas Ochoa en meget traditionsrig vinproducent, som har tilført kældrene topudstyr til produktion af kvalitetsvine. Her finder man også temperaturregulerede rustfrie ståltanke, gæringskontrol og steril aftapningslinie. Samtidig disponerer Bodegas Ochoa over lokaler og kælderfaciliteter, som tillader en traditionel modning af vinene i ca. 2.000 stk. 225 l. amerikanske og franske egetræsfade. Små detaljer betyder meget for den færdige vin som for eksempel en separat gæring af alle druetyper, en tilpasning af druesammensætningen efter årgang og en systematisk gennemførelse af den malolaktiske gæring. Den tid, som hver vin Crianza, Reserva eller Gran Reserva skal tilbringe på fad, er meget nøje studeret i forhold til vinens karakter.

I dag er en af døtrene i familien Ochoa, Adriana med i vinificering sammen med sin far. Hun er nyuddannet oenolog og har allerede bragt et par nyheder i sortimentet, bl.a. MdO.

Bodegas Ochoa: Vinmark 2

Fra Bodegas Ochoa fører vi bl.a.:

Rosado har en sart rosé farve mellem laksefarve og kirsebær. I næsen finder man nuancer af kirsebær og jordbær, og i smagen oplever man en utroligt ren og delikat rosévin. Eftersmagen er ligeledes meget ren og charmerende. I det hele taget en meget vellavet og liflig vin som egner sig godt til alle forretter, salater, kolde buffeter eller lyse kødretter. Prøv den også til fisk eller ganske enkelt som et lille glas på terrassen.

Tinto (Tempranillo-Garnacha) er en umiddelbar vin i både duft og smag med frugtrige nuancer af hindbær fra Tempranillo og kirsebær fra Garnacha. Her finder man ikke spor af trækarakter, da vinen ikke bliver lagret på egetræ, men en dyb og ren frugtkarakter, som gør vinen til en god ledsager til f.eks. kalvekød, fjerkræ eller sammenkogte retter (f.eks. grøntsagsretter). Den er også perfekt til skovtur eller grillmad.
Her får man fuld valuta for pengene.


Tempranillo er meget aromatisk med flotte, krydrede nuancer i både duft og smag. En smule sødme og en god sprødhed giver en meget kompleks vin, som udvikler sig fint i glasset med nuancer af anis og vanille. Vinen er måske stadig en smule hård i sin ungdom men finder hurtigt sin balance. Den kan anbefales til f.eks. alle krydrede sammenkogte retter. Det kan dens struktur og styrke klare. Men vinens klasse og finesse gør den også velegnet til sartere retter så som kalvekød, fjerkræ eller fuglevildt.
Vinen må gerne åbnes og evt. hældes på karaffel ca. en halv time før servering.

Reserva er en meget kompleks vin, som i sin ungdom stadig er en smule lukket og præget af træ. Dette mærker man især, når man lige serverer vinen i glasset, men allerede efter få minutter kommer vinens store frugtkoncentration og fylde frem med flotte toner af røde frugter, kirsebær og mandler, (hvorfor en iltning på karaffel i 1-2 timer anbefales). Farven er flot rubinrød, og i smagen har vinen en utroligt flot balance mellem de søde, eksotiske og krydrede toner og vinens sprødhed og bid.
Vinen fortjener at blive serveret til de bedste gastronomiske kreationer f.eks. med okse-, lamme-eller vildtkød. En vin med klasse!


Gran Reserva er en meget vellavet og spændende vin, hvor elegancen helt klart er blevet prioriteret. Her finder man en meget dybrød farve og en duft domineret af nuancer af kirsebær, vanille og krydderier. I smagen er man ikke i tvivl om, at vinen kommer fra Spanien med en flot blanding af Tempranillos fylde og egetræskarakter, men man fornemmer også en rankhed og en klasse, som især Cabernet Sauvignon er ansvarlig for. Vinen vil sagtens kunne gemmes i flere år endnu – og vel at mærke blive bedre af det, men allerede nu giver den meget fra sig og er ved at afsløre sin flotte harmoni.
Ochoa Gran Reserva egner sig fint til retter med f.eks. okse-, lamme- eller vildtkød.


Moscatel har en fantastisk frisk og sprød sødme i både duft og smag og virker utroligt harmonisk. Den balance, man finder mellem sødme, frugt og finesse, er ganske enkelt enestående.
Brug den som et lille glas til apéritif eller sammen med f.eks. frugttærter, sorbet eller soufflé.
Bør serveres afkølet men ikke iskold.

Hjemmeside for Ochoa: www.bodegasochoa.com

 

 

 

 Familien ochoa

 

Bodegas Montebaco

 

 

Bodegas Montebaco - VinmarkerDistriktet
Castilla-Leon, som Ribera del Duero er en del af, er beliggende i det nordvestlige Spanien, og områdets utallige slotsruiner vidner om en rig og stolt, historisk fortid. Vinmæssigt byder distriktet på 5 DO’er (Denominacion de Origin) med så kendte navne som Ribera del Duero og Rueda men også områder som Toro, Cigales og Bierzo, hvor der laves utroligt spændende vine – ofte på Tempranillo, som i distriktet hedder Tinta del Pais eller Tinta de Toro.

Selve Ribera del Duero ligger i højlandet i det nordlige Spanien syd for byen Burgos og øst for universitetsbyen Valladolid. Området fik først sin egentlige status som Denominacion de Origen (D.O.) i 1982. Til sammenligning fik Rioja sin D.O. status allerede i 1926. At Ribera del Duero har ligget i dvale frem til vore dage skyldes bl.a. urbaniseringen, der fandt sted ikke mindst i 1960’erne, hvor befolkningen i stor stil forlod de traditionelle landbrugserhverv og i stedet søgte mod byerne.

Det er floden Duero (som i Portugal hedder Douro), der løber igennem området, som har givet distriktet dens navn. Midt i et område med ekstreme klimatiske omgivelser giver floden en tiltrængt frodighed. De kun 300 mm. regn, der falder om året, er ellers ikke noget, der fremmer dyrkningen af frugt og grøntsager, men som så mange andre steder, hvor man har mangel på vand, så trives vin ganske godt. Klimaet er med til at give vinbonden et meget lille udbytte, da vinstokkene helt naturligt begrænser frugtsætningen under disse forhold. Til gengæld får man druer med en enorm intensitet og farve. En anden faktor er den meget stenrige jordbund blandet med bl.a. aflejringer fra floden, som giver særligt privilegerede forhold til vindyrkning.

Det er derfor ikke uden grund, at Ribera del Duero vine i dag er nogle af Spaniens mest feterede og efterspurgte!

 

Bodegas Montebaco

Producenten
Bodegas Montebaco ligger midt i Ribera del Duero, mellem Valbuena og Pesquera de Duero, øst Valladolid, kun fem kilometer fra selve Duero-floden. Vinmarkerne (Monte Alto) ligger i en højde af 800 til 850 m. og nyder godt en en ganske specielt klimakombination, hvor højden og vindstrømmen Jaramiel afkøler området. Det giver kølige nætter og derved længere modningsforhold, noget som giver en god friskhed og finesse til vinen. Blæsten betyder også, at vinstokkene og druerne bliver tørret mellem rækkerne, og at sygdomme og svampeangreb forhindres. På denne måde kan man praktisere en mere skånsom dyrkning uden brug af kemiske stoffer.

I 1989 plantede Daniel Esteban ca. 20 ha. Tinto Fino (Tempranillo). Den aktuelle vingård består af ca. 50 ha. vinmarker beplantet med Tinto Fino, Merlot og Verdejo, og yderligere 20 ha. er under beplantning. Den første vin blev vinificeret i 1994 i en splinterny Bodegas med alle de moderne faciliteter, man skal bruge for at lave topvine. Siden 1997 har César Muñoz lavet vinene.

Ribera del Duero Montebaco

 

Raventós i Blanc

 

 

Raventos i Blanc - Foto: Renaud Bronner

Penedès området ligger i Catalonien i Spaniens nordøstlige del, vest og sydvest for byen Barcelona. Vinmæssigt byder området virkelig på yderligheder. På den ene side finder man her nogle af Spaniens største vinleverandører, som producerer vine på nærmest industriel vis, men på den anden side finder man stadig gamle familieforetagender med lange vintraditioner og produktion af topvine. De to familier Raventós og Blanc hører til blandt de sidste.

Området er uden tvivl mest kendt for sine mousserende Cava’er, men netop Raventós i Blanc viser, at man f.eks. også kan lave fremragende hvid- og rødvine.

Selv om de aktuelle bygninger, der i dag danner ramme omkring firmaet Raventòs i Blanc, først er bygget i 1986, har familien Raventòs lavet vin på stedet i ikke mindre end 18 generationer! Vingården ligger midt i de 90 hektarer vinmarker i Sant Sadurni d’Anoia, som er blevet samlet af samme familien siden det 15. årh.

Raventós vinmarker - Foto Renaud BronnerFirmaet er i dag bl.a. kendt for sine fremragende Cava-vine og det var da også den aktuelle ejer Manuel Raventòs i Negra forfader Josep Raventós, som i 1872 lavede den første mousserende Cava i området, med druer fra netop disse vinmarker. Alle vine på ejendommen - “stille” eller mousserende laves udelukkende på druer fra egne marker. Efter mange års erfaring, er hver parcel udvalgt til produktion, af netop de sorter som egner sig bedst på stedet.

Også under vinificeringen, er man opmærksom på hver detalje, som kan give de optimale betingelser, for den bedste kvalitet og typicitet. Håndværk betaler sig - og ikke mindst for produktion af store Cava-vine. Raventòs i Blanc er blandt eliten i Penedès.

Cava l'Hereu nu som Reserva: Læs mere
 

Raventós i Blanc på toprestauranter: Se liste her

Hjemmeside for Raventós i Blanc: http://www.raventos.com/

 

 

 

Manuel Raventos - Foto: Renaud Bronner

 

 

 

 

 

Marqués De Murrieta

 

 

Marqués de Murrieta: Bygningen

 

Rioja distriktet ligger langs Ebro floden i det nordøstlige Spanien midt imellem Middelhavet og Atlanterhavet og nyder godt af det specielle mikro-klima, som er perfekt til vindyrkning. Her giver de mørke Tempranillo druer nogle kraftige og krydrede vine, som ofte er velegnede til lang lagring, og de anses i dag for at være nogle af Europas bedste.

Navnet Marqués de Murrieta er stærkt forbundet til vinhistorien i Rioja området. Manden bag navnet er født i Peru i 1822 og hed oprindeligt Luciano de Murrieta. I 1824 flytter hans forældre til England for at starte et nyt liv i bankverden og Luciano får en streng opdragelse af hans onkel Generalen Rivero. 18 år gammel melder Luciano de Murrieta sig i den spanske hær og bliver assitent for General Espartero, som senere blive regent for derefter at blive sendt i eksil i London. luciano følger med og nyder luksuslivet i England. Her lærer han bl.a. om at nyde gode vine. Han undrer sig over, at man kun drikker Sherry, Port og franske vine i London

Tilbage i Rioja i 1844, oplever Luciano de Murrieta at vinen er så dårlige, at man ofte bruger den til at lave mørtel, når man bygger huse.. Det ærgrer ham og han beslutter derfor pga. den gode modtagelse han fik da han kom fra Peru, at hjælpe området med at lave bedre vine. Han tager derfor kontakt til eksperter fra Bordeaux og arbejder senere på flere slotte i dette berømte område, og lærer således kunsten om at lave vin. Tilbage i Rioja laver han for første gang i området en vin som kan modnes og som bliver bedre med alderen.

I 1852 er det Luciano som for første gang sender en vin fra Rioja til eksport. Hundrede fade af 72 l. blivers sendt til Cuba og Mexico. Desværre foliste skibet til Mexico ved indgangen til Veracruz, men skibet til Cuba ankom med sit dyrebare last. Vinen fik en kæmpe succes.

 

Marqués de Murrieta: Kælder

 

CASTILLO IGAY
I 1878 køber Luciano ejendommen Igay, få kilometer fra byen Logroño og grundlægger det første rigtig ”Château” i Rioja. Masser af internationale priser vælter ind for de vine Luciano producerer. Luciano bliver af dronningen Isabel II gjort til Marquis. I 1907 bliver han æresborger i Logroño for sit kæmpe arbejde og for at have bragt nye vinificeringsteknikker i området. Han dør i 1911 uden direkte arving. Det bliver derfor hans nevø Julián de Olivares som arver slottet og vinmarkerne. Han bliver ved roret helt til 1977.

I 1983 bliver slottet solgt til Vicente Cerbrián Sagarriga, Greven af Creixell. Han foretog et kæmpe renoveringsarbejde, både bygningsmæssigt og vinmæssigt. Hans mål var ikke at lave om på det hele, men at bevare vinens høj kvalitet. Han tilførte stedet det udstyr som kunne gøre Marqués de Murrieta til en af de bedste vinproducenter i verden. Greven døede i 1996, 48 år gammel. Hans kone og børn besluttede at fortsætte hans stor værk.

I dag er det sønnen V. Dalmau Cebrián-Sagarriga, Greven af Creixell og søsteren Cristina som med stor mod og entusiasme fortsætter familiens vinfirmaet. Siden han var ung har V. Dalmau kombineret sine studier i økonomi, administration og jura med arbejdet på Marqués de Murrieta. I dag er han udelukkende beskæftiget med hans arbejde på vinslottet. Udover slottet har han også overtaget en lang familietradition, stærkt forbundet til Riojas vinhistorie.

Marqués de Murrieta laver kun vine på druer af egen høst og har således kontrol hele vejen igennem, fra dyrkning til salg. Sammen med hans ung vinificerings team prøver V. Dalmau at oprethold den følsom balance mellem traditionen og modernisme.

I dag begrænser man sig til produktion af en enkelt hvidvin, Capellania White Reserva, Marquès de Murrieta Reserva, Castillo Ygay, Gran Reserva og prestige-vinen Dalmau, Reserva.

Selve ejendommen og vinmarkerne, som i dag udgør 300 ha., er beliggende i den sydlige del af Rioja Alta, i det område som lokalt kaldes for ”de tre Markis”, da ejendommene Marqués de Murrieta, Marqués de Vargas og Marqués de Romeral ligger her i umiddelbar forlængelse af hinanden. Her er temperaturen som regel højere end i de andre områder af Rioja.

Vinmarkerne er beplantet med Viura for de hvide og Tempranillo, Garnacha, Graciano, Mazuelo og Cabernet Sauvignon for de røde.

Udover ejendommen Castillo de Igay ejer Marqués de Murrieta også ejendommen Pazo Barrentes i Rias Baixas.

Hjemmeside for Marqués de Murrieta:
http://www.marquesdemurrieta.com/

Marqués de Murrieta: Greven Dalmau

 

 

Bodegas Barbadillo

 

Bodegas Barbadillo

Sherry-distriktet, eller Jerez som det hedder på spansk, ligger i den sydlige del af Andalusien i det sydvestlige Spanien. En af familien Barbadillos forfædre – digteren Don Manuel Barbadillo Rodriguez – kaldte området omkring byerne Jerez og Sanlúcar de Barameda for ”et hjørne af solen”. Det er i allerhøjeste grad det privilegerede klima, som her giver særlige betingelser for produktionen af Sherry-vine. Tre elementer forenes: solens kraft, fugtigheden fra Guadalquivir-floden og vinden fra Atlanterhavet få kilometer derfra.

Bodegas Barbadillo ligger ved byen Sanlúcar de Barameda på Guadalquivir-floden, hvor specialiteten er sherryen af typen Manzanilla. Firmaet blev grundlagt i 1821, da Don Benigno Barbadillo efter et ophold på tyve år i Mexico kom tilbage til fødebyen. Sammen med et andet medlem af Barbadillo-familien købte han vinejendommen Bodega del Toro – en af perlerne i den andalusiske arkitektur. Helt fra begyndelsen stillede man hos Barbadillo klare kvalitetsmål, som krævede ansættelse af gode kældermestre og en lang modning af vinene. Bodegaens beliggenhed ved floden gav gode muligheder for afskibning mod England, USA og andre byer i Spanien. I 1827 oplevede man for første gang i firmaets historie en afskibning af Sherry med benævnelsen ”Manzanilla” til Philadelphia, dengang med navnet ”Divina Pastora” (guddommelige hyrdinde).

Efter nu næsten 200 års virke er firmaet stadig i familien Barbadillos hænder under ledelse af Don Antonio P. Barbadillo – i området anerkendt som en af de bedste vinmagere med mere end 50 års erfaring.

Barbadillo ejer i dag ca. 500 ha. vinmarker fordelt på to ejendomme Gibalbin og Santa Lucia begge i Jerez Superior-distriktet, som anses for at være det bedste produktionsområde. Selve Bodegaen ligger ved ”Santiago-slottet” og er udstyret med de mest moderne tekniske faciliteter som f.eks. temperaturregulerede rustfrie ståltanke. Kældrene giver plads til modning af 30 mio. liter vin, som svarer til ca. 60.000 træfade.
 
Firmaets hovedsæde ligger i en fløj af ”Palacio de la Cilla” et slot bygget i 1773, som oprindeligt var i områdets biskops besiddelse.

Selvom man hos Barbadillo er særlig stolt af sine lyse, lette og tørre sherryer af typen Manzanilla – Sanlúcar-områdets specialitet, producerer man alle Sherry-typer.

Hjemmeside for Barbadillo: www.barbadillo.com


 

 


 

 

 

 

 

 

Bodegas Luis Canas, Rioja

 

  Luis CañasBodegas Luis Cañas er et familieejet vinhus grundlagt I 1928 i i Villabuena de Alava, Nordvest for Logrono i Rioja. Inden da, havde familien Cañas dyrket vin i mere end 200 år i området. Vinhuset er i dag en af de vigtigste i Rioja og i det hele taget i Spanien. Siden 1989 er det grundlæggerens søn Juan Luis Cañas, som styrer firmaet, der i øvrigt også ejer Bodegas Dominio de Cair i Ribera del Duero.

Druerne hentes på familiens 110 ha. og på yderligere 200 ha., bestående af ca. 815 parceller, ejet af små dyrkere, man har langtidskontrakt med. Ud fra tanken om, at gode vine kun opnås med de bedste druer, har Bodegas Luis Cañas et tæt samarbejde med sine drueleverandører vedr. dyrkning, således at kvaliteten af druerne prioriteres højest.

Firmaets 110 hektar vinmarker består af ca. 50 parceller i hjertet af Rioja Alavesa området, og dyrkes af 3 agronomer og 7 fastansatte dyrkere. Markerne ligger primært på bløde skråninger og terrasser med en frodig ler- og kalkholdig undergrund, som er perfekt til vindyrkning. En stor del af markarbejdet foregår manuelt. Vinmarkerne er primært beplantet med Tempranillo, Garnacha og Graciano for de røde, og Viura og Malvasia for de hvide.
Luis Cañas entrance
Til vinificeringen råder Bodegas Luis Cañas i deres nye (1994) produktionslokaler over det mest moderne udstyr, som bl.a. tillader druesortering, skånsom presning, separat gæring, temperaturregulering og modning på fad. Til de vine, som skal drikkes unge, bruger man kulsyregæringen (carbonic maceration), som er ret almindelig i Rioja Alavesa. Til de vine, som skal modne, bruger man den klassiske metode med afstilkning, gæring på tank og evt. modning på fad.

Bodegas Luis Cañas har opnået ISO 9002 og ISO 14000 certificering. Både selve vingården og Luis Cañas vine har opnået talrige udmærkelser såvel i Spanien som internationalt.

Luis Cañas hjemmeside: http://www.luiscanas.com/en/




Luis Cañas - vinmarker

 

 

 

 

Celler Pinol, Terra Alta
 

 

Terra AltaOmrådet
Terra Alta
er det sydligste vindistrikt i Catalonien, i Tarragona provinsen og som navnet antyder, samtidig det højeste, med vinmarker helt oppe i 400 m. højde. Vindyrkningen i området kan føres helt tilbage til romerne, men det er først med klostrene i middelalderen, at området oplevede en opblomstring. Hele distriktet blev ødelagt af phylloxera i slutningen af 1800-tallet og blev først seriøs genbeplantet mellem 1920 og 1950 - i konkurrence med oliven.

Terra Alta fik sin DO-status i 1982, men traditionen i området dengang var mest at lave kraftige og alkoholrige vine til det lokale marked. I løbet af de senere år har tingene ændret sig radikalt, og takket være en ny generation af entusiastiske vinmagere kan man i dag finde fremragende vine fra området, som i dag tæller ca. 6.500 ha. vinmarker. Terra Alta nyder godt af et bjergrigt klima med lange, varme somre og meget kolde vintre. Store temperaturforskelle mellem dag og nat giver langsom modning og derfor mulighed for at lave mere aromatiske og delikate vine.

Producenten
Fad Celler PinolVinhuset Celler Piñol
ligger i Batea i Terra Alta, og selv om der er fundet spor af, at man har produceret vin på ejendommen siden middelalderen, er det først i det 20. årh., at familien Piñol begyndte at blive anerkendt for sine vine. Især efter at den aktuelle vinmager Juanjo Piñol fik ansvaret for dyrkningen og vinproduktionen, er det gået fremad. I dag dyrker man vin på ca. 75 hektarer vinmarker og råder over det mest moderne udstyr til fremstilling af kvalitetsvine. Desuden supplerer man produktionen af egen druer (75%) med druer fra udvalgte dyrkere, som man har langtidskontrakt med, og hvor man kontrollerer dyrkningen.

På Celler Piñol tror man på økologiske metoder og dyrker derfor egne marker efter økologiske principper. På længere sigt (ca. 5 år) vil man også gå over til økologisk dyrkning på de marker, som man ikke selv ejer, således at man vil kunne deklarere alle vine som økologiske (mod kun den ene i dag). Velvidende at vinens kvalitet starter i vinmarkerne, er man ekstremt opmærksom på vinstokkenes og druernes helbred i vækstforløbet, således at man opnår optimale modne og sunde druer til høsten.

Familie PinolFamilien Piñol dyrker Garnacha (hvid), Sauvignon Blanc, Viognier og Macabeo til hvidvinene og Cabernet Sauvignon, Garnatxa (Garnacha rød), Merlot, Syrah, Tempranillo og Morenillo til de røde. En stor del af vinstokkene blev allerede plantet fra 1945 til 1955 og derefter løbende. For nyligt har man desuden introduceret Petit Verdot, Marselan og Verdejo i vinmarkerne, men overordnet prioriteres de lokale sorter.

Selv om de ydre stenvægge er bygget i klassisk spansk middelalderstil, er kældrene hos Celler Piñol udstyret med alt det, man kan ønske sig for at lave topvine. Alle rum er temperatur- og fugtighedsregulerede, fra vinificeringslokaler til modningskælderen med franske og amerikanske egetræsfade og flasker. Juanjo Piñol er tilhænger af en separat vinificering, både hvad parceller og druesorter angår, dette for at fremhæve hver parcels særlige makroklima og druesorternes typiske særpræg. Således kan man opnå vine med stor personlighed og karakter. Flere vine fra Celler Piñol har opnået internationale topudmærkelser.

Hjemmeside for Celler Piñol: http://cellerpinol.es/en/index.html

 

 

 

 

Bodegas Murviedro, Utiel-Requena

 

 

Logo MurviedroOmrådet
Utiel-Requena vindistriktet (ca. 40.000 ha.) ligger i Valencia-området i det sydøstlige Spanien og har i mange år været hjemstedet for nogle af de største vinproducenter i Spanien. Det skal man ikke lade sig forskrække af, for flere af dem har været dygtige til at omstille produktionen mod mere moderne, frugtrige og konkurrencedygtige vine. Både druerne – Bobal, Tempranillo og Garnacha – de højtbeliggende vinmarker (600-700 m. o.h.), og et klima med store temperatursvingninger mellem dag og nat tillader det. Det er byerne Utiel og Requena som har givet distriktet sit navn.

Utiel-Requena vine laves enten i Joven-stil, umiddelbare og charmerende, eller som Crianza, Reserva eller Gran Reserva, med trælagring. De sidstnævnte modner ganske godt og hurtigere end f.eks. Rioja-vinene. Druen Bobal er ikke et moderne påfund, idet den allerede var kendt i området under navnet Planta Nueva i det 15. årh. Den betragtes i dag som arbejdshest i Utiel-Requena og har vist sig ganske fremragende – både til røde- og rosévine, især når udbyttet holdes nede og når man bruger kølige vinificeringer.

MurviedroProducenten
Det er det sweiziske vinfirma Swiss Schenk Group (grundlagt 1893) som allerede i 1927 grundlagde Bodegas Murviedro i Valencia-området, oprindeligt som samlingssted for deres vinindkøb i området. I dag har Schenk investeret i vingårde i Schweiz, Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og har udviklet sig til et af de førende vinfirmaer i Europa. Vingården nær Valencia er et topmoderne foretagende, som producerer vine fra Valencia, Utiel- Requena, Alicante, Rueda, Rioja, Vinos de la Tierra de Castilla og desuden Cava. Det er i dag et af de vigtigste vinhuse i Valencia-området.

Filosofien er, at producere moderne vine fra klassiske spanske DOP-områder, enten ved anvendelse af druer fra egne marker eller fra druedyrkere man har langtidsaftaler med. Bodegas Murviedro har samlet et stærkt team af vindyrkere, ønologer og kælderarbejdere, som tillader dem at producere spændende vine – ikke mindst i serien Clásicos del Mediterráneos.

Vinene
Vega Libre Blanco
er lavet 100% på druen Viura dyrket på parceller hvor kalk og ler dominerer. Efter en sortering ved ankomsten til kælderen, en 100% afstiklning og en skånsom masning gennemgår druerne en kort macerering med skind, for at opnå en god frugt- og aromaekstrakt. Derefter bliver de presset og mosten bliver gæret med selekteret gærkultur i temperaturregulerede (16 ºC) rustfrie ståltanke. Vinen bliver aftappet i sin ungdom for at bevare friskheden og frugtrigheden.

Vega Libre Blanco har en lysgylden farve med grønlig skær. I duften er den klassisk Viura, ren, tør og med nuancer af hvid fersken, grapefrugt og lidt græs. I smagen er den tør og frisk, med saltede toner og igen nuancer af grapefrugt. Det er en klassisk tør spansk hvidvin, velegnet til skaldyr- og fiskeretter, samt hvidt kød i lys sauce. Serveres mellem 6 og 8ºC. Alkohol: 11,5%

Vega Libre Rosado er lavet 100% på druen Bobal dyrket på parceller hvor kalk og ler dominerer. Efter en sortering ved ankomsten til kælderen, en 100% afstiklning og en skånsom masning gennemgår druerne en kort macerering med skind, for at opnå den sarte roséfarve. Derefter bliver de presset og mosten bliver gæret med selekteret gærkultur i temperaturregulerede (16 ºC) rustfrie ståltanke. Vinen bliver aftappet i sin ungdom for at bevare friskheden og frugtrigheden.

Vinen har en flot, blank, pink farve. Duften er aromatisk og umiddelbar, med nuancer af jordbær, hindbær og lidt grapefrugt. Smagen er tør, frugtrig og sprød, meget appetitgivende. Det er en rigtig charmetrold af en vin, som vil egne sig fint til et lille glas i haven eller på tur. Prøv den til risotto- eller pastaretter, skalddyr, fisk eller fjerkræ. Den er også fin til asiatiske retter. Alkohol: 12%

Vega Libre Tinto er lavet på druerne Bobal og Tempranillo dyrket på parceller hvor kalk og ler dominerer. Efter en sortering ved ankomsten til kælderen, en 100% afstiklning og en skånsom masning bliver druerne gæret med selekteret gærkultur i temperaturregulerede (26 ºC) rustfrie ståltanke. Vinen bliver modnet i et par måneder på samme tanktype inden aftapning i sin ungdom for at bevare friskheden og frugtrigheden.

Vinen har en mørk, rubinrød farve med lilla kant. Duften er åben, med krydrede, indtagende toner af modne, røde bær. Smagen ligner duften: Umiddelbar, rund, aromatisk, vinøs med en god velour til sidst. En meget harmonisk og vellavet vin, som vil kunne serveres til tapas, ris- og pastaretter og til ikke for kraftige kødretter. Prøv den også til grillet fisk. Må gerne serveres en smule afkølet (14-16 ºC). Alkohol: 12%.

Hjemmeside for Bodegas Murviedro: http://murviedro.es/index.php?lang=en&Itemid=318

 

 

 

Bodegas Val de Vid, Rueda

 

  Bodegas Val de VidOmrådet
Rueda er en del af Castilla-Leon, som er beliggende i det nordvestlige Spanien. Områdets utallige slotsruiner vidner om en rig og stolt, historisk fortid. Fra især at være kendt som storproducent af hedvine indtil 60’erne, er Rueda uden tvivl et af de mest anerkendte hvidvinsområder i Spanien i dag. Især efter man i 1992 indførte reglen om et minimumindhold af 50% Verdejo-druen i vinen, oplevede man et kæmpe løft af kvaliteten.

Geografisk ligger Rueda i den sydlige del af Valladolid provinsen, vest for Madrid. Mod nord består jorden mest af tunge aflejringer fra floden Douero, mens man mod syd mest finder lettere jord og sandsten i dybden. Det er virkeligt et område med fastlandsklima, hvor somrene er varme og vintrene kolde. Områdets to klassiske druer er Verdejo og Viura. Palomino, som før massivt blev brugt til forstærkede vine, er ved at forsvinde, mens Sauvignon Blanc bliver indført mange steder.

Producenten
Da Jose Antonio Merayo i 1996 købte en vingård og på denne måde realiserede en livslang drøm om at starte eget Bodega, var det ikke tilfældigt han valgte Rueda. Han havde længe arbejdet og fulgt udviklingen i dette spændende DOP (Denominación de Origen Protegida)Val de Vid tanke og var sikker på, det havde et kæmpe fremtid. Selve vingården ligger nær landsbyen Serrada, sydvest for byen Valladolid og består af 20 ha. beplantet med druerne Verdejo og en smule Viura. Desuden aftager man Verdejo-druer fra 60 ha. i La Seca, også i hjertet af Rueda, hvor man har et tæt samarbejde med vindyrkere, som ikke selv laver vinen. Det er teamet på Val de Vid, som styrer dyrkningen og høsten på disse ”eksterne” marker.

Både i Serrada og i La Seca finder man områdets klassiske jordbund af stenaflejringer fra floden Duero, blandet med kalk og sand, som er en af hemmelighederne bag Rueda-vinenes særlige kvalitet. Kælderen er udstyret med den mest moderne teknologi til vinificering af hvidvine og er baseret på tanke af rustfri stål. På denne måde fremhæves områdets og druernes karakter bedst i vinen.

Vinene
Bodegas Val de Vid Verdejo, Rueda
er lavet på 100% Verdejo høstet på vinstokke som er over 24 år gamle. Vinstokke over 20 år giver altid færre og meget små druer, men til gengæld en koncentration, en elegance og en finesse som er enestående. Desuden klarer de sig bedre i år med ekstremt vejr (som det var tilfældet i f.eks. 2012). Ved ankomsten til kælderen gennemgår druerne en kold skindmacerering i 7-8 timer for at fremme aroma- og smagsekstrakt, før gæringen sættes i gang ved 14-16ºC. Begge processer tager normalt 15-20 dage. Efter gæringen forbliver vinen på sit lie (bundfald) i nogle uger for at fremme fedme og velour-fornemmelsen i vinen.

Verdejo, Rueda har en flot, lys, gylden farve med grønligt skær. I duften finder man kødfulde nuancer af frugter; som hvide ferskner, pærer, passionsfrugt og litchi. Sidst i duften finder man også nuancer af græs og balsamiske toner af krydderurter. Smagen er på den grønne, tørre side først, med en flot finesse og Verdejos klassiske, lidt bitre toner. Vinen udvikler sig fint i glasset og giver mere velour, fedme, kompleksitet og struktur til sidst. Det er en vin til gastronomien.

Server den til retter med skaldyr og fisk (gerne røget), men vil også egne sig godt til salater, ris- og pastaretter. Kan også bruges til f.eks. kylling- eller kalvefrikassé. Serveres ved 8 - 10ºC. Alkohol: 13% - Restsukker: 3,7 g./l. – Winemaker: José Antonio Merayo.

Bodegas Val de Vid klassisk Rueda er lavet på 70% Verdejo og 30% Viura høstet på vinstokke som er 25 år gamle (Verdejo) og 50 år gamle (Viura). Vinstokke over 20 år giver altid færre og meget små druer, men til gengæld en koncentration, en elegance og en finesse som er enestående. Desuden klarer de sig bedre i år med ekstremt vejr (som det var tilfælde i f.eks. 2012). Ved ankomsten til kælderen gennemgår druerne en kold skindmacerering i 2-3 dage for at fremme aroma- og smagsekstrakt, før gæringen sættes i gang ved 14-16ºC. Begge processer tager normalt 15-20 dage. Efter gæringen forbliver vinen på sit lie (bundfald) i nogle uger for at fremme fedme og velour-fornemmelsen i vinen.

Rueda Verdejo-Viura har en flot, lys, gylden farve med grønligt skær. I duften finder man både eksotiske nuancer af appelsin, mango og grønne pærer, men også en lidt saltet, mineralsk karakter. Smagen er fast, tør, men en god renhed og bid og sidst i smagen fornemmer man en god velour kombineret med en flot struktur. En meget sprød, vellavet og appetitgivende vin.

Den er ligesom født til retter med skaldyr og fisk, men vil også egne sig godt til salater, ris- og pastaretter. Prøv den også sammen med gedeost. Serveres ved 8 - 9ºC. Alkohol: 13% - Restsukker: 3,2 g./l. – Winemaker: José Antonio Merayo.

Val de Vid vinmarker

 

 

 

 

 

Simonsig Estate

 

Simonsig Estate: Vinmarker

Selvom den første Malan allerede ankom fra Frankrig til Sydafrika for at dyrke vin i 1688, var det først i 1953, at en af hans efterkommere Frans Malan grundlagde den aktuelle Simonsig Estate i det nordvestlige Stellenbosch og først i 1968, at den første håndaftapning på flaske fandt sted på ejendommen. Siden er det gået stærkt for Simonsig, som bl.a. har markeret sig som det firma i Sydafrika, som producerede den første vin på champagne-metoden (Cap Classique), og som i dag er leverandør af en lang række fremragende traditionelle vine.

Ca. 45 km. nordøst for Cape Town finder man området Stellenbosch, der af mange betragtes som det bedste vindistrikt i Sydafrika. Det er her – på nogle af disse bløde skråninger – at Frans Malan i 1970-erne producerede Sydafrikas første Rhine Riesling, Chardonnay og Méthode Champenoise vine, den sidste døbte han Kaapse Vonkel. Han lod flere andre druesorter plante på sine marker og var kendt for sit søgen efter perfekte drueblandinger, eksperimenter med kombinationer af jordbund og druesorter – i forsøg på at opnå den bedste kvalitet.

I Stellenbosch finder man en sjælden harmoni mellem områdets jordbundsforhold og den klimatiske påvirkning fra Atlanterhavet, hvor kølige vinde sikrer en lang modning af druerne, som på denne måde får mere aroma og sprødhed.

Malan-brødrene
Siden 1983 har det været Frans Malans tre sønner, som styrer Simonsig Estate, og hver af dem har en meget defineret rolle. Pieter Malan tager sig af marketing og salg i mere end tyve lande verden over, mens Francois Malan forvalter dyrkningen af familiens tre ejendomme med i alt 300 ha., hvoraf de 70 ha. producerer frugt til eksport. Det er den yngste bror Johan, som har ansvaret for vinificeringen af vinene på Simonsig Estate godt hjulpet af Francois, for begge er uddannede på Stellenbosch-universitetet for vindyrkning og oenologi.

Med druer som Chenin Blanc, Sauvignon Blanc og Chardonnay for de hvide Pinotage, Shiraz, Cabernet Sauvignon og Merlot for de røde kan Simonsig både producere »single-variety-wines« men også sammensætte druer som for eksempel i husets topvine Tiara og Frans Malan Reserve.

Simonsigs egen hjemmeside:  www.simonsig.co.za

Simonsig Estate

 

Kanonkop

 

 

Kanonkop Estate: Indgangen

Kanonkop Estate ligger nær Simonsbjerg i Stellenbosch midt i det område, der betragtes som det bedste til rødvine i Sydafrika. Navnet ”Kanonkop” kommer af, at der i det 17. årh. fandtes en kanon på toppen af en skråning på ejendommen (”kopje” fra det hollandske bjergtop), som blev affyret når europæiske skibe sejlede forbi Table Bay, på vej til Cape Town. Landmændene i området var på denne måde klar over, at de skulle læsse oksevognene med deres produkter for at sælge dem til mandskabet på skibene, som efter flere måneder på havet, især var vilde efter grøntsager og frugt.

Det var oprindeligt parlementsmedlem J.W. Sauer, som købte ejendommen og hans søn Paul Sauer, som senere overtog og drev den i kompaniskab med en af Sydafrikas største rugby-skikkelser Jan ”Boland” Coetzee. De første slotsaftapninger på stedet stammer fra 1973. I dag er det familiens fjerde generationen, som er ved roret og vinmarkernerne på Kanonkop udgør 100 ha. beplantet med 50% Pinotage, 35% Cabernet Sauvignon, 7,5% Merlot og resten med Cabernet Franc.

Siden 2002 har Abrie Beeslar, uddannet ønolog på Stellenbosch vin- og landbrugsskole, haft ansvaret for vinificeringen. Han overtog jobbet efter den legendariske Beyers Truter og siger selv, at han ikke har lavet ret meget om på traditionen på Kanonkop. Mange mener dog, at han har løftet niveauet på slottet. Måske skyldes det, at han i endnu større grad bruger lang skindkontakt med hyppige omrøringer inden gæring og i det hele taget er tilhænger af at bruge tid og håndarbejde under vinificeringen.

2008: Abrie Beeslar, Best winemaker in the world. Læs mere

Hjemmeside for Kanonkop: http://www.kanonkop.co.za/

Kanonkop Estate: Vinmarker

 

 

 

Neil Ellis

 

Vinmarker hos Neil Ellis

Neil Ellis Wines blev født i 1993 af mødet mellem to af Sydafrikas største personligheder Neil Ellis og Hans Peter Schroder. Neil Ellis er nok den mest kendte vinmager i Sydafrika og startede oprindeligt sin karriere i den kooperative verden (KWV), før han fik ansvaret for vinen på en af landets meste kendte historiske ejendomme Groot Constantia Estate. I 1993, efter mødet med Schroder, som midt i 1980’erne havde købt en ejendom i Jonkershoek Valley i Stellenbosch, blev han medstifter af Neil Ellis Wines.

I dag har vinfirmaet stadig hus på ejendommen Oude Nektar i Jonkershoek (det mest af dalen er et naturreservat), men de to partnere har siden indgået et samarbejde med en jordejer i et topdistrikt for hvidvine, Groenekloof nær Darling Hills, ved Sydafrikas kølige vestkyst. Her kan de nu dyrke 120 ha. vinmarker på Contreberg Farm i en højde af 385 m., og her produceres netop Neil Ellis’ Groenekloof Sauvignon Blanc, der er anerkendt som en af Sydafrikas bedste Sauvignon Blanc.

Desuden dyrker de også vin ved Withehall Farm i Elgin, et område som også kaldes for Sydafrikas Bourgogne. Det er Capes absolut køligste område.

Hjemmeside for Neil Ellis Wines: http://www.neilellis.com/

Neil Ellis

 

Freiherr von Gleichenstein, Baden

 

 

At være den 11. generation af vinbønder på en vingård som er bygget i 1580’erne og tidligere tilhørte Benediktinerklosteret St. Blasien forpligter! Den nuværende ejer Johannes von Gleichensteins forfædre overtog den store vingård i 1634, og den har siden været i familiens eje. Johannes overtog ansvaret for ejendommen i 2003 sammen med hustruen Christina. To drenge er siden kommet til, så den 12. generation er sikret. Weingut Freiherr von Gleichenstein ligger i Oberrotweil i Kaiserstuhl området, nordvest for Freiburg, hvor klimaet og jordbunden er perfekt til Spätburgunder (Pinot Noir).

En rundtur på vingården med ejeren, Johannes von Gleichenstein (Interview og oversættelse: Renaud Bronner)

”Stedet blev oprindeligt bygget i 1580 af benediktinerklostret Skt. Blasien i Schwatzwald, som det sted, hvor man modtog og opmagasinerede de afgrøder, som de lokale godser skulle betale som tiende til kirken. 11 generationer tilbage i vores familie, i 1634, købte mine forfædre ejendommen og de tilhørende vinmarker. Med i købet fulgte retten til at modtage tiende fra gårdene omkring, men i 1882 bortfaldt retten til denne skat. På dette tidspunkt blev gården derfor lavet om til en klassisk landbrugsgård med avl af køer, grise og dyrkning af korn, druer, frugt – alt det man typisk producerede i området.”

”Min far overtog familiegården i 1959, og det var ham, som sløjfede alt det andet og lavede stedet om til ren vinbrug. Han startede med 4,5 ha. vinmarker og i 2002, hvor han besluttede sig for at overdrage den til næste generationen, var vingården vokset til 21 ha. Det var ham, som plantede de 13 forskellige druesorter, som blev dyrket, da jeg overtog gården. Det var alt for mange, efter min mening, for i min vinuddannelse havde jeg lært at fokusere på tingene! Fokus! Fokus!
Så da jeg overtog gården, var mit mål en mindre vinliste og færre vinsorter. Helst max. 5 forskellige sorter og maks. 3 vine for hver druesort.”

”De druersorter, vi arbejder med i dag, er Müller Thurgau, Weissburgunder (Pinot Blanc), Grauburgunder (Pinot Gris), Spätburgunder (Pinot Noir) og Muskateller. Desuden har vi også Chardonnay, hovedsageligt til produktionen af mousserende vine. I øjeblikket – fordi det er så populært – laver vi også en blanding af Weissburgunder og Chardonnay.
Hvert andet år spørger min kældermester mig, om han må vinificere en Chardonnay på fad. Det er ikke min favorit, fordi der findes millioner af Chardonnay på fad i verden, og fordi det heller ikke er særlig typisk i vores område… For mig er det meget vigtigt at lave en rigtig god Grauburgunder, for den er meget klassisk her, i stedet for at lave Chardonnay, men hvert andet år laver vi altså en Chardonnay på fad…”

”I dag har vi i alt omkring 48 ha. vinmarker, fordelt hovedsageligt på 5 vinmarker Oberrotweiler Eichberg, Oberrotweiler Henkenberg, Oberbergener Bassgeige, Schlossberg og Hofgarten Da jeg overtog gården, foregik hele vinificeringen i den gamle del af vingården, og det var alt for småt. Efter høsten i 2010 besluttede vi os for at tilføje en ny moderne bygning til gården, hvor vi kunne modtage høsten, vinificere og aftappe under ordentlige forhold. Vores fokus er helt klart kvalitet.
Det tog os 13 måneder at få bygget de nye faciliteter, men nu kan vi arbejde meget bedre. I de gamle lokaler lavede vi f.eks. rødvinene delvis her under halvtaget, og da betød vejrforholdene ofte store temperaturskift. Vi kunne lave udmærkede rødvine, men det var ikke optimalt! I dag kan vi styre processen meget mere og opnå langt bedre vine.”

”Vi har samtidigt investeret i nye presser til hvidvin, så vi i dag af 3 presser til hvidvin og en til rødvin. Det giver os bedre tid til at presse druerne mere skånsomt, og allerede dèr giver det bedre kvalitet. Det giver os samtidig mindre bundfald i mosten og derfor en bedre og hurtigere naturlig bundfældning af vinen, uden risiko for oxydering i kontakt med luften.”

”Hvidvinene udgør 70% af hele produktionen hos os, og de resterende 30% er Pinot Noir til de røde. Alle hvidvine er gæret på temperaturregulerede rustfrie ståltanke, da vi gerne vil opnå rene, liflige, frugtrige vine med god syre. Det kan vi bedre opnå i rustfrit stål frem for i andre tanktyper.
Vi bruger gæring på fad til en del af Grauburgunder (Pinot Gris), til en del af vinene i produktionen af mousserende vine, og en smule Chardonnay. Sommetider laver vi også en Weisburgunder (Pinot Blanc) på barrique, men det er ikke så nemt.
Normalt varer vinificeringen af hvidvinene 9 måneder, med aftapning ca. ultimo juni og juli. Vi bruger kun en let filtrering for hvidvine – altså ingen micro-filtrering med store filtre – og vi filtrerer slet ikke rødvinene, bortset fra de letteste, som gennemgår en meget skånsom filtrering.”

”I modningskælderen bruger vi både gamle, store, traditionelle træfade og nye barriques af fransk eg. Klassisk. Lige nu har vi en lille del af vores Grauburgunder (Pinot Gris), som har gæret med skind. Det giver god kraft og fylde, men normalt indgår den i blandingen til vores Spätlese.
Lige nu har vi to nye vine, som vi forsøger os med. Vi laver en Spätburgunder i ”Amarone” stil, hvor vi har brugt samme teknik med tørrede druer som til Amarone, og en ”Port”, hvor vi har standset gæringen af  en Spätburgunder med brandy. Til ”portvinen” tilførte vi brandy; til den var oppe på 16% og havde en restsukker på 100 g./l. En uge efter var restsukkeret nede på 20 g./l. , og alkoholprocenten oppe på 19,5%!
Det er bare for at prøve noget nyt! For sjov! Det tager 4-5 år, før det er færdigt. Måske virker det, måske ikke…”

Download interviewet med billeder som PDF

Hjemmeside for Freiherr von Gleichenstein: www.gleichenstein.de



Oberrotweiler Eichberg

 

Shelter Winery

 

  Shelter Winery - Silke & H.E.Bag Shelter Winery i Baden finder man Hans-Bert Espe og Silke Wolf, som begge har læst ønologi på vinuniversitetet i Geisenheim og senere omdannet teori til praksis i flere vingårde verden over.
I 2003 lejede parret sig ind i en nedlagt ammunitionsbunker bygget i 1960 af det canadiske flyvevåben. Under et tykt lag af beton, jord og græs installerede det her moderne vinificeringsudstyr og nye franske egetræsfade til de første vine lavet på pinot noir.

Samtidig med firmaets grundlæggelse i begyndelsen af 2003 blev den første vinmark (1 ha.) erhvervet, beplantet med pinot noir i 1978-1979, samt et par andre parceller, som bl.a. blev tilplantede med pinot noir 777-klonen, der betragtes som den bedste – bl.a. til crumarker i Bourgogne. En anden parcel – ligeledes beplantet med 777 pinot noir – blev lejet. Den første høst i 2003 var i øvrigt en af de tidlige og begyndte allerede i slutningen af august.

I 2006 blev faciliteterne for små, og da en vinproducent-kollega tilbød plads i sine nyopførte bygninger, slog parret til. Fra begyndelsen har filosofien været at begrænse sig til pinot noir samt at frembringe sande kvalitetsvine. Til det har man brug for gode vinmarker, sunde druer, godt vinificeringsmateriale, masser af tid og dygtigt håndværk.

Kontrolleret dyrkning
I dag består ejendommen af fire ha vinmarker, hvor pinot noir deler plads med en smule chardonnay, som man producerede for første gang i 2011. Markerne ejes i dag alle af Shelter Winery og ligger i Kenzingen og Malterdingen mellem Lahr og Freiburg. Man foretager en meget kontrolleret dyrkning (bl.a. to parceller på i alt én hektar. med lyra-beskæring) for at opnå en optimal modning af druerne og en begrænsning af udbyttet.

Lyra (eller lyre) teknikken er en beskæring i v- eller u-form, hvor arealet for fotosyntesen nærmest bliver fordoblet, og hvor man samtidig opnår mere plads til vinden mellem rækkerne og derved sundere druer.
Hans-Bert Espe forklarer:
-Teknikken er ikke så kendt endnu i Europa – selv om den blev udviklet i Bordeaux – men vi så den for nogle år siden i Østrig, hos Weingut Bründlmayer i Kamptal, som har ca. 30 ha. med lyra. Vi blev ret imponerede over vinene lavet på denne måde, og vi besluttede at anvende lyra på den første parcel vi købte i 2003.

-Vi fjernede ganske enkelt hver anden række. Efterfølgende har vi plantet en parcel mere med pinot noir med lyra-beskæring. Vi er oppe på lidt mere end. én ha. med lyra (næsten 30 pct. af vores areal) og er således en af de meget få vingårde i Tyskland med denne type beskæring.

- Lyra er meget interessant at arbejde med, især med den meget frodige jord, vi har her. På fattig jordbund duer lyra ikke. Systemet giver os her en lidt senere modning. Druerne er godt modne aroma- og smagsmæssigt, men de indeholder lidt mindre sukker, så det giver meget elegante og delikate vine og knap så alkoholrige, specielt i de varme årgange. Meget interessant for den stil vi prøver at opnå. Især på den parcel, som er beplantet i 1978-1979 giver det et lille udbytte med ekstremt sunde og koncentrerede druer – perfekt for pinot noir.


Shelter Winery Baden

Vinificeringen
Igen forklarer Silke og Hans-Bert:
- Vi fokuserer meget på parcellernes potentiale og hvilke druekloner, vi bruger til de vine, vi gerne vil lave. På den første vinmark, vi købte i 2003 f.eks., er lyra-parcellen med pinot noir perfekt til sorten, mens en anden lille parcel ikke nyder den samme eksponering mod Solen. Kl. 16 om eftermiddagen forsvinder Solen, og de druer, vi høster dèr, er perfekte til vores mousserende Blanc de Noir.

Shelter Winery - kaelder- Vi producerer i dag ca. 11.000 flasker rødvin (spätburgunder/pinot noir), og vi har været nødt til at stoppe med at producere vores Pinot Noir 777 Cuvée. Vi har desværre mistet den parcel, som vi lejede, da familien som ejer den gerne selv vil dyrke den i fremtiden.

- På de nytilplantede parceller med pinot noir har vi dels brugt en ny klon fra Geisenheim med små klaser og små druer med flot koncentration, som vi udelukkende bruger i pinot noir-cuvéen, dels en ny klon fra Schweiz med lidt større klaser og knap så stor koncentration. Den bruger vi i vores Blanc de Noir-hvidvin.

Begrænset udbytte
Generelt er en af vores største opgaver nærmest at begrænse udbyttet, hvis vi vil have kvalitetsvine i vores område. Mens de f.eks. ovre i Kaiserstuhl får ca. 400-500 mm regn årligt, får vi her ca. 1000 mm.

Undtagelsen var dog 2003, da vi plantede de første vinstokke i sommertemperaturer på 35-40 grader. Det var som at være i en ørken. Vi plantede det hele alene, manuelt, med traditionelle metoder, og det tog os ca. halvanden uge at beplante vinmarken. Vi mistede nærmest et års vækst, for det første år voksede vinstokkene kun en lille smule, så varmt var det. Det har heldigvis rettet sig siden.

Tekst & fotos: Renaud Bronner - Sommelier 01-2013 side 34. Læs hele artiklen her: http://www.sommelier.dk/data/archive/medlemsblade-06-02-2013.pdf


Hjemmeside for Shelter Winery: www.shelterwinery.de


Shelter Winery - indgang

 

 

 

 

Prinz von Hessen

 

 

Området
Der findes en del vinområder i Tyskland som kan erklære sig unikke med hensyn til klima og jordbund, men de direkte sydvendte skråninger i Rheingau-distriktet må nok betegnes som værende helt exceptionelle. Desuden kan Rheingau gør krav på et af de rigeste vinhistoriske forløb i verden. Det var blandt andet her munkene fra klostre som Eberbach og Johannisberg i det 18. årh., som de første, producerede Spätlese-vine (senhøstede).

Rheingau ligger vest for byen Wiesbaden og strækker sig langs Rhinens højre side, fra selve Wiesbaden i øst til Lorch-am-Rhein mod nordvest. I området drejer floden skarpt mod vest for senere at fortsætte mod nord, noget som forklarer vinmarkernes gunstige orientering mod syd.

Jordbundsforholde med dybe lag af skifer og smuldrende sten blandet med jord i overfladen er også en del af forklaringen på, hvorfor man kan opnå så fantastiske vine på hoveddruen Riesling, som det nu er tilfældet. Desuden giver flodens nærhed gode betingelser for nat og formiddagståge, der giver god næring for Botrytis (ædel råddenskab) på druerne.



Producenten
Vingården PRINZ VON HESSEN ligger i Johannisberg og anerkendes i dag som en af de vigtigste Rieslingproducenter i hele Tyskland. Det er i dag Landgreven Moritz von Hessen og hans søn Prinz Donatus von Hessen som styrer stedet, med Clemens Kiefer som direktør for stedet.

I forhold til familiens lange historiske linie, er vinejendommen Prinz von Hessen en relativ ny skabelse, idet den først blev grundlagt i 1950. Her samlede man nogle af de bedste vinmarker i Rheingau under samme ejerskab og flere parceller er siden kommet til. Ejendommen var med, da man med årgangen 1999 indførte opdelingen af topmarkerne ”Erstes Gewächs.” i Rheingau, en ordning som nu er blevet inført i flere andre vindistrikter i Tyskland.

I dag ejer PRINZ VON HESSEN 32 hektar vinmarker, hvoraf de 60% er klassificeret som Erstes Gewächs. Rieslingdruen udgør 85% af beplantningen. Vingården ejer parceller på topvinmarker som Johannisberger Klaus, Winkeler Hasensprung, Winkeler Jesuitengarten og Kiedricher Sandgrub.

Hjemmeside for Prinz von Hessen: www.prinz-von-hessen.de/en/index.htm



 

 

 

 

Reichsgraf von Kesselstatt

 

 

Nyt: Læs Renaud Bronners interview med Annegret Reh-Gartner hvor hun fortæller om udviklingen for tyske vine og sit eget vinfirma her eller download nyheden som PDF.


Schloss MarienlayReichsgraf von Kesselstatt blev grundlagt i 1349, og allerede fra starten var filosofien klar, - man ønskede at producere den bedste moselvin kun fra de bedste parceller langs moselfloden og kun på den drue, man anså for værende den bedste i området: Riesling. I dag kan man enten beskylde de nuværende ejere for at være håbløst konservative, eller man kan glæde sig over, at der i disse Chardonnay-tider stadig findes producenter, der sætter en ære i deres traditioner og stædigt kæmper videre på trods af modesvingningerne i vinbranchen. Hos Kesselstatt er man overbeviste om, at tysk Riesling atter kommer på mode, og efter at have smagt slottets vine er vi det også.

Markbesiddelserne taler næsten for sig selv. Det er marknavne, der får enhver Mosel-entusiast til at smække med tungen. Samtidig er Kesselstatt den eneste vinproducent ved Mosel, der kan fremvise en monopolmark. Det drejer sig om marken Josephshöfer, der ligger på en af moselflodens mest stejle skråninger ved byen Graach. Også i Ruwer og Saar besidder firmaet nogle af de bedste parceller. I alt ejer firmaet 36 ha. vinmarker langs Mosel, Saar og Ruwer.

Firmaet har siden starten været beliggende i den smukke bygning Palais Kesselstatt i midten af Trier. Stedet var dog noget upraktisk i høstperioden, hvor druerne skulle indleveres i et inferno af trafik og turisme. I 1987 drog man konsekvensen og flyttede produktion og administration til Schloss Marienlay i den fredfyldte og charmerende Ruwer-dal.

På Schloss Marienlay har man indrettet sig med topmoderne produktionsudstyr, der blot understreger, at filosofien følges til dørs. Kælderen er anlagt i niveauer, således at pumper, der pisker for mange bitterstoffer ud af skalle- og frugtkødsrester, ikke er nødvendige, men druemosten ledes på rette vej af tyngdekraften. Der anvendes kun skånsomme hydrauliske presser, og tanklageret er indrettet med små 4.000 liters rustfrie ståltanke.

For Kellermeister gælder det for det første om at bevare Riesling-druens fine frugt og syrlighed og samtidig gengive hver enkelt marks helt specielle mineralske karaktertræk. Derfor findes der ikke et eneste træfad i Kesselstatts kælder, træ er nærmest et fy-ord. Alle vinene gæres op ved hjælp af druernes egne naturlige gærceller, således at markens egen mikrobiologi så at sige får lov at skabe vinen. På markerne anvendes derfor kun organisk gødskning, da dette er med til at stimulere skabelsen af gærceller i druerne på vinmarken.

Langs Mosel, Saar og Ruwer er det forvitret skifer, der dominerer på jordoverfladen. Denne jordbundstype har en fortræffelig evne til at holde på varmen i nattetimerne, og den er veldrænende. Disse faktorer er nogle af hemmelighederne bag områdernes store vine. Samtidig har jordbunden et højt indhold af muslingekalk, som gør den velegnet til hvidvinsproduktion – og især velegnet til hvidvin på druen Riesling.

Skiffer

MOSEL
Som før nævnt så er Kesselstatts besiddelser langs Mosel ikke helt tilfældige. De hører alle til i toppen af kvalitetshierarkiet, men kældermester Bernward Keiper inddeler dem alligevel i det, man kan kalde Grand Cru og Premier Cru med Bourgogne som forbillede. Der er et klart mønster i den måde, markerne er inddelt på. Fælles for de marker, der anses for ypperlige ved Mosel, er en markant hældning. Jo mere stejl og uvejsom des bedre vine produceres der på marken, ingen af Kesselstatts Grand Cru marker hælder mindre end 50%. Markens eksponering mod solen er naturligvis også vigtig, alle Grand Crus er eksponeret direkte mod syd. Ved Mosel besidder Kesselstatt følgende parceller, der kategoriseres som Grand Cru:

4,6 ha. Josephshöfer med 70% stigning, 0,06 ha. Bernkasteler Doctor med 55% stigning, 0,25 ha. Brauneberger Juffer med 80% stigning, 1,6 ha. Piesporter Domherr med 70% stigning, 5 ha. Piesporter Goldtröpfchen med 70% stigning og 0,3 ha. Wehlener Sonnenuhr med 50% stigning.

Fra alle Grand Crus høstes maksimalt 40 hl./ha., hvilket er ekstremt lavt målt i tyske termer. Det lave udbytte opnås ved hjælp af grøn høst (klaser klippes af i sommerperioden). Til de marker, der kategoriseres som Premier Cru, stilles det krav, at de minimum har en hældning på 45%, og høstudbyttet må maksimalt være 60 hl./ha.

Følgende marker betegnes som Premier Cru: Neumagener Sonnenuhr, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Graacher Domprobst, Leiwener Laurentiuslay og Trittenheimer Apotheke.

SAAR
Saardalen byder på et lidt køligere klima, end det man finder ved Mosel. Det skyldes især, at skråningerne ved Saar er knap så høje som ved Mosel, og det faktum at Saar-floden er mere å, end den er flod. Jordbundsforholdene er stort set de samme som ved Mosel, men skiferen er måske en smule finere og derfor lidt dårligere til at holde på varmen. Vinene herfra opnår nogle meget flotte aromaer grundet en noget længere modningsperiode. En typisk Saar-vin har noget hyld og noget solbærblad over sig.

Kesselstatt betegner sine 7,6 ha. på marken Scharzhofberger ved byen Wiltingen som Grand Cru. Marken har en hældning på 50% og direkte sydlig soleksponering. Her findes også to Premier Crus: Ockfener Bockstein og Wiltinger Gottesfuss.

RUWER
Hvis Saar minder om en å, så minder Ruwer om en bæk. Den er nærmest ikke til at få øje på. Til gengæld er her pænt høje bakker omkring, men uden bevoksning på toppen som man har ved Mosel, og derfor kan kulden fra højlandet slå ned i dalen om natten. Modningsperioden er derfor lige så lang i Ruwerdalen, som den er ved Saarfloden. Her findes også en anden type skifer og i det hele taget nogle lidt andre jordbundsforhold, der påvirker Ruwer-vinenes aroma i forhold til Mosel og Saar. Vinene kommer dog nærmest Saar med sine aromaer af brombær og solbærblad.

Kesselstatt besidder 4,4 ha. af marken Kaseler Nies´chen, der betegnes som Grand Cru. Marken har en stigning på 70% og direkte sydlig soleksponering. Vinene fra Kaseler Kehrnagel går for at være Premier Cru.

De marker, man ubetinget gør det største nummer ud af hos Kesselstatt, er naturligvis monopolmarken Josephshöfer, der repræsenterer noget af det fineste Moselvin, man kan finde. Det er Scharzhofberger fra Saar, der med sine specielle lidt mørke aromaer er et fortræffeligt modspil til den rene og ranke stil fra Mosel, og endelig er det Kaseler Nies´chen, der med sin kødfulde stil er unik til tørre vine, hvor de to andre marker oftest anvendes til vine med sødme.

Årgang 2008 hos Kesselstatt: kesselstatt_08.pdf

Årgang 2006 hos Kesselstatt: kesselstatt_06.pdf


Hjemmeside for Kesselstatt: www.kesselstatt.com

 

 

 

 

Château Dereszla

 

 

Château DereszlaChâteau Dereszla ligger midt i Tokaj-distriktet og har uden sammenligning en af de ældste og mest spændende historie i området. Slottet blev bygget af den ungarske konge Zsigmond i begyndelsen af 1400-tallet, og kældrene blev brugt til at modtage de vine, de lokale vinbønder skulle aflægge i skat. Fra 1450 til 1845 oplevede slottet mange ejerskifter, og blev blandt andet ejet af nogle af Europas mest berømte adelige familier. I begyndelsen af 1800-tallet kom den i en jødisk købmands eje, hvilket medførte at den under anden verdenskrig blev beslaglagt af staten. Senere, under det ungarske kommunistregime, blev den omdannet til et statsligt vinkooperativ, hvor vine fra hele Tokaj-distriktet blev modnet.

Da staten åbnede op for privatisering i 1990’erne, blev Château Dereszla først opkøbt af CANA, et af Frankrigs største landbrugskooperativer, men heldigvis for stedet faldt Champagne-familien D’Aulan for ejendommen, og købte den i år 2000. Man kan rolig tale om en redning!. Et kæmpe restaureringsarbejde blev sat i gang. De 5 separate kældre blev omdannet til en samlet enhed og udstyret med topmoderne udstyr til alle processer i vinificeringen. Vinmarkerne blev trimmet og i visse tilfælde genplantet. I dag udgør de 35 ha. af ejendommens 61 ha. I 2007 og 2008 tilføjede man nye bygninger til administration og forsendelse, holdt i samme stil som de oprindelige kældre.Château Dereszla - Vinmarker

Druerne hentes hovedsageligt på otte forskellige parceller, som alle vinificeres separat. Hovedparten består af Tokajs klassiske druer Furmint (60%) og Hárslevelü (30%), men hos Dereszla dyrker man også lidt Muscat à petit grains (Muskotály) og som noget ganske specielt, lidt Kabar, en krydsning mellem Bouvier og Hárslevelü, som næsten var forsvundet fra Tokaj under den kommunistiske styre. Château Dereszla supplerer sin egen produktion med druer fra faste drueproducenter, man har langtidskontrakter med.


Læs mere: Presentation af Dereszla.pdf








Château Derszlas hjemmeside: http://www.dereszla.com/

 

 

 

 

Leo Steen Wines

 

 

  Leo Steen HansenBag Leo Steen Wines finder man danskfødte Leo Steen Hansen som flyttede til Californien i 1999. Som søn af køkkenchefen på Kryb-i-ly kroen mellem Middelfart og Kolding, kom han som 20-årig i mesterlære hos sommeliermester Orla Farmand på Munkebjerg. Senere var han bl.a. i et par år chefsommelier på Kong Hans i København inden han rejste til Californien for at videreuddanne sig, og måske fuldføre sin drøm om selv at lave vin. Han havnede i Sonoma og fik hurtigt job som tjener, sommelier og vinindkøber på Dry Creek Kitchen og Cyrus Restaurant i Healdsburg.

I 2002 begyndte han at arbejde i kælderen hos Stuhmuller Vineyards i Alexander Valley, hvor han i dag, efter endt ønolog uddannelse, står for vinificeringen. For nogle år siden begyndte han at lave et par vine i sit eget regi (Leo Steen Wines), ved at finde druer fra udvalgte parceller i Californien og selv vinificere dem. Foreløbigt er det blevet til en Chenin Blanc og en Syrah. Stilen holdes i den europæiske smag, med god frugt og saft, men også med en god struktur og et bid, som passer til gastronomien i f.eks. Danmark.

Vinene
Chenin Blanc fra Leo Steen er lavet 100% på Chenin Blanc-druer, hvoraf de 80% kommer fra vinstokke plantet i 1980 i Dry Creek Valley (Saini Vineyards) i den nordlige del af Sonoma. Her finder man sand- og leraflejringer fra den udtørrede flod i et område, som er under kølig indflydelse af kølige vine fra Sonoma Coast. Begge forhold er perfekte for produktion af hvidvine og især Chenin Blanc. De resterende 20% stammer fra Jurassic Vineyards (beplantet i beg. af 1980’erne)  i Santa Ynez Valley (Santa Barbara County, nord for Los Angeles). Også her giver kalk- og sandholdig jord og en høj beliggenhed vine med friskhed og bid.

Chenin Blanc fra Saini Vineyard er høstet i 2012 og er gæret med druernes egen gær i rustfrie ståltanke og derefter modnet på sit ”lie” (bundfald) i 11 måneder i store fade af fransk eg. Chenin Blanc fra Jurassic Vineyard er gæret (ligeledes med druernes egen gær) og modnet i et år i æggeformede cement-tanke først og derefter i 11 måneder på fade af fransk akacietræ. Derfor samler denne vin karakter fra den ekstremt kolde 2011-årgang og den for Californien mere klassiske, varme årgang 2012. De to vine er sammenstukket i løbet af sommeren 2013 og samler både frugtsødme og rene, kølige toner, som er klassiske for en cool-climate vin.

Studio Steen Chenin Blanc har en blank, lysgylden farve med grønt skær. Duften er meget aromatisk og ren, med sarte nuancer af lime, akacie blomst og hvide ferskner. Duftet er en smule saltet og mineralsk, med en god tørhed og nuancer af vilde blomster og krydderurter til sidst.

Syrah fra Leo Steen er lavet 100% på Syrah-druer som kommer fra Scala Vineyards i Sonoma Mountain. De højtliggende (350 m. oh.), nordøstvendte parceller her, giver druerne en god kølighed, med lang modning og derved mere finesse og aroma i vinene. Muldlaget er ret tyndt i området og hviler på en vulkansk undergrund, med stort indhold af basalt. Det giver generelt god dræning og udbyttet er derfor ret begrænset, da vinstokkene kun producerer små klaser, men til gengæld meget koncentrerede druer. Vinene fra Sonoma Mountain er kendte for deres mineralitet.

Hovedparten af gæringen foregår med hele klaser og med druernes egen gær i åbne gærtanke af rustfrit stål, med hyppige omrøringer for at fremme farve-, duft- og smagsekstraktionen. Efter presningen bliver vinen flyttet til træfade, hvor den malolaktiske gæring starter naturligt. Modningen foregår i både franske barriques (225 l.) og større træfade (450 l.) og varer i 10 måneder. For begge fadtyper fornyer man hvert år kun 10% af fadene for ikke at forstyrre vinens egen karakter.

Studio Steen Syrah har en dyb, rubinrød farve med en lilla kant. Duften er holdt i den klassiske Sonoma-stil med krydrede nuancer af sorte moreller, brombær, violer og lidt lakrids. Smagen er mere kølig og elegant, med nuancer af solbærblade, ribs, røde blommer og granatæbler. Mineraliteten kommer fint frem. Vinen er mere i den ranke, rene, og sprøde stil, end til den tunge stil. Det gør den charmerende og giver den stor personlighed. Server den til retter med kalv, svinekød eller fjerkræ, samt til gratinerede retter.

Hjemmeside for Léo Steen Wines: http://leosteenwines.com/index.html


Old Vines Chenin Blanc

 

 

 

Scharffenberger Cellars

 

 

Logo ScharffenbergerOmrådet
Anderson Valley ligger I Mendicino-distriktet nord for San Francisco og nyder godt af de kølige vinde fra Stillehavet. Det betyder store temperaturændringer mellem dag og nat og derved en lang modningsproces, som giver perfekte druer til bl.a. mousserende vine, hvor aroma og friskhed er afgørende. Desuden sikrer en god dræning i jorden at der etableres vandreserver i dybden, som man kan udnytte i tørkeperioder.

Producenten
Scharffenberger Cellars i Anderson Valley blev grundlagt af John Scharffenberger i 1981. Han var overbevist om, at områdets specielle klima vil egne sig godt til produktion af druer til mousserende vine – og fremtiden har givet ham ret. Efter et par ejerskifter og en periode mellem 1998 og 2004 under navnet Pacific Echo, blev vingården købt af californiske Maisons Marques & Domaines, som er Champagne Louis Roederers amerikanske datterselskab. Eftersom Louis Roederer i forvejen ejede en vingård i nærheden, Roederer Estate hvor man producerede den berømte sparkling wine ”Quartet”, har det helt klart givet Scharffenberger Cellars et løft.

Ønologen Tex Sawyer (Fornavnet skyldes faktisk at han er født i Texas!) har været winemaker på stedet siden 1989, og det har været med til at sikre en god kontinuitet. Scharffenberger Cellars laver vin med druer fra egne vinmarker (48 ha.) nær vingården i Philo (nær Mendocino Coast), suppleret med druer fra små drueproducenter i Mendocino County appellationen, som man har langtidskontrakt med og har fået et tæt og tillidsfuld samarbejde med vedr. dyrkning.

Vinene
Scharffenberger Brut Non Vintage
er lavet på 2/3 Chardonnay og 1/3 Pinot Noir høstet i Mendocino County. Efter den første gæring gennemgår vin de base en malolaktisk gæring. Den efterfølgende gæring på flaske efter den traditionelle champagne metode varer i 24 måneder. Til sidst bliver vinen drejet og omrystet for en periode af fem uger og til sidst degorgeret.

I duften finder man sarte toner af ristet brød, citrusfrugter, mango og lindeblomst. Smagen er ret sprød og frisk, med cremede toner af hvide ferskner, hasselnødder og lidt honning til sidst. En lækker, kompleks og charmerende sparkling wine, som vil egne sig fint til velkomst eller til en forret med fisk eller skaldyr. Perfekt til østers eller bare som et festligt glas.

90 Points Wine Spectator
90 Points Wine Enthusiast
90 Points Wine & Spirits



Scharffenberger Brut Rosé er lavet på 54% Pinot Noir (4,5% rødvin) og 46% Chardonnay høstet i Mendocino County. Efter den første gæring gennemgår hovedparten af vin de base en malolaktisk gæring. Den efterfølgende gæring på flaske efter den traditionelle champagne metode varer i 24 måneder. Til sidst bliver vinen drejet og omrystet for en periode af fem uger og til sidst degorgeret.

Scharffenberger Brut Rosé har en flot laksefarve med et pink skær. I duften finder man delikate og kølige aromaer af hindbær og jordbær. Smagen er liflig og mild i starten men udvikler sig flot i munden, med god struktur og fedme til sidst. En lækkert, appetitgivende vin med ikke alt for voldsomme bobler, noget der gør den meget charmerende.

Perfekt som aperitif, gerne med snaks med ost eller røget tilbehør, til forretter med fisk eller skaldyr. Prøv den også til fjerkræ i hvide saucer.

Wine Spectator: 90 Points
Wine Enthusiast: 92 Points
Wine & Spirits: 90 points

 

Robert Mondavi Winery

 

 

  Robert Mondavi Winery (Foto: Renaud Bronner)
Robert Mondavi er uden tvivl den producent som har betydet mest for vinindustrien i Californien (og i særdeleshed i Napa Valley). Siden 1966 har han været med til at gøre området kendt og respekteret og har i mange år kæmpet for at fremme kvalitet både i sit eget vinhus men også i området generelt.

Robert Mondavi har hovedsæde på St. Helena Highway nær Oakville i Napa Valley. Husets berømte indgangsbygning som er afbildet på nogle af vinene, er ikke til at overse når man kommer forbi og er en af de mest besøgte ejendomme i området. Vinmarkerne er beliggende dels nær ejendommen – To Kalon vinmark, dels i Stags Leaps District – Wappo Hill vinmark. Den første blev oprindeligt beplantet så tidligt som i 1868 og nogle af de aktuelle vinstokke stammer fra 1945. De fleste er dog 25-35 år gamle.

To Kalon (ca. 220 ha.) leverer hovedsageligt Cabernet Sauvignon til husets Reserve og Sauvignon Blanc til Mondavis Fumé Blanc Reserve og Block Fumé Blanc. Også druesorter som Merlot, Cabernet Franc, Malbec, Petite Verdot, Syrah og Semillon er dyrket her. Stedets undergrund med dybe aflejringer sikrer god dræning i dybden og giver fantastiske resultater selv efter ekstremt varme somre.

Wappo Hill Vineyard (160 ha.), som Mondavi købte i 1969, dyrker man hovedsageligt Sauvignon Blanc, Merlot og CabernetRobert Mondavi Winery (Foto: Renaud Bronner) Sauvignon men også lidt Muscar Canelli til husets Moscato d’Oro. Her er jordbunden mere sten- og lerholdig, med mindre vand i undergrunden, noget som stresser vinstokkene lidt mere. Det giver små, men meget koncentrerede druer. Samtidig giver kolde vinde fra San Pablo Bay mod syd køligere forhold og det giver mere delikate og aromatiske vine.

Udover vine fra disse to vinmarker henter vinhuset også druer fra andre ejede marker i Napa Valley og i det nordlige Californien.
Kælderen hos Robert Mondavi er udstyret med de fornemste faciliteter til at producere topvine.

I 1979 grundlagde Robert Mondavi desuden Woodbridge Winery i Lodi i Calfornia Central Valley, ca. 180 km. øst for San Francisco Bay, i øvrigt ganske nær ved Robert Mondavis bardomshjem. Her producerer man Woodbridge-serien og prestige-serien Twin Oaks. Det er i dag Todd Ziemann som er kældermester på stedet.

Mondavis hjemmeside: www.robertmondavi.com



Robert Mondavi Winery (Foto: Renaud Bronner)

 

Roederer Estate

 

 

Roederer EstateAnderson Valley
Anderson Valley ligger I Mendicino-distriktet nord for San Francisco og nyder godt af kølige vinde fra stillehavet. Det betyder store temperaturændringer mellem dag og nat og derved en lang modningsproces, som giver perfekte druer til bl.a. mousserende vine, hvor aroma og friskhed er afgørende. Desuden sikrer en god dræning i jorden vandreserver i dybden i tørkeperioder.

Roederer Estate
Familiefirmaet Champagne Louis Roederer er uden tvivl et af de mest anerkendte Champagnefirmaer i verden med bl.a. prestigevinen "Cristal". Årsagen til Roederers berømmelse er bl.a. firmaets 180 ha. vinmarker i Champagne, men familien Rouzauds aktiviteter omfatter også slotte i Bordeaux, portvinsfirmaet Ramos Pinto samt produktion af "Sparkling Wine" på Roederer Estate i Californien.

Da familien Rouzaud i starten af 80’erne ville gå ind i konkurrencen om at producere den bedste "sparkling wine" i Californien, var der derfor ingen, som tog det som en spøg! Men som sædvanligt tog Jean-Claude Rouzaud sig god tid, og det var først efter to års søgen, at den rigtige jord (234 ha.) blev fundet i Anderson Valley (Mendocino) ca. 150 km. nord for San Francisco. Det kølige klima i dette område, som ligger tæt ved Mendocino kysten, er idéelt for dyrkning af Pinot Noir og Chardonnay, som er de vigtigste druer til store mousserende vine. Navnet "Quartet" blev valgt, fordi ejendommen er delt mellem fire selvstændige vinmarker.

Her kunne Roederer bruge deres 200 års erfaring med mousserende vine og anvende deres filosofi om at være selvforsynende med druer og på denne måde kontrollere produktionen fra start til slut. Som Jean-Claude Rouzaud plejer at udtrykke det: "Kvaliteten af en stor vin starter i vinmarkerne".

Ønolog Arnaud Weyrich har i dag ansvaret for produktionen i Anderson Valley. Han har været tilknyttet Roederer Estate i nogle år, før han i 1993 tog sin ønologuddannelse (Master of Science in Viticulture and Enology) på vinuniversitet i Montpellier i Frankrig. Derefter tog han arbejde på flere vinfirmaer i Champagne (Bl. a. hos Louis Roederer) og vendte tilbage i 2000 på Roederer Estate, hvor han nu har ansvaret for både vindyrkning og vinificering.

www.roedererestate.com

Vinmarker - Roederer Estate

 

Cline Cellars

 

 

Cline Cellars: Smagerum (Foto Renaud Bronner)

Allerede først i 1900-tallet var store områder i Contra Costa County, ca. 65 km. øst for San Francisco, blevet beplantet med vin, men var senere gået i forfald. I de sidste 20 år har de to brødre Fred og Matt Cline arbejdet på at genskabe de oprindelige vinmarker i området for igen at placere distriktet blandt de bedste i Californien.

Fred Cline grundlagde Cline Vineyards nær Oakley i 1982 og fortsatte således i sin bedstefar Valeriano Jacuzzis fodspor. Efter fire år fik han følgeskab af sin kældermester-bror Matt, og de to pionerer har siden arbejdet på at udvikle det, man i dag ofte kalder ”den amerikanske Rhônestil”.

Cline Cellars har fået adskillige udmærkelser for deres fyldige og komplekse Zinfandel vine og for deres vine i Rhônestil. Firmaets Carignan, Zinfandel, og Mourvèdre druer produceres på nogle af de ældste vinstokke i Californien. På vingården i Oakley f.eks. kan man producere vine på Contra Costa vinstokke, som er mellem 80 og 110 år gamle.

I 1991 blev produktionsfaciliteter flyttet fra Oakley til Sonoma Valley i en ny ejendom, som udgør et areal på 140 ha. Stedet blev specielt valgt for sit kølig klima, som giver gode betingelser for Syrah, Viognier, Marsanne og Roussane, som vinmarkerne er beplantet med.

Fra denne historiske ejendom, hvor der engang lå en Miwok landsby og som også har været en af de første lejre for Sonoma Mission, har man en fantastisk udsigt over Carneros Valley. Smagerummet på ejendommen ligger i en bygning oprindeligt fra 1850, omringet af varme kilder, kæmpe træer og ikke færre end 5.000 rosenbuske. Stedet er et besøg værd!

Cline Cellars egen hjemmeside: www.clinecellars.com

Cline Cellars: Vinmarker (Foto Renaud Bronner)

 

Jacuzzi Family Estate

 

 

Jacuzzi Family Vineyards

Historien bag familien Jacuzzi – som er mest kendte for deres berømte bad-systemer - er et typisk eksempel på en af de mange famillier Amerika tiltrak i slutningen af 18-hundredtallet og begyndelsen af 19-hundredtallet, som ved hård arbejde fik mulighed for at realisere deres drømme.

For familien Jacuzzi startede eventyret med brødrene Valeriano og Francesco fra byen Friuli i Italien – emigrerede til Washington i 1907, for at arbejde med bygningen af jernbanen. Tiltrukket af et varmere klima, flyttede de dog hurtigt til Sydcalifornien. Nogle år efter flyttede resten af familien på i alt 13 børn og forrældrene Giovanni og Teresa til dem. En del af familien to del i den blomstrende flyindustri mens den anden – med sønnen Valeriano jacuzzi i spidsen – gik landbrugets vej i Contra Costa Country, nær Oakley ved San Francisco.

Det er ikke helt tilfældigt, at Jacuzzi Vineyards i dag ligger i Carneros, i det sydlige Sonoma Valley, lige overfor et andet berømte vinfirma: Cline Cellars. Fred Cline – Valerianos barnebarn - startede sit vinfirma i 1982 netop på bedstefaderens ejendom i Oakley. I 1991 blev produktionsfaciliteter flyttet fra Oakley til Sonoma Valley i en ny ejendom, som udgør et areal på 140 ha. Stedet blev specielt valgt pga. sit kølig klima, som giver gode betingelser for Syrah, Viognier, Marsanne og Roussane, som vinmarkerne er beplantet med.

Det er Fred og hans kone Nancy som i 1994 tog initiativ til den nye vingård, som fik egne lokaler i 2007. Det ny vinhus er en kopi af familien Jacuzzis oprindelige ejendom i Friuli i Italien. Det var oprindeligt de mange besøg på bestefaderen Valerianos vingård i Oakley i sin ungdom, som inspirerede Fred Cline til selv at blive uddannet inden for landbrug. Han skabte Jacuzzi Family Vineyards til ære for oldeforrældrene Giovanni og Teresa Jacuzzi, som flyttede til Amerika i 1921 og takket være deres kærlighed og mod holdt dengang sammen på familien. Det er de to – forrældre til 13 børn - som er afbildet på etiketten.

Mens Cline Cellars har specialiseret sig i amerikanske vine i ”Rhônestil” og bl.a. henter nogle af deres druer i Valerianos oprindelige vinmarker i Contra Costa, har Jacuzzi Family Vineyards siden 1995 produceret vine med druetyper som er kendt i familiens oprindelsesområdet Friuli: Sangiovese, Barbera, Nebbiolo, Primitivo, Merlot, Pinot Noir, Pinot Grigio og Chardonnay. Druerne bliver hentet på egne marker (enten Jacuzzi Vineyards eller Cline Cellars) i Sonoma og indtil 2007 blev vinene lavet med teknisk hjælp fra Cline Cellars. Fra årgangen 2007 har de nu kunnet producere vine i egne kældre. Jacuzzi Family Vineyards råder i dag over ca. 80 ha. vinmarker i Sonoma County. Det er kældermesteren hos Cline Cellars Charlie Tsegeletos (hans mor var italiener og hans far græker), som har ansvaret for de nye Jacuzzi vine.

Hjemmeside for Jacuzzi Family Vinyards: http://www.jacuzziwines.com/

Jacuzzy Family Vineyards: Winery

 

 

 

Lamelson Estate

 

 

Lemelson Vineyards

Beliggende i det område i Oregon, der i dag betragtes som et af de bedste - Yamhill County - blev Lemeslson Vineyards grundlagt i 1995 af Eric Lemelson, en tidligere miljø-advokat født i New York.

Betaget af Oregons storslåede natur og Yamill Countys fantastiske muligheder for dyrkning, flyttede han dertil i 1979. Allerede et par år efter - stadig midt i sine jurastudier - købte han en mindre gård og plantede først frugttræer og senere vinstokke.

Helt fra starten fik han stor opmærksomhed i vinblade som Wine Advocate, Wine Spectator og The Wine Enthusiast. Fra første dag indførte man en 100% økologisk dyrkning af druerne på alle vinmarkerne, som siden oktober 2004 er blevet officielt godkendt (OTCO) som økologisk dyrket.

I de splinternye særprægede kældre råder man over det mest moderne udstyr til vinificering af druerne fra ejendommens i alt ca. 54 ha. fordelt på seks forskellige vinmarker, hvor man i øvrigt siden grundlæggelsen har praktiseret en økologisk dyrkning.


 Fra Lemelson Estate fører vi :
- Pinot Noir Six Vineyards
- Pinot Noir Thea's Selection
- Chardonnay
- Pinot Gris Tikka Run

Lemelson Estate egen hjemmeside: www.lemelsonvineyards.com

 

Lemelson Vineyards: Vinmarker

 

 

Vincent Lacondemine

 

Blandt producenterne i Beaujolais anses Vincent Lacondemine fra den lille by Beaujeu for en af de bedste, og de mange udmærkelser, hans vine har fået i årenes løb, tyder på, at det ikke kun er lokalt, han er respekteret.

Vincent var den 7. i rækken i en familie på 12 børn. Han dyrkede vin på forpagtede marker i Quincié, Brouilly og Beaujeu, og det var egentlig ikke meningen, at Vincent skulle være vinbonde. To af hans brødre havde allerede valgt dette fag, men da faderen pludselig døde i 1978, måtte Vincent ændre sine planer vedr. kunststudiet. I dag er han faktisk kendt for at betragte vin ligeså meget som et kunstværk som et landbrugsprodukt. Noget som tydeligt kan smages ... og nydes!

Han råder kun over 6 ha. vinmarker, hvoraf kun den ene ha. er hans ejendom. De andre forpagter han. Men hemmeligheden bag den særlige kvalitet, han producerer, er bl.a., at disse marker alle er beplantede med ældre vinstokke (de fleste over 40 år) og ligger allesammen på de bedste skråninger i nærheden af Beaujeu f.eks. på bakkerne Chapital, Moine og Huire, som vender mod sydøst og øst og bliver nærmest bagt i solen. En anden hemmelighed bag den høje kvalitet er, at Vincent laver en meget skrap sortering af druerne. Det betyder et lavt udbytte men meget koncentrerede vine. Han er aldrig tilfreds med det næstbedste, og hele vejen i sin vinificering prøver han at fremtrylle det bedste.

Aktiviteter

Vinoble på facebook