Vores telefonnummer.

3314 0387

Modtag Nyhedsbrev

Modtag info, nyheder, tilbud og invitationer til smagninger via vores nyhedsbrev!

:



Château de Lastours

 

Château de Lastours

 

 



Området
Ved foden af Montagne Noire (det sorte bjerg) i en firkant mellem Carcassonne, Narbonne, Perpignan og Quillan finder man distriktet Corbières – et af de områder i Languedoc, som er klassificeret som AOC (Appellation d’Origine Contrôlée). Vintraditionen i området er lang, og under romerne var Corbières så stor en konkurrent til italienske vine, at den romerske kejser Domitius befalede en halvering af produktionen i år 92. Med grundlæggelsen af de Cistersianske og Dominikanske klostre (som Lagrasse og Fontfroide) blev flere tusinde hektarer skov ryddet mellem det 11. og det 13. årh. til fordel for vinmarker. Men kirkens jagt på Katharerne (kætterne) i det 13. årh. bragte store ødelæggelser til området. Først i det 18. årh. kom området igen til at have betydning vinmæssigt.

Udviklingen er gået stærk i Corbières siden distriktet fik sin AOC-status i 1985. Med hjælp udfra (i visse tilfælde fra Californien og Australien) er flere kooperativer begyndt at markere sig kvalitetsmæssigt. Men perlerne findes helt klart hos de små producenter, som i mange år har måttet kæmpe for deres anerkendelse, og som i dag retfærdigvis høster frugterne af deres anstrengelser...og får en bedre pris for deres ofte fremragende vine.




Producenten
Produktion af vin på Château de Lastours går tilbage til det 12. årh., hvor slottets daværende ejer fik restaureret den gamle romerske vej, som gik fra Narbonne til Spanien, og besluttede samtidig at anlægge vinmarker på slottet. Fra at fungere som vagtpost over den flere århundrede gamle vejforbindelse, fik slottet efterhånden større og større betydning som vinproducent.

I 2004 blev slottets og de 800 ha. jord (og klipper) købt af det franske forsikringsfortagende Filhet-Allard, og et kæmpe restaureringsarbejde i både slottet, i kældrene og på de 100 ha. vinmarker anlagt i terrasser blev sat igang. Ejendommen ligger i en højde af 300 m.o.h. og ligger kun få hundrede meter fra Middelhavet. Både højden og vindpåvirkningen fra havet mildner områdets meget varme klima. Desuden består jordbunden her mest af ler og kalk, en betingelse for at lave store vine i Corbières.

Vinene fra Château Lastours laves udelukkende på egne druer – de klassiske vinsorter i området: Syrah, Grenache, Carignan, Mourvèdre og Cinsault. Et kæmpe jordanalysearbejde af de forskellige parceller er blevet gennemført på slottet for at tilpasse de rigtige druesorter til de rigtige jordbunde. De nye beplantninger m.m. vil være på plads senest i 2015.

Vinene
Der er ingen tvivl om, at de nye ejer på slottet har prioriteret kvaliteten af vinene siden overtagelsen. Ønologen Delphine Roulier er blevet ansat, og hun har helt klart været med til at give en mere delikat – feminin – karkater til vinene. Med årgang 2010 vil Château Lastours tage nye produktionslokaler (1.700 m2) og topudstyr i brug. Allerede nu foregår hele produktionen under temperaturregulerede forhold, som hjælper med at styre den aromatiske balance i vinene.





Arnaud de Berre får sit navn fra en berømt middelalder rider, som i en periode boede på slottet. I dag er det også navnet for den å, som løber ved foden af ejendommen. Vinen er sammensat af 50% Carignan, 30% Grenache og 20% fra vinstokke som er mellem 5 og 15 år gamle. Druerne bliver plukket ved deres optimale modning for at kunne producere en afrundet, aromatisk og frugtrig vin. Efter en total afstilkning bliver druerne skånsom mast og gennemgår en gæring (24 grader) i ca. 14 dage på rustfrie ståltanke. Vinen er modnet på ståltanke i 12 måneder inden aftapning.

Vinen har en flot, rubinrøde farve med et lilla skær. Duften er meget åben og aromatisk med toner af røde frugter. I smagen fremkommer områdets dejlige, varme og krydrede karakter, men samtidig har vinen også en god struktur og en finesse, som gør den meget harmonisk.

Server den til klassiske retter fra Middelhavet med f.eks. tomater, oliven, krydderurter, parmesan eller gedeost.





Simone Descamps
Siden 1970’erne har slottet haft et samarbejde med et arbejdscenter for handicappede, som hjælper med at vedligeholde slottet og arbejder i vinmarkerne. Det var Simone Descamps som grundlagde og forærede hele sin formue til centret. Denne Prestige-vin er navngivet til ære for hende. Vinen er sammensat af 50% Carignan, 30% Grenache og 20% fra vinstokke som er mellem 5 og 20 år gamle. Druerne bliver plukket ved deres optimale modning på de forskellige parceller, og høsten varer derfor generelt fra midten i september til midten i oktober. Efter en total afstilkning bliver druerne skånsom mast og gennemgår en gæring (24 grader) i ca. 21 dage på rustfrie ståltanke. 50% af vinen bliver modnet på ståltanke i 12 måneder. De andre 50% modnes først i 6 måneder på brugte træfade (225 l.), og de resterende 6 måneder i ståltanke inden aftapning.

Vinen har en flot, mørk, rubinrøde farve. I duften finder man aromaer af lakrids, mørke bær og violer. I smagen har vinen en god velour, med toner af vanille og syltede mørke bær. Vinen slutter meget dyb og elegant. Server den til retter med stegt kød (okse, lam, kalv) med også til lyst kød (svinekød eller fjerkræ).

Simone Descamps har løbende opnået gode scores i f.eks. Guide Hachette og Decanter.



Aktiviteter

Vinoble på facebook