Vores telefonnummer.

3314 0387

Modtag Nyhedsbrev

Modtag info, nyheder, tilbud og invitationer til smagninger via vores nyhedsbrev!

:



Lucien le Moine, Bourgogne

 

Lucien le Moine, Bourgogne

 

 

Lucien le Moine: Mounir

Bag ved Lucien le Moine i Beaune finder man oenologen og winemakeren Mounir – en ”vildmand”, som totalt kompromisløst siden årgang 1999 har kastet sig ud i at frembringe det helt sublime fra en række af Bourgognes store appellationer – samt hans kone Rotem. Han er først i 30´erne og kristen libaneser, mens hustruen er fra Israel.

Efter endt oenologistudier i Montpellier og nogle år som kældermester på et kloster i Israel, hvor hans hustrus forældre leverede ost... , kom han i 1995 til Bourgogne for at arbejde med de druer, han helt klart foretrak: Pinot Noir og Chardonnay. Her blev han ansat som kældermester i et af de største vinfirmaer i Bourgogne og fik på denne måde sin daglige gang i mange af de bedste vinkældre i Bourgogne. Han betragter vinbønderne i Bourgogne som meget dygtige til at dyrke deres vinstokke og høste deres fremragende druer. Men der hvor han mener kæden hopper af er under vinificeringen og især under modningen af vinene. Ofte kan vinbønder komme til at ødelægge vine p.g.a. dårlige fade eller for gamle teknikker. En idé strejfede ham: Hvert år vil han købe absolutte topvine hos udvalgte producenter på 1. Cru og Grand Cru marker og overtage dem umiddelbart efter endt alkoholisk gæring hos vinbønderne. Derefter vil han vinificere dem videre i sin egen kælder i Beaune – bygget i det 17. årh. – udelukkende på nye klassiske ”pièces” (egetræsfade af 228 l.) fra Bourgogne.

Mounirs sammensætningen af Bourgogne Blanc 2007

Ideen til Lucien le Moine-vine var skabt, og første årgang var 1999.
Både de hvide og de røde er modnet på deres ”lie” (bundfald), noget som Mounir mener er afgørende for vinens typicitet: Det er ”lie’en”, som giver vinen fedme, struktur og karakter fra terroiren, og vinen skal derfor forblive på sit lie så længe som muligt under vinificeringen. En ugentlig ”batonnage” (omrøring) foretages.

Den malolaktiske gæring foretages ret sent på foråret og bevirker, at man ikke behøver at konservere vinen kunstigt (f.eks. med svovl). Alle vinene er aftappet fra fad direkte i flaske uden pumpning og filtrering – for 1999 i december 2000 og for 2000 i januar-marts 2002.
Hans første årgang var som sagt 1999, og det er ikke en overdrivelse at sige, at Mounirs vine fik en strålende modtagelse – både af vinentusiaster og af vinskribenter.

Vinstokkene vågnede tidligt i løbet af foråret, og modningsperioden var lang. Hvidvinene fra årgang 1999 var generelt delikate og harmoniske med en god blødhed og friskhed, og rødvinene havde en god struktur, med intense tanniner og et stort modningspotentiale. Årgang 2000 er generelt blødere med en god frugtrighed, sødme og finesse, og den udvikler sig hurtigere end 1999. 2001 ser ud til stilmæssigt nærmest at blive en blanding af 1999 og 2000.

Lucien le Moines vine er noget af det ypperligste, vi har smagt fra Bourgogne!

Lucien le Moine: Modningsfade

Aktiviteter

Vinoble på facebook