Vores telefonnummer.

3314 0387

Modtag Nyhedsbrev

Modtag info, nyheder, tilbud og invitationer til smagninger via vores nyhedsbrev!

:



Vina Casablanca

 

Vina Casablanca

 

Vina Casablanca - Vinmarker


Viña Casablanca is going green

Siden september 2008 har Viña Casablanca i Chile haft prædikat som CARBON NEUTRAL (cert. CN2010011026), en status, som har krævet vigtige ændringer i såvel dyrkning som produktion. Derfor er firmaets vine (Cefiro, El Bosque og Nimbus) i nyere årgange blevet udstyret med et ”Feel Green” skilt på forsiden af flaskerne og et ”Carbon Neutral” segl trykt på bagetiketten.

Det er ”The Carbon Neutral Company”, som kontrollerer ordningen, og både før og efter opnåelsen af certifikatet (fornyes hvert år) følges og rådgives Viña Casablanca.

Hos Viña Casablanca har man helt tilbage fra grundlæggelsen praktiseret miljøvenlige teknikker med f.eks. genbrug af vand på vingården, opsamling af både kemisk og organisk affald. Grundet større fokus på udledning af CO2 (”carbon footprint”) i de senere år, besluttede man hos Viña Casablanca at gøre noget mere konkret ved problemet.

Ved at måle ”carbon footprint” (udledning af CO2 og andre drivhusgasser målt i ton) kan man definere et menneske eller en virksomheds udledning af CO2 på forskellige områder og derved hjælpe med bedre at kunne reducere forureningsudslippet.

Med hjælp fra The Carbon Neutral Company (www.carbonneutral.com
)  har Viña Casablanca således gennemgået alle processer i dyrkning, produktion, lokal transport samt eksport og fået fastlagt deres Carbon Footprint. Derefter har man taget initiativer til konkrete handlinger internt for at reducere udledningen. Desuden har man lavet en plan for deltagelse i diverse projekter som plantning af skov, vindmølleprojekter eller andre grønne projekter.

Ved disse initiativer går klimaregnskabet til sidst i nul, og firmaet er derfor blevet godkendt som ”Carbon Neutral” ifølge WBCSD-WRI GHG Protocol (www.ghgprotocol.org
).

Se vedlagte PDF.

Beregn din egen Carbon Footprint:
http://www.carbonfootprint.com/calculator.aspx


Chile-vine

er beskyttet af naturens egne grænser – i vest af Stillehavet og i øst af Andesbjergene. Disse to barrierer er årsag til, at Chile som eneste land i 1863 ikke blev ramt af den farlige vinlus, Phylloxera, der som bekendt lagde det meste af Europas og Nordamerikas vinområder øde.
Vinstokkene i Chile gror derfor på deres egne rodskud. Mange nye druesorter er imidlertid kommet til landet, som har været mester i at tilpasse sig markedsbehovet. Den meget traditionelle og førhen en smule gammeldags vindyrkning har i dag udviklet sig til en meget moderne produktion med stort potentiale for fremtiden.

Selvom flere firmaer i Chile i mange år har været kendte for at lave hæderlige hvidvine, har landet som sådan aldrig været kendetegnende herfor. Det er de klassiske dyrkningsområder ganske enkelt for varme til. Men fra begyndelsen af 1990’erne ændrede tingene sig. En håndfuld vinproducenter fandt på at plante vinstokke i den kølige Casablanca Valley og blandt dem firmaet Viña Casablanca. Disse pionérer måtte høste en del foragt fra deres konkurrenter, men da de første vine blev høstet og vinificeret, var man klar over, at der vist her lå nogle muligheder, man havde overset.

Området ligger lidt afsides mod vest i forhold til Central Valley, hvor vindyrkningen ellers før havde koncentreret sig. Dets udformning som en lang dal vendt nord og syd – afgrænset på den østlige side af en bjergkæde og på den vestlige side af havet – sikrer en god afkøling fra nordenvinden, som suser igennem dalen samt ligeledes afkøling pga. havets nærhed. Her blev dagstemperaturen i vinplantens vækstperiode sænket med 8-9 grader i forhold til Central Valley, noget som gav druerne en længere modning og deraf større frugt og finesse i vinene.

Måske som et held for områdets spæde start var Viña Casablancas kældermester og ønolog dengang en af Chiles bedste vinmagere – Ignacio Recabarren, som i starten mest var interesseret i hvidvin. Han gav helt klart druen Sauvignon et brag af en start i Casablanca Valley. Men folk som ham har det med at danne skole, og flere kældermestre laver i dag fremragende hvid- og for den sags skyld rødvine.

Få områder har i de seneste år oplevet en større investeringsinteresse for vin end Casablanca Valley. Gamle etablerede chilenske firmaer og udenlandske vinfirmaer har investeret millioner af dollars i områderne.

Samtidig med beplantningen af vinmarkerne i 1990 iværksatte man bygningen af en mønster vingård med alt det vinudstyr, man havde brug for til produktion af topvine. De første vine fra Viña Casablanca kom på markedet i 1992. Viña Casablancas produktion er opdelt i fire kategorier: Cefiro, Nimbus Estate, El Bosque og prestige-vinen Neblus. Alle hvidvine fra Viña Casablanca kommer udelukkende fra Casablanca Valley, mens de røde kommer fra Maipo Valley, Rapel Valley og Casablanca Valley.
Det er i dag den unge ønolog Andrés Caballero som har ansvaret for vinificeringen af vinene.

 

 

Viña Casablancas hjemmeside

http://www.casablancawinery.com/

 

 

Høsten hos Viña Casablanca

Aktiviteter

Vinoble på facebook