Vores telefonnummer.

3314 0387

Modtag Nyhedsbrev

Modtag info, nyheder, tilbud og invitationer til smagninger via vores nyhedsbrev!

:



Bodegas Calafate

 

 Bodegas Calafate

 

Området
Vindyrkningen i Argentina er ikke et moderne påfund, for det hele startede i begyndelsen af 1500-tallet, hvor spanske bosættere kom til landet sandsynligvis medbringende deres egne vinstokke. Men det var først i perioden fra 1530 til 1550, at man kunne begynde at producere spændende vine med druekerner importeret fra Peru og især Chile.

De europæiske druesorter kom først til Argentina mellem 1885 og 1910, da flere bølger af indvandrere fra Spanien, Italien og Frankrig kom til landet med deres egne – gennemprøvede – druesorter.

Området Patagonien breder sig på begge sider af Andesbjergene i Chile og i Argentina. I den argentinske del finder man køligere vindistrikter som Neuquén og Rio Negro, hvor druer som Sauvignon Blanc, Malbec og Pinot Noir viser sig at give fremragende resultater på kridt/kalkholdige vinmarker.


Producenten
Det er det chilensk-argentinske vinfirma Bodegas Universo Austral, som står bag Calafate. Med i alt 1.500 hektarer beplantet med vin i Chile (Aconcagua, Maipo, Alto Cachapoal, Colchagua og Bio Bio) og i Patgonia området i Argentina (Neuquén Valley og Rio Negro) samt et internationalt team af vinmagere, har firmaet kontrol over hele produktionen – fra plantning af vinstokkene til aftapning af vinene. I teamet finder man Chief Winemaker Pascal Marchand, en canadier født i Montreal, som efter sin vinuddannelse i Beaune i Frankrig har arbejdet på flere anerkendte vinhuse i Frankrig (Bourgogne), Canada og USA. Han betragtes i dag som en af de bedste oversøiske specialister i Pinot Noir og Chardonnay.

Desuden består teamet af den chilenske Winemaker Pablo Herrera, som ud over at deltage i vinificeringen af vinene styrer dyrkningen på vinmarkerne og den overordnede administration af firmaet. Som rådgivende ønolog og koordinator for bygning og indretning af de forskellige vinkældre benytter man sig af den argentinskfødte Ricardo Gonzales, der i Argentina er kendt som en af hovedaktørerne i landets ”vinrevolution”, hvor kvalitet og innovation har været i fokus.

Aktiviteter

Vinoble på facebook