Vores telefonnummer.

3314 0387

Modtag Nyhedsbrev

Modtag info, nyheder, tilbud og invitationer til smagninger via vores nyhedsbrev!

:



Château de Maniban Castaréde

 

Château de Maniban Castaréde

 

I årevis har franskmændene eksporteret deres Cognac, mens de selv har drukket Armagnac. Det er der flere gode grunde til.

Armagnac-traditionen har i århundreder beskæftiget håndværkere til fremstillingen af et rigt, blødt og modent resultat. Faktisk kalder man ofte Armagnac "den fløjlsbløde". Ingen brandy noget sted i verden tør overhovedet lade sig sammenligne med denne unikke drik.

Armagnac er Frankrigs ældste brandy. Allerede i det 15. århundrede har folk i Gascogne draget fordel af regionens usædvanlige jordbund og klima til at fremstille en hvidvin, som senere er destilleret til produktet Armagnac. Klimamæssigt ligger Armagnac således at de kølige vinde fra Pyrenæerne opvarmes af de varmere vinde fra Atlanterhavet. Armagnac lagres i egefade, som er fremstillet af regionens specielle egetræs sorter. Først efter flere års lagring blandes de forskellige fade. Derefter må blandingen blive kaldt Armagnac.

Huset Castarède er velkendt overalt i verden som det ældste handelshus i Armagnac. Det blev grundlagt i 1832. Hver flaske indeholder de 6 forskellige smagsnuancer, som er et resultat af fadlagringen. Man vil kunne genkende smagen af: hasselnødder, fersken, vanille, lime, blommer og peber. Der vil kunne bruges flere sider på at uddybe nuancerne i Armagnac Castarède. Men når alt kommer til alt er det bedre at smage end at bruge tusinde ord.

Castarède er ejer af Château de Maniban, der er beliggende i Cers. Dermed er Château de Maniban en Bas-Armagnac.

Lidt mere om Armagnac Castarède og Château de Maniban
En af årsagerne til at Armagnac-området ikke er så kendt som Cognac er, at området ligger mere isoleret inde i landet. Eksporten var lidt mere besværlig end igennem havnen i La Rochelle.
Bas Armagnac, hvor Maniban ligger, er det bedste område, da undergrunden her består af aflejringer fra havet d.v.s. kalk som f.eks. i Grande Champagne i Cognac.
Druen Folle Blanche er fremragende til Armagnac-produktion men er en svær druesort, som næsten blev udryddet i området under phylloxera angrebet i slutningen af 1800-tallet. Den er meget følsom overfor sygdomme og klimaet. Den repræsenterer i dag kun 1% af hele arealet i Gascogne men udgør 3 ha. ud af 16 ha. på Château de Maniban. Resten er Ugni Blanc og Colombard. Druen Baco findes ikke på Château de Maniban men anvendes i området og stammer oprindeligt fra Folle Blanche. Den skal dog være væk fra området senest i 2010.
Høsten foregår normalt ultimo september og primo oktober.
Destilleringen foregår allerede i november på Château de Maniban, da det er vigtigt at destillere vinen, når den stadig har sin friskhed og sprødhed. Venter man f.eks. til januar, som nogle gør, kan man risikere at destillere en vin som har taget skade (oxydering, bismag eller smag af gamle vin) og få en dårlig Armagnac. Den gammel lovgivning gav mulighed for at destillere en årgang indtil d. 30. april året efter. Den nye lovgivning siger senest 28. februar efter høsten.
For at opnå en liter Armagnac på f.eks. 54% i alkohol skal man destillere ca. 4,5 til 5 liter vin.
Til modning af Armagnac bruger man på Château de Maniban 400 l. træfade i eg fra området.
Årgangs-Armagnac bliver kontrolleret af Bureau National Interprofessionel de l'Armagnac (BNIA), som laver en månedlig status over hvad de forskellige firmaer har i kælderen. Samtidig får de oplysninger hver gang, der er bevægelser hos producenterne. Den gamle tradition med at skrive en bestemt årgang på en Armagnac, som var destilleret indenfor 5 år i forhold til årgangen, har været forbudt længe. Garantien ligger lige så meget i producentens seriøsitet. I samme årgang kan kvaliteten variere enormt fra Armagnac til Armagnac. Som altid ligger sandheden i glasset, og man skal derfor smage sig frem til sin foretrukne producent og årgang.

Hjemmeside for Armagnac Castarède Klik her www.armagnac-castarede.fr

Aktiviteter

Vinoble på facebook