Vores telefonnummer.

3314 0387

Modtag Nyhedsbrev

Modtag info, nyheder, tilbud og invitationer til smagninger via vores nyhedsbrev!

:



Escorihuela Gascón

 

Escorihuela Gascón

 

 

Kælder hos Escorihuela Gascón

Don Miguel Gascón var kun 19 år, da han i 1880 ankom til Argentina fra Aragón i Spanien – uden ret mange mønter i lommen! Men allerede fire år efter kunne han købe ca. 17 ha. land i Mendoza, beplante markerne med vin og bygge sin ”bodega”. Året var 1884, og vingården Escorihuela Gascón, som også står bag Candela-vinene, var hermed grundlagt, men allerede i 1920 var man nødt til at bygge et nyt og større vinhus.

Det var Don Miguels efterfølgere, som i 1940’erne var de første til at aftappe en 100% Malbec-vin i Argentina. Dengang anede de ikke, at netop denne drue 50 år senere skulle blive den bedste ambassadør for argentinske vine.
I dag består teamet bag Candela-vinene bl.a. af Estela Perinetti – en af Argentinas yngste og mest lovende agronomer og oenologer – og Gustavo Marin samt Olivier Ruhard som oenolog. For dem er ”innovation” ikke et tomt ord, og tilsammen har de erfaringer med vinificering og dyrkning fra Portugal, Spanien, Italien, Frankrig, Californien og Australien.

Escorihuela Gascon-vinene laves på druer høstet i den nordlige del af Mendoza-provinsen – øst og syd for selve byen Mendoza. Markerne Agrelo, La Consulta og Vistalba ligger i en højde af 900-1000 meter med vinstokke, som er 10, 25 og over 50 år gamle. Firmaets egen vinmark (Finca Carcassonne: 155 ha.) ligger i Agrelo og er beplantet med så forskellige druesorter som Cabernet Sauvignon (66 ha.), Malbec (27 ha.), Merlot (8,5 ha.), Syrah (6 ha.), Barbera d’Asti, Pinot Noir, Sangiovese, Cabernet Franc samt hvidvinsdruerne Chardonnay (16 ha.), Sauvignon Blanc (8,5 ha.), Sémillon (6,5 ha.) og Verdicchio. I 1992 var Bodegas Escorihuela Gascón den første, som plantede druesorten Viognier, som man i dag dyrker på 2,2 ha.

Estela Perinetti mener, at en stor vin bliver født i vinmarken og modnes i kælderen. ”Opmærksomhed for enhver detalje i væksten på vinmarkerne – fra udformning og beskæring af vinstokkene til beslutninger under høsten, i vinificeringen – fra gæring til aftapning – er nøglen til frembringelse af en stor vin. Mit mål under vinificeringen er at sikre, at hver druesorts karakter og typicitet kommer så meget som muligt frem i hver en flaske”, siger hun. 

Hjemmeside for Candela: www.escorihuelagascon.com

 

Druer hos Escorihuela Gascón

Aktiviteter

Vinoble på facebook